/
Автор: Keld Thor Pedersen
Теги: tutorial lingvistik sprogindlæring grønlandsk sprog
ISBN: 87-01731-9
Год: 1973
Текст
Keld'T
GR0NLANDSK FOR BEGYNDERE
I
atuagkianguakasiga Satormiunut pigitfpara
Denne bog er fra forfatterens side teenkt som et middel til at forbedre forholdet mellcm gronkendere og danskere. Kun gennem et vist kend-skab til det gronlandske sprog кап den udsendte danske ga ind i det gensidige samarbejde, der er en forudsastning for, at det overhovedet er meningsfyldt at udsende (tilkalde) ham som medhjeelper og formidler.
Systemet, hvoraf denne bog udgor den forste trediedel. tager sigte pa gennem ca. 60 lektioner at indove de almindeligste og derated ogsa de nodvendigste strukturer i det gronlandske sprog.
Bogen er opdelt i moduler a 5 lektioner, hvor de fprste fire bebandler et oiler flere problemer, der s& f&r en sammenfattende repetition i den femte lektion.
Den enkelte lektion bestar af: grammatik - tekst - kontrolovelser og drills - udtalevejledning - oversasttelse - gloser.
Bag i bogen er samlet et alfabetisk glossarium og facitlister til samt-iige ovelser.
Bogen er i hoj grad egnet til selvstudium.
Udgivet af ministeriet for Gronland i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck.
NYT NORDISK FORLAG ARNOLD BUSCK
Keld Thor Pedersen
itr।.
muronlandsk
иврй*/ ь -..-.'ж 'и
ffprbegyndere
. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
KELD THOR PEDERSEN
Gronlandsk for begyndere I
atuagkianguakasiga SStonniunut pigitipara
NYT NORDISK FORLAG ARNOLD BUSCK K0BENHAVN 1973
1. udgave - 1. oplag
Sat hos H. P. Hansens Bogtrykkeri AS og trykt i S. L. Mollers Bogtrykkeii
Ministeriet for Gronland 1973 og Nyt Nordisk Forlag Arnold Rusek
ISBN 8701731 9
дяякагедм! ал»
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side nr. Lektion 1 Navneords flertal (vok.-stammer) ........................... 9
Udsagnsord, fremsaettemSde 3. pers. (к-stammer).............. 10
Udsagnsord, spprgeformer 3 pers (к-stammer).. 10
Lektion 2 Navneords flertal (к-stammer)................................... 17
Tilhaenget -lo, -dlo »og«.................................... 17
Udsagnsord, fremsaettemSde 3. pers. (vok.-stammer)........... 18
Udsagnsord, sporgeformer 3. pers. (vok.-stammer)............. 19
Lektion 3 Navneords flertal (k-stammer)................................... 25
Udsagnsord, frcmsaettemSdc 3. pers. (k-stammer)............ 25
Udsagnsord, spprgeformer 3. pers. (k-stammer)........ 26
Tilhaenget -le, -die »men« .................................. 26
Lektion 4 Navneords flertal (t-stammer) .................................. 33
Udsagnsord, fremsaettemMe 3. pers. (t-stammer)........... 33
Udsagnsord, spprgeformer 3. pers. (t-stammer)............. 33
Lektion 5 Repetition lektionerne 1-4 ..................................... 40
Tilhaenget -limit, -dlunit »eller«........................... 41
Lektion -6 Personlige stedord ............................................ 46
Udsagnsords bpjning, 1., 2. og 3. person i fremsaettemade og Spprgeformer .............................. 47
Lektion 7 Naegtelse ved tilhaenget -ngilaK »ikke« ........................ 48
Lektion 8 Tilhaenget-кагрок »har, der er« ................................ 61
ap og namik ved de benaegtede sp0rgeformer .................. 62
Lektion 9 Det fremtidige tilhteng-saoK »vil, skal« ......... . .. ... 68
Tidsangivelse i fortid ...................................... 70
Tidsangivelse i fremtid ... ... 70
Lektion 10 Repetition lektionerne 6-9 .................................... 76
Lektion 11 Forholdsendelseme -me, -mut, -mit.............................. 83
Tilhaenget -1рок »er« (noget geografisk) .................... 85
Lektion 12 Personlig/upersonlig anvendelse af-кагрок .. 91
Om bestemthed ............................................... 91
Tilhaenget -uvok »er« (identiteten) ... ..... 92
Tilhaenget -fik »stedet, hvor« .............................. 93
Side nr.
Lektion 13 Forholdsendelsen -mik....................................... 100
1. lalmzessig bestemmelse............................... 100
2. artsmzessig bestemmelse ............................ 100
3. mal for handling .................................... 101
Talord .................................................... 101
Lektion 14 Forholdsendelsen -kut .................................... 105
1. Gennemgangsforhold .................................. 105
2. tilbagevendende tidsangivelser ...................... 105
3. betegnelse for kollektiver .......................... 106
Tilhaenget -tarpoK »plejer« ................................. 106
Lektion 15 Repetition lektionerne 11—14................................ 113
Lektion 16 Transitivitet/intransitivitet............................. 120
Transitive endelser.......................................... 121
B0jningsm0nster for transitive udsagnsord, positiv og negativ . . 121
Tr ansiti ve spprgeformer for 2. pers.........................121
Lektion 17 Ejefald og ejestedord ......................................... 127
Transitive endelser ved navneord (1. og 2. pers.) ... .... 127
Tilhsenget -lerpoK »begynder«................................ 128
Lektion 18 Transitive endelser ved navneord (3. og 4. pers.).............. 136
4. person og refleksivitet ................................ 137
Afhtengefalds dannelse og anvendelser ... ......... 138
Lektion 19 Transitive udsagnsord dannet med -ga, -ra ..................... 145
Tilhaenget -ut »i eje«..................................... 147
Lektion 20 Repetition 16-19 . .................................... 154
Ordliste . . 167
Facitliste til 0velser ................................................... 170
Facitliste til udfyldningspvelser ... .................... 182
Facitliste til оversaettelser ... 184
Facitliste til afkrydsningsOvelser . 187
FORORD
Denne bog er fra forfatterens side taenkt som et middel til at forbedre forholdet mellem gr0ntendere og danskere. Kun gennem et vist kendskab til det gr0nlandske sprog kan den udsendte dansker ga ind i det gensidige samarbejde, der er en for-udseetning for, at det overhovedet er meningsfyldt at udsende (tilkalde) ham som hjeelper og formidler.
Systemet, hvoraf denne bog er den f0rste trediedel, tager sigte pa gennem ca. 60 lektioner at ind0ve de almindeligste og dermed ogsa de n^dvendigste strukturer i det gr0nlandske sprog.
Bogen er opdelt i moduler a 5 lektioner, hvor de f0rste fire behandler et eller flere problemer, der sa far en sammenfattende repetition i den femte lektion.
Den enkelte lektion bestar af:
1. grammatik
2. tekst
3. kontrol0velser og drills
4. udtalevejledning
5. oversaettelse
6. gloser.
Adi.
Grammatikken tzenkes ikke anvendt til gold indterpen. Jeg betragter den som gen-vej til hurtigt at komme ind i sprogets strukturer.
Ad 2.
Teksten er det centrale, der sigter mod at give eleven en automatisk faerdighed, dels i at opfatte sproget, dels i selv at anvende det.
Adi.
Kontrol0velserne skulle st0tte denne proces, idet de sproglige strukturer indarbej-des rent mekanisk. Det ma dog understreges, at disse 0velser ikke kan 10ses, uden at teksternes betydningsindhold helt er forstaet.
Bag i bogen er samlet:
1. et alfabetisk glossarium
2. facitlister til samtlige 0velser.
Da bogen i h0j grad skulle abne mulighed for selvstudium, anser jeg det for vigtigt, at man langs ad vejen kan kontrollere sine resultater.
7
Det ei tanken, n£r systemet foreligger helt udbygget, at lave et kompendium, der dels omfatter samtlige gloser, dels giver en samlet systematisk oversigt over de behandlede sprogstrukturer, ligesom der vil vasre en forklaring af de anvendte fagudtryk med en henvisning til de stykker, hvor de er behandlet mest indgaende.
Til systemet er udarbejdet 2 stet lydband:
A-bandene (der iorelobig er begraenset til lektionerne 1-10) tager sigte pa indfpring i det gronlandske lydsystem (stpttet af bogens udtalevejledning) og pa lydefterlig-ning (ved hjselp af bogens tekststykker), idet bandets pauseringer tillader en gen-tagelse af hver saetning. Disse band taenkes videref0rt, evt. i forbindelse med et tegneseriehaefte, livilket skulle kuinie sikre en laet forbindelse mellem virkeligheds-billede (tegningenie) og lydbillede. Ogsa dette letter sig selvsagt mod den praktiske beherskelse af sproget, mens teorien (reprtesenteret ved grammatikken) reduceres til et sekundtert hjaelpemiddel.
B-bdndene, der omfatter de f0rste 20 lektioner, bestir af en raekke drills (bogens pvelser). Der er forlioldsvis korte pausei mellem opgave- og kontrolsaetning. Det skulle bevirke en rein mekanisk beherskelse af siruktureme, der kan bane vej for en ureflekteret anvendelse af strukturerne i en almindelig samtaie.
Med hensyntil retskrivningsretormen: personlig er jeg modstander af den og tror, at den vil betyde et tilbageskridt for det grpnlandske sprog. Det Jigger dog uden for denne bogs rammer at diskutere dette naermere. Imidlertid ma man klart skelne mellem grpnltenderens og danskerens forhold til det grpnlandske sprog. Nar grpn-kendeien gar 1 gang med at betjene sig af skriftsproget, behersker han perfekt sprogets strukturer, derfor kan den ny retskrivning m&ske lette ham ved den skrift-lige nedfaeldelse af disse strukturer. Danskeien derimod starter fra bar bund og ma ga fra de mere enkle strukturer til de mere sammensatte og komplicerede. Derfor er det for ham vigiigt, at han trin for trin er i stand til at gennemskue opbyg-ningen. Denne proces stpttes af det gamle skriftsprog. Nar han sa har tilegnet sig det basiske kendskab til grpnlandsk, vil han i Ipbet af en ganske kort overgangs-periode (8-14 dage) vtere i stand til at ssette sig ind i den nye notation.
Ved udarbejdelsen af denne bog har jeg modtaget hjaslp fra utallige mennesker. Det takker jeg for. En saerlig tak skal lyde til mine elever, som talinodigt har veeret forspgskaniner under udformning og gennemprovning, og som gennem den inspiration og opmuntring, de har givet mig under arbejdet, har forbedret bogen betydeligt. Denne bog betyder visl det fprste famlende skridt mod en mere systematiseret undervisning i grpnlandsk, hvorfor der kan forekomme begynderfejl. Det er mit hab, at brugere af denne bog vil gpre mig opmterksom p& de begaede fejl. Selv den mmdste rettelse vil blive modtaget med tak.
Hvidovre, april 1973. Keld Thor Pedersen
8
LEKTION 1
Vokaler Ved en vokal forstas en 1yd, der er i stand til at danne stavelse, eller sagt pa en anden made: der skal v<ere en vokal i hver stavelse.
Eks.: kan ni ba lisme, a tu ar рок (ke ser)
Det gr0nlandske vokalsysteni i (e) u (o)
Vo kalerue i parenteserne er varianter at henholdsvis i og u. Varianteme (e) og (o) forekommer i to stillinger:
1. i udlycl (»nar det star sidst i ordet«)
2. foran r og к
(от к, se udtalevejledningen)
eks.: palase = preest tugto = rensdyr
eks.: iserpoK = gar ind ajorpOK = er darlig
Navneords bpjning
Flertal clannes ved tilffljelse af t.
Ental Flertal
mor anana 4* t = ananat
rensdyr tugto 4-1 (nu star о ikke laengere i udlyd: o->-u) — tugtut
priest palase 4-1 (nu star e ikke lamgere i udlyd: e—*-i) — palasit
far atata 4-1 —
d0r mato 4-1 =
vierelse ine 4-1 =
Udsagnsords b0jning
Et grpnlandsk udsagnsord bcstar af: Stamme-t-iidsagnsnuerke(UM)-|-endeIse(E). От udsagnsmcerket: Pa dansk er udsagnsordet ens i fremscenemade: »Han lseser« og i sp0rgeformer: »Leeser han?« Forskellen ligger alene i tonefaldet. Pa gr0n-landsk har man ud over denne forskel en skelnen i udsagnsmasrket: atuarpoK over for atuarpa?
9
Frcinsifttcinade (udsagnsmcerket er ~po)
3. person, ental (han, hun, den, det) 3. person, flertal (de)
Stamme UM E Stamme UM E
garind iser- + -po + к = iserpoK iser- + -pu +1 = iserput
gar op majuar- + -po 4- к = majuarpoK majuar- 4- -pu 4-1 = majuarput
laser atuar- — ==
gar ned ater- = =
er darlig ajor- = =
er fffirdig iner- - =
er pan piner- = -
er pan kussanar- =
Spprgeformer (uclsagnsmcerkei i 3. person er -pa)
3. pei son, ental (han, hun, den, det) 3. person, flertal (de)
Stamme UM E Stamme UM E
iser- + -pa f- 0 = iserpa ? iser- + -pa 4-1 = iserpat ?
majuar- + -pa 4- 0 = majuarpa ? majuar- + -pa 4- t = majuaipai ?
atuar- = ? = ?
ater- = ? — ?
ajor- = ? — ?
iner- = ? = ?
piner- ? — ?
kussanar- - ? = ?
Bemasrk, at endelsen i 3. person ental er O.
Laesestykke
atata iserpOK. kina iserpa? atata iserpoK.
anana atuarpoK. kina atuarpa? anana atuarpoK.
atata iserpa? ap, atata iserpoK.
anana iserpa? namik, anana atuarpoK.
tugto majuarpoK. sun a majuarpa? tugto majuarpoK. sava aterpoK. suna aterpa? sava aterpoK, tugto aterpa? namik, tugto majuarpoK.
sava majuarpa? namik, sava aterpoK.
10
atatat iserput. kikut iserpat? atatat iserput. ananat atuarput. kikut atuarpat? ananat atuarput. atatat atuarpat? namik, iserput.
ananat atuarpat? ap, atuarput.
tugtut majuarput. sut majuarpat? tugtut majuarput. savat aterput. sut aterpat? savat aterput.
sut aterpat? savat. sut majuarpat? tugtut majuaiput.
palase pinerpoK. kina pinerpa? palase pinerpoK.
ine inerpoK. suna inerpa? ine inerpox.
mate ajorpoK. ajorpa? ap, ajorpoK.
palasit inerput. kikut inerpat? palasit.
matut inerput. sut inerpat? matut inerput. init kussanarput. ajorpat? namik, kussanarput.
palase majuarpa? namik, aterpoK. atatat atuarpat? namik, inerput. tugto pinerpa? ap, pinerpoK. sut aterpat? savat. kikut atuarpat? palasit. kina iserpa? anana. suna ajorpa? mato.
Udfyldningsevelse. 1.
1 udfyldningspvelserne vil vi arbejde med O-endelser og rettelser i de trykte stammer.
Eks.: atata________majuarpoK.
Af udsagngordet fremgar det, at ssetningen er ental, derfor skal atata ingen endelse have, altsa atata 0 majuarpoK. mato--------ajorput.
Af udsagnsordet ses det, at saetningen star i flertal. Derfor skal der tilfdjes et t. Imidlertid bliver udlyds-o til u. Derfor streger vi о over og skriver -ut: mat}/ ut ajorput.
Da disse stammeandringer Spiller en stor rolle i grpnlandsk, er det hensigten at anvende dette princip i pvelserne. atata atuar atata atuar________________? anana__________iserput
ananat iser________? ap, iser kikut majuar_________________? palase
ine---------ajorpoK. kussanar__________7________, ajor__________
tugtut ater________ater__________7__________, tugto________aterput.
sava ater__________?_________, majuar___________
kina atuar---------? atata_ ________sut kussanar___________? mato_________
matut ajor---------7_________, kussanar_________
11
0velse 1 atata iserpoK far gar ind atatat iserput fasdrene gar ind Omscet til jlertal: palase atuarpoK ine ajorpoK tugto kussanarpoK anana pfnerpoK mato inerpoK sava majuarpoK 0velse 2 savat majuarput farene gar opad sava majuarpoK faret gar opad Otnucet til ental: tugtut aterput palasit iserput atatat atuarput matut kussanarput init inerput ananat majuarput 0velse 3 tugto aterpoK rensdyret gar nedad tugto aterpa? gar rensdyret nedad? Omscet til spfirgeform: atata inerpoK anana iserpoK ine kussanarpoK mato ajorpoK palase aterpoK sava pfnerpoK 0velse 4 init ajorput vserelserne er darlige init ajorpat? er veerelserne darlige? Omscet til spfirgsmal: savat ajorput tugtut kussanarput atatat atuarput ananat atuarput palasit pinerput matut ajorput
12
13
0velse 5
mato inerpa? er dpren faerdig?
ap. mato inerpoK ja, d0ren er faerdig
Oversattelse 1
Rensdyrene er psene. Hvem (ental) kommer ind? Hvad (ental) er pasnt? Vserelset er pasnt. Gar mddrene opad? Feedrene er fcerdige. Hvem (flertal) laser?
Besvar spfirgsmalene!
sava aterpa? namik,
tugto majuarpa? namik,
atata pinerpa? 8p>
anana aterpa? namik,
palase atuarpa? namik,
ine ajorpa? 4>>
Ovelse 6
palasit inerpat?
ap, palasit inerput
er prassterne feerdige?
ja, praesterne er feerdige
Besvar spfirgsmalene!
atatat atuarpat? 8p,
init inerpat? 8p,
tugtut aterpat? 8р.
ananat atuarpat? namik,
matut kussanarpat? 8p,
savat aterpat? namik,
Udtalevejledning
p, t, к udtales i retning af de danske b, d, g i bal, dal, gal.
NB. t udtales i to tilfaside som dansk t (== ts) i Tivoli:
Eks.: 1. i udlyd ajorput
2. foran i (e) aterpoK
л (sivitsut) bruges over en vokal og angiver, at denne vokal er lang (fordoblet).
Eks.: a = aa ap = [aab]
u = uu sut = [suut]
(sukassut) bruges over en vokal og angiver, at den fplgende konsonant for-dobles.
Eks.: kikut — [gig gut]
pinerpoK — [bin nerb box]
Udtalen af fordoblede konsonanter voider i almindelighed danskere besveer, da vi ikke anvender denne lydforbindelse i dansk. Man kan finde den i visse (konstruerede) eksempler: bonde over for bundne, signatur over for »han gik sin natture.
Da forskellen mellem enkelt og dobbelt konsonant pa gr0nlandsk kan give belt forskellige betydninger, er det vigtigt, at man allerede fra starten over sig pa at realisere disse fordoblinger.
gt = [dd] Eks.: tugto — [dud do]
rp = [rb b] Eks.: iserpoK = [i serb Ьок)
s = svarer til dansk. Eks.: sava, iserpoK
ss = er en skrivemade for et specielt gr0nlandsk s [J], der udtales i retning af sh i engelsk »she«.
Eks.: kussanarpoK = [gu JanarbboK]
к = er en speciel grpnlandsk 1yd. Det er en r-agtig 1yd. Nar den star i udlyd, h0res den naesten ikke. Det lyder, som om der er en hurtig pause.
15
14
Gloser
Udsagnsordene opgives altid i 3. person, ental.
Navneord opgives altid i ental. Nar der er tale om uregelmaessige flertalsformer, vil disse blive anf0rt.
atata far sava f£r
iserpoK kommer ind aterpoK gar nedad
kina, klkut fl. hvem palase priest
anana mor pinerpoK er peen (levende vasener)
аШагрок leeser _ kussanarpoK er peen (om ting)
ap ja ine veerelse
namik nej inerpoK er faerdig
tugto rensdyr mato en d0r
majuarpoK gar opad ajorpoK 1. er darlig
suna, sut fl. hvad 2. har det skidt
3. ergrimt
16
LEKTION 2
Flertalsfonner (fortsat)
к-stammer (»ord, der ender pa K«)
Disse stammer bortkaster к og tilfpjer flertals-t efter samme principper som vokal-Nlammeme i lektion 1.
Ental Flertal
kvinde arnaK->arna +1 = amat
hund KtngmeK->-Kingme + t (nu st&r e ikke langere foran к: e->i) = Kingmit
ipmrer sanassoK-*sanasso + t (nu stSr о ikke langere foran к: o-»-u) — sanassut
hushjaelp kivfaK —
rypo axigsseK =
fanger piniartox =
Om tilhamg
(Ips snak, der skulle tjene til belysning af det grpnlandske sprogs karakter, men som ikke skal izeres p& nuvserende tidspunkt).
Det danske udtryk: »i den lille havn«, der bestar af en rsekke ord, gengives pa grpnlandsk med et ord: »unuarssualivinguame«. Man g&r ud fra en stamme: umiaK (koneb^d), szetter et tilhzeng -ssuaK (stor) til og far et nyt ord: umiarssuaK (cn stor konebSd). I dette tilfaelde skifter betydningen: umiarssuaK ===== skib. Hertil Hicttes et nyt tilhseng -livik (sted, der er forsynet med): umiarssualivik (et sted, der er forsynet med skibe ===== en havn). DerpS tilfpjes -nguaK (lille): umiarssualivinguaK (en lille havn). Endelig tilfpjer vi -me (der bL a. betegner »рй« et sted): umiarssua-livinguame ===== i den lille havn.
Tilhaenget -lo, -dlo (»og«)
-lo tilfpjes, n&r ordet ender p& en vokal, dlo tilfpjes, nar ordet ender pa en konsonant
far og mor atata ananalo
i’fliet og rensdyret sava tugtulo (tugto: о ikke laengere i udlyd: o-^-u)
17
vserelset og d0ren
d0ren og varelset
far og prsesten
far og hunden far og rypen far og t0mreren atata Kingmerdlo (ved tilfdjelse af en konsonant bliver K~»r) atata axigsserdlo
far og hushjselpen
far og kvinden
m0drene og faedrene far og rensdyrene far og hundene ananat atatatdlo atata tugtutdlo
far og ryperne
far og t0mrerne
far og fangeme
Denne vekslen mellem к og г vcd tilf0jelse af konsonanter g0r det rimeligt at betragte udsagnsordene i lektion 1: inerpOK, ajorpoK, majuarpoK og iserpoK som K-stanuner).
Udsagnsords bpjning (fortsat) Vokalstamtner Fremstettemade (udsagnsmcerket er ~vo) 3. person, flertal (de)
3. person, ental (han, hun, den, det)
Stamme UM E Stamme UM E
er lille rniki- -b -vo + к = mikivoK miki- + -'pu +1 = mikfput
er stor angi- + -vo + к = angivoK angi- + -'pu +1 » angiput
er tract Kasu-
spiser neri-
g&rud ani-
snedkererer sana-
NB, Vokalstammernes udsagnsmeerke -vo skifter i 3. person, flertal til -pu (' be-tyder, at p fordobles).
18
Spprgeformer (udsagnsmarket er -va)
Ogs& her har vi i 3. person, flertal en overgang fra -va til -pa. 3. pex-son, ental (han, hun, den, det) Stamme UM E miki- + -va 4- 0 = mikiva ?
angi- + -va + 0 s= angiva ?
Kasu-neri-ani-sana-
3. person, flertal (de)
Stamme UM g
miki- + -'pa + t _ mikipat 4 angi- 4- -'pa 4. t = angipat ?
Lsesestykke
агпак nerivoK. kina neriva? атак nerivoK.
kivfaK KasuvoK. kina Kasuva? kivfaK KasuvoK. атак neriva? ap, атак nerivoK.
kivfaK neriva? nfimik, kivfaK KasuvoK.
KingmeK angtvoK. suna angiva? KingmeK angivoK, aKigsseK mikivoK. suna mikiva? aKigsseK mikivoK. KingmeK mikiva? namik, KingmeK angivoK. aKigsseK angiva? namik, aKigsseK mikivoK.
arnat neriput. kiput neripat? arnat netfput. kivfat Kasuput. kikut Kasupat? kivfat Kasuput ainat atuarpat? nSmik, neriput.
kivfat Kasupat? ap, Kasuput.
Kingmit angiput sut angipat? Kingmit angiput. aKigssit mikiput. sut mikipat? aKigssit mikiput sut angipat? Kingmit. sut mikipat? axigssit
sanassoK anivoK. piniartOK anivoK. sanassoK piniartordlo anipUf атак iserpoK. kivfaK iserpoK. атак kivfardlo iserput matut ajorput. init ajorput. matut initdlo ajorput atata KasuvoK, Kingmit Kasuput. atata rdngmitdlo Kasuput.
kikut sanapat? sanassoK kivfatdlo sanaput. palase kivfatdlo anipat? namik, iserput.
atata sanavox ananalo atuarpoK. kina sanava? atata. kina atuarpa? angna.
2*
19
tugtut aterput savalo majuarpoK. sut aterpat? tugtut. suna majuarpa? sava.
savat xingmitdlo tugtutdlo angiput. axigssit mikiput.
ine ajorpa? n^mik, kussanarpoK.
amat kivfardlo sanapat? namik, inerput. kikut tauva sanapat? sanassut.
atata palasitdio iserpat? &p, iserput. Kasuput.
ine mikivoK. matut mikipat? &p, mikiput.
amat anSnalo pinerput. an&ia pinerpa? ap, pfnerpoK.
sanassoK atatalo piniartutdlo inerput.
Ldfyldningsevelse 2
Husk, at vi arbejder med O-endelseme og rettelseme i de skrevne stammer, hvor det er npdvendigt,
mato ine_________miki__________axigssex__________pinerpat? йр, piner___________
sava Kingmex__________neri_____.____
amat palasit__________majuar.........? namik, ater_______
KingmeK neri__________? piniartut sana________*1 nimik, Kasu
sanassoK.--------iserpat? namik, ani__________
Kingmit kivfax________ater__________
piniartOK________majuarpa? namik, iser
0velse 7
arnax anivoK amat anfput
kvinden gir ud
kvindeme g&r ud
Omsat til flertal: sanassoK atuarpoK piniartox sanavox xingmex aterpoK axigsseK mikivoK kivfax inerpoK
atata anivoK
20
0velse 8
xingmit neriput hundene spiser
KingmeK nerivoK hunden spiser
Omsat til ental:
palasit aniput
aKigssit pfncrput
matut angiput
piniartut sanaput
amat majuarput
ananat Kasuput
0velse 9
ine angivoK stuen er stor
ine angiva? er stuen stor?
Omscet til sp0rgeform: atata sanavoK kivfax pmerpoK агпак mikivoK KingmeK ajorpoK sanassoK aterpoK sava KasuvoK
21
0velse 10
arnat aterput amat aterpat?
kvindeme g&r nedad g&r kvindeme nedad?
Omscet til sp0rgsm&l: piniartut majuarput axigssit miki'put tugtut angiput init kussanarput kivfat xasdput a mat pinerput
Ovelse 11
asigsseK angiva? er rypen stor?
namik, aKigsseu mikivoK nej, rypen er lille
Besvar sp0rgsm&lene!
tugto mikiva? nElmik,
sanassoK iserpa? namik,
palase aniva? namik,
kivfaK majuarpa? namik,
atata aterpa? nkmik,
KingmeK neriva? nfimik,
22
0velse 12
matut mikipat? er dprene sml?
ap, matut mikfput ja, dprene er smi
Besvar sp^rgsmAlene! tugtut Kasdpat? ftp,
Kingmit mikipat? n^mik,
arnat neripat? namik,
sanassut inerpat? ap,
matut kussanarpat? ap, atatat san£pat? ap,
Overssettelse 2
Er tjenerne gSet ud? Hvem er traette? Hundene spiser. Er prssten lille? Nej, han er stor. Kvinden er kommet ind. Hvad er psent? Vaerelset. Hvilke ting er sml?
Udtalevejledning
au = aa dl- Eks.: tauva == [daa va] er en skrivem&de for et specielt, ustemt 1. Til indlzering af denne 1yd kan man bruge de danske ord: atlet, hutle. Hvis man i stedet for at skilie ordene at-let og hut-le logger skellet efter a og: a-tlet og hu-tle, f&r man den korrekte 1yd. Det ma understreges, at der ikke udtales en t- eller d-agtig 1yd.
rn, rt, dl: alle konsonanter fordobles efter r. Eks.: агпак « [arn пак] pmiartoK « [bi ni ara doK] kivfardlo [gif far31 dlo]
ng- 6n 1yd, der udtales som i dansk: synge, mange. Eks.: angivoK
ss = 6n 1yd: [J], der udtales i retning af engelsk sh i: she. Eks.: kussanarpOK = [gu Ja narb Ьок] sanassoK = [sa na Jok]
23
gss g fordobler [J] til [J J].
Eks.: axigsseK « [ar grif Jck]
к = speciel gr0nlandsk 1yd, der er vanskelig at beskrive. Den lyder naermest som rgr.
Eks.: aidgsseK =- [ar grif Jex]
seKineK (sol) == [ser gri пек]
Nir man bar ind0vet к-lyden inde i et ord, kan man gi videre til de ord, hvor den stir f orrest.
Eks.: KasuvoK === [gra su vok]
KingmeK « [grim тек]
vf «= ff.
Eks.: kivfaK = [gif f ак]
ngm- mm.
Eks.: KingmeK [grim тек]
Af disse eksempler kan udledes en vigtig regel: N&r to konsonanter st&r ved siden af hinanden, er den ftfrste stum, men den bevirker en fordobling af den ffllgende (vf === [ff], ngm == [mm]).
Ved r gselder dette forhold ogsfi. Nir jeg i min vejledning hele tiden anfprer et r i denne stilling, er det fordi r medf0rer, at den foregiende vokal fir en anden klang. Derfor lyder det, som om der udtales et r.
NB. i dl, ss og ng er der ikke to sammenstpdende konsonanter, det er udelukkende skrivemider for ёп 1yd.
Gloser
атак nerivoK kivfax
KasuvoK
KingmeK angivoK aidgsseK mikivoK
sanassoK piniartOK sanavoK anivoK
kfkut tauva sanapat
kvinde
spiser
hushjaelp, tjener, ansat
er trset
bund
er stor
type
er Jille
en t0mrer
en fanger
snedkererer, arbejder i tras
gir ud
hvem er det si, der arbejder (i tras)
24
LEKTION 3
Flertalsformer (fortsat)
k-stammer (»ord, der ender pa k«)
Disse stammer bortkaster к og tilfpjer -it i flertal.
Ental Flertal
mcnncske inuk—>inu 4--it inuit
h&nd agssak->agssa 4--it — agssait
datter panik->pani 4- -it (= pannt, men ii = i) = panit
fjord kangerdluk =
sund ikerasak =
butik pisiniarfik =
skole atuarfik
Tilhsenget -lo, -dlo (»og«)
mennesket og datteren inuk panigdlo (ved tilfpjelse af -dlo btiver k->g)
fjorden og sundet kangerdluk ikerasagdlo
skolen og butikken _______________________________________________________________
moderen og datteren ______________________________________________________________
hunden og mennesket ______________________________________________________________
Denne vekslen mellem к og g, n&r der tilfpjes en konsonant, g0r det rimeligt at betragte nedenst&ende udsagnsord som k-stammer.
(Ved tilfpjelse af m og n g0r der sig sarlige forhold gaeldende, hvilket vil blive behandlet senere).
Udsagnsords bdjning (fortsat) k-stammer
Fremssettem&de (udsagnsmcerket er -po) 3. person, ental (han, hun, den, det) Stamme UM E
3. person, flertal (de) Stamme UM E
sover adlyder gSr tur
sinig- 4- -po 4- к = sinigpoK nalag- + -po + к = n&lagpoK pisug-
sinig- 4- -pu 4- t = sinigput nalag- 4- -pu 4-1 — nalagput
25
er fjem ungasig-er пгег xanig-skriver agdlag-
Sp0rgeformer
3. person (и-market er -pa)
Ental (han, hun, den, det) Stamme UM E
sinig- 4- -pa 4- 0 = sinigpa? nalag- + -pa + 0 = nfilagpa?
pisug-_____________________
ungasig-
Kanig-
agdlag-
Flertal (de)
Stamme UM E
sinig- + -pa + t = sinigpat?
nalag- 4- -pa 4-1 = nalagpat?
Tilhienget -le, -die (»men«)
Tilhsenget tilfdjes efter de samme regler som -lo, -dlo, altsfi:
-le, пйг ordet ender pa en vokal
-die, n&r ordet ender pa en konsonant.
Eks.:
Fjorden er langt vask, men sundet er nsrt kangerdluk ungasigpoK ikerasagdle KanigpoK
mennesket sever, men datteren g&r en tur inuk sinigpOK panigdle pisugpox tdmreren lasser, men prasten skriver ______________________________
fangeren spiser, men far sever ______________________________
rensdyret gftr op, men hunden gMr ned _______________________________________
tjeneren g&r ind, men kvinden gSr ud
butikken er star, men skolen er Idle ___________________________________________
t0mreren arbejder, men datteren er faerdig
dprene er smS, men stuerne er pane
sundene er langt vask, men fjordene ____________________________________________
ligger i ncerheden
26
Liesestykke
panik nalagpoK. kina nalagpa? panik nalagpoK.
inuk sinigpoK. kina sinigpa? inuk sinigpoK.
panik nfilagpa? fip, panik nalagpoK.
inuk atuarpa? namik, inuk sinigpoK,
kangerdluk ungasigpoK. suna ungasigpa? kangerdluk ungasigpoK.
ikerasak KanigpoK. suna Kanigpa? ikerasak KanigpOK.
kangerdluk Kanigpa? namik, kangerdluk ungasigpoK.
ikerasak ungasigpa? namik, ikerasak KanigpoK.
panit nalagput. kikut nalagpat? panit nalagput.
inuit sinigput. kikut sinigpat? inuit sinigput.
panit nalagpat? ap, nalagput.
inuit sanapat? namik, sinigput.
kangerdluit ungasigput. sut ungasigpat? kangerdluit ungasigput.
ikerasait Kanigput. sfit Kanigpat? ikerasait Kanigput.
siit ungasigpat? kangerdluit. sfit Kanigpat? ikerasait.
atuarfik angivoK pisiniarfigdle mikivoK.
sava Kingmerdlo aterput tugtule majuarpoK.
sanassoK inuitdlo sanaput kivfatdte sinigput. Kasuput.
atata piniartordlo ungasigput arnatdle Kanigput.
pisiniarfit kussanarpat? ap, agsut kussanarput.
kangerdluit mikipat? namik, angiput.
ikerasait mikipat? ap, mikiput.
agssait Kasuput. sfit Kasupat? agssait.
atuarfit ajorput pisiniarfigdle kussanarpoK.
suna kussanarpa? pisiniarfik. sfit ajorpat? atuarfit.
kivfat nalagpat? ap, agsut nalagput.
anana panitdlo agdlagput atatale pisugpOK.
palase pisugpa? nfimik, KasuvoK. atuarpoK.
sanassut sanapat? namik, inerput.
piniartut agdlagpat? nfimik, atuarput. tauva kikut agdlagpat? kivfat.
inuk panigdlo iserput palasite anivoK. aterpoK.
savat Kanigput tugtutdle ungasigput.
27
aidgssit pinerpat? йр, pfneiput.
ine agsut mikivoK matule kussanarpoK.
kivfaK ananalo iserpat? ap, iserput. agdlagput.
piniartOK xnerpa? namik, sule sanavoK.
arnat sule sinigpat? namik, aniput.
tauva kikut sule sinigpat? panit sule sinigput.
KingmeK nalagpa? £p, nalagpoK.
palase sule atuarpa? namik, ineipoK. agdlagpOK.
Udfyldningsevelse 3
Ret i stammeme, hvor det er n0dvendigt, og anvend O-endelser.
atuarfik__________ungasigput pisinfiarfik_______KanigpOK.
agssak------------angipat?________, miki________
atuarfik pisiniarfik_______iner_______*1..........., iner
atata angi___________anana.___________miki__________.
sfit ungasig__________? kangerdluk
sGt Kanig_________.? ikerasak_________suna majuar_____________? sava__________
suna ater---------? tugto-------------kikut sana__________? piniartOK_________
kikut neri___________.? kivfaK________
Ovelse 13
panik sinigpOK datteren sover
panit sinigput dptrene sover
Omscet til flertal: inuk nerivoK kangerdluk angivoK ikerasak mikivoK atuarfik inerpoK pisiniarfik kussanarpoK
28
Ovelse 14
agssait mikiput agssak mikivox heenderne er sma Mnden er lille
Omscet til ental:
kivfat pisugput _________________
palasit agdlagput
inuit Kasuput _________________
Kingmit nalagput
ikerasait Kanigput
panit pmerput
Ovelse 15
panik pisugpa? panit pisugpat?
gAr datteren tur? g&r dptrene tur?
Omscet til flertal: kivfax agdlagpa? sava aterpa? inuk sinigpa? mato ajorpa? KingmeK Kasuva? pisiniarfik mikiva? palase majuarpa?
29
0velse 16
kangerdluit Kanigput fjordene er nasre
kangerdluit Kanigpat? er fjordene naere?
KingmeK sinigpoK hunden sover
Kingmo sinigpa? sever hunden?
Omsat til spfirgsm&l: kivfas sinigpoK tugtut ungasigput KingmeK nalagpoK inuk agdlagpoK arnat atuarput panik nerivoK inuit sanaput kangerdluk kussanarpOK piniartut Kasuput ikerasait Kanigput
0velse 17
aKigsseK angiva?
Sp, aKigsseK angivoK
inuit aterpat?
niimik, inuit majuarput
er rypen stor?
ja, rypen er stor
gfir menneskene nedad? nej, menneskene gSr op
Besvar sp0rgsmfilene: atuarfik ungasigpa? palase majuarpa? pisiniarfit Kanigpat?
namik, n^mik, a?,
30
at^ta inerpa? sanassut sinigpat? savat aterpat? mato mikiva? ap, ap. namik, namik,
panit anipat? anana iserpa? agssak mikiva? namik, ap, ap,
Overssettelse 3
Mennesket gSr ind, men hunden g&r ud. Hvem er lydige? Kvinden er meget smuk. Ligger butikken langt vsek? Ryperne er smfi, men rensdyrene og f&rene er store. Mor laser, men datteren sover endnu.
Udtalevejledning
ng = ёп 1yd, som i dansk synge, bange.
Eks.: kangerdluk, ungasigpoK s = som i dansk.
Eks.: ikerasak, plsiniarfik, pisugpOK gs .= fordobler ovennaevnte [s] til [ss].
Eks.: agsut «= [as sut]
ss = NB. dette tegn er en skrivem&de for det sarlige s [J].
Eks.: kussanarpOK — [gu Ja narb Ьок] gss = her fordobler g det saerlige s [J] til [J1 J].
Eks.: agssak — [aj Jak] gdl == g fordobler det saerlige 1.
Eks.: agdlagpoK, inugdlo gp — pp.
Eks.: agdlagpoK, pisugpOK, sinigpoK rf = r fordobler f.
Eks.: pisiniarfik — [bi si ni arf fik] atuarfik = [a du arf fik] rdl « r fordobler det specielie 1.
Eks.: kangerdluk
31
Gloser
panik datter
nalagpoK adlyder, er lydig inuk menneske, grpnlsender sinigpoK sover kangerdluk fjord
ikerasak et sund
ungasigpoK er fjem, er langt vask
KanigpoK er nasr, ligger i naerheden
agssak en hAnd
atuarfik en skole
pisiniarfik butik pisugpOK gAr en tur agdlagpoK skriver sule endnu, stadig
agsut meget, i h0j grad
32
LEKTION 4
Flertalsformer (fortsat)
t-stammer (»ord, der ender p& t«)
Flertalsmeerket er t, men for at undgfi sammenst0d mellem to fer, indskydes en st0ttevokal: i.
NB. Mellem to i’er har t en tilbpjelighed til at overg& til et s.
Ental Flertal
mand angut + i 4-1 = angutit
redskab sfinat 4- i 4- t = sfinatit
tandstik ikitsit 4- i 4-1 = ikitsisit
fire iput =
pibe pujortaut =
ven ikingut =
Udsagnsords b0jning (fortsat)
t-stammer
Eks.: tikipoK (kommer)
Umiddelbart ser det ud til at vzere en vokalstamme (der jo skulle have udsagns-majrket -vo), men det er ikke tilfeeldet.' betyder, at der oprindeligt har veeret et t (som i tidens 10b er smeltet sammen med p). N&r vi altsfi har et udsagnsord med ' over sidste stanunevokal, henregner vi det til t-stammerne.
Frenisattemade (udsagnsmarke -po)
3. person. , ental (han, han, den, det) 3. person, flertal (de)
Stamme UM E Stamme UM E
kommer tiki 4- po 4- к = tikipoK tiki 4- pu 4-1 = tikiput
setter sig ingf 4- po 4- к = ingipoK ingl 4- pu 4-1 = ingiput
er kort nfii 4- po 4- к = naipoK nfii 4- pu 4-1 = naiput
slipper op nungu == =
rejsersig nikui = =
stfir op maki = =
33
ai udtales som [aa], mens ui udtales som [u-i]. N&r vi i t-stammeme har to vokaler, anbringes ' over den vokal, der angiver den sidst udtalte lydlige kvalitet, altsi di (i er stumt og tjener kun til at angive a’s leengde). I ui udtales begge vokaler, derfor skal ' ssettes over den sidste vokal, altsfi ui.
Sp0rgeformer
3. person (udsagnsmcerket er ~pa)
Ental
Stamme UM E
ing? + pa + 0 = tikfpa?
tiki + pa + 0 = ingipa?
nfii
nungu
nikuf
maki
Flertal
Stamme UM E
ingi 4- pa + t — tikipat? tiki + pa + t = ingfpat?
Laesestykke
angut ingfpOK ikingutdle nikuipOK.
kina ingipa? angut ingipOK. kina nikuipa? ikmgut nikuipOK.
angut nikuipa? namik, angut ingfpOK.
ikingut nikuipa? ap, ikmgut nikuipOK.
iput naipOK. suna ndipa? iput naipOK.
ikitsit nungupOK. suna nungupa? ikitsit nungupoK.
iput ndipa? ap, iput ndipoK.
ikitsit nungupa? ap, ikitsit nungupoK.
angutit ingiput ikmgutitdle nikuiput.
kikut ingipat? angutit. kikut nikuipat? ikingutit.
angutit ingipat? ap, ingiput.
ikingutit ingipat? namik, nikuiput.
iputit ndiput. sut ndipat? iputit ndiput.
ikitsisit nunguput. sut nungtipat? ikitsisit nunguput. sht naipat? iputit. sht nungupat? ikitsisit.
piniartut aitsat tikiput. manakut neriput. agsut Kasuput.
inuit makipat? n^mik, sule sinigput. atata makipa? ilauna.
nauk ikitsisit? nunguput.
34
pujortaut mikivoK kussanarpordle.
angut arnardlo iserput. manakut atuarput. nauk KingmcK? naluvara. panit aniput. tauva pisugput. aterpat? naluvara. нпака majuarput. sanatit ajorpat? n&mik, agsut kussanarput.
nauk savat? aterpat? хтака.
piniartOK ingipOK sanassordle nikuipOK. aniva? naluvara.
ikingutit sule sanaput, ila? namik, inerput.
pisiniarfik ungasigpa? ilauna. atuarfik ungasigpa? namik, Kanigpox.
kivfat iserpat? namik, sule sanaput.
pujortautit kussanarput, ila? ap, agsut kussanarput.
sava tugtulo majuarput. tauva neriput.
nauk atata? aitsat iserpOK. manakut agdlagpoK.
KingmeK nalagpa? ilauna, nalagpoK.
palase tikfpa? naluvara, нпака tikfpOK, нпака namik.
anana inerpoK. manakut atuarpOK.
атак pinerpa? ap, agsut pinerpOK.
panik iserpOK. aitsat atuarpoK. tauva agdlagpoK. manakut inerpoK.
axigssit Kanigpat? namik, ungasigput.
palase tikfpOK. tauva iserpOK. agsut kusuvok. ingipOK. tauva nerivoK. agssait mikipat? namik, angiput.
init inerpat? ilauna, inerput. mato inerpa? namik, sule.
Udfyldningsovelse 4
angut.__________neriput. kikut nerL ....„? angut— ..........
anana aitsat tiki______kivfatdle sule pisug___________ ___.
atata iserpOK aninatdle anx____________
kangerdluk_________Kanigput.
ikerasak___________Kanigpat?___________, ungasig__________ panik—sule sinigput.
agsut Kasu ikingut maki.________________? namik. tugto savalo angi-------------
aKigsseK miki_________kina ingi__________? атак ingipOK.
kikut nikuL________? sanassoK
atuarfit kussanar_____— „? ilauna. pisiniarfik_________—Kanigpat? ilauna.
palase sule agdlag________.? namik, iner manakut ani----------------- ---------
3*
35
Ovelse 18
pujortaut ajorpoK piben er dfirlig
pujortautit ajorput piberne er d&rlige
Omscet til flertal: iput naipOK panik tikfpOK aKigsseK nungtipOK ikingut nerivoK ikitsit mikivoK angut sanavoK inuk iserpoK
Ovelse 19
pujortautit mikfput pujortaut mikivoK
piniartut tikfput
piniartoK tikipoK
piberne er smS piben er lille
fangerne er kommet fangeren er kommet
Omscet til ental: kivfat ingfput ikingutit nikuiput panit anfput sanassut makiput amat neriput
36
Ovelse 20
pisiniarfit mikipat? pisiniarfik mikiva? er butikkeme sma? er butikken lille? i
amat makipat? er kvindeme staet op?
агпак makipa? er kvinden staet op?
Omscet til ental: pujortautit n^ipat? iputit angipat? ikingutit anipat? ananat sinigpat? ikitsisit nungdpat? inuit neripat?
Ovelse 21
ikingut iserpoK vennen kommer ind
ikingut iserpa? kommer vennen ind?
matut ajorput dprcnc er d&rligc
matut ajorpat? er dprene d&rlige?
Omscet til sp0rgsm&l: angutit sinigput tugtut ungasigput KingmeK KasuvoK агпак agdlagpoK Kingmit nalagput piniartoK sanavoK
37
kivfaK makipOK ananat aniput aKigssit nunguput sanassoK khsuvok
0velse 22
mato mikiva?
ap, mato mikivoK
panit ingipat?
namik, pamt nikuiput
er d0ren lille?
ja, d0ren er lille
satte d0trene sig?
nej, ddtrene rejste sig
Besvar sp0rgsm£lene: kivfat makipat? palase agdlagpa? ikingut sanava? tugto sinigpa? pisimarfik Kanigpa? iputit ajorpat? pujortautit kussanarpat? KingmeK nalagpa? init inerpat? tugtut aterpat? Sp, namik, ap, ap, nBmik, ap, ap, ap, ap, nSmik,
Oversaettelse 4
Nu skriver prasten. Hvor er areme? Det ved jeg ikke. Mzendene er lige kommet. Hvad er sluppet op? Hvad for nogle er korte? Hushjtelpen er mSske g&et ud. Er hun lige staet op?
38
Udtalevejledning
' (sukassut) fordobler den ftflgende konsonant.
Eks.: ingipoK — [ingib box]
makipoK — [ma gib Ьок]
fmaxa = [im ma ка]
ikmgut — [i ging ngut]
A (sivitsfit) fordobler vokalen
Eks.: ap — [aab]
namik — [na a mik]
iia == [i la a]
panit — [pa ni it]
sfit = [su ut]
~ (sukassutaussaK) er en sammenskrivning af de to tegn: A ' til ", der fordobler
b£de vokalen og den efterf01gende konsonant.
Eks.: manakut — [ma an nag gut]
ai, au a efterfulgt af er 1 anden vokal udtales som a = aa.
Eks.: tauva = [da a va]
ilauna — [i la a na]
nauk = [na ak]
aitsat = [aat tsa at]
ts er en sSkaldt affrikat. Det betyder, at der foregSr en glidning
fra den f0rste til den sidste konsonant under udtalen.
= ts er en dobbelt 1yd, der udtales V/2 t og Mis.
1 1 4. X+-B.-I
Eks.: aitsat = [aat tsa at]
ikitsit = [i git tsitj
Gloser
angut ~ mand nungupOK — slipper op
sanat — redskab п&рок = er kort
ikitsit = tsendstik aitsat e fprst nu, netop, lige
iput = are manakut = nu
pujortaut = en pibe iia = ikke sandt, ikke ogsfi
ikfngut = en ven ilauna === ja, det kan du tro
tikipoK == kommer, ankommer nauk = hvor er .... henne
ingipoK = setter sig ned йпака — miiske
nikuipOK == rejser sig op naluvara — det ved jeg ikke
makipoK =*= st&r op (efter at have
sovet)
39
LEKTION 5
Repetition
Efter deres udlyd kan vi dele navneordene op i 4 stammer. P& samme mSde falder udsagnsordene i 4 tilsvarende grupper.
1. Vokalstammer Navneord Udsagnsord
(a, e, o) atata sanavoK
palase anivoK
tugto KasuvoK
2. к-stammer kivfaK atuarpoK
KingmeK pinerpoK
piniartoK ajorpoK
3. k-stammer agssak nalagpoK
atuarfik sinigpoK
inuk pisugpOK
4. t-stammer s£nat naipoK
ikitsit tikipoK
iput nungupoK
Om udlyd
De eneste bogstaver et grpnlandsk ord kan ende p& er:
Vokaler: a, e,o.
Konsonanter: к, k, t samt p.
Om p i udlyd henvises til lektion 18.
Navneords flertalsbpjning (princip: tilf0jelse af -t)
1. vokalstammer 2. к-stammer 3. k-stammer 4.t-stammer
(+-t) (4- К + -t) <-t- k + -it) (st0ttevokal i: + -it)
atata atatat kivfaK kivfat agssak agssait sdnat sSnatit
palase palasit KingmeK Kingmit atuarfik atuarfit ikitsit ikitsisit
tugto tugtut piniartoK piniartut inuk inuit iput iputit
Ang, 1. og 2.: Nfir e og о ikke Jjengere stir enten 1. i udlyd eller 2. foran к, bliver e-*i og o->u. Ang. 3.: ii = f. Aug. 4.; et t mellem to i’er har tendens til at g& over til et s.
40
Udsagnsords bpjnuig 3. person, ental (han, hun, den, det) og 3. person, flertal (de)
Vokalstammer U-marke: -vo fremsattem&de Konsonantstammer
Udsagnsmaerke: -po t-stammer
K-stammer k-stammer
ental flertal ental flertal ental flertal ental flertal
sanavoK san&put atuarpoK atuarput ndlagpoK n&lagput naipoK nfiiput
anivoK aniput iserpoK iserput sinigpoK sinigput tikfpoK tikiput
KasuvoK Kasuput ajorpoK ajorput pisugpOK pisugput nungfipoK nunguput
sp0rgeformer
sanava? sanapat? atuarpa? atuarpat? n&lagpa? nSlagpat? naipa? n&ipat?
aniva? anipat? iserpa? iserpat? sinigpa? sinigpat? tikipa? tikipat?
Kasuva? Kasupat? ajorpa? ajorpat? pisugpa? pisugpat? nungdpa? nungdpat?
Vokalstammerne bar udsagnsnuerket -vo (fremseettemSde) og -va (sp0rgeformer).
I 3. person flertal bliver v->-'p.
Eks.: nerivoK/neriva? bliver neriput/neripat?
Tilhaeng
-lo, -dlo = »og«
-le, die = »men«
-lunit, -dlunit = »eller«
Disse tilhasng kan ssettes til bade udsagnsord og navneord.
-lo, -le, -lunit ssettes til en vokal
-dlo,-die,-diunit sattes til en konsonant
N&r disse tilhasng fpj’es til к, bliver к-*г
N&r disse tilhaeng f0jes til k, bliver k->g.
Lasestykke
anana side neriva? namik, inerpoK. manakut pisugpOK.
kikut tikipat? atata kivfardlo tikiput. Kasupat? ilauna.
palase pinerpoK, ila? dp, agsut pinerpoK.
piniartoK aitsat makipoK. tauva anivoK. mandkut sanavoK.
nauk sanassut? naluvara. 1шака iserput.
sdt kussanarpat? pujortautit.
pisiniarfit ungasigpat? ilauna, pisiniarfit ungasigput atuarfitdle Kanigput panik aitsat iserpoK. neriva? namik, atuarpoK.
ikingutit sule sinigpat? ap, agsut Kasuput
41
nauk tugtut? majuaipat? naluvara.
Kingmit angfput aKigsserdle mikivoK.
ikerasait agsut kussanarput.
атак angutdlo aniput. manakut pisugput.
sanassoK piniartordlo anipat? namik, ingiput. agdlagput.
mato ajorpoK inile agsut kussanarpoK.
sut naipat? iputit. nauk ikitsisit? naluvara, нпака nunguput.
pujortaut kussanarpoK. mikiva? namik, angivoK.
anana atatalo makipat? ilauna, aniput manakut sandput.
kivfat nalagpat? kikut nalagpat? kivfat nalagput.
inuk ingipOK ikingutdle nikuipOK. kina nikuipa? kina ingipa?
atata KasuvoK. Kingmit Kasuput. atata Kingmitdlo Kasuput.
palase iserpoK. sanassoK iserpoK. palase sanassordlo iserput.
savat Kingmitdlo tugtutdlo angfput aKigssit mikiput.
kangerdluk ungasigpoK. ikerasak KanigpoK. kangerdluk ungasigpoK ikerasagdle KanigpoK.
matut mikiput initdle kussanarput.
angut sanavoK. panik inerpoK. angut sanavoK panigdle inerpoK
agssait Kasuput, sut Kasupat? agssait.
inuit makfpat? nzimik, sule sinigput. kina tauva makipa? atata.
kina sanava, atata kivfardlunit? atata sanavoK.
sut naipat, ikitsisit iputitdffinit? iputit naiput.
suna majuarpa, tugto savalunit? sava majuarpoK tugtule aterpOK.
kikut sinigpat, piniartut panitdlunit? piniartut sinigput Kasuput. aitsat tikiput.
Sporgsm&l
an&na sule neriva? kfkut tikfpat?
sut ungasigpat? sut Kanigpat? panik aniva? nauk tugtut? nauk sava? piniartOK aterpa?
sut angipat?
sfit mikipat?
atata ananalo sinigpat? kina Kasuva?
angut sanava? pujortaut mikiva? arnat pinerpat? init ajorpat?
42
0velse 23
ikmgut nerivoK vennen spiser ikingutit neriput venneme spiser
Omsazt til flertal:
kivfaK nerivoK inuk nalagpOK anana pinerpa?
piniartOK tikfpa? _____________________
ikerasak KanigpoK
iput ajorpa? _____________________
0velse 24
palasit Kasupat? er praesteme trsette? i
palase Kasuva? er praesten traet?
Omstet til ental:
kangerdluit angiput
sanassut pisugpat?
matut inerpat? _______________________________
ikitsisit nunguput
arnat tikfpat? _________________________
pujortautit naiput ______________________
43
Ovelse 25
atata pisugpoK. palase pisugpoK. atata palasilo pisugput.
angut sinigpoK. атак makipoK. angut sinigpoK arnardle makipoK.
far gSr. praesten g&r.
far og prassten gar en tur.
manden sover. kvinden er oppe.
manden sover, men kvinden er oppe.
Satnmenskriv til een seetning: sava aterpoK. tugto aterpoK. kangerdluk angivox. ikerasak angivoK. amat atuarput. angut agdlagpoK. sanassoK iserpoK. атак anivoK. atuarfiK Kanigpok. pisiniarfik ungasigpoK. angutit neriput. panit neriput. ine inerpoK. mato inerpoK.
Ovelse 26
palase pfnerpoK palase pinerpa?
kivfat pisugput kivfat pisugpat?
pnesten er psen er prssten peen?
tjeneme gar tur g&r tjenerne tur?
Omscet til spfirgeform: ine mikivoK atatat neriput agssait angiput tugto ateipoK kangerdluk ungasigpoK ikitsisit naiput
44
piniartut ajorput savat majuarput anana ingipoK pamt aniput
0velse 27
angut atuarpa? ap, angut atuarpoK laser manden? ja, manden laser
inuit nikuipat? namik, inuit ingiput rejste menneskene sig? nej, de satte sig
Besvar spfirgsmalene: атак aniva? namik,
sanassoK inerpa? piniartut tikfpat? aKigssit ungasigpat? atuarfit inerpat? pujortaut naipa? atata makfpa? ananat sinigpat? iputit ajorpat? ap, ap, namik, ap, ap, namik, namik, namik,
Oversattelse 5
Er kvinden stadig k0n? Det ved jeg ikke. Datteren er lige kommet ind. Hvem laeser? Mzendene er meget trsette. Hvor er far? MAske g&r han en tur. Skolen er lille, ikke sandt? Nu satte menneskene sig. Sover t0mreren endnu? Nej, han er lige stAet op. Hvem skriver, manden eller kvinden? Faderen og datteren gik en tur, men praesten laeste. Fangeren og tpmreren er lige kommet.
45
LEKTION 6
Personlige stedord
Ved et stedord forstir man et ord, der er i stand til at erstatte eller repreesentere et navneord.
Eks.: Manden er fanger = jeg er fanger Kvinden er mor = du er mor Maendene er fangere = vi er f angere Kvindeme er m0dre = I er m0dre
(»jeg« erstatter »manden«) (»du« erstatter »kvinden«) (»vi« erstatter »maendene«) (»I« erstatter »kvindeme«)
Man deler stedordene op i:
1. person: den/de talende
2. person: den/de tiltalte
3. person: den/de omtalte
(jeg/vi)
(duA)
(han, hun den, det/de)
Pa gr0nlandsk har man kun egentiige stedord i 1. og 2. person: 1. person: (stammen er uv- = her)
uva nga = jeg (egl.: min vaeren her)
uva gut = vi (egl.: vor vaeren her)
2. person: (stammen er ik- = derhenne)
ivdlit (tit) = du (egl.: din vseren derhenne)
ilivse = I (egl.: jeres vseren derhenne)
Pa dansk brugeer vi ofte et personligt stedord et udsagnsord til at danne en sset-ning: jeg laeser, du laeser, han laeser, vi laeser, I laeser.
РЙ gr0nlandsk angiver man naesten udelukkende personen ved brug af de endelser, som er understreget ved de personlige stedord: -nga, -tit, -gut, -se.
Eks.: jeg laeser = atuarpunga
du laeser = atuarputit
vi laeser = atuarpugut >
I laeser = atuarpuse
Kun hvor man har brug for at understrege personens rolle bruger man pi gr0n-landsk det personlige stedord.
uvanga atuarpunga = jeg laser
(det er mig og ingen anden, der foretager handlingen).
Endvidere bruges det personlige stedord som erstatning for en hel saetning;
kina iserpa? uvanga.
46
Bejnmgsmenster
Freni sattemade:
Vokalstammer Konsonants4ammer
U-masrke: -vo 1. 2. K-stammer U-m®rke: -po 3. k-stammer 4. t-stammer
stamme + ШЕ stamme 4-UM E stamme + UME stamme + UM E
I. pers. jeg (uvanga) nerivu nga atuarpu nga sinigpu nga tikipu nga
2. pers. du (ivdlit) nerivu tit atuarpu tit sinigpu tit tikipu tit
3. pers. han nerivo к atuarpo к sinigpo к tikipo к
I. pers. vi (uvagut) nerivu gut atuarpu gut sinigpu gut tikipu gut
2. pers. I (ilivse) nerivu se atuarpu se sinigpu se tikipu se
3. pers. de neripu t atuarpu t sinigpu t tikipu t
Sp0rgeformer (fortsat)
I 2. person er и-market -vi/-pi
I. vokalstammer 2. K-stammer 3. k-stammer 4. t-stammer
I (ivdlit) neri vi t? atuar pi t? du (ilivse) neri vi se? atuar pi se? Bemrerk, at endelsen i 2. person, ental (du) kun er 4. sinig pi t? sinig pi se? tiki pi t? tiki pi se?
Hvis man vil sp0rge i 1. person, bruger man fremssetteformerne, og det fuldstandige b0jnings-m0nster for sp0rgeformerne bliver da:
1. pers. jeg vi (uvanga) nerlvunga? atuarpunga? atuarpugut? sinigpunga? sinigpugut? tikipunga? tikipugut?
(uvagut) nerivugut?
2. pers. du (ivdlit) nerivjt? atuarpit? sinigpit? tikipit?
I (ilivse) nenvise? atuarpise? sinigpise? tikipise?
3. pers. han neriva? atuarpa? sinigpa? tikipa?
de neripat? atuarpat? sinigpat? tikipat?
Ветжгк, at udsagnsmterkets vokal er forskellig i de tre personen 1. person har u, 2. person har i og 3. person har a.
Lasestykke
aitsat iserpunga. Kasuvunga. manakut ingtpunga. atuarpunga. inerpunga. tauva agdlagpunga. atata iserpoK. окагрок:
ipagssaK autdlarputit. uvdlume tikfputit, ilA?
akivunga: ap, uvdlak tikipunga.
manakut anana iserpoK. aperivoK: agdlagpit? ima akivunga: ap, agdlagpunga manakutdle inerpunga. tauva anana atatalo aniput.
aitsat iserpugut. Kasuvugut. manakut ingipugut atuarpugut. inerpugut. tauva agdlagpugut angut iserpoK. окагрок: ipagssaK autdlarpuse uvdlumilo tikipuse. manakut атак iserpoK. aperivoK: agdlagpise? ima akivugut: ap, agdlagpugut manakutdle inerpugut. tauva angut amardlo aniput.
47
uvdlaK iserpit? aterpit?
pisugputit, ila? ungasigpit?
Kanga tikxpit? tauva iserputit, ila? manakut nerivit?
Kasuvit?
Kanga makipise?
namik, uvdlak anivunga. namik, majuarpunga. ilauna, agsut pisugpunga. ap, ungasigpunga.
aitsat tikipunga.
ap, iserpunga.
ap, nerivunga.
ilauna, agsut Kasuvunga.
Kanga makfpise anivise?
tauva ingfpuse, ila? uvdlume agdlagpise? sule atuarpise?
inarpise?
sinigpise?
uvdlak makipugut namik, iserpugut. ap, ingipuguL namik, atuarpugut. namik, inerpugut manakutdlo sanavuguL ap, aitsat inarpugut. sule namik.
48
Skriv de manglende svar og sp0rgsm&L
Kanga makipit?
atata ananalo sule sinigpat? uvdlume atuarpit?
агпак palasilo iserpat?
igpagssaK tikipise?
Kanga autdlarpit?
nikuipise?
tugto ungasigpa?
sule sanavit?
ine matutdlo ajorpat?
uvdlaK pisugpise?
majuarpise?
piniartut aitsat tikipat?
igpagssaK agdlagpise? uvdlume nerivit?
namik, atuarpugut aitsat tikipunga.
namik, atata autdlarpoK.
ap, uvdlaK nerivugut namik, sanassut uvdlume sinigput. iputit naiput.
namik, inerpunga. agdlagpunga. ap, panit agsut pmerput. ap, agsut kussanarput.
namik, kivfat sinigput. ilauna, nalagpunga.
namik, makfpugut.
aKigssit igpagssaK nunguput. namik, angut arnatdlo aniput. namik, manAkut ingipugut. piniartut sanassutdlo san&put. naluvara. imaKa autdlarput. namik, atuarfik angivoK. inuit aitsat iserput.
49
Ovelse 28
uvanga tikipunga -f- ivdlit tikiputit jeg kommer du kommer
uvanga ivdlitdlo tikipugut du og jeg kommer
Sammensktiv til en scetning: uvanga atuarpunga. ivdlit atuarputit
uvanga ingipunga. ilivse ingjpuse.
uvagut nerivugut. ivdlit nerivutit.
uvagut aterpugut. ilivse ateipuse.
uvanga pisugpunga. ilivse pisugpuse.
uvanga majuarpunga. ivdlit majuarputit.
uvagut Kasuvugut. ivdlit Kasuvutit.
uvanga nalagpunga. ilivse nalagpuse.
uvanga nerivunga. ivdlit nerivutit
50
0velse 29
uvanga tikipunga jeg kommer !
-J- angutit tikfput mrendene kommer
uvauga angutitdlo tikipugut mtendene og jeg kommer
ivdlit tikiputit du kommer
-f- angut tikipoK manden kommer
ivdlit angutdlo tikipuse du og manden kommer
Samtnenskriv til ёп satining: uvanga inerpunga. piniartut inerput.
ivdlit iserputit. ikingut iserpoK. ivdlit aterputit. palasit aterput. ivdlit pmerputit. anana ршегрок.
ilivse inerpuse. piniartut inerput uvanga Kasuvunga. sanassoK khsuvok. uvanga sanavunga. kivfaK sanavoK. ivdlit makiputit. sanassoK makipoK. uvanga anivunga. atata anivoK.
uvagut autdlarpugut. kivfaK autdlarpoK.
4*
51
ilivse iserpuse. sanassut iserput.
sinigpugut. amat sinigput.
nikuipunga. angutit nikuiput.
makipuse, inuit makiput.
ivdlit anivutit. ananat aniput.
uvagut sanavugut. angut sanavoK.
Ovelse 30
sule sinigpise? ap, sule sinigpugut sover I endnu? ja, vi sover endnu
Besvar spfirgsmalene: niUagpunga? ilauna,
Kingmit Kasupat? ap,
kangerdluit ungasigpat? namik, palase fnarpa? ap,
Kasuvit? ap,
igpagssaK pisugpise? ap,
uvdlume atuarpise? ap,
uvdlaK nerivugut? ap,
aterpit? namik,
52
majuarpunga? namik,
inerpugut? ap.
aKigsseK mikiva? namik,
anivit? ap,
Ovelse 31
ap, igpagssaK sanavunga igpagssaK sanavit? ja, i g&r tomrede jeg tpmrede du i g&r?
Stil sp0rgsmalene:
Др, angut anivoK
ap, nalagpugut
ap, mato mikivoK
ap, pisiniarfit angiput
ap, igpagssaK autdlarpugut
ap, ikitsisit nunguput
ap, oKarpunga
ap, sava aterpoK
Др, uvdlaK makipunga
ap, init inerput
ap, atuarfik kussanarpoK
ap, tugtut pfnerput
ap, uvdlume tikfpugut
Overssttelse 6
I dag spurgte jeg: Hvomar tog du af sted? Du svarede: Jeg rejste i gar. Far sagde fplgende: Mor og jeg gik i seng i gar. Vi stod op i merges. Hvomar spiste I?
53
= [i lis se]
1 = [dl]
= [udl dlu me]
= [udl dlu ак]
= [idl dlit]
1 =[dl]
Udtalevejledning
g = dansk g i »kage«
Eks.: iserpugut (ligesom i dansk er det ofte ikke til at h0re) vs = dobbelt s
Eks.: ilivse vdl = dobbelt ustemt
Eks.: uydlume uvdlaK ivdlit tdl = dobbelt ustemt
Eks.: autdlarpoK = [a adl dlarb Ьок]
Gloser
uvanga jeg
ivdlit du
uvagut vi
ilivse I
autdlarpoK rejse, tage af sted
Kanga hvorn&r (om det fortidige)
окагрок sige, tale
aperivoK sp0rge
akivoK svare
ima s&ledes, fdlgende
uvdlaK en morgen, i morges uvdlume i dag igpagssax i gSr
inarpoK g&r i seng, logger sig
54
LEKTION 7
Han laser.
Han laser ikke.
Den f0rste satning er positiv, den skildrer en handling, mens »ikke« g0r den anden negativ, dys. saetning 2 betegner, at handlingen ikke finder sted. Pa gr0nlandsk udtrykkes denne nagtelse ved tilhanget 'ngilaK, der tilfpjes stammen, som si undergar visse jendringer.
Man kan opstille fplgende reaktionsskema for tilhsenget:
-'ngilaK (»ikke«) vv
1 + T
2 к + T
3 4- k + T
*4 . / + T
Om reaktionsskcmaernc
Denne type skema vil for fremtiden blive anvendt ved indfprelsen af nye tilhaeng. I kompendiet findes en fuldstsndig fortegnelse over de anvendte tilhasng og stam-mernes forskellige reaktioner ved tilhangenes tilfpjelse.
I nogle tilfaslde vil market * forekomme, som her under pkt. 4, t-stammerne. Market angiver, at jeg af psedagogiske grunde har afstaet fra en udtpmmende behand-ling af tilhaengets reaktionsforhold. Problemet vil si blive behandlet senere, men i alle tilfaelde vil man kunne finde det udtpmmende skema i kompendiet.
Skemaets anvendelse
w betyder, at tilhsenget fpjes til et udsagnsord (verbum), og at det nydannede ord stadig er et udsagnsord (verbum).
1. = vokalstammer, 2. = к-stammer, 3. = k-stammer og 4. = t-stammer.
Under pkt. 1 star: 4- T. Det betyder, at tilhaenget kan f0jes direkte til vokalstammer. Pkt. 2, 3 og 4 (konsonantstammeme) reagerer pi den mide, at stammen bort-kaster den sidste konsonant (к, k eller ' (der jo star for t)), hvorefter tilhamget kan tilfpjes pi saidvanlig mide.
55
Eksempler:
1. nerivoK, stammen er neri- + -'ngilaK = nenngilaK
2. ajorpoK, stammen er ajor- к = ajo- -'ngilaK = ajungilaK
3. sinigpoK, stammen er sinig- *r- k = sini—|- -'ngilaK = siningilaK
4. tikipoK, stammen er tiki- -*•' == tiki- + -'ngilaK == tikingilaK
Tilhsenget -'ngilaK kan opl0ses i:
det nagtende nzegtende
element u-mjerke endelse
-'ngi la к
Det nydannede ord bpjes med de samme endelser som et ikke benaegtet udsagnsord.
Stam- Stam-
me UM E me UM E
1. person neri vu nga neringi la nga
2. person neri vu tit neringi la tit
3. person neri vo к neringi la к '
1. person neri vu gut neringi la gut
2. person neri vu se neringi la se
3. person neri ^pu t neringi tdla t
Ang.: 3. person, flertal
Flertals-t har en tilb^jelighed til at krceve dobbeltkonsonant foran sig. Eksempler:
1. 2. 3. 4.
vokalstammer к-stammer k-stammer t-stammer beneegtede u-ord
neriput atuarput sinigput tikiput neringitdlat
I stammeme 2-4 har vi dobbeltkonsonanter i forvejen (rp, gp og 'p). Vokalstam-memes v bliver - som vi tidligere har set - fordoblet til -'p. Pa samme mide for-dobles 1 i -'ngilaK til tdl. (Der mindes om, at tdl er en dobbeltskrivning af det seer-lige, ustemte 1).
B0jningsm0nstrc for de bensegtede former
1. vokalstammer 2. к-stammer 3. k-stammer 4. t-stammer
1. person aningilanga ajungilanga agdlangilanga tikingilanga
2. person aningilatit ajungilatit agdl&ngtlatit tikfngilatit
3. person aningilaK ajungilaK agdldngilaK tikingilaK
56
1. vokalstammer 2. к-stammer 3. k-stammer 4. t-stammer
1. person aningilagut ajungilagut agdlangilagut tikingilagut
2. person anfngilase ajungilase agdlangilase tikfngilase
3. person amngitdlat ajungitdlat agdlangitdlat tikingitdlat
Bemserk: frems^ttemade og sp0rgeformer falder sammen ved tilhasnget -'ngilaK, bortset fra sp0rgeformen i 3. pers. ental, hvor det hedder: anmgila?
Lsesestykke
sava majuarpa? namik, majuangilaK, sava aterpoK.
tugto aterpa? namik, tugto atingilaK. majuarpoK.
sanassoK aniva? namik, aningilaK. sanassoK iserpoK.
piniartOK iserpa? namik, piniartOK isingilaK. anivoK.
angut sule sinigpa? namik, sinfngilaK. aitsat makipoK.
атак makipa? namik, makfngilaK. sule sinigpoK.
mato ajorpa? namik, mato ajungilaK. agsut kussanarpoK.
ine kussanarpa? namik, kussandngilaK.
savat majuarpat? namik, majuangitdlat. savat aterput, tugtut aterpat? namik, atfngitdlat. tugtut majuarput. sanassut anipat? namik, amngitdlat. sanassut iserput.
piniartut iserpat? namik, isfngitdlat. piniartut anfput.
angutit sule sinigpat? namik, angutit sinmgitdlat. makiput. arnat makipat? namik, makmgitdlat arnat sule sinigput.
matut ajorpat? namik, matut ajungitdlat. agsut kussanarput. init kussanarpat? namik, kussandngitdlat.
kivfaK sanassordlo iserput. OKarput:
igpagssaK autdlarpuse. uvdlume autdlangilase. atuarpise?
ima akivugut:
namik, aiudngilagut.
aperiput: tauva agdlagpise?
akivugut: namik, ama agdlangilaguL uvdlume agsut Kasuvugut.
igpassaK ungasigpugut. aitsat uvdlaK tikipugut.
OKarput: tauva uvdlume sinigpuse, iia?
akivugut: namik, siningilagut. uvdlaK inarpugut eminardle makipugut.
aperiput: sule neringilase?
akivugut: namik, aitsat nerivugut. ama ilivse nerivise?
akiput: namik, sule neringilagut. sanavugut. aitsat manakut inerpugut.
57
palase iserpoK. окагрок:
igpagssaK autdlarputit. uvdlume autdlangilatit, atuarpit?
ima akivunga:
namik, atudngilanga.
tauva aperivoK:
agdlagpit?
akivunga: namik, agdlangilanga. uvdlume Kasuvunga. igpagssaK ungasigpunga. aitsfit uvdlax tikipunga.
окагрок: tauva uvdlume sinigputit, ila?
akivunga: namik, sinmgilanga. uvdlax inarpunga eminardle makipunga.
aperivoK: sule neringilatit?
akivunga: aitsat nerivunga. ama ivdlit nerivit?
akivoK: namik, sule neringilanga. agdlagpunga. aitsat manakut inerpunga.
Udfyldningsevelse 5
Ret i stammerne, hvor det er nfidvendigt. palase majuar_________? namik, majuar_____________, ater_____T
piniartut ani_________? namik, ani __________, iser__________
pisinlarfik___________ungasigpat? namik, ungasig_____________, Kanig_____
sinigpise? namik, sinig_______________, aitsfit maki_____________
agdlag__________? namik, agdlag_____________, atuarpunga.
sanassut autdlar___________? namik, sule autdlar________, Kasu___________
ikitsisit nungu____________4 namik, nungu
uvdlaK neri___________, ila? ap, nerivugut.
mato____________kussanarpat? namik, kussanar____________, ajor
pisug___________? namik, uvdlume aningilagut. oKarpit? namik, окаг________
angut amardlo inar_________ama ilivse mar_______________?
nikui___________? namik, nikui______________, ingipugut.
tugto________aterpat? namik, ater___________, majuar__________________
Kanga tikipise? uvdlax tiki___________ungasig________________
Kingmit n&lag______________? namik, nalag_______________, ajor______
sanavit?______________, sanangilanga, iner______________
anana aperivoK panitdle aki_________________
Kanga agdlag_______________? igpagssaK agdlagpugut.
sfit miki._________________? atuarfik........
58
0velse 32
igpagssaK sinigpugut vi sov i gar
igpagssaK siningilagut vi sov ikke i gar
Omscet til de bencegtede former: uvdlume sinigpunga ama ivdlit iserputit nalagputit kivfat aniput uvdlume agsut pisugpuse manakut inerpunga atata sule atuarpoK palasit uvdlaK autdlarput inuk (така agdlagpoK OKarpugut piniartut agsut Kasuput igpagssaK sanavugut егтпак akivuse manakut agdlagpugut panik uvdlume tikfpoK uvdlaK majuarpuse uvdlaK makiputit igpagssaK nerivunga
59
0velse 33
namik, agdldngilagut nej, vi skrev ikke
agdlagpise? skrev I?
Stil sp^rgsmdlene
namik, kivfaK sandngilaK namik, atuarfik ungasfngilaK namik, uvdlaK tikmgilarfga namik, makingilagut namik, arnat atingitdlat namik, Kasungilanga namik, igpagssax neringitdlat namik, ajungilagut namik, inangilanga
Oversjettelse 7
Moderen laeser, men datteren laser ikke. Hun er netop blevet faerdig. Har du ikke spist endnu? D0rene er gode. Kivfakken er ikke pzen.
Gloser
ernmax = snart, om lidt, straks, med det samme ama = ogsl
60
LEKTION 8
Tilhaenget -кагрок
-кагрок (1. har, 2. der er) nv
1 + T
2 -i- k + T
3 -f-k + T
4 4- * + T
nv betyder, at tilhaenget saettes til et navneord, der bhver til et udsagnsord.
Eks.:
1. ine 4--кагрок = текагрок = har et vaerelse
2. KingmeK к == xingme 4- -кагрок = KingmeKarpoK = har en hund
3. panik -5- k = pani (i->e) 4- -кагрок = рапекагрок = har en datter
4. iput + i === iputi (i->e) 4- -кагрок = iputexarpOK = har en Дге
Tilhang scenes altid til navneordets entalsjorm:
Eks.:
Han har en datter = рапекагрок (panik + -кагрок)
Han har dptre = рапекагрок (panik + -кагрок)
Det er altsft ikke af ordet рапекагрок muligt at se, om det drejer sig om en eller flere dptre. Det kan man kun afgpre ud fra sammenhaengen.
Tilhangets to anvendelser:
-кагрок har 1. en personlig anvendelse, dvs. det betegner en persons ejendom.
Eks.: angut KingmeKarpoK — manden har en hund/hunde
2. en upersonlig anvendelse: der er, der findes.
Eks.: KingmeKarpoK = der er en hund / der er hunde
axigssexarpOK = der er ryper
Bpjning
Efter tilhaengets tilfpjelse far vi et nyt ord: рапекагрок, der bpjes som en alminde-lig K-stamme:
61
Fremsaettemade Sp0rgeform
1. person paneKarpunga paneKarpunga
2. person paneKaiputit panexarpit
3. person рапекагрок рапекагра
1. person paneKarpugut paneKarpugut
2. person panexarpuse paneKarpise
3. person paneKarput paneKarpat
Nagtelsen -ngilaK tilffijes som til en almindelig к-statnme:
1. ineKarpoK
2. KingmeKarpOK
3. inoKarpOK
4. iputeKarpoK
ineKangilaK KingmeKangilaK inoKangilaK iputeK&ngilaK
= han har ikke, der er ikke et vzerelse.
— han har ikke, der er ingen hunde.
== der er ingen mennesker.
= han har ikke, der er ingen irer.
Om anvendelse af ap og namik ved de benagtede spdrgeformer
Й О A
Som udgangspnnkt tager vi sp0rgsmalet: »Har du ikke et hus?«
De to masnd vil svare (pi dansk): A. »Jo, jeg har et hus.«
B. »Nej, jeg har ikke et hus.«
»ikke« i den danske szetning har ingen virkelig benzegtende funktion, men kunne erstattes med »mon«: »Har du mon et hus?e, hvortil svarene ville blive de samme. Pi gr0nlandsk har »ikke« i denne stilling sin fulde negative vserdi. Szetningen mi omskrives til: »har ikke« == x>mangler«.
»Mangler du et hus?«, hvor de to svar ville blive:
A. »Nej, jeg mangier ikke et hus.« A. »Nej, jeg har et hus.«
»Ja, jeg mangier et hus.« B. »Ja, jeg har ikke et hus.«
Den gr0nlandske tankegang fortolker altsi sp0rgsmalet som en helhed, og hvis man er indforstiet med helhedens udsagn (som B, der jo ikke har et hus), siger man ja, mens den uenige (husejer A) protesterer med et nej,
Eks.: igdloKdngilatit? A. namik, igdloKarpunga.
B. ap, igdloKangilanga.
Rent matematisk kan det opstilles pi f01gende mide, idet man mi s0rge for Hge-v> i systemet:
62
igdloKarpa? + ap, + igdloxarpoK + (+ Og + = +)
igdloKarpa? + u^mik, igdloKangilaK (4- og 4- — +)
igdloKcingila? -Г- ap, + igdloKangilaK 4- (+ og4- = 4-)
igdloKangila? 4- namik, igdloxarpoK + (4- og + = 4-)
Lsesestykke
atata pujortauteKarpoK. ama anana pujortautexarpa? nagga, pujortautexangilaK. angut amardlo paneKarput. ama ilivse paneKarpise? ap, paneKarpugut.
piniartoK KingmexarpoK. KingmeKarpit? nagga, Kingmexangilanga. ikinguteKarpit? ilauna. ivdlit ikinguteKangilatit? namik, ikingutexarpunga. umiaKarpit? nagga, umiaKangilanga. umiatsiaKarpunga. umiatsiaK iputeKarpa? ilauna.
nuna kangerdloKarpOK. ama какакагрок. Kaxat axigsseKarpat? ilauna. ama tugto-Karpat? namik, tugtoxangitdlat
kangerdluk кекеПакагрок. KeKertat savaKarpat? ap, savaKarput.
ikerasak sikOKarpa? nagga, sule sikoxangilaK kangerdlugdle sikoKarpoK. siko ajungila? namik, sule ajorpoK. piniartut uvdlume tikipat? namik, sule tikingitdlat
агпак igdloKarpoK. igdlo inexarpox. init agsut kussanarput. ama таЮкагрок. matut mikiput kussanarputdle.
igdlo inoKarpa? nagga, inoxAngilaK. aitsat aniput. aterput.
какак sule aKigsseKarpa? ndmik, axigssexangilax. nunguput. (така autdlarput. pisiniarfik kavfeKarpa? ap, kavfeKarpoK. ama texarpa? ilauna, texarpox.
ama iputeKarpa? namik, iputexangilaK, iputit nunguput.
ama pujortautit nungupat? nagga, pisiniarfik sule pujortauteKarpoK.
texarpise? namik, texangilagut, kavfeKarpugut. nauk ikitsisit? ikitsisexangilagut, nunguput.
umiaKarpit? namik, umiaKangilanga. ama umiatsiaxangilatit? nagga, umiatsiaKarpunga. ama KingmeKarpit? ilauna, KingmeKarpunga.
Kanga makipise? uvdlax makfpugut. anivise? nagga, aningilagut, atuarpugut.
sule neringilase? ap, sule nerfngilagut. sikoKarpise? namik, sikut nunguput.
igpagssaK autdlarpise? namik, autdlangilagut. agdlagpugut.
aitsat tikipit? namik, uvdlax tikipunga. uvdlume aterpit? nagga, sule atingilanga. ajorpit? namik, ajungilanga.
BemcErk от IkitsiseKarpoK:
-кагрок er efter reglen sat til entalsformen:
ikitsit -|- i 4- -кагрок -► 4- ikitsiteKarpoK -> ikitsisexarpoK
(idet t mellem i og i(e) bliver til s).
63
Udfyldningsevelse 6
Veer opmeerksom p&, at der kan forekomme emdringer i stammerne.
K&Kat aidgsseK.....pat? namik, axigsseKar_________ aidgsseK______nunguput
igdloKarpise? nagga, igdlo
ama atata igdloKangila? nagga, igdlo
uvdlume sanavuse. manakut iner________Л namik, iner
кекейак savaKarpa? namik, sava_________________, tugto____________
panexangilatit?f paneKarpunga.
uvdlaK neri___________, iia? ap, nerivunga.
angut arnardlo sule sinig„________? nagga, sule sinig______________
igpagssaK autdlar_---------4 n^mik, autdlar----------, igpagssaK tikipugut.
KingmeKarpise? namik, KingmeK. . . _____________
pujortauteKarpit? namik, ______________________ .
igdlo inoKarpa? nagga, inuk.___________________ani -................
0velse 34
igdlo
jeg/han/I/vi/du/de har et hus
igdloKarpunga, igdloKarpoK, igdloKarpuse, igdloKarpugut igdloKarputit, igdloKarput
Skriv: jeg/han/I/vi/du/de har... aKigsseK sdnat igdlo
KingmeK iput at&ta anana ikingut umiatsiaK
64
panik ine
angut
agssak pisiniarfik atuarfik
umiaK
0velse 35
paneKarpugut vi har en datter
paneKangilagut vi har ikke en datter
igdloKarpa? har han et hus?
igdloKangila? har han ikke et hus?
OmscEt til beruegtede former: pujortauteKarpugut igdloKarputit kavfeKaipunga? teKarpugut?
umiat iputeKarput KingmeKarpuse iputeKarpunga atata umiatsiaKarpa? ikinguteKarpit?
kivfaKarpise?
65
Ovelse 36
sanassut igdloKangitdlat? har t0mrerne intet hus?
namik, sanassut igdlOKarput jo, t0mreme har et hus atuarfik inoK&igila? er der ingen mennesker i skolen? ajo, atuarfik inoKangilaK nej, der er ingen mennesker i skolen
Indsat dp eller ndmik:
kavfeKangilase? , kavfeKingilagut
igdloKangilatit? , igdloKarpunga
kivfaK pujortauteKangila? , pujortauteKangilaK
ikinguteKangilase? , ikinguteKarpugut
ikerasait sule sikoKangitdlat? , ikerasait sule sikoKangitdlat
nuna piniartoKangila? , nuna piniartOKarpoK
paneKangilatit? , paneKangjlanga
nunat inoKangitdlat? , nunat inoKarput
umiatsiaK iputeKangila? , umiatsiaK iputexarpOK
umiatsiaK^ngilase? , umiatsiaKangilagut
K&Kat aKigsseKangitdlat? , aKigssexarput
sanateK^ngilatit , sanateKarpunga
Ovelse 37
ine matOKangila? namik, matoKarpoK har vasrelset ingen d0re? jo, det har d0re
angutit Kasungitdlat? er mandene ikke tnette?
ap, Kasungitdlat nej, de er ikke tratte
Skriv svarene:
teKangilase? ap,
KingmeKangilatit? ap,
66
nuna tugtoKangila? namik,
umiaxangilase? ap.
sanassut sanateKangitdlat? namik,
ikingut atMaK^ngila? ap,
kivfaKangilatit? namik,
kangerdluit KeKertaKangitdlat? namik,
кекеПак igdloKangila? ap,
igpagssaK amngilase? namik,
pisiniarfit inoKangitdlat? ap,
ananaKangilatit? namik,
Overssettelse 8
Der er huse рй 0en. Der er ikke kaffe i butikken endnu. Har du en jolle? Jeg har ingen venner. Har prassten ingen kivfaK? Jo, han har en kivfaK.
Udtalevejledning
gg er en skrivem&de for een 1yd, der omtrent svarer til den tyske ch-lyd
i »ich«. Ved ind0velsen af denne 1yd kan man g& ud fra hvor [э] udtales som den sidste 1yd i dansk: »kage«. N&r man har udtalt »ija« et stort antal gange, vil der indtrsede en afslapning i udtale-organeme, saledes at den korrekte 1yd fremkommer.
Eks.: nagga.
Gloser
igdlo hus
nagga nej
(forskellen mellem namik og nagga er vist kun dialektal)
umiaK koneMd
umiatsiaK, fl. umiatsiait
nuna
какак кекеПак siko kavfe te
jolle, rob&d land
fjeeld
0 is kaffe
te
67
LEKTION 9
Om fremtid og fremtidsfonnemes anvendelse
1. Han vil/skal komme herhen.
РД dansk angiver vi det fremtidige ved til hovedudsagnsordet (»det, der angiver handlingens indholde) at knytte hjaelpeudsagnsordene: vil eller skal.
РЙ dansk kan man ogs& udtiykke saetning 1 ved nutidsformer i formindelse med en fremtidig tidsangivelse:
2. Han kommer herhen i aften, snart, til jul, om 5 minutter.
Рй gr0nlandsk anvender man altid et fremtidigt tilhamg pS udsagnsordet (f. eks. -'saoK), n&r der er tale om en fremtidig handling. Dette gadder ogs&, selvom handlingens begyndelse er meget naert forestaende.
1. Han skal, vil komme herhen aggfsaoK
If01ge ovenstfiende skal man alts& anvende ~ saoK i sastninger af type 2:
2. Han kommer snart ind Han rejser i aften Gar du med?
егшпак isisaoK Onugo autdl&saoK il&usavit?
Tilhaenget -'same
-saoK, w » vil/skal«
1 + T
2 -k + T
3 + k + T
*4 +T
Eksempler pit tilftfjelsen:
1. anivoK
2. iserpoK
3. sinigpoK
4. tikipoK
stamme stamme stamme stamme
ani-
iser- 4- к = ise-sinig- k = sini-tiki- = tiki-
4- -'saoK = arnsaoK
4- -'saoK = isisaoK
4- -'saoK = sinfsaoK
-'saoK => tikisaoK
68
B0jning
Oprindelig hed tilhtenget -'savoK. Det blev b0jet som en almindelig vokalstamme. Imidlertid forsvandt det svagt udtalte v mellem to vokaler. Pr0v selv at konstruere de gamle og de aktuelle former.
Fremsjetteinade:
1. person jeg
2. person du
3. person han
1. person vi
2. person I
3. person de
NB. Det kraftigt udtalte -p i 3. person, flertal bevares.
Spprgeformer:
1. person, ental
flertal
2. person, ental flertal
3. person, ental flertal
anisaunga? anisaugut? anisa vit?
anisavise?
anfsava? anisdpat?
Nwgtede former:
Eks.: anfsaoK, stammen er anisa- (amsavoK 4- vok), altsS en almindelig vokal-stamme. Hertil f0jes -'ngilaK: anisa -f- -'ngilaK ===== anisangilaK
B0jning
1. person anisangila nga
2. person anisangila tit
3. person anisangila к
1. person anisangila gut
2. person anisangila se
3. person anisangitdla t
69
Om tidsangivelser
ирегпак aussaK ukiaK
forSr sommer efterar
ukioK unuk йпиак
vinter aften nat
Mens vi p& dansk ma have st0tteord for at udtrykke det fortidige: i aftes, i sommer, i vinter osv., kan man pa gr0nlandsk anvende disse navneord uden tilf0jelse: (und-taget unuk og ukiaK). Tilf0jeIsen ved disse to er mana, der betyder denne: unuk mana, ukiaK mana: egL: denne aften, dette eftcr&r.
Eks.:
fangeme rejste i vinter tpmreren kom i sommer jeg sov godt i nat
men:
jeg Izeste i aften du kom i efterSret
= piniartut ukioK autdlarput == sanassoK aussaK tikipoK === ипиак agsut sinigpunga
===== unuk mana atuarpunga
== ukiaK m&ia tikiputit
Om fremtidige tidsangivelser
Til at angive det fremtidige bruger man tilhzenget -ro/-go.
-ro anvendes ved к-stammerne
-go anvendes ved k-stammeme
unaro i nat upernaro til for&ret
unugo i aften ukiaro til efterSret
aussaro til sommer ukioro til vinter
Desuden findes der visse faste fremtidige tidsangivelser:
aKago i morgen
aKaguago i overmorgen
KaKugo hvomar (men kun om det fremtidige, jvf. Kanga)
Lasestykke
aussaK autdlarputit ukioro ama autdUsavit? nagga, ukioro autdlasdngilanga.
KaKugo tauva autdlasavit? aitsat upernaro autdlasaunga.
sanassut inerpat? namik, sule infngitdlat erninardle inisaput. tauva angerdlasaput. agsut Kasuput
70
piniartut palasilo tikipat? palase tikipoK kisidne piniartut sule tikfngitdlat.
(така aitsat unugo tikis£put, fmaKalunit aKago tikisdput.
uvdlume atuarpit? namik, sule atuangilanga. Kasuvunga. tauva uvdlume atuasangi-latit, ila? namik, егтпак atuasaunga. ama agdlasaunga.
nauk atata andnalo? naluvara, sule ismgitdlat. KaKugo isis^pat? naluvara.
kivfat aKago sulfsangitdlat? ilauna, sulfsangitdlat. unuaro inisaput. tauva aKago autdlas£put.
piniartoK Kimugsisava? nagga, KimugsisangilaK. ikerasait sule. sikoKangitdlat.
kangerdluk ama sikoK^ngila? namik, sikoKarpoK, sikule sule ajorpoK. (така aKago ajusangilaK.
K&cat aKigssexarpat? nagga, sule aKigsseKangitdlat. aitsat upernaro aKigssexas^put.
angut manakut sulisava? namik, sulisangilaK. inarpoK. agsut KasuvoK. sinfsaox.
Ovelse 38
unuk mana sanavugut vi arbejdede i aften
unugo sanasaugut vi skal arbejde i aften
Omscet til fremtid:
uvdlume sanassoK anivoK aKago aussaK autdlarputit
unuk m&na егптак fnarpunga
ukioK Kimugserpugut unuk mina atuarpugut ukiaK mana autdlarpuse igpagssaK agdlagpugut aKaguago
йпиак piniartut Kasuput
ирегпак tikipoK йпиак sinigpunga unuk mana nerivuse unuk mana pisugputit
71
0velse 39
paneKangilanga jeg har ingen datter paneKasangilanga jeg vil ikke have en datter
Omseet til fremtid: igdlo inoKarpa? pujortauteKarpise? sanateKarpugut? sikoKarpugut ikerasait sikoKarput aKigsseKaipa?
umiatsiait iputeK^ngitdlat ikingutcxarpuse umiaKarpunga pisiniarfik kavfexangilaK
uvdlume majuSngilanga aKaguago
atuarfik sule infngilaK етшак
ukioK autdlangilagut aussaro
kivfat uvdlume sanSngitdlat aKago
ukiax m&ia Kimugsmgilanga ukioro
uvdlume aggerpunga ama aKago
0velse 41
anana aggisava? kommer mor?
namik, anana aggisangilaK nej, mor kommer ikke
Ovelse 40
uvdlume sulivunga jeg arbejder i dag ama aKago sulfsavit? skal du ogsa arbejde i morgen?
Stil spfirgsmalene: atmgilagut
piniartOK sule Kasungilax uvdlume sule nenngilagut angutit sule tikingitdlat uvdlume pisugpunga igpagssaK ilaungilagut
KaKugo eminaK
KaKugo KaKugo ama aKago aKago
Besvar sp^rgsmdlene:
mandkut inasavit? namik,
Kingmexasaunga? nagga,
atuasavise? namik,
eminaK nerisaunga? namik,
kavfeKasavit? nagga,
siko ajusava? namik,
isisaugut? namik,
K&Kat aKigsseKasapat? nagga,
kivfaxdsaugut? nagga,
KeKertaK igdloKasava? nagga,
sikoKasavise? nagga,
kavfit eminaK nungusapat? namik,
72
73
Sp0rgsm(ll
KaKugo makfsavit? Kaxugo indsavise? angut рапекагра? kivfat uvdlume sulisdpat? axago Kimugsisavise? kangerdluit sikoxarpat? атак aussaro tikisava? какак tugtoKarpa? palase atuasava? eminaK angerdlasavise? sanassut inerpat? aKago inisdpat? init ajungitdlat? KingmeKangilase? nikuisangilatit?
aitsat aKago tikisaunga namik, siko sule ajorpoK ukioro Kimugsisaugut ap, еттак anisaugut namik, igpagssaK agdUngilagut ap, ama aKago san&saunga nSmik, emmardle inisaunga namik, kivfat majuangitdlat ap, uvdlaK neringilagut ap, uvdlaK neringilagut namik, pisiniarfik kavfeKangilaK palase aussaro autdlasaoK namik, autdl&saput namik, angut igdloKarpoK ap, sule makfngilaK. sinigpoK. aitsat unuaro angerdlasaugut
74
Oversattelse 9
Hvorn&r kom maendene? HvornJr kommer kvindeme? Gfir du ikke med? I gfir k0rte I ikke stede, men i morgen skal I rejse. Maske kommer prasten herhen i aften. Vi skal ikke i seng endnu. Er der is i butikken? Nej, isene kommer fprst til
sommer.
Gloser
aggerpoK kommer herhen, neermer sig ilauvoK tager med, deltager
црегпак forSr aKago i morgen
1 aussaK sommer aKaguago i overmorgen
ukiax efterSr Kaxugo hvornSr (can det fremtidige)
ikioK vinter, Sr angerdlarpoK gar hjem
. unuk aften KimugserpoK k0re hu^deslaede
йпиак nat sulivoK arbejder
kisiane men (-le anvendes skriftsproget, kisidne i talesproget)
75
LEKTION 10
REPETITION
Personlige stedord
De personlige stedord er:
1. person uvanga (jeg) uvagut (vi)
2. person ivdlit (du) ilivse (I)
Disse stedord bruges kun til at fremhasve grundleddet. Normalt er grundleddet indeholdt i udsagnsordets endelse.
Udsagnsords bpjning
Som eksempel pa udsagnsords bpjning vises »igdloKarpOK« i fremscettemade, beneegtet, spprgende og i fremtid fremsEcttcm&de, benzegtet og
sp0rgende. fremsffittemMe nasgtet spprgende
1. person igdloKarpunga igdloKangilanga igdloKarpunga ?
2. person igdloKarputit igdloKangilatit igdloKarpit ?
3. person igdlokarpoK igdioKangilaK igdloKarpa ?
1. person igdloKarpugut igdloK^ngilagut igdloKarpugut ?
2. person igdloKarpuse igdloKangilase igdloKarpise ?
3. person igdloKarput igdloKangitdlat igdloKarpat ?
fremtid, fremsattemMe fremtid, naegtet fremtid, spdrgende
1. person igdloKasaunga igdloKasangilanga igdloKasaunga ?
2. person igdloKasautit igdloKasdngilatit igdloKasavit ?
3. person igdloidsaoK igdloKasangilaK igdloKasava ?
1. person igdloKasaugut igdloKasdngilagut igdloKdsaugut ?
2. person igdloKasause igdloKasdngilase igdloKasavise ?
3. person igdloxasaput igdloKasangitdlat igdloKdsapat ?
Bemaerk: I de ncegtede former falder spfirgeformer og fremseetteformer samrnen, undtagen i 3. person, ental: igdloKangila? ap, igdioKangilaK.
76
Tilhsengs tilf0jelse -'ngilaK »ikke«/-'saoK »vil, skal« vv -кагрок, nv »har«
1 + T aningilaK, anfsaoK 1 + T inexarpoK
2 - к + T ajungilaK, ajusaoK 2 4-k + T атакагрок
3 -5- k + T pisungilaK, pisusaoK 3 4- k + T гпокагрок
*4 4-' -J- T tikingilaK, tikisaoK 4 4-i +T iputeKarpoK
Vigtigt for at kunne tilfpje tilhamg er det, at man g0r sig klart, hvilken slags stamme ordet har.
Lasestykke
uvanga ivdlitdlo aitsat tikipugut. agsut Kasuvugut igpagssaK autdlarpugut. Ki-mugserpugut manakut anana aggerpOK. aperivoK: Kingmit ajorpat? akivugut: nagga, Kingmit ajungitdlat, agsut nalagput. anana aperivoK: uvdlume nerivise? akivugut: namik, sule nermgilagut an&na окагрок: егшпак isisause. kavfexar-punga. kavfiliusaunga. tauva nerisause.
kavfe manakut inerpoK uvagutdlo nerivugut. anana aperivoK; kangerdluk siko-кагра? akivugut: ilauna, siloxarpoK, siko agsut kussanarpoK. anana aperivoK: ama ikerasak sikOKarpa? akivugut: namik, sikoKangilaK. fmaKa aitsat ukioro sikoKasaoK. nauk atata? anana akivoK: atata kivfardlo aniput. sanaput umiatsiaK sule iningilaK. atata kivfardlo manakut iserput. atata окагрок: uvdlume inerpugut. Kasuvugut anana окагрок: kavfeKarpugut kavfisusavise? atata akivoK: ilauna, ama neri-saugut anana aperivoK: umiatsiaK KaKugo infsava? atata akivoK: fmaxa aitsat upernaro imsaoK. anana: ama aKago sulisavise? atMa: namik, Ole aKago autdl&-saoK. KimugsisaoK. piniartut uvdlume oKarput: Kaxat manakut aKigssexarput ngutit neriput tauva inerput. Ole nikufpoK. angerdlasaoK. KasuvoK emlnardlo inasaoK.
anana окагрок: unugo amsaunga. filmisaunga. il^usavit? atata окагрок: nagga, ilfiusangilanga. Kasuvunga eminardlo inasaunga. nauk panit? anana akivoK: aniput mandkut pisugput ernmardle isisaput. ama unugo filrrusaput
SpergsmSl
Kanga autdlarpat?
pisugpat?
Kingmit ajorpat? uvdlume neripat? kangerdluk sikoKarpa?
ikerasaK ama sikoKarpa? umiatsiaK Kaxugo infsava? kina autdlasava?
kina filmfsava?
kikut ilaus^pat?
77
Ovelse 42
igdlo ajorpa? er huseit darligt?
nagga, igdlo ajungilaK nej, huset er godt
Besvar spflrgsmalene: kivfaK Kanga makfpa? uvdlaK
pujortauteKarpit? namik,
kangerdluk кекеПакагра? namik,
ikerasait sikoKasapat? namik,
ama ilivse ildusavise? ilauna,
nuna kangerdloKarpa? ilauna,
unugo aggisaunga? ap,
uvdlume angerdldsaugut? ap,
sdnatcKarpise? ap,
KaKugo makisavit? егтпак
pisiniarfit ungasigpat? namik,
KaKugo KingmeKasaunga? ukioro
Ovelse 43
namik, igdlo ajungilaK nej, huset er ikke d&rligt igdlo ajorpa? er huset dSrligt?
Stil sp0rgsmalene:
namik, uvdlume anmgilagut namik, manakut sinfsangilatit namik, kivfaKasangilanga namik, sanasangilagut
78
namik, aKago sulfsangilase namik, amat makfngitdlat namik, Kasungilanga
namik, palase pujortautcKdngilaK namik, ukioro autdlasangilatit namik, Kingmit neringitdlat namik, igdlo kussanangilaK namik, umiatsiaK^ngilagut
Ovelse 44
ananat Kasuput m0drene er traette
ananat Kasungitdlat m0drene er ikke trsette
Omscet til de benagtede former: ikinguteKarpngut igdloKarputit
angutit umiatsiaKarput atata ananalo pisugput ajorpuse
uvdlas anivunga iput naipoK unugo angerdldsautit pisiniarfik uvdlume kavfeKarpoK aKago Kimugsisaunga manakut ingfsaugut
oKasause
79
0velse 45
arnat angerdlasaput ivdlit angerdldsautit
sanassoK paneKangila? ap, paneKangilaK palase panexangila? n^mik, рапекагрок
har tpmreren ingen datter? nej, han har ingen datter har praesten ingen datter? jo, han har en datter
ivdlit pujortauteKarputit. atata pujortauteKarpoK
uvanga Kunugsisaunga. sanassoK KimugsfsaoK
Besvar spfirgsmalene: uvdlume isfsangilanga? ap,
igpagssaK nerihgilatit? Ip^
palase agdlangila? &p,
kangerdluit sikoKangitdlat? nagga,
iputeKangilase? &p,
ikmguteKangilanga? nagga,
atataKangilatit? nagga,
init sule infagitdlat? ap,
piniartOK KingmeKangila? namik,
егпТпак angerdl&sSngilagut? namik,
unugo fndsangilase? namik,
atisangilagut? йр,
ilivse atuarpuse. palase atuarpoK
ivdlit isisavit? angutit isfs^pat?
i ---
uvanga majuarpunga, ivdlit majuarputit
ilivse ikinguteKarpuse. panit ikinguteKarput
0velse 47
unuk mana pisugpugut i aften gik vi en tur unugo pisusaugut i aften skal vi g& en tur
0velse 46
uvagut nerivugut + ivdlit nerivutit vi spiser du spiser
uvagut ivdlitdlo nerivugut du og vi spiser
Sammensfcriv til een stetning: umiatsiaKarpunga. ilivse umiatsiaKarpuke.
Omscet til fremtid:
Kanga autdlarpit?
uvdlume neringilagut aKago
unuk тйпа agdlagpugut йпиак sinigputit aussaK tikipuse
pisiniarfik manakut sikoKangila? upernaro ukioK Kimugsfngilanga
manakut KingmeKangitdlat ukiaro
б
80
Oversattelse 10
Skal mor og du ikke hjem? Der er far pa deme, men der er ingen rensdyr. Hvomar slipper kaffen op? Huset er fzerdigt til sommer. Der skal d0re i huset. Maske vil der vsere ryper pa fjeldet. I overmorgen skal prasten og jeg g& en. tur. Skal far med? Nej, han skal arbejde. Har du det skidt? Ja, jeg star ikke op i dag.
Gloser
kavfiliorpoK kavfisorpoK filmerpox
lave kaffe drikker kaffe gSr i biografen
82
LEKTION 11
Forholdsord
Han g&r til bordet, fra bordet, under bordet, bordet.
De understregede ord kalder vi forholdsord. Den oprindelige og stadig mest ud-bredte anvendelse af dem tjener til en ncermere bestemmelse af retnmgsjorholdene omkring udsagnsordets handling.
EfterhSnden har de faet en mere abstrakt anvendelse, f. eks. ved tidsangivelser: til sommer, i aften, om for&ret, ved juletid.
P& gr0nlandsk har man et begreenset antal forholdsendelser (ialt 6), der svarer til andre sprogs forholdsord.
-me betegner ophold pa et sted
-mot betegner bevtegelsen mod, ind i
-mit betegner bevtegelsen fra, ud af
(»handlingens male)
Ohandlingens udgangspunkte)
Pa gr0nlandsk tilstraeber man i langt hpjere grad end i dansk en konsekvent anvendelse af disse retningsangivelser, saledes at enhver tvetydighed undg&s.
Eks.: »Han g&r i butikken« kan pa dansk betyde to ting:
1. Han gSr rundt inde i butikken
2. Han bevsger sig hen til butikken
De tilsvarende grpnlandske udtryk udelukker enhver misforstaelse:
1. pisiniarfingme pisugpOK (-me: ophold pa stedet)
2. pisiniarfingmut pisugpOK (~mut: retningen for bevtegelsen)
83
-me/-ne, -mut/-nut, -mit/-nit
1 + E
+2 4- К + E
3 k->ng + E
4a t->* + E
b + i + E
4a bruges, nar ordet er i ental.
4b bruges, пйг man 0nsker at angive flertal. (Dog forekommer der ogs& entals-former dannet pa denne m&de).
Tilhaengene saettes altid til navneordets entalsformer. (Der forekommer ved de uregelmaessige flertalsformer visse afvigelser, som vil blive behandlet senere).
m-formerne (-me, -mut, -mit) angiver ental
ri-formerne (-ne, -nut, -nit) angiver flertal
Eksmpler:
De er inde i huset (igdlo 4- -me ) = igdlume (put
De er inde i husene (igdlo 4- -ne ) = igdlune (put
De g&r ind i huset (igdlo 4- -mut ) = igdlumut iserput
De g5r ind i husene (igdlo 4- -nut ) = igdlunut iserput
De g5r ud fra huset (igdlo 4- -mit ) = igdlumit aniput
De g&r ud fra husene (igdlo 4- -nit ) — igdlunit aniput
De er p& fjaeldet (кйкак ~ к 4- -me ) — кйкате (put
De er pa fjsldene (кйкак ~ к 4- -ne ) = к&капе (put
De gSr op pa fjzeldet (кйкак 4- к 4- -mut) = K&Kamut majuarput
De g&r op p& fjaeldene (какак 4- к 4- -nut ) = K^Kanut majuarput
De g&r ned fra fjaeldet (какак 4- к 4- -mit ) = K&Kamit aterput
De gar ned fra fjaeldene (какак 4- к 4- -nit ) = кйкапй aterput
De er i butikken (pisiniarfik 4- -me ) = pisiniarfingme (put
De er i butikkeme (pisiniarfik 4- -ne ) = pisiniarfingne (put
De g5r ind i butikken (pisiniarfik 4- -mut ) = pisiniarfingmut iserput
De gSr ind i butikkerne (pisiniarfik 4- -nut ) = pisiniarfingnut iserput
De g&r ud fra butikken (pisiniarfik 4- -mit ) = pisiniarfingmit aniput
De g&r ud fra butikkeme (pisiniarfik 4- -nit ) = pisiniarfingnit aniput
De er hos manden (angut, t-/ 4- -me ) = angume (put
De rejser hen til manden (angut, t->' 4- -mut ) — angumut autdlarput
De g&r hjem fra manden (angut, t->' 4- -mit ) = angumit angerdlarput
84
4b. De er hos maendene (angut -}- i -J- -ne ) = angutine fput
De rejser hen til maendene (angut 4- i -}- -nut ) — angutinut autdlarput
De glr hjem fra maendene (angut + i -f- -nit ) — angutinit angerdlarput
Fdlgende former kan forekomme for ental (men det er ikke ofte):
De er hos manden (angut i -me ) — angutime fput
De rejser hen til manden (angut i + -mut ) — angutimut autdlarput
De glr hjem fra manden (angut -J- i + -mit ) = angutimit angerdlarput
NB. Nar m eller n, som er nasaler (»de dannes gennem nxsen«), f0jes til k, bliver к til ng.
-me ipoK = (er. - anvendes mest om noget geografisk).
Tilhsenget fpox er det eneste gr0nlandske tilheeng, der kan sta selvstasndigt eller alene.
tugtut кйкате fput.
Imidlertid skrives det hyppigst sammen med -me:
tugtut KaKamiput.
De to i’er smelter sammen: ii = i: KaKami'put ' — I: xlxamiput.
Lxsestykke
panik atuarfingmipa? namik, aitsat atuarfingmit anivoK. kina tauva atuarflngmut iserpa? naluvara.
kivfaK sumipa? sule какапйрок eminardle xlxamit igdlumut atfsaoK.
arnat sumipat? naluvara. aniput. (така pisiniarfingmut atisaput.
sanassoK igdlume suliva? nagga, inerpoK. manakut sikume pisugpoK. KaKugo angerdlasava? naluvara, штака aitsat unugo tikisaox.
palase atuarfingme sulivoK. eminax inisaox. tauva atuarfingmit pisiniarfingmut atfsaoK.
piniartut aKago Kimugsisaput. sumut autdlasapat? kangerdlungmut ikerasangmutdlo autdlasaput. ama ivdlit illusavit? namik, ilausangilanga, xingmexangilanga.
anana sumipa? naluvara, (така palasimut pularpox. sox ilaungilatit? erninax atu-arfingmut majuasaunga.
angutit sumipat? sigssamut aterput manakut sigssame suliput.
kangerdluk покагрох. manakut nungmut ingerdlasavit? namik, erninax narssamut autdllsaunga. atata igpagssaK narssamut autdlarpox. uvdlaK tikipoK. xasungilaK. окагрок: narssaK agsut aKigssexarpox. aperivunga: nungmut autdlasangilanga? akivoK: Ip, nungmut autdlasangilatit. piniartut uvdlaK nungmit tikfput. ima oxar-put: nungme axigssexIngilaK. imaxa autdlarput. tauva aperivunga: narssamut ximugsisaunga? atata akivox: nigga, pisusautit. narssaK ungasingilax.
85
Kanga kangerdlungmit tikipise? uvdlume tikipugut. йпиак sume sinigpise? какак igdloKarpOK. igdlume sinigpugut. ama igpagssaK kangerdlungmipise? nagga, igpagssaK kangcrdlungmingilagut. ikerasangmipugut.
aussaK KeKertanipise? namik, sule KcKertanmgilagut, aitsat ukioro KeKertanut autdlasaugut. umiatsiaKangilagut. manakutdlo kangerdlungne sikoKangilaK.
kangerdluit aitsat ukiaro sikoKasaput. tauva KeKertanut Kimugsisaugut.
sanassoK Nungmit tikipa? namik, sule NungmipoK. aitsat upernaro Nungmit aut-dlasaoK.
anana sule Danmarkimipa? namik, manakut DanmarkimingilaK. igpagssaK Dan-markimit tikipoK.
Udfyldningsovelse 7
inuit kangerdluk_________angerdlar____________. tauva igdlo__________sinigput.
uvdlax ikerasak__________autdlarput.
arnat pisiniarfik________iserpat? namik, pisiniarfik_____________aniput.
su__________autdlasava? Nuk autdlasaoK.
palase какак_____________igdlo aterpoK. panit sigssaK________________________
atuarfik__________majuarput.
piniartut йпиак кекег!ак_______sinigput. uvdlaK кекегТак_________angerdlarput.
manakut sigssaK tikfput
kivfat arnatdlo narssaK________pisugput. KaKugo narssaK__________tikfcapat?
sanassoK sule Nuk___________________(1рок)? n^gga, Nuk__________________________
sumut autdlarpa? NarssaK____________autdlarpoK.
0velse 48
sumut autdlarpa? hvor tog han hen?
(kangerdluk)
kangerdlungmut autdlarpoK han tog ind i fjorden
Besvar spfirgsmalene: sumit tikipise?
(narssaK)
sumit autdlasaunga?
(кекег1ак)
86
sumut autdlasapat?
(kangerdluk)
sume nerivit?
(igdlo)
sumit aggerpit?
(pisiniarfik)
sumut ingerdlasaugut?
(какак)
sume aKigsseKarpa?
(кекег!ак)
sumut pulasavise?
(angut)
sumit majuarpit?
(atuarfik)
sume pisugpat?
(siko)
angutit sume sinigpat?
(ine)
sume kavfisorpise?
(nuk)
sumit aggfsava?
(ikerasak)
sume atuasaunga?
(atuarfik)
Ovelse 49
sume axigssexarpa? hvor er der ryper?
(xaxat)
какапе axigssexarpox der er ryper pa fjaeldene
Besvar spflrgsm&lene: NB. Endelserne seettes til entalsformeme.
sume sulisava? (pisiniarfit)
sumut autdlasavise? (kangerdluit)
sumut ingerdlasaunga? (Kexertat)
inuit sumit anfpat? (igdlut)
sumit aterpit?
(xaxat)
sumut Kimugsisaugut? (ikerasait)
Ovelse 50
igsiavingmut ingipunga jeg satte mig p& stolen manakut igsiavingmipunga nu er jeg p& stolen
Skriv stetningerne om ved hjalp af -me og Арок: pisiniarfingmut aterputit manakut
Kaxamut majuarpugut igdlumut iserpuse xexertamut Kimugserpunga
88
angut nfingmut tikipoK __________________________________________
inimut iserpunga __________________________________________
ikerasangmut autdlarpoK sanassut sikumut aterput igsiavingnut ingipuse sigssamut aterpugut piniartut KeKertamut Kimugserput kangerdlungmut autdlarputit
Ovelse 51
inimut isfngilanga jeg gik ikke ind i stuen
inimingilanga jeg var ikke i stuen
Skriv stetningerne om ved hjtelp af -me og Арок: atuarfingmut majuasavit?
Narssamut autdlangilase igavfingmut isingilase kangerdlungmut autdlangilanga sumut Kimugsisava?
Danmarkimut autdlasavise?
nunamut tikfngilaK
KeKertamut majuasapat? pisiniarfingmut isisaunga sikumut ingerdlasaugut piniartukunut pulangitdlat inimut isingilatit
89
Oversaettelse 11
I morgen skal jeg op til skolen. Skal du ikke ned til butikkeme? Skolen og butik-ken ligger pa stranden. De kommer snart hjem fra fjorden. Kateketen og prasten sidder inde i skolen.
Udtalevejledning
ngm, ngn «= ng er en skrivemSde for en 1yd. Her tjener den til at fordoble den efterf01gende konsonant (henholdsvis m og n).
Eks.: atuarfingmut = [a du arf fim mut] atuarfingmit = [a du arf fim mitj atuarfingme = [a du arf fim me] pisiniarfingnut = [Ы si ni arf fin nut] pisiniarfingnit = [bi si ni ar* fin nit] pisiniarf ingne = [bi si ni arf fin ne]
rss = ss er det specielle s: [f]. Det fordobles af r: rss = [rty].
Eks.: narssaK = [паг^ак].
Gloser
pularpoK = g& pa bes0g sok = hvorfor
sume = hvor, hvorhenne
sumut = hvorhen
sumit = hvorfra
sigssaK = strand
пик == mes, Nuk == GodthSb
ingerdlavoK = gar, sejler, bevreger sig af sted narssaK = slette, NarssaK = byen NarssaK
90
LEKTION 12
Om den personlige og den upersonlige anvendelse af -кагрок
Seetningen: »Der er d0re i butikken« kan oversales til gr0nlandsk pa to milder: 1. pisiniarfik matOKarpoK (butikken har d0re)
2. pisiniarfingme matoxarpox (i butikken er der d0re)
Forskellen mellem de to ssetninger: stetning 1 udtrykker en mere personlig anven-delse: det er butikkens egne d0re, dvs. d0rene h0rer til inventaret, mens seetning 2 udtrykker noget mere upersonllgt: d0rene h0rer ikke absolut til butikken, kan alts& sselges, de h0rer til varesortimentet.
Ogsfi. formelt (grammatisk) kan man se denne forskel. Hvis man omsatter sst-ningeme til flertal, ser man, at udsagnsordet i l-ssetningen aendres, mens det er uforandret i satning 2.
1. pisiniarfit matoxarput (butikkeme har d0re)
2. pisiniarfingne matoxarpox (i butikkeme er der d0re)
Grundleddet i 2-seetningerne er indeholdt i selve udsagnsordet (-кагрок = der er..
Om bestemthed
1. der gSr en mand
2. der gSr manden, den mand.
I ssetning 1 angiver »en« noget ubestemt, angiver, at manden ikke er bekendt, hvorimod »-en«, »den« i ssetning 2 fortseller os, at manden er bekendt (f. eks. ham, der bespgte os i g&r).
Til at angive forskellen mellem det bekendte og det ubekendte anvender vi p& dansk det bestemte kendeord: -en/den og det ubestemte: en.
Siidanne kendeord har man ikke p& gr0nlandsk. Hvis man vil skelne mellem bekendthed og ubekendthed, ma man anvende andre midler.
Der er en tilb0jelighed til at opfatte navneordene som bestemte eller bekendte: aKigssit кйкате iput ryperne (dem, vi lige har set) er p& fjseldet
l -кагрок ligger der noget ubestemt:
какате axigssexarpox der er nogle (hvor mange vides ikke) ryper p& fjseldet
91
Tilhseugeue -uvok og -ipox
Begge disse tilhaeng betyder »er«, men der er stor forskel p& deres anvendelse: ipox betegner noget geografisk og anvendes naesten udelukkende i forbindelse med forholdsendelseme. (x-mipoK = er et eller andet sted)
-uvok betegner identiteten. (palasiuvoK = han er prsest, han = priest)
Tilhamget -uvok
-uvok, »er« nv
1 + T
2 4- K4-T
3 -r-k + T
4 + a + T
Eksempler:
1. anana tugto palase
2. агпак sanassoK KingmeK
3. agssak inuk atuarfik
4. angut sdnat
4--UVOK
4- -UVOK
4- -uvok ~ К 4~ -UVOK -j- К 4- -uvok ~ К -|- -UVOK 4- k 4- -uvok 4- k 4- -uvok -7- k -|- -uvok 4- a -|- -uvok a -}- -uvok
== ananauvoK
= tUgtUVOK = palasiuvoK
= arnauvoK
= sanassuvoK = KingmiuvoK = agssauvoK =inuvoK
= atuarfiuvoK
= angutauvoK => s^natauvoK
(u + u — u)
(u + U — Й)
(u + u — u)
Med naegtelsen -'ngilaK:
sanassfivoK, stamme: sanassfi palasiuvoK, stamme: palasiu angutauvoK, stamme: angutau
4- -'ngilaK = sanassungilaK
4- - ngilaK = palasiungilaK
4- -'ngilaK = angutaungilaK
(i4-i = 0
-uvok i forbindelse med spprgeordene:
1. med kina, kikut:
Her er den ejendommelighed, at tilhamget i flertal sasttes til flertalsformen: kikut. Ental Flertal
kinauvit? kinauva? kikftvise? kikiipat?
92
L
2. med suna, sfit: Ental Flertal
sunauvit, sunauva? suvise? supat?
Tilhaenget -fik, »stedet, favor man...« -fik, vn
*1 + -'-vik (-vfik)
2 + -fik
3 4- -fik
*4 4 -vfik
* angiver, at tilhamget af psedagogiske grunde ikke er behandlet s& udtpmmende. vn betegner, at tilhtenget sattes til et udsagnsord (til dets stamme) og derved for-andrer det til et navneord.
Eksempler:
atuarpoK laser stamme: atuar 4- fik = atuarfik
(sted man laser == skole)
pisiniarpoK handler stamme: pisiniar + fik = pisiniarfik (sted man handler = butik)
uvfarpoK bader stamme: uvfar 4- fik = uvfarfik (sted man bader — badevasrelse)
nerissarpoK plejer at spise stamme: nerissar-f- fik = nerissarfik (sted man plejer at spise = spisestue)
sinigpoK sover stamme: sinig 4 Ak = sinigfik (sted man sover = seng)
agdlagpoK skriver stamme: agdlag 4- fik = agdlagfik (sted man skriver = kontor, skrivebord)
1. Tilhsenget -'-vik kraever en dobbeltkonsonant foran sig. igsiavoK sidder stamme: igsia 4- --vik = igsiavik (sted man sidder = stol)
93
(Der skete ingen aendring, da vi havde en dobbeltkonsonant: gs i forvejen). sanavoK snedkererer stamme: sana + ~'-vik = sanavik
(sted man snedke-
rerer = vserksted) nerivoK spiser stamme: neri + -'-vik = nerrivik
(sted man
spiser = bord)
I de to sidste tilfaside havde udsagnsordets stamme enkelt konsonant. I det ene tilfeelde fordoblede vi konsonanten ved hjaelp afi det andet tilfaelde ved dob-beltskrivning af r.
Laesestykke
Hanse sunauva? Hanse angutauvoK. Maria angutaungilaK, arnauvoK. Kale ama arnauva? naggaa, amaungilaK, angutauvoK.
uvdlauvoK. Hanse Marialo sinigfingmiput. manakut iterput. tauvalo sinigfingmit makfput. Maria igavfingmut iserpoK. kavfiliorpoK. еттак nensaput. tauva igav-fingmit nerissarfingmut iserpoK. nerissarfik nerriveKarpoK. nerissarfingme ama igsiavexarpoK. Hanse manakut nerissarfingmut iserpoK. aperivoK; kavfe inerpa? Maria akivoK: 3p, man&kut nerisaugut. tauva igsiavingnut ingiput. igsiavingne igsiaput. neriput. егшпак inerput. tauva Hanse igsiavingmit nikuipoK. егтпак anisaoK. sanasaoK. Hanse sanassuvoK. sdnavingmut atfsaoK.
ama Maria igsiavingmit nikuipoK. nerissarfingmit igavfingmut iserpoK. igavfingme sulfsaoK. manakut igavoK. егптак inisaoK, tauva uvfasaoK. igdlo uvfarfeKarpoK. mikivoK kussanarpordle. manakut uvfarfingmipoK. uvfarpoK. tauva uvfarfingmit anivoK.
Maria uvdlume pisiniarfingmut atfsaoK. manakut igdlumit anivoK. pisiniarfingmut aterpoK. pisiniarfingme agsut inoKarpoK. ama Dorte pisiniarfingmipoK. Dorte atuarfingme kivfauvoK. Maria Dortimut окагрок:
Maria: pisiniarputit, iia?
Dorte: ap, kavfit atuarfingme nungu-put.
Dorte: pisiniarfik ipilexarpa?
Maria: ama uvagut kavfeK&igilagut.
Maria: nagga, ipileKangilaK, ipilit sule Danmarkimit tikfngitdlat.
tauva inuit mardluk pisiniarfingmut iserput. Maria Dortimut окагрок: Maria: inuit kikupat?
Maria: supat?
Maria: Ole ama sanassftva?
Dorte: tassa Jense ama Ole.
Dorte: Jense sanassuvoK.
Dorte: namik, sanassungilaK, piniartu-VOK.
94
arnat tauva pisinarfingmit aniput. Maria angerdlarpoK Dortile atuarfingmut ma-juarpoK. atuarfingme sule infngilaK. Pele ama atuarfingmipoK. Pele ajoKiuvoK. agdlagfingmipoK. igsiavingme igsiavoK. atuarpoK.
Kale piniartuvoK, manakut igdlumit anivoK. eminaK kangerdlungmut autdlasaoK. KimugsisaoK. kangerdlungme si0o ajungilaK. manakut sikume KimugserpoK. кекег-tanut ingerdlavoK. tauva sigssamut pivoK. sigssamit nunamut majuarpoK. igpagssaK KeKertame aKigsseKarpoK, kisi£ne uvdlume aKigsseKangilaK. nunguput. tauva siku-mut aterpoK. kangerdlungme nuna какакагрок. какапт majuarpoK. K&Kat manakut tugtoKangitdlat. tugtut nunamiput. ungasigput. егшпак Kingminut aterpoK. tauva angerdlarpoK. kngerdlungmit igdlunut ungasigpoK. aitsat unuaro tikisaoK.
Udfyldningsevelse 8
Dorte, ajoKe____________7 nagga, ajoKe_____________________, kivfauvunga.
Hanse, suvit? piniartOK____________________
Kale ama piniartOK___________? nagga, piniartOK „__________, sanassoK__________
ivdlit sanassoK_________? namik, kivfaK
ilivse kivfaK___________? namik, ajoKe_________________
sinigfik____________(fpoK) tauva iterpugut. sinigfik____________makfpugut.
ivdlit KaKugo kangerdluk_____________autdlar___________?
KaKugo kangerdluk____________angerdlar____________? unuk________angerdlasaunga.
kavfe sume__________? kavfe nerrivik______________.
атак sume uvfar_________? uvfarfik_________uvfar___________
ama ilivse егптак uvfar______________? namik, uvfar________________
Ovelse 52
sumit tikisavit? hvor vil du komme fra?
(atuarfik)
atuarfingmit tikisaunga jeg vil komme fra skolen
Besvar sp^rgsmdlene: kivfat sumut isfsdpat? (pisiniarfik)
sume nerisaunga? (igavfik)
95
sumit anivise?
(uvfarfik)
some sulisapat?
(sdnavik)
sumut ingisaunga?
(igsiavik)
sume sanavit?
(sanavik)
sumut majuasaugut?
(какак)
агпак sume kavfiliorpa? (igavfik)
sumut autdlasavit?
(ikerasak)
sumit makfpa?
(sinigfik)
sume sinigpise?
(кекепак)
kangerdhmgmut ingerdlavugut igpagssaK sanavingmut atfngilanga sikumut atisavit?
kivfat inimut isingitdlat nftngmut autdUsangilagut sigssamut ingerdlasaoK atuarfingmut majuangilase атак Narssamut autdlarpoK
Ovelse 54
savat KeKertamiput farene er pa pen KeKertame savaKarpoK der er f&r pa pen
0velse 53
pisiniarfingmut aterputit du gSr ned til butikken pisiniarfingmiputit du er i butikken
Omstet til ubestemt form: axigssit KeKertamiput iputit umiatsiamingitdlat sinigfik sinigtarfingmipoK inuit atuarfingmisapat? pujortaut nerrivingmmgila? tugtut KaKamipat? igsiavit inimfngitdlat? sanatit sanavingmis^pat? mato igdlumipoK
Skriv scetningerne om ved hjtelp af -me og 4рок: uvfarfingmut isfsautit angutit s&navingmut ingerdl&put егпшак KeKertamut tikisause igsiavingmut ingipunga
96
97
Ovelse 55
igdloKarpoK (atuarfik) (sanavik) der er et hus.
atuarfiuva? namik, atuarfiungilaK. nej, det er ikke en skole. ap, sanavinvoK.
er det en skole? sanaviuva? er det et vaerksted?
__ ja, det er et vaerksted.
Indsat de tnanglende ord:
angutit aggerput (sanassoK) namik,
(piniartoK) ap,
igdlo angivoK (atuarfik) namik,
(pisiniarfik) aP,
amauvuse
(panik) ap,
(anana) namik,
inuk aitsat iserpoK (angut) namik,
(атак) ap,
me agsut kussanarpoK (igavfik) ap,
(smigtarfik) namik,
atuarfingme sulivutit (kivfaK) namik,
(а|оке) ap,
Overssettelse 12
I morges gik jeg ind pS badevaarelset Der er f£r p&. 0en. Hvem er han? Han er tpmrer. Han er lige kommet fra NarssaK. Er rypeme pa fjaeldet? Hvad er det? Det er borde.
98
Udtalevejledning
rr = dobbelt ustemt r. Denne lyd kan ligne den tyske ch-Iyd i Bach.
Eks.: nerrivik.
Closer
sinigfik seng uvfarfik badevaerelse
igavfik v&gner agdlagfik skrivebord, kontor
iterpoK k0kken pisiniarpoK handler, k0ber ind
kavfiMorpOK laver kaffe ipile геЫе
nerissarfik spisestue mardluk to
nerrivik bord tassa det er
igsiavik stol ajoKe kateket
igsiavoK sidder sanavik vserksted
igavoK laver mad pivoK her: kommer til
uvfarpoK bader
LEKTION 13
Forholdsendelsen -mik
Dette er den bredest anvendte forholdsendelse. Som f01ge heraf er det vanskeligt helt praecist at definere anvendelsesomr^det. Groft sagt kan man sige, at -mik betegner maden og midlet. Nedenfor vil et par anvendelsesomrMer blive beskrevet, mens en udt0mmende behandling vil fplge p& et senere tidspunkt.
-mik, -nik
1 4-E
*2 4-K + E
3 k->ng + E
4a t->' 4-E
b 4-i 4-E
Forholdsendelseme saettes altid til navneordets entalsform; -mik betegner ental, -nik betegner flertal. 4a viser t-stammernes entalsformer, mens 4b bruges til at danne flertal. (Dog kan man undertiden stpde p& entalsformer, der er dannet p&
denne mfide).
Eksempler: 1. med rensdyret Ental tugtumik med rensdyrene Flertal tugtunik
2. med rypen aKigssimik med rypeme aKigssinik
3. med mennesket inungmik med menneskene inungnik
4a. med manden 4b. (med manden angumik angutimik) med msndene angntinik
Om anvendelsen af -mik
Som nasvnt indeholder -кагрок noget ubestemt:
рапекагрок = han har en datter, han har et antal d0tre.
Hvis man pnsker en nasrmere bestemmelse af et ubestemt udtryk, sker det hyppigt ved anvendelsen af -mik:
1. en talmassig bestemmelse:
mardlungnik рапекагЮк (han har d0tre, nzermere betegnet to =
han har to d0tre)
Kulinik KingmeKarpoK (han har ti hunde)
100
2. en artsmcessig bestemmelse:
piniartumik аШакахрок (han har en far, nzermere betegnet: en fanger -= hans far er fanger)
ajoKimik ikinguteKarpoK (han har en ven, der er kateket)
Sofiamik ateKarpoK (him hedder Sofie)
3. -mik angiver malet for udsagnsordets handling.
tugtumik nerivoK = han spiser med rensdyr = han spiser noget rensk0d
asigssimik nerivoK = han spiser med rype = han spiser noget rypek0d
Grpnlandske talord
Grpntenderne teller med et femtalssystem efter menneskets fingre og teer. De teller med 5 fingre p& den ene h&nd, sa de 5 fingre p& den anden hand, dernzest de 5 teer pa den ene fod og endelig 5 teer p& den anden fod. S& nar man til »et helt menneske« (inuk navdlugo). Derefter fortszetter man med et antal mennesker.
Det siger sig selv, at det er en ret kompliceret m&de at telle p§. Derfor er man i moderne gr0nlandsk gaet over til at bruge de danske tai ved maengder over 12.
1 = atauseK
2 = mardluk
3 = pingasut
4 = sisamat
5 = tatdlimat
6 = (arfineK) arfinigdlit
7 = arfineK mardluk
8 «= arfineK pingasut
9 = Kulingiluat
Kulailuat (nordgr0nlandsk)
10 = Kulit
11= (агкапек) arKanigdlit
(isigkaneK) isigkanigdlit (Diskobugten) 12 = агкапек mardluk (isigkaneK mardluk)
Tallene i parenteserne bruger man kun ved telling og i de sammensatte former. Til en almindelig mamgdeangivelse bruges formerne uden for parenteserne:
6 ryper = aKigssit arfinigdlit
11 hunde = Kingmit arKanigdlit
Talord i forbindelse med forholdsendelserne:
atauseK 4- -mik = atautsimik
mardluk 4- -wk = mardlungnik
arfineK 4- =" arfinermik
агкапек 4- -mik = ancanermik
NB. De to sidste former opfattes som entalsformer, idet de betyder: 1. finger p&
2. h&nd og 1. U pa 1. fod.
Ved de 0vrige talord fjemes flertals-t, og -nik tilfpjes.
Eks.: pingasut t = pingasu 4- -nik = pingasunik.
101
Taiord i forbindelse med -uvok
TiUuenget seettes til entalsformen:
pingasut 4-1 == pingasu -|- uput = pingasuput (u-|-u = u-|-' — u) sisamat 4-1 = sisama -|- uput = sisamauput
Til arfinigdlit og arKanigdlit hedder entalsformerne arfinilik/jg arxamlik, derfor: arfinilik 4- к = arfinili -f- uput = arfiniliuput
агкапШк 4- к == агкапШ 4- uput = arxaniliuput
Laesestykke
ajoKe palasilo inuit mardluput.
pisiniarfik atuarfigdlo igdlut mardluput. init pingasut igavfigdlo init sisamauput. panit mardluk ananalo amat pingasuput. angutit pingasut arnatdlo sisamat inuit arfineK mardluput. savat tatdlimat tugtutdlo arfinigdlit umassut arxaniliuput. aKigssit sisamat aKigssitdlo tatdlimat aKigssit Kulingilu£uput. arfinigdlit arfinigdlitdlo агкапек mardluput.
pingasut tatdlimatdlo arfineK pingasuput.
sanavingme sanassut arfineK mardluput. manakut sanassut pingasut iserput. tauva inuit Kavsiupat? Kuliuput. tauva sanassut sisamat aniput. atuarfingme sulisaput.
kisiane sanavik sule inoKarpOK. Kavsiupat? arfiniliuput.
Sulut piniartumik аШакагрок. atita Jensimik atexarpoK, uvdlume atata Sulutdlo autdlasaput. ikerasak igdloKarpoK. ikerasangme igdlumut Kimugsisaput. atata Kuli-nik KingmeKarpoK. Sulut tatdlimanik KingmeKarpoK. manakut autdlarput. igdlo-Karfingmit ikerasangmut ungasigpoK imaxa aitsat unugo igdlumut tikisdput atata Sulutdlo sikume ingerdlaput manakut igdlumut tikiput. iseiput. igdlume sinisdput, kisiane aitsat nerisaput tugtumik neriput. ama Kingmit neriput, kisiane tugtumik neringitdlat. Sulut agsut KasuvoK. atata окагрок: Sulut, Kasuvutit, fnasautit. aKago какатт majuasaugut. кйкате 1така axigssexasaox. пвакак aKago aidgssinik pissaKdsaugut. Sulut inarpoK erninardlo sinigpoK. ama atata inarpoK axaguane makfput. at&ta kavfiliorpoK. tauva neriput. igdlumit aniput. Kaxamut majuasaput. Kingmit ilaus&ngitdlat, sigssamlsaput. manakut Sulut Jensilo KaKamiput. какате aKigsseKarpOK atata KuliniK pissaKarpoK Sulutdlo mardlungnik pissaKarpoK. axig-ssinik агкапек mardlungnik pissaKarput. tauva Kingminut ateiput. manakut anger-dl&saput. tauva igdlumit Kimugserput. Kingmit nalagput. егтпак igdloKarfingmut tikisaput.
102
Ovelse 56
igdlo atausex igdlulo atauseK igdlut mardluput
Regn ffilgende stykker som tekstopgaver:
й й й й Ш ____________________________________
9 ? ---------------------------------
ЙЗЙЙЙ5 S3 _______________________________________
<5060 OOOOO--------------------------------------
rl rl rl rl rl rl rl rl__________________________
///// /////--------------------------------------
1=1 1=1 F=4 H=“f 1=1-----------------------------—
Г\ ГУГ\---------------------------------------
1^4* 1^4* l^T ......— ——- ——
103
0velse 57
5 4-3 — 8
tatdlimat pingasutdlo arfineK pingasuput
Regn stykkeme:
9-f-2 74-5 8 4-3 4-f-4 34-7 64-5
64-6 44-6
94-3 54-5
34-4 54-2
11 4-1
Oversattelse 13
Hvor mange mennesker er der i huset? Hvad hedder han? Fangeren har 12 hunde. Seks mennesker sov i huset i nat. Hvad skal vi spise? I skal spise renskpd.
Closer
Kavsiupat? hvor mange er det?
ateKarpoK hedder
капок ateKarpa? hvad hedder han?
aKaguane den fplgende dag
igdloKarfik en by pissaKarpoK fanger noget umassoK et dyr
104
LEKTION 14
Forholdsendelsen -kut/-tigut: ad, gennem, via, om m. m.
Ental -kut Flertal -tigut
1 + E 4-E
2 4-k + E 4- К 4-E
3 -i-k + E k^g + E
4 -M 4-E + i 4-E
Eksempler:
1. over land
2. over fjaddet
3. over fjorden
4. over manden
nunakut KaKakut kangerdlukut angutfkut
over landene over fjaeldene over fjordene over main dene
nunatigut
KaKatigut kangerdlugtigut angutitigut
Anvendelser:
1. -kut betegner et gennemgangsforhold (»hen over, ad«)
Eks.: upern&K nundkut KimugserpoK = i for&ret k0rte han over land ukioK sikukut KimugserpoK = i vinter k0rte han over isen
Ветгегк forskellen fra de andre forholdsendelser:
sikume KimugserpoK han k0rte rundt p& isen
sikumut KimugserpoK han k0rte ud p& isen
sikumit kimugserpoK han k0rte op fra isen
2. -kut bruges ved tidsangivelser, der betegner tilbagevendende tidspunkter Eks.: om aftenen untikut
om natten unu&kut
om morgenen
om forSret
om sommeren
105
om efteraret
om vinteren
3. -kut betegner ofte et kollektiv (i dette tilfaelde opfattes ordet som flertal) Eks.: Hansikut iserput Hans og hans familie kommer ind
Hansikut aggerput Hans med hunde og slsede kommer
Hans med bad og tilbehdr kommer
Til denne form kan fdjes de ovrige forholdsendelser (-ne, -nut, -nit, da ordet jo opfattes som flertal):
Hansikut 4- nut-, t-V Hansikunut pularpunga
palasikut 4- nut-, t->' palasikunut iserpugut
sanassukut 4- -nit, t->' атак sanassukunit anivoK
Jensikut 4- -nit, Jensikunit aggerpuse
Mariakut -f- -ne, t->' Mariakunipunga
Olikut 4- -ne, t->' Kalikunlngitdlat
TUhsenget -ssarpoK, -tarpoK «plejer at« plejer vv
1 -ssarpoK
+ 2 -tarpoK
+ 3 -tarpoK
4 -tarpoK
Eksempler: 1. nerivoK (spiser) neri- 4- -ssarpoK = nerissarpoK (plejer at spise)
2. atuarpoK (laser) atuar- 4- -tarpoK = atuartarpoK (plejer at leese)
3. sinigpoK (sover) sinig- 4- -tarpoK = sinigtarpoK (plejer at sove)
4. tikipoK (kommer) tikl- 4- -tarpoK = tikitarpoK (plejer at komme)
Dette tilhaeng anvendes i meget hpj udstraskning. Man kan nacsten sige, at hvis en handling gentages mere end een gang, skal dette tilhseng avendes.
Han kprer slaede om vinteren ukiukut KimugsertarpoK
Hun bader om morgenen uvdlakut uvfartarpoK
106
Lasestykke kangerdluit ukiakut sikoKartangitdlat. inuit ukiakut nunakut Kimugsertarput. kangerdluit ikerasaitdlo ukiukut sikussarput. piniartut tauva sikukut Kimugsertarput. Kale igdloKarpoK. igdlo sigssanupoK. igdlumit avKusineKangilaK. Kale igdlumit KaK&kut ingerdlassarpoK. Kale piniartuvoK, kisidne aussakut puisseKartangilaK. tauva fabrikime sulissarpoK.
Maria ningiuvoK. Hanse sanassfivoK. uvdlakut itertarput. Maria tauva makitarpOK. igavfingme sulissarpoK. kavfiliortarpoK. Hanse Marialo nerissarfingme nerissaiput. Hanse tauva igdlumit anissarpoK. avKUsinikut sanavingmut atertarpoK. sanavingme sulissarpoK. Maria igdlume sulissarpoK erninardle inertarpoK. tauva Dortimut pulartarpoK.
uvdlakut atuarfingme sujanertarpoK. tauva ajoKit atuartutdlo matdkut isertarput. kalatdlisut atuartarput. ama Kavdlunatut atuartarput. atuarfik angivoK. Kulinik ineKarpoK. ine atauseK агкапек mardlungnik nerriveKarpoK. 25-uik igsiaveKarpoK. atuartut atuarfingme igsiavingne igsiassarput. mardlunut soraertarput. Kdle KaKakut angerdlartarpoK. sisamanik KingmeKarpoK. ukiakut nunakut KimugsertarpoK. aKigssinik pissaKartarpoK. uvanga atuartuvunga. KingmeKdngilanga kisiane sisorauteKarpunga. ikinguteKar-punga. Olimik агекагрок. ukiukut Olikunut isertarpunga. aperissarpunga: siso-rasaugut? tauva anissarpugut. Ktat agsut aputeKartarput, aput ukiukut agsut kussanartarpoK. tauva кйкате sisorartarpugut. unukut Olikunut angerdlartar-pugut. agsut Kassussarpugut. Olikune nerissarpugut. tauva uvanga angerdlartarpunga. an&na aperissarpoK: Kasuvit? tauva akiss.arpunga: agsut Kasuvunga. anana aperissarpoK: nerisavit? akissarpunga: nagga, nerisangilanga. Olikune nerivunga. апйпа tauva oKartarpoK: еттак inasautit. aKago uvdlakut atuarfingme atudsutit.
Udfyidningsovelse 9
uvdlaK___________uvfartarpunga. palase mato____________ine iserpoK.
ilivse ukiukut sisorar___________? namik, sisorar___________, sisorauteKangilagut.
Kale avKusineK____________igdlo___________atuarfik__________ingerdlassarpa?
piniartut unukut kangerdluk___________igdloKarfik___________tiki______________
ajoKe pujortaut? namik, pujortauteKarpoK. kivfat KaKugo palasikut__________pular______________________? naluvara.
pisiniarfik ipileKdngilaK, kisiane еттак ipileKar_______________________
sanassut sumti tiki___________________? Nfik___________tiki_______________
Um^name inuit siko_______________Kimugsertarput.
107
0velse 58
Kimugserpunga (kangerdluk) kangerdlukut Kimugserpunga Kimugserpunga (kangerdluit) kangerdlugtigut Kimugserpunga jeg k0rer slsede jeg k0rer slaede over fjorden jeg k0rer stede over fjordene
Angiv ruten: atuarfingmut isertasaugut (matut)
atisautit (какак)
eminaK anivugut (mate)
Ikerasangmut autdlasaput (nuna)
inuit sisorartarput (какаО
Umanamut tikiputit, ila? (siko)
ingerdldsause (ikerasak)
ukiukut Kimugsertarpunga (K&cat)
108
Ovelse 59
йпиак inarpunga jeg gSr i seng i nat unuakut inartarpunga jeg gSr i seng om natten
Otnsai til tidsangivelser med -kut:
uvdlaK nerivugut _________________________________
ukiaK mana narssakut Kimugserpunga____________________________________________
uvdlaK sigssamut aterpuse unuk mana ajoKikunut iserputit
inuit ukioK sikume pisugput _________________________________
puissit ukiaK mana tikiput
aussaK KeKertamut autdlarpugut
uvdlaK atuarfingme sujanerpoK
йпиак Kasuvutit
йпик тйпа kavfisorpuse
ikerasak ukiaK тйпа sikoKarpa?
иретак aKigssinik pissaKarpunga
Ovelse 60
sanassoK ukioK autdlangilax tpmreren rejste ikke i vinter
sanassoK ukiukut autdlartangilaK tpmreren tager ikke ud om vinteren
Omscet til tidsangivelser med £kut: йпиак тйпа sulingilagut uvdlaK uvfangilanga uvdlaK makingiiase иретак sisorangilatit kangerdluit aussaK puisseKangitdlat
109
umiatsiait ukioK autdlangitdlat иретйк sanangilagut
kangerdluk ukiaK m£na sikosangila?
unuk mana filmingilatit?
ama йпиак neringilase?
какак aussax axigsseKangiiaK
йпиак anfngilanga
Ovelse 61
sumit aggisavit? hvor vil du komme fra?
(atuarfik)
atuarfingmit aggisaunga jeg kommer fra skolen
Besvar spfirgsmalene: sumik nerisaugut?
(aKigssit)
sumut ilaupat? (»KununguaK«)
sukut angerdlarpise?
(narssaK)
sumik sanasaugut?
(igsiavit)
helikopterit sumit autdlartarpat? (Nuk)
atata, sume sulissarpit? (atuarfik)
panit sume pisugpat? (aput)
sumit anivit?
(igavfik)
HO
angutit sumik pissaKartarpat?
(tugtut)
sumut iserpise?
(uvfarfik)
unugo sumut tikisaugut?
(igdloKarfik)
atuarfingmut sukut majuartarpit?
(avKusinex)
Ovelse 62
KeKertamut majudsapat? skal de g& op p& 0en?
KeKertamis^ipat? vil de vaere p& 0en?
Skriv stetningerne om ved hjtelp af -me og -1рок: igdloKarfingmut tikmgilanga
KaKamut pisugputit
puissit upernakut kangerdlungmut tikftarput
unugo atuarfingme filmisause
nerrivingmut ingisdngilatit
eminaK »Disko«-mut ildusause
helikopterit Nungmut sule tikingitdlat
aKago sanassukunut atisaunga
111
Overssettelse 14
Er det ikke ski? Om aftenen skal du bade. Man plejer at 10be pa ski over sneen. | Der er sseler inde i fjorden om vinteren. Hvomar skal vi p& bes0g hos prasstens? 1 Skoleb0rnene gik op ad fjeeldet. j
Udtalevejledning j
u == mellem s og j udtales u som 1:
sujanerpoK = [si ja nerP рок]
VK = KK
avKusineK = [ак ku si пек] \
ae = aa
soraerpoK === [so га arP рок]
Gloser i
sikuvoK isen logger sig soraerpoK slutter, bliver fterdig
avKusineK vej atuartoK skolebam
ningio husmor sisoraut ski
sujaneK en klokke sisorarpoK 10ber p& ski
sujanerpoK klokken ringer puisse en ssel
kalatdlisut p& gr0nlandsk aput sne
Kavdlunatut p& dansk
112
LEKTION 15
REPETITION
Forholdsendelser
De gr0nlandske forholdsendelser er:
-me, -mut, -mit, -mik, -kut og -tut (-tut vil blive behandlet senere).
-me (lokalis) betegner ophold pa et sted.
-mut (terminals) betegner mdlet for handlingen.
-mit (distantialis) betegner udgangspunktet for handlingen.
-mik (modalis) betegner mdlet eller midlet. Som underanvendelser kan anf0res: 1. en talmsessig bestemmelse. 2. en artsmaessig bestemmelse. 3. kan angive m&let for udsagnsordets handling.
-kut (vialis) betegner et gennemgangsforhold (»ad, hen over«). Underanvendelser:
1. ved tilbagevendende tidsangivelser.
2. betegnelse for kollektiver (familien Hansen osv.).
Reakfionsskemaer
Disse skemaer gzelder kun for navneord med regelmaessig flertalsb0jning.
Tilhsengene ssettes til entalsstammen, m-formeme betegner ental, n-formeme flertal.
-me/-ne, -mut/-nut, -mit/-nit, -mik/-nik
1. + E
2. -5-К 4-E
3. k->ng + E
4. ent. a t_' +E
b (4-i + E)
flert. + i + E
-kut/-tigut, reaktionsskema stk, 14.
113
(-Дрок = er
-uvok = er
-fik
-tarpoK
betegner det geografiske (reaktionsskema: stk. 11)
betegner identiteten (reaktionsskema: stk. 12)
betegner stedet, hvor en handling finder sted (stk. 12) betegner den gentagne handling (stk. 14)
Talordene til 12:
atausex, mardluk, pingasut, sisamat, tatdlimat, arfineK (arfinigdlit) arfineK mar-dluK, arfineK pingasut, Kulingiluat, Kulit, агпапек (arKanigdlit), агкапек mardluk.
Lasestykke
Dorte atuarfingme sulissarpoK. atuarfingme kivfauvoK. uvdlume aitsat arfineK mardlunut soraisaoK. tauva angerdlasaoK. Dorte atautsimik рапекагрок. pania Elsemik ateKarpOK. Else 12-nik ukioKarpoK. Else pisiniarfingme sulissarpoK. uvdlakut pisiniarfingmut atertarpoK. aitsat unukut angerdlartarpoK. tauva nerissar-рок. uvdlume sisorasaoK. sisorauteKarpoK. sisorautai kussanarput. inuit unukut какате sisorartarput. Else ikinguteKarpoK. ikinguta Olimik агекагрок. 20-nik ukioKarpoK. Ole pisiniarfingme suliss^ngilaK. sanassuvoK. atata piniartuvoK. atata Kulinik KingmeKarpoK, Olile KingmeKangilaK. ЬПекагрок. unukut bilimik igdlo-Karfingme avKusinertigut ingerdlassarpoK. ama Else ilaussarpoK, uvdlumile Else K^Kamut pisugpoK. manakut Ole aggerpoK. ama pisugpOK. bflia ajorpoK.
manakut Else Ohio angerdlarput.
Ole aperivoK: Kasuvit? Else akivoia nagga, Kasungilanga.
Ole: Hansikunut pulasaugut? Else: namik, егптак fndsaunga, aKago
tivdlakut pisiniarfingme sulisau-nga.
Ole: uvanga aKago sulisangilanga. ata-
talo kangerdlungmut autdldsaugut.
Kimugsisaugut. Else: sikukut ingerdldsavise?
Ole: nagga, siko sule ajorpoK. nunakut ingerdlasaugut. (така aKigssinik pissaKisaugut.
tauva Else angerdlarpoK. igdlumut iserpoK. anana nerissarfingme igsiavingme igsiavoK. atuarpoK. atata inimmgilaK.
Else: nauk atata? anana: (inuk тйпа atuarfingme sulivoK.
1така atuarfingmit palasikdnut pular-рок eminardle isisaoK. ivdlit кйкате sisorarputit, ila?
114
Else: ap, Olilo какате sisorarpugut.
кйкате unukut agsut inoKartar-рок. unuk mdna 1така inuit 40-uput. anana: sisorarfik ajungila?
Else: ilauna, кйкак manakut agsut apu-
teKarpoK aputdlo kussanarpoK. anana: manakut kavfiliusaunga.
anana tauva igsiavingmit nikuipoK. igavfingmut anivoK. ama Else nikuipoK. uvfar-fingmut iserpoK. uvfdsaoK. manakut inerpoK. igavfingmut iserpoK. kavfe inerpoK. manakut anana Elsilo igavfingme kavfisorput. atata iserpoK.
anana: kavfisdsavit?
atata: ap, kavfisusaunga. Kasuvunga, atuarfingme agsut sulivunga.
atata: namik, nens£ngilanga, unuk mana palasikunut pularpunga palasfkunilo a-Kigssimik nerivunga. palasimut aperivu-nga: sume aKigssinik pissaKarpit?
anana: ama nerisavit?
palase ima akivoK:
igpagssaK igdloKarfingmit autdlarpunga. Kingminik Kulingiluanik Kimugserpunga. Kingmit agsut nalagput emmardlo nungmut pivunga, kisiane nungme axigsse-Kangilax. tauva sigssamut aterpunga. siko ajungilaK tauvalo Kingminik nungmit sikumut Kimugserpunga. sikukut piniartoK aggerpoK. aperivoK; sumut ingerdU-savit? akivunga: KeKertamut. piniartoK окагрок: ajungilaK, siko ikerasangme agsut kussanarpoK. uvanga KeKertame aKigssinik 32-nik pissaKarpunga. tauva piniartoK igdloKarfingmut autdlarpoK uvangalo KeKertamut ingerdlavunga. uvanga sigssamit KeKertamut majuarpunga Kingmitdle sigssamiput. agsut aidgsseKarpoK. 16-nik pissaKarpunga. tauva Kingminut aterpunga. Kasuvunga. кекегШк ukiukut agsut aputeKartarpoK.
anana aperivoK: manakut inasavit?
atata akivoK: namik, aitsat sanassumut agdlasaunga. NungmipoK. aitsat upernaro tikisaoK.
Else sinigtarfingmut iserpoK. sinigfingmut inarpoK erninardle sinmgilaK.
unukut sinigfingme atuartarpoK.
8*
115
Ovelse 63
2+1 = 3
mardluk atauserdlo pingasiiput
Regn stykkerne:
3 + 1 ___________________________________________________
1+4 _____________________________________________________
5 + 1 ___________________________________________________
3+4 _____________________________________________________
6 + 2 ___________________________________________________
8 + 1 '
7 + 3 ___________________________________________________
5+6
10 + 2 ___________________________________________________
Ovelse 64
nunamut tikingilaK han er ikke kommet til landet mmamingilaK han er ikke i landet
Skriv sietningeme om ved hjcelp af -me og 4рок: егптак sinigtarfingmut islsautit igdloKarfingmut angerdlarpugut
KeKertamut majuarpuse sanavingmut iserpunga ndngmut tiklslingila?
igpagssaK atatakunut angerdlangilase narssamut autdlarpoK
116
uvfarfingmut iserput
sigssamut atisaunga
aKago kangerdlungmut Kimugsisangilagut K^Kamut ingerdldsapat?
palasikunut pularputit
0velse 65
uvdlaK kavfisorpunga jeg drak kaffe i merges uvdlakut kavfisortarpunga jeg drikker kaffe om morgenen
Omscet til tidsangivelser med -kut:
uvdlaK makipunga _________________________________
йпиак aningilatit ______________________________________________
unuk тйпа igavfingme nerivunga ukiaK mana ikerasak sikoKangilaK ирегпак какате sisorarputit
piniartut uvdl&K sikumut Kimugserput unuk тйпа Kasungilase
uvdlaK uvfangilagut
иретак кат tugtoKangitdlat ukioK Nungme filmerpuse aussaK umiatsiamik autdlarpugut palase йпиак agdlagpa?
inuit йпик mana Hansfkunut pularput
117
0velse 66
sumit tikisavit? hvor vil du komme fra?
atuarfingmit tikfsaunga jeg vil komme fra skolen
Besvar spfirgsmdlene:
sumit anivit?
(uvfarfik)
axago sumTsavise?
(кекеПак)
ikingutit sumut isisapat?
(atuarfik)
sumTsaugut?
(bile)
puissit upernakut sume itarpat?
(siko)
angut sumit autdlarpa?
(ikerasak)
ukioro sumut autdldsaunga?
(Nuk)
sume pissaKartarpit?
(кекейак)
sume sulissarpise?
(igavfit)
panik sume sisorartarpa?
(кйкак)
sumut ilauvit?
(»Disko«)
sumut tikipugut?
(igdloKarfik)
118
sumit Kimugserpise uvdlume? (narssaK)
sumisaunga? (sinigtarfik)
Oversattdse 15
Hans ven er kateket. Mrendene er snart inde i vaerkstedet. Skoleb0rnene plejer at laese i skolen. Har du spist ryper hos Hansens? Vi k0rte p£ slaede til 0eme. Jeg har ikke veeret i Danmark endnu. Skal du med Kununguax i morgen?
Gloser
pania sisarautai ikinguta atata bilia
tinuk mana sinigtarfik
= hans/hendes datter
= hans/hendes ski = hans/hendes ven = hans/hendes far — hans/hendes bil
= egl: denne aften =~ i aften = sovev^relse
119
LEKTION 16
Om transitive og intransitive udsagnsord
1. Manden bygger et hus.
2. Manden bygger.
3. Manden gar.
Udsagnsordene »bygger« og »g&r« angiver handlinger, der foretages af et grundled (manden). Forskellen mellem рй den ene side saetning 1 og рй den anden side 2 og 3 er, at stetning 1 har et шй1 eller en retning.for handlingen (»et hus« er den genstand, der er malet for aktiviteten - »et hus« kaldes da ogsfi genstandsleddet), mens 2 og 3 udelukkende angiver aktiviteten uden angivelse af mal/retning. (Manden er i fserd med at lade et eller andet opf0re/han spadserer omkring).
Udsagnsord, der uden videre kan angive m&let/retningen for handlingen, kaldes transitiver. (»Transitiver har genstandsled«).
Udsagnsord, der ikke umiddelbart kan angive handlingens m&l eller retning, kaldes intransitiver.
Seetningerne 2 og 3 er altsS intransitive, idet handlingens mal ikke er angivet Imidlertid er der en vigtig forskel mellem »g&r« og »bygger«, idet »bygger« bSde kan anvendes som transitiv og som intransitiv, mens det tegte intransitiv »gar« ikke uden anvendelse af andre hjzelpemidler kan have bestemmelse af retning/m&l. Imidlertid kan en stetning med et ffigte intransitiv indholdsmtessigt g0res transitiv (»malrettet«), f. eks. ved anvendelse af forholdsord:
formelt intransitiv: manden g£r til huset = manden пйг huset (transitiv) formelt intransitiv: manden gar med aviser = manden omdeler aviser (transitiv)
De udsagnsord, vi hidtil har arbejdet med, har alle vasret anvendt som intransitiver (med udsagnsnuerket -vu/-pu samt -la i de bensegtede former).
Transitive udsagnsord
har i fremsaettemSde udsagnsmeerket -va/-pa for de positive former og -la for de benjegtede former.
Hertil kommer et sad af transitive endelser, der bade angiver grundleddet (subjekt) og genstandsleddet (objekt):
120
objekt i 3. pers. ental objekt i 3. pers. flertal
1. pers. (jeg .... ham) -ra (jeg .... dem) -ka
2. pers. (du ..... ham) -t (du dem) -tit
3. pers. (han ... ham) -a (han ... dem) -i
1. pers. (vi ...... ham) -rput (vi dem) -vut
2. pers. (I ham) -rse (I dem) -se
3. pers. (de ham) -at (de dem) -it
B0JNINGSM0NSTER Genstandsleddet i ental: positivt 1. pers. nerivara negativt neringi la ra jeg spiser det (ikke)
2. pers. neri va t neringi la t du spiser det (ikke)
3. pers. neri va a->neriva neringi la a->neringila han spiser det (ikke)
l.pers. neri va rput neringi la rput vi spiser det (ikke)
2. pers. neri va rse neringi la rse I spiser det (ikke)
3. pers. neri va at->neriv£t neringi la at->neringilat de spiser det (ikke)
Genstandsleddet i flertal: positivt l.pers. nerivaka negativt neringi la ka jeg spiser dem (ikke)
2, pers. neri va tit neringi la tit du spiser dem (ikke)
3. pers. neri va i neringi la i han spiser dem (ikke)
l.pers. nerivavut neringi la vut vi spiser dem (ikke)
2. pers. neri va se neringi la se I spiser dem (ikke)
3. pers. neri va it neringi la it de spiser dem (ikke)
Sp0rgeformer
De transitive sp0rgeformer falder sammen med fremstetteformeme undtagen i 2. pers., hvor de dannes sSledes:
intransitiv transitiv
ental obj. 3. pers. ental obj. 3. pers. flertal
2. pers. du nerivit? flertal neriviuk? (du ... den?) nerivi git? (du... dem)
2. pars. I nerivise? nerivisi uk? (I den?) nerivisi gik? (I dem)
121
De benjegtede former ser slledes ud i spprgeform:
2, pers. ental neringili uk
2. pers. flertal neringilisi uk
neringili git
neringilisi gik
B0jningsin0nster med ^saoK:
nerisavara nerisavaka
nerisavat nerisavatit
nerisavk nerisavai
nerisavarput nerisavarse nerisavat
nerisavavut nerisavase nerisavait
Eksempler pa anvendelsen:
igdlo inerpiuk?
mato iningiliuk?
ajoKit naluvigit?
ipilit nungungiligit?
autdlait atorpisiuk?
ajoKe nalagtangilisiuk?
piniartut pularpisigik?
tugtut takungilisigik?
nerrivik infsavara?
pujortaut tigusangilara?
sanatit atusavaka?
kivfat nalasangilaka?
mato sanasavarput?
ap, igdlo inerpara. nagga, igdlo iningilara. ap, mato iningilara. namik, mato inerpara. ap, ajoKit naluvaka. namik, ajoKit nalungil&ka. ap, ipilit nungugilaka. nagga, ipilit nungupaka. ap, autdlait atorparput, namik, autdlait atungilarput. ap, nalagtangilarput. nagga, ajoKe nalagtarparput. ap, piniartut pularpavut. namik, pulangilavut. ap, takdngilavut, namik, tugtut takuvavut. ap, nerrivik imsavat. nagga, nerrivik imsangilat. ap, pujortaut tigusangilat. namik, pujortaut tigusavat. ap, sanatit atusavatit. namik, atusangilatit. ap, kivfat nalasdngilatit. namik, kivfat nalasavatit. ap, mato sandsavarse. nagga, mato sanasangilarse.
122
palase pulasangilarput?
iputit atusavavut?
umassut takusangilavut?
panik takuva?
ine iningila?
inuit ajoKe pularpat?
kivfat uvfarfik atungilat?
igsiavit sanasavai?
ipilit nensangilai?
Kingmit piniartut nalagtarpait?
angutit KeKertat tikingilait?
ap, palase pulasangilarse. namik, pulasavarse. ap, iputit atusavase. namik, iputit atusangilase. ap, umassut takusangilase. namik, takusavase.
Sp, panik takuvL nagga, panik takungila. ap, ine iningila. nagga, ine inerpa. ap, inuit ajoKe pularpat. namik, inuit ajoKe pulangilat. ap, uvfarfik atungilat. namik, uvfarfik atorpat. ap, igsiavit sanasavai. nagga, san&sangilai. ap, ipilit nerisangilai. nagga, ipilit nensavai. ap, Kingmit piniartut nalagtarpait. namik, piniartut nalagtangilait. ap, sule tikingilait. namik, angutit uvdlaK KeKertat tikipait.
Laesestykke
atatalo bilimik igdlOKarfingme ingerdlavugut. angut avKusinerme takuvara. oKarpunga: atata, angut tauna naluvara. ama ivdlit naluviuk? atata akivoK: nagga, nalungilara, tassa Marius. Narssame ajoKiuvoK. igpagssaK helikopterimik tikipoK. manakut pisiniarfingmut ingerdlavugut. atata pisiniasaoK. ama uvanga iserpunga. pisiniarfingme sanassut mardluk takuvaka. sanassut matut pingasut tiguvait. aperivaka: sok matut tiguvisigik? aklput: matut ajorput. tauva sanassut aniput. sanavingmut aterput imaKa matut aKagumut inisavait.
bilimut iserpugut. manakut avKusinikut ingerdlavugut. atata окагрок: Hanse taku-viuk? KaK^kut aggerpoK. KimugserpoK. Kingmit nalagpat. uvanga aperivunga: atata, Kingmit aKago atusavigit? aKago sulisangilanga tauvalo (така kangerdlung-mut Kimugsisaunga. atata akivoK: namik, atiisangilaka. OKarpunga: ajungilaK, tauva uvanga aKago autdlasaunga.
atatalo bilimik angerdlarpugut. еттак igdlorput tiklparput. ananamut iserpugut. aperivoK: Kasuvise? akivugut: namik, KasungilaguL kavfeKarpa? anana akivoK: aitsat mmgupara erninardle kavfiliusaunga. unugo amsavise? akivugut: ap, unugo
123
Ole pulasavarput. ilausavit? anana akivoK: nSmik, Dortimut majuasaunga. uvdlut tatdlimat takungilara. atata aperivoK: nauk pujortautiga? akivunga: nerrivingmi-рок. manakut tigusavara,
manakut ananalo anivugut. uvagut Olikunut aterpugut ananale Dortikunut majuar-рок.
Olikune kavfisorpugut, Olilo ima OKalugtuarpoK:
ukiaK KeKertamut autdlarpunga. umiatsiaK atorpara, Pele ilauvoK. uvdlaK autdlar-pugut emmardlo кекеПак tikilerparput. autdlaisit tiguvavut tauvalo кекейате какатт majualerpugut. кекеНак agsut aputeKarpoK apumilo aKigssit Kulit taku-vavut. aKigssit arfineK mardluk autdlaivavut. uvanga aKigssit tiguvaka tauvalo umiatsiamut aterpugut. angerdlalerpugut. KeKertamit igdloKarfingmut ungasfngilaK erninardlo igdloKarfingmut tikipugut.
Afkrydsningsovelse
tikipara tikiparse atungilai
igdlo tikipatit tikipait pisiniarfik tikipatit tikipase bile atungilatit atiingilat
ikitsit tigusavatit tigusangilat tigusavarput kivfat takdngilai takungilarse takungilarput iputit sanava sanavarput sanavavut
aKigssit nungungilat nungungilarse nungungildka nerrivik iningilarse infngilase imngilavut init imsavarse inisavait inisavat
tugto autdlaisangilavut autdlaisavarput autdl&ngilase kivfaK pularpatit pularpavut pularpat tigusangilatit pujortaut tigungilara tigungilavut
palase nalungilait nalungila nalungilai atata ananalo nalagtarpatit nalagpara nalagparse Kingmit atorpat atorpase atorpat
piniartut nalungilait nalungilat nalungilarput angutit nalungilat nalungilara nalungilase arnat pulangjlara pulangilatit pulangilat
ipile nungupavut nungupa nungupase igdlut san£sav& sanasavai sandsav&t iputit atusav^ atusavSt atusavaka
124
sisorautit atusingili atusingilara atusavase kavfe nungungilai nungtingilat nungungilait palase naltmgilait nalungila nalungilai
mato sanangilaka sanisavat sanangilavut sanatit tigusangilait tigusavarse tigtisavi sanassoK naluvarput naluvase naluvaka
tugto autdlaivatit autdlaivase autdlaivat aKigssit takuva takuvaka takuvat autdlait atungilase atungilika attingilarput
ajoKe pulasangilait pulasingilai pulasavarse panit takuvi takuvat takuvait atusingilatit umiatsiaK atusangilaka atdsingila
hmassut takusavat takusavavut takusava pujortautit tiguvara tiguvai tiguvat ipilit neringilara neringila nenngilavut
Oversattelse 16
Har du spist i dag? Ja, jeg har sjnst rypeme. I gir si vi sseleme i fjorden. Render I prsesten? Jeg skal ikke bruge ireme. Hundene plejer at adlyde fangeren. Kvin-derne ankom til Godthib i gar. HvornSr g0r tpmrerne stolene fasrdige?
Udtalevejledning
ai = Nir ai stir i slutningen af et ord, udtales det som diftong, dvs. at a glider over i et (svagt udtalt) i.
Gloser
autdlait, fl. autdlaisit => b0sse, gevser tikfpa = ankomme til
inerpa = g0re det f aerdigt det,ni til det
naluva = ikke vide, kende det neriva = spise det
nungupa = bruge det op, spise... op autdlaiva = skyde det
atorpa = line, bruge det pujortautiga = min pibe
nalagpa = adlyde det igdlorput = vort hus
pularpa = bes0ge det -lerpoK = begynder at
takuva = se det tauna = den.. der
tiguva = tage det OKalugtuarpoK
sanava == f remstille det (i trae) = fortelle
125
Tillag for saerligt grammatisk interesserede
De transitive tilhasng indeholder bide subjekt og objekt. De er sammensat pi den made, at objektet kommer f0rst. Entalsimerket er a henholdsvis к, flertalsnuerket i henholdsvis t.
Endelserne er sandsynligvis dannet pi fdlgende mide:
Obj., ent. subj. Obj., flert. subj.
*) -ga ->-ra 2) 14- -ga -» -ka
3) + —t = -t 7) t4- -t
a 4-4) 0 =-a i 4- 0 0 = -i
e) k + -vut -> -rput 3) -vut = -vut
к 4- -se -> -rse a) -se = -se
a4-5) -t = -at i 4- s) -t = -it
J) к i forbindelse med -ga: Her dominerer к over g, og endelsen bliver -ra (jvf. unugo — af unuk - men unuaro — af йпиак).
8) t 4- g. Her forstEerkes g til dobbelt k, som skrives -k.
8) Her er objektets endelser (henholdsvis к og t) gledet ud, og subjektets endelser bliver uforandrede (-t, henholdsvis -vut og -se).
4) Subjektets endelse i 3. pers. ental er 0.
Б) Subjektets endelse i 3. pers. flertal er -t.
®) к 4~ -vut. к->г, som fordobler den efterf01gende konsonant. Denne fordobling forstEerker v til p (rp er jo lig r? p).
7) Mellem de to t’er indskydes et i.
126
LEKTION 17
Om ejefald og ejestedord
Mandens hus, kvindens kjoler, drengenes bil.
Mellem »manden« og »hus«, mellem »kvinden« og »kjoler«, mellem »dren-gene« og »bil« bestMr der et ejendomsforhold, hvilket рй dansk betegnes ved -s. Navneord med endelsen -s kalder man ejefald.
Det samme ejendomsforhold kan betegnes ved et ejestedord:
mandens hus = hans hus (eller: mit, dit osv.)
kvindens kjole = hendes kjole (eller: min, din osv.)
»mandens hus« og »mit hus« kan imidlertid ogs& udtrykkes ved transitive szet-ninger:
Manden ejer huset.
Jeg ejer huset.
Skdnt ndsagnsordet »ejer« ikke betegner en handling, er det alligevel transitivt, idet szetningen har genstanden (mAlet) for ejendomsforholdet angivet
Dette forhold g0r det rimeligt at postulere et transitivitetsforhold mellem »man-dens« og »hus« og mellem »mit« og »hus«.
Til betegnelse af ejendomsforholdet рй grpnlandsk anvender man netop de transitive endelser, som szettes til navneordet.
De transitive endelser ved navneord
(Af praktiske grunde behandles i denne lektion kun 1. og 2. pers.)
ental flertal
l.pers. ental (min) -ga (mine) -ka
2. pers. ental (din) -t (dine) -tit
1. pers. flertal (vor) -put (vore) -vut
2. pers. flertal (jeres) -se (jeres) -se
Endelserne tilffijes efter ffllgende regler:
-t (din) fpjes til рй samme m&de som flertals-t:
Eks.: m0dre = ananat = din mor I hunde = panit = din datter
venner — Kingmit = din hund | dptre = ikingutit = din ven
127
De 0vrige tilf0jes saledes:
-ga -put, -se (ental) -ka, -tit, -vut, -se
1 4-E 1 + k + E 1 4-E
2 * -f-E 2 + E 2 -4- k + E *
3 -r-k + E 3 4-E 3 -r-k + E
4 + i 4-E 4 4-i 4-K4-E 4 4-i 4-E
*) к dominerer over g i -ga, og derfor bliver endelsen ved к-stammeme- -ra.
Ved tilf0jelse af personendelserne til t-stammer, der ender p§ it, bliver t til s. V
Eks.: nerilerpoK isilerpoK sinilerpOK sigssaK tikilerparput
-lerpoK, w, «begynder at«
1 4-T
2 -k + T
3 -rk4-T
* 4 -'4-T
= han begynder at spise, han er ved at spise
= han er ved at ga ind
= han begynder at sove, han falder i s0vn
= vi er ved at komme hen til stranden.
Eksempler pa anvendelsen:
min (mor...) din (mor...) vor (mor...) jeres (mor...)
1. ananaga animat ananarput ahslnarse
2. Kingmera Kingmit Kingmerput Kingmerse < ।
3. paniga panit panigput panigse
4. ikingutiga ikingutit ikinguterput ikinguterse
4. autdlaisiga autdlaisit autdlaiserput autdlaiserse '. 1
mine (m0dre...) dine (m0dre) vore (m0dre) jeres (mpdre)
1. апапйка ananatit ananavut ananase
2. Kingmika Kingmitit Kingmivut Kingmise
3. panika panitit panivut panise
4. ikingutika ikingutitit ikingutivut ikingutise
4. autdlaisika autdlaisitit autdlaisivut autdlaisise
Ved vokalstammerne er man tilbpjelig til at tilf0je entalsmasrket -к, f0r man til-f0jer personendelserne. Dette gtelder i alle tilfcelde i 1. og 2. person, flertal (vore og jeres). I 1. person, ental (min) er der vaklen. Hyppigst underforstSr man et -к, der jo dominerer over g. Det er grunden til, at man ved vokalstammer ofte har endelsen -ra, hvor vi skulle vente -ga.
Eks.: nulia (en kone) nuliara (min kone)
Tilhaenget -lerpoK
Tilhtenget betyder »begynder at«. Det anvendes meget hyppigt til at understrege det nutidige i en handling.
Nogle eksempler pa anvendelsen igdlut inerpiuk?
matut imngiliuk?
Kingmitit atorpigit?
nerissagssatit nungungiligit?
autdlaiserse atorpisiuk?
ajoKerse nalagtangilisiuk?
ikingutise pularpisigik?
panise takungilisigik?
nerriviga inisavara?
pujortautiga tigusangilara?
sanatika atusavaka?
atataga ananagalo nalasangildka?
igdlorput ornisavarput?
ap, igdluga inerpara. nagga, igdluga sule iningilara. ap, matuga sule iningilara. nagga, matuga inerpara. ap, Kingmika atorpaka.
nagga, Kingmika uvdhime atungilaka. ap, nerissagssdka nungungilaka. namik, nerissagssaka nungupaka. ap, autdlaiserput atorparput. namik, autdlaiserput atungilarput. ap, ajoKerput nalagtangilarput. nSmik, ajoKerput nalagtarparput. ap, ikingutivut pularpavut. nagga, ikingutivut pulangilavut. ap, panivut takdngilavut. namik, panivut takuvavut. ap, nerrivit inisavat.
nagga, nerrivit inisangilat. ap, pujortautit tigusangilat namik, pujortautit tigusavat. ap, sanatitit atusavatit, namik, sanatitit atusangilatit. ap,- atatat ananatdlo nalasangilatit nagga, atatat ananatdlo nalagtasavatit. ap, igdlorse omisavarse.
nagga, igdlorse ornisangilarse.
128
129
ikmguterput pulasangilarput?
iputitit atusavavut?
agpat tigusangilavut?
pujortautit tigusavarput?
piniartut Kingmitit atorpait?
ap, ikingutersepulasangilarse. nagga, ikinguterse pulasavarse. ap, iputika atusavase.
nagga, iputika atusangilase. ap, agpat tigusangilase.
nagga, agpat tigusavase.
ap, pujortautiga tigusavarse. nagga, pujortautiga tigusangilarse. ap, piniartut Kingmika atorpait. nagga, Kingmika atungilait.
Lsesestykke
atataga umiatsiaKarpoK. uvdlume kangerdlungmut autdlasaugut. umiatsiarput atusavarput. ananaga igavfingme kavfiliorpoK. manakut atataga ananagalo kav-fisorput uvangale kavfisungilanga. uvdlakut kavfisortangilanga. autdlaisivut tigu-lerpdka. mandkut kavfe nungupat. atatagalo anivugut. sigssamut atisaugut. umiatsiarput sigssamipoK.
avKusinerme ikingutiga Jense napiparput. aperilerpara: ama ivdlit uvdlume aut-dlasavit? Jense akivoK: namik, autdlasangilanga. atatagalo uvdlume sandsaugut, axagumut matut mardluk imsavavut.
manakut umitsiamipugut, kisiane autdlaisivut sule sigssamlput. uvanga tiguv£ka. tauva autdlalerpugut. kangerdlungme tassangainaK agpa atauseK takulerparput. autdlaisivut tiguvavut. atataga serKorpoK, kisiane agpa uniorpa.
ama uvanga serxorpunga agpalo autdlaivara.
uvanga: hurra, autdlaivara, manakut ornfsavarput uvangalo tigusavara.
atataga: namik, егтпак ornfsangilarput mitit takungiligit?
tauva mitit tatdlimat takulerpaka. ornilerpavut atatagalo вегкогрок. mardluk aut-dlaivai. ama uvanga autdlaisiga tiguvara. serKorpunga mititdle uniorpaka.
atataga: hurra, mitit mardluk autdlaivaka. onusavavut. ivdlit tigusavatit.
uvanga: ilauna, tigusavaka. agpa KaKugo tigusavarput? sule tigungilarput. atataga akivoK: nalungilara manakutdlo ornfsavarput.
tauva agpa ornilerparput.
uvanga: agpa mititdlo unugo nerisavavut?
atataga akivoK: naluvara. нпака unugo agpa nerfsavarput. mitit aitsat aKago nen-savavut.
manakut agpa tikilerparput. uvanga tiguvara.
atataga: agsut kussanarpoK. пека mamasaoK.
unukut angerdlarpugut. igdlorput tikiparput. uvanga iserpunga.
130
-
I
uvanga: ananaga, agsut pissaKarpugut. takusavat, agpa kussanartoK. uvanga autdlaivara. unugo nerisavarput, ila?
anana: namik, man&kut nerisause, nerissagssase inerput. aKigssinik nerisause.
uvdlaK aKigssit pingasut sanassumit pivaka.
Afki-ydsningsevelse
Stet kryds ved de rigtige former!
li ti
J
5
’i j I s
?i
t: 1
Г
•I
igdluga igdlutit igdlut takuvSka. panigput panivut panit takungilara.
pujortautit pujortautivut pujortautiga tiguvat, Kingmera Kingmit Kingmise aKago atusavase.
iputerse iputika iputerput uvdlume atusangilavut. autdlaisitlt autdlaisit autdlaisivut tigiingilat.
atatase atatavut atatarse pulasavisiuk? kivfase kivfatit kivfat ornigparput.
igsiavigput igsiavise igsiavigse inerpisigik? pujortautivut pujortauterse pujortauterput atortasdngilase.
Kingmit Kingmitit Kingmera nalagtarput. atuarfigput atuarfise mikivoK kussanarpordle, atuarfitit
iputiga iput iputitit naiput. ikinguterse ikingutivut ikingutit pulasavarput.
igdluse sanassut igdluga sule imngilat. igdlutit ajoKerse ajoKit atuarfingme sulissarput. ajoKerput
9* 131
ananat ananaga pulasavisigik? ananavut pisiniarfitit piniartut pisiniarfit tikilerpat. pisiniarffka Kingmera uvdlume Kingnuka atorpaka. Kingmerput arnat arnavut agsut pfnerpoK. amase takuvatit atataga ananagalo takuvat takuvarse nalagtarpa Kingmit piniartOK nalagtarptt nalagtarpai inerpara igdluvut 1968-me inerparput inerpase pularparput palase kivfardlo pularpara pularpatit atusavai autdlaiserput atusavavut atusav&t bilerput bilitit atorpisiuk? bilis© atataga ananarse atuarfingmut majualerput. kivfase igsiavit igsiavitit mikfpat? igsiavise agssaga agssaka agsut kussanarpoK. agssatit autdlaivat piniartut mitit autdlaivai autdlaivait nungungilai sanassut neKit sule nungungilat nungungilait takungiligit? agpa takungilisiuk? takungilisigik? atorpase Kingmera atorpa atorpai nerivfika ipile nerivait nerivat
132
0velse 67
pujortauteKarpuse. naipoK. pujortauterse naipoK.
pujortauteKarpuse. naiput. pujortautise naiput.
I har en pibe. Den er kort. jeres pibe er kort
I har piber. De er korte. jeres piber er korte
Omskriv til scetninger af typen: jeres pibe... ikinguteKarputit. sigssame sulivoK autdlaiseKarputit. umiatsiamiput KingmeKarpugut. nalagtarpox igdloKarpunga. mikiput atataKarpugut. piniartuput igdloKarpunga. mikivoK ikinguteKarputit. pisiniarfingmiput KingmeKarpugut. nalagtangitdlat. sinigfeKarpuse. sinigtarfingmipoK atataKarpugut. piniartuvoK sinigfeKarpuse. agsut kussanarput. autdlaiseKarputit. sigssamipoK.
0velse 68
igdloKarpunga. sanavat. Jeg har et hus. Du lavede det.
igdluga sanavat. Du lavede mit hus.
igdloKarpunga. sanavatit. Jeg har huse. Du lavede dem.
igdluka sanavatit. Du lavede mine huse.
Otnskriv til scetninger af typen: du lavede... paneKarputit. napipat.
sanateKarpunga. atusavarse
133
iputeKarpuse. tigungilara ikingutexarpunga. nalungilai ajoKeKarpugut. ornisavatit ikinguteKarpunga. naluv& paneKarputit. napfngilait iputeKarpuse. tiguvaka atuarfeKarpuse. takuvarput ajoKeKarpugut. ornfsangilat. atuarfeKarpuse. takungilavut sdnatexarpunga. atusangilase
Ovelse 69
sisorautika tiguvigit? Har du taget mine ski?
namik, sisorautitit tigungilaka Nej, jeg har ikke taget dine ski
Besvar spfirgsmalene: puisse autdlaingiliuk? namik,
piniartut puissit uniorpait? namik,
pujortautiga tiguvfi? ap,
ipilit nungungiligit? ap,
»KunOnguaK« takuvisiuk? namik,
ikingutit aKago ornisaviuk? namik,
iputit igpagssaK sanavigit? ap>
inuit naluvai? namik,
agpat nerivisigik? ap,
atataga napfngilisiuk? namik,
Kingmika atusavisigik? namik,
sanassut ikinguterse pularpat? ap,
134
0velse 70
namik, atatarse pulangilarput Nej, vi besdgte ikke jeres far atatarput pularpisiuk? Bes0gte I vores far?
Stil spfirgstnalene til svarene:
? ap, atatat ananatdlo takuv&ka.
? ap, mitit tatdlimat autdlaivavut.
? namik, sisorautit pingilavut.
? namik, arnat napingilaka.
? ap, axago atuarfik omfsangilaiput.
? namik, autdlaisit atungilara.
? namik, tigusingilara.
? &p, nerissagssavut neringilavut.
Overssettelse 17
Har du m0dt min far og mor i dag? Din far har jeg ikke set, men din mor m0dte jeg i butikken. Skal du bruge dine hunde i morgen? Hvor er vore venner? Har du taget min pibe? Nej, jeg har ikke taget den. Er din datter i skole endnu? Nej, hun er ved at komme hen til vores hus.
Gloser
napipa m0der ham
tass^ngainaK pludselig Бегкогрок skyder
autdlaiv^ skyder det, nedlsegge det
agpa alk
uniorpa ramme ved siden af det
ornigpa ga hen til ham, til det
mitex edderfugl
пеке k0d
mamarpoK smager godt
nerissagssat (fl.) mad
piva fSr det
135
LEKTION 18
Personendelser (suffikser) fortsat.
Personendelser i 3. og 4. person:
Obj., ental Obj., flertal
3. pers., ental (hans) -a (hans) -i
4. pers., ental (sin egen) -ne (sine egne) -ne
3. pers., flertal (deres) -at (deres) -it
4. pers., flertal (deres egen) -tik (deres egne) -tik
Endelserne tilf0jes saledes:
-a, -at, -i, -it
1 + E
2 ч-к + Е
3 -j-k + E
4 + i +E
-tik (ental)
1 + k + E
2 + E
3 + E
4 + i + K + E
-ne, -tik (flertal)
1 + E
2 4-k + E
3 -4-k-J-E
4 + i +E
Eksempler рй tilffljelsen:
hans (mor...) sin egen (mor...) deres (mor...) deres egen (mor..
1. anana ananane ananat ananartik
2. Kingmia Kingmine Kingmiat Kingmertik
3. pania panine paniat panigtik
4. ikinguta ikingutine ikingutat ikingutertik
4. autdlaisa autdlaisine autdlaisat autdlaisertik
hans (m0dre...) sine egne (mpdre...) deres (m0dre...) deres egne (m0dre...)
1. ananai ananane ananait ananatik
2. Kingme Kingmine Kingme NB Kingmitik
3. pane panine pane NB panitik
4. ikmgutai ikingutine ikingutait ikingutitik
4. autdlaisai autdlaisine autdlaisait autdlaisitik
136
Vokalstammer, der ender pa e,
Ved tilfpjelse af -a og -at deler de sig op i to typer: ike (s£r) ikia (iki 4~ a) ikiat (iki 4~ at)
ine ina (ina + a) inat (ina 4~ at)
Denne vekslen fremkommer ved, at grpnlandsk har to i’er, et oprindeligt i (it) og et ia, der gar tilbage рй en neutral vokal э (den sidste 1yd i dansk: kage). Dette 12 har den ejendominelighed, at det kan skifte til a (sjseldnere til u). Desvserre er det umuligt at hpre forskel рй de 2 i’er.
Vokalen, der indskydes efter t-stammerne, er 12. Derfor har vi i bpjningen veksel mellem i og a:
ikingutiga, ikingutit, ikmguterput, ikinguterse, ikingutertik, ikingutika osv. ikinguta, ikingutat, ikingutai, ikingutait.
NB. Ved stammer, der har i(e) eller u(o) som sidste vokal, sker der en sendring med endelsen for 3. pers., flertal -it. t falder bort. Dog forekommer de ventede former med t, men sjzeldent. Denne undtagelse gselder ikke ved stammer med ig (og alts& ikke ved alle t-stammer, der jo anvender 12 som stpttevokal).
Eksempler:
igdlue (igdluit)
sanassue (sanassuit)
inue (inuit)
ike (ikit), men altid inait
Kingme (Kingmit)
pan£ (panit)
Om anvendelse af 4. person
1. Han ser hans hus = igdlua takuva
2. Han ser sit hus = igdlune takuv<
Forskellen mellem de to sfetninger bestir deri, at ssetning 1 betegner et ejendomsforhold (hans hus), der ikke refererer til grundleddet, ejeren af huset er en anden end grundleddet. Saetning 2 har et ejendomsforhold (sit hus), der refererer til grundleddet, det er grundleddets hus.
Konstruktionen i ssetning 2 kaldes refleksiv (refleks = tilbagekastning). Til beteg-nelse af det refleksive benytter grpnlandsk 4. person som erstatning for den ventede 3. person.
Flertal kan volde danskere vanskeligheder, idet vi i dansk har sammenfald mellem de to former (deres/deres over for entals hans/sin).
137
= igdhiat takuvat = igdlortik takuvat
1. De ser deres hus (andres)
2. De ser deres hus (deres eget)
I tvivlstilfaelde kan man foretage en omsaetning af grundleddet, f. eks. til 1. person:
1. Vi ser deres hus = igdhiat takuvarput
2. Vi ser votes hus = igdlorput takuvarput
I saetning 2 forandres »deres« til »vores«, n&r grundleddet skifter. Den ma altsl. veere refleksiv, idet ejestedordet refererer til grundleddet. Dette sker ikke i saetning 1, der s&ledes ikke er refleksiv.
1. og 2. person har ved refleksiv anvendelse deres almindelige former, alts&: igdluga takuvara igdlut takuvat igdlorput takuvarput igdlorse takuvarse
igdluka takuvdka igdlutit takuvatit igdluvut takuvavut igdluse takuvase
Afhaengefald
Mandens hus.
Dette udtryk stSr i ejefald, der p&. dansk markeres ved -s. Ejefald er underordnet en styrelse (hus).
P& grdnlandsk foretages denne underordning ved hjaelp af afhaengefald.
1. + -P
*2. + K + -P
3. ~ к + -up
4. + i +-P
Dannelse af afhaengefald (market er -p i ental, -t i flertal) Afhasngeformerne i flertal falder sammen med de almindelige flertalsformer. I ental tilf0jes afhaengefalds-p salcdes:
Eks.: atatap
Kingmip
inup, atuarfiup angutip
= egl. mandens hans hus = egl. maendenes deres hus
I modsaetning til dansk har grdnlandsk dobbelt angivelse af afhaengigheden; angutip igdlua angutit igdhiat
Afhaengefald anvendes:
1. til betegnelse af ejefald
2. som grundled i en transitiv saetning
eller sagt p& en anden mfide:
Et ord scettes i afhtengefald, nar det er underordnet et navneord eller et udsagns-ord med transitive endelser.
138
Eksempel:
palasip kivfa palasip takuvji
sanassut kivf ait sanassut takuvait
Nedenstaende skema skulle anskueliggpre anvendelsen. De overstregede felter kan ikke udfyldes.
grundled ejefald genst.led udsagnsord
1. takuva han ser det
2. igdlua takuva han ser hans/hendes hus
3. igdlune takuva han ser sit eget hus
4. piniartup igdlua takuva fangeren ser hans hus
5. piniartup igdlune takuva fangeren ser sit eget hus
6. piniartup igdlua takuva han ser fangerens hus
7. piniartup sanassup igdlua takuva fangeren ser tdmrerens hus
Man bemasrker, at x-piniartup igdlua takuva« kan vmre bade szetnmg 4 og 6 og altsS. bar to betydninger.
Lsesestykke
sanassut sanatitik tiguvait. tauva sdnavingmut atilerput. igdloKarfiup sanavia sig-ssamipoK. avKusinerme Kingmit mardluk takulerpait. Ussa piniartup Kingme. sanassut ilat окагрок: piniartoK ikiusavara. tauva piniartup Kingme ornilerpai. tiguvai tauvalo piniartukunut majualerpoK. piniartup igdlua какапирок. sanassup eminaK piniartup igdlua tikilerpL piniartoK igdlumit апПегрок. окагрок: Kingmit tauko ajorput, nalagtangitdlaL imaKa autdlaisavaka. sume nanivigit? sanassup akiva: Kingmitit avKusinerme nanivika. piniartup sanassoK aperiva: kavfisusavit? sanassup akiva: nagga, atisaunga, emmardlo sdnavingme sulilisaugut.
mandkut piniartup Kingmine tigulerpai. uvdlume autdlasaoK. Kingmit Kulit atusa-val ama ikinguta ilausaoK. ikfnguta Ussa igdloKarfiup nakorsa Ole. Ole nakorsau-vok pikorigsoK. piniartup autdlaisine tiguv&. Kamutinut iliva. пакокак aperiva: nauk autdlaisit? nakorsap akMu autdlaisiga puiorpara manakutdle aisavara. anger-dlalerpoK erninardlo igdlune tikilerpa. autdlaisa igavfingmipoK. autdlaisine tiguva. tauva piniartukut ornilerpai. piniartup autdlaisa tiguva. Kamutinut iliva.
piniartoK ikfngutalo sikume Kimugserput. kangerdlup sikua kussanarpoK. ama sila ajungilaK. sikume puisse takulerpat. autdlaisitik tigulerpait tauvalo piniartup nakorsavdlo puisse omilerpat. serKorput piniartuvdlo puisse autdlaivL
139
unukut angerdlarput. puissinik pingasunik pissaKarput. егшпак piniartup igdlua tikilerpat. avKusinerme ajoKe napipat ajoKe palasikunut ingerdlalerpoK. pujortau-tine disava.
igpagssaK ajoKe atuarfiuvdlo kivfa Samo palasikunut pularput, kisiane pujortautitik puiorpait. uvdlaK palasip pujortautait nerrivingme nanivai. kivfamut окагрок: pulartut igpagssaK pujortautitik puiorpait imaKa ajoKip uvdlume pujortautine ama kivfap pujortauta £isavai. igavfingme nerrivingmut ilivaka. palasip kivfS. окагрок: nerilerpugut. palasip kivfane aperiva: sumik nerisaugut? kivfa akivoK: agpanik. agpat aitsat igavaka. palase окагрок: ajungilaK, agpap пека шатагрок.
palasikut manakut nerilerput. tauva ajoKe isilerpoK. окагрок: uvanga Samuvdlo pujortautivut igpagssaK puiorpavut. ivdlit takuvigit? palasip akiva: ap, pujortautise nerissarfingme nanivaka. igavfingme nerrivingmut ilivaka. aisavaka. nerfsavit? ajoKe окагрок: nagga, егшпак anisaunga. atuarfingme sulisaunga. ajoKip pujortautitik tigulerpai. anilerpoK. окагрок: inuvdluaritse. palasikut akivat: KujanaK, iv-dlitdlo.
Ovelse 71
ikerasak sikoKarpoK. siko ajungilaK.
Der er is p& sundet. Isen er god.
ikerasaup sikua ajungilaK.
Isen p& sundet er god.
Skriv scetningerne sammen til een scetning: panit ikmguteKarput uvdlume sisorarput.,
kivfaK autdlaiseKarpoK. umiatsiamlpoK.
atuarfik matOKarpoK. ajorput.
piniartut ikinguteKarput. nakorsauvoK.
агпак angutdlo paneKarput. mardlunik ик^окагрок.
140
umiat iputexarput. naiput.
kangerdluit xexertaxarput. aputexarput.
igdlo inexarpoK. ine angivox.
igdloxarfik pisiniarfexarpox. mikivox.
atataxarput. palasiuvox.
angut sanatexarpox. sanavingmlput.
nuna какакагрок. kussanarput.
Ovelse 72
atata igdloxarpox. Far har et hus. atatap igdlune inerpa. atatap inerpa. Far gjorde det fardigt. Far gjorde sit hus ferdigt.
angutit pujortautexarput. Maendene har piber. amat angutit pujortautait nanivait. amat nanivait. Kvindeme fandt dem. Kvindeme fandt mamdenes piber.
Skriv scetningerne sammen til een sartning:
Ane Olilo panexarput. Anip Olivdlo omigpat.
inuit xxngmexarput. attisavaka
arnax ikingutexarpoK. arnap pularpai
141
ikfngut autdlaisexarpOK. sanassup aterpa
1
piniartut igdloKarput. palasip takuva
panik sisorauteKarpoK. paniup aivai
sanassut kivfaKarput. sanassut ikiorpat
arnat nerissagssaxarput. arnat inerpait
арке KamuteKarpoK. kivfap atorpai
Ovelse 73
piniartOK ikiusaviuk? Ska! du hjzelpe fangeren?
ap, piniartOK ikitisavara Ja, jeg skal hjadpe fangeren
Besvar spfirgsmalene:
sanassut autdlaisait takungilisigik?
namik,
agpap пека nungupa?
namik,
panitit ikitisav&ca?
ap,
pantt an&nartik ikiortarpat?
ap,
pujortautit nerrivingmut ilisavarput?
ap,
142
iputai aivigit?
namik,
atuartut ajoKertik nalagtarpat?
ilauna,
arnap atuarfik tikfp&?
ap>
nakorsap Kingmine tiguvai?
namik,
iputit ilat puiorpisiuk?
namik,
Ovelse 74
ap, atatarse pulasavarput. Ja, vi skal bespge jeres far. atatarput pulasavisiuk? Skal I bespge vores far?
Stil spprgsmalene til nedenstaende svar:
? Яр, ikingutiga ikiortarpara.
? namik, kangerdlup кекетЧа tiklngila.
? ap, puisse uniorparse.
? ap, angutit siko pisugput.
? ap, igsiavine inerpat
? namik, iputika atusavdka.
143
? namik, sisorautivut naningilavut.
? namik, Kingmika autdlaisangilase.
? ap, ikitsisitit nerrivingmut ilivavut.
? ap, kivfat onusavat.
? niiniik, autdlaisiga tigusavat.
? ap, kivfat palasip pania napingilat.
Overssettelse 18
T0mreme skal hen til manden og konen. De skal lave deres d0re. Nu henter de deres vserktpj. Datteren plejer at hjaelpe sin far. De kom snart til deres eget hus. Skal I ikke hjadpe jeres venner? Farvel.
Gloser
ila en faelle puiorpa
ilat en af dem (deres ene f.) sila
ikiorpa hjaclpe ham aivti
naniva finde det inuvdluarit (ent.)
nakorsaK Izege inuvdluaritse (fl.)
pikorigsoK dygtig Kujanax
Kamutit (fl.) slaede ivdlitdlo
ilivt Izegge, anbringe det ilivsilo
tauko
glemme det
vejr
hente det
farvel (lev vel)
tak
i lige mfide (ogs& du/I)
de...der
En ortografisk detalje
Til lukkelyden p svarer glidelyden v. Nir man til afhaengefald, ental saetter en endelse, f. eks. -dlo, bliver p til v.
Eks.: palasip palasiydlo
144
LEKTION 19
Transitive udsagnsord, dannet med tilhaenget -ga/-ra.
Denne type udsagnsord forekommer ret hyppigt og har et stort anvendelsesomrSde, hvoraf et par ska! fremhaves:
1. i betydningen: har det til ejendom, »det er hans...«
Eks.: paniga (panik + ga) == han har hende til datter, deterhansdatter igdluga (igdlo + ga) = han har det til hus, det er hans hus Kingmera (KingmeK + r<0 — han har den til hund, det er hans hund
2. i forbindelse med udsagnsord: synes det er/synes det er for...
Eks.: mikiga (af mikivoK) === synes det er (for) lille ungasiga (af ungasigpoK) = synes det er (for) langt vak ajora (af ajorpoK) = synes det er (for) dSrligt
3. i forbindelse med ‘fik: har det til det sted, man...
Eks.: agdlagfiga === har ham til skrivested, dvs. skriver til ham
OKarfiga (af agdlagpoK + -fik = agdlagfik — skrivested) — har ham til talested. dvs. taler til ham, fortaeller ham noget
atorfiga (af окагрок + -fik == OKarfik = talested) ===== har ham til ISnested, dvs. laner af ham (af atorpa + -fik ===== atorfik == Ifinested)
Oprindelse og bpjmng
Tilheenget hed oprindeligt -giva (-riva ved к-stammer skyldes k’s dominans over g). Det kan oplpses siledes:
tilhamgs- trans.
stamme u-mserke endelse
gi va a
i’et i -gi er is, der kan skifte til a.
Da v’et mellem de to vokaler faldt vtek, blev i til a:
-gi va-> -gia -ga (-ga =- tilhaengsstamme + u-mterke, men uden person endelse)
Som eksempel рй den oprindelige og den sammentrukne form anfpres »han spprger ham«, aperivaapera:
aperivara -> aperara aperivat —> aperat aperiva —> арегй*
aperivarput—> aperarput aperivarse —> aperarse aperivat —> aperat*
aperivaka —> aperaka apcrivatit —> aperatit aperivai aperai*
aperivavut aperavut aperivase -> aperase aperivait —> aperait*
* I alle formerne i 3. person er der gledet en vokal ud, idet vi ellers ville have haft 3 vokaler efter hinanden. Det er umuligt рй grpnlandsk.
Tilfpjelse af fdhseng til -ga/-ra:
Stammen for aperiva er aperi-
Stammen for apera ma ogsi vaere aperi-
N&r man altsa ska! tilfpje et tilheeng til -ga/-ra, udlpses det oprindelige i.
Eks.: aperilerpa, aperisava, apenngila, aperissarpa.
Sp0rgeformer:
Spprgeformerne falder sammen med fremsaetteformerne, bortset fra 2. person, hvor
de ser sBledes ud: obj. ent obj. flert.
2. person, ental 2. person, flertal aperaiuk, aperaigit spprger du ham/dem? aperaisiuk, aperaisigik spprgerl ham/dem?
Tlhsenget -ut
Ved ejendomsforhold, hvor man pnsker at understrege, at man har erhvervet sig genstanden, anvender man tilheenget -ut.
Eks.: angutip пека == mandens kpd
angutip neKauta == mandens kpd
palasip igdlua = prastens hus
palasip igdluta = pnestens hus
nunap narssa === landets mark
(dvs. kpdet рй manden, noget, der na-turligt hprer til ham, noget medfpdt) (fSrekpd, renskpd etc., noget, han har erhvervet sig рй en eller anden made) (som han bor i, det er naturligt at have noget at bo i)
(som han ejer, men ikke bor i) (marken i landet)
146
angutip narssauta == mandens mark (en, han har erhvervet sig)
kangerdlup
angmagssai
piniartup angmagssautai
=== fjordens angmagssatter
== fangerens angmagssatter
(som han enten har k0bt eller fanget)
Ved KingmeK anvendes dette tilhamg ikke, idet grpnlsenderne betragter hunde som en naturlig del af en fanger.
Eks.: piniartup Kingme. -ut »i eje« nn
1. + T
l.a ia-> a + T
2. 4-К4-Т
3. 4-k + T
4. + i2-> a + T
Eksempler: igdlo (hus) пеке (kpd) aningaussat (fl.) (penge) sinigfik (seng) nerssut (landdyr) igdlut = et hus, man ejer neKaut = kpd, man ejer aningaussautit (fl.) == penge, man har sinigfiut == seng, man ejer nerssutaut = landdyr, man ejer = husdyr
d Laesestykke
i- Amp Hansivdlo Maria panigat. еттак nensaput, kisiane igfiauteKangitdlat.
л Amp panine OKarfiga: pisiniarfingmut atisautit. igfiautivut igpagssaK nungiipavut.
4 igfiat mardluk pisiarisavatit. Mariap ananane apera: nauk aningaussautitit?
j ananap akiva: aningaussautika aisavaka. tauva Mariap aningaussautai tiguvai. anilerpoK. mandkut avKusinerme ingerdlavoK. bile takulerpa. Kale bflimipoK. Mariap Kale iklngutiga. ornilerpa. Kalip OKarfiga: pisiniarfingmut ingerdlasaunga.
> ilausavit? Mariap akiva: ap, KujanaK. tauva bilimut iserpoK. Kale aperilerpa: bile I pigaiuk? Kalip akiva: ndgga. pigmgilara. tassa sanassup bilia. sanassoK atorfigara.
। pisiniarfingmut isilerput. Mariap ikingutine aperilerpa: nauk pisiniarfiup matue?
-k ikmguta akivoK: sanavingmiput. ajorput. sanassut igpagssaK tiguvait. uvdlume suliarait. (така aKagumut infsavait. Mariap Pavia ornilerpa. Pavia pisiniarfingme sulissarpoK. Pavia OKarfiga: igfiat mardluk pisiarisavaka. капок akeKarpat? Paviap | akiva: atauseK 2 koruninik акекагрок. mardluk tauva 4 koruninik akeKasaput.
10*
147
Mariap aningaussautine namngilai. окагрок: хшака bilime puiorpaka. tauva ani-ngaussautine aivai, manakutdle igfiat akilerpai. pisiniarfingmit егшпак aningilaK. Kale ilagisavl Kale agpanik pisiniasaoK. atauseK tiguva, kisiane ajora. mikiga. eminardle agpat kussanartut Kulit nanivai. tauko pisiarai. 20 koruninik akilerpai. agpautine tiguvai. ama Mariap igfiautine tiguvai tauvalo aniput. bile iserfigat emi-nardlo Mariap igdlua tikilerpat. Maria igdlumut iserpoK.
tauva nerilerput. ama kavfisorput atatap panine OKarfiga: pujortautiga aisaviuk? nerissarfingmipoK. Maria nerissarfingmut iserpoK. nerrivingme pujortautit pingasut takulerpai. pujortautit ilat tiguva. atatap OKarfiga: tauna pujortautigingilara. ajoKip pujortautiga. igpagssaK pujortautine puiorpa. Mariap tauva pujortaut avdla neri-ssarfingmit aiva. atatane apera: tauna pujortautigaiuk? atata akivoK: ilauna, tassa pujortautiga.
Maria uvdlume atuasangilaK. ajoKiat Narssamut autdlarpoK. Mariap atatane кака-mut ilagisava. atata savauteKarpoK. нпака savat 200 pigai. savautai auss&kut KaKamitarput. savautine parissarpaL ananap ilagisangilai, uvdlume igdlortik sulia-risava.
Afkrydsningsevelse
atuarfigput takuvigit? takuvisiuk? takuvisigik? piniartup Kamutai takuvaka takuvat takuvai
kivfatik OKarfigingilaka okarfigingilatit OKarfigfngilait sanassut Olip igsiave inerpai inerpait inerpat
iputivut pisiarSt pisiarase pisiararse angutit savauta tiguva tiguvarput tiguvat
agpat akilerparse akilerpara akilerpatit panine ilagarput ilagara ilagai
sanassut igsiavit suliarat suliarai suliaril aningaussautivut tiguvara tiguvase tiguvat
148
[ igdluga mikigaiuk? mikigai? mikigaisigik? naluvat umiatsiarput naluvigit? nalungilase
1 1 nSlagtarpSt Kingmit piniartOK nalagtarpai nalagtarpait nerivase ipilit nerivBt nerivat
pulSrpa ajoKit ikfngutertik pularpat pularpait pularpase ananase pularpat pularpat
! ikiorpa sanassup atatane ikiorpait ikiorpat parai amat panitik parait p&rat
nuna Kimugserfigaisiuk? Kimugserfigaigit? Kimugserfigaisiuk? pSrat aningaussautitit paratit pararput
ilivai autdlaisine Kamutinut ilivait iliva Kingmine ajoKip Paviap Kingmitik atorpai. Kingme
X kivfap pujortautine pujortautai aivara. pujortauta pujortautika kivfap pujortautine aiva. pujortautise
1 palasip kivfai kivfartik omigpa. kivfara bilertik ЫНа takungilara. biline
1 Else panigatit panigarse panigai ikingutigai piniartOK ikfngutigavut ikingutiga
piniartut igdlue igdlortik tikilerpat. igdlutik sanavine Olip sdnave mikivoK. sanavia
149
ikingutivut ikingut^ ikidsavaka. ikinguterput
sisorautai
sisorauterse atorpdka. sisorauta
sinigfe
sinigfigput suliar^t. sinigfine
Kingme
nakorsap Kingmine angiput.
Kingmia
Kingmika
Kingmitik tiguvat. Kingmit
nakorsat
igdloKarfiup nakorsai pikorigpoK. nakorsa amavut arnaka ornigpat. arnat
autdlaisiga
kivfap autdlaisine tiguvai. autdlaisa
Ovelse 75
iputigavut. Det er vores Йгег.
iputigingilavut. Det er ikke vores &rer.
Omscet bencegtede scetninger: ikingutise agdlagfigase Danmarke nunagara какак sisorarfigat igdlo atuarfigat
Elsip andna kivfararput angutit ajoKit atorfigait nakorsarput ananagarse piniartoK pikorigsoK atatagat sanassup Kajo Kingmera inuit ikingutigavut pujortautigai palasip pania ikingutigara
150
Ovelse 76
igdlo pisiararput. Vi k0bte huset
igdlo pisiansavarput Vi skal k0be huset
Omscet til fremtid: angutip igdlua pisiararse atatat ilagara арке aperat
atatartik ananartigdlo aperait ikingutivut ilagavut pisiniarfik pigat nakorsap Kamutai suliadise ipilit pisiaratit umiatsiane suliara ananarse pfirarput panine OKarfigai pane paraka
Ovelse 77
Nise atatagaiuk? Er Niels din far?
ap, Nise atatagara Ja, Niels er min far.
Besvar spfirgsmalene:
paniup igpagssaK atatane ilaga? namik,
sanassoK Nungmut ilagaiuk?
sisorautit pisiaraigit? n^mik,
amat ikmgutertik ilagat? ap,
151
aningaussautise paraisigik? ap,
sanassut init suliarait? namik,
atatap panine pSra? ap,
Kamutigaigit? nSmik,
sanassup ama aperaisiuk? ap,
sisorautigaisigik? namik,
0velse 78
namik, Ane ananagmgilara Nej, Ane er ikke min mor. Ane ananagaiuk? Er Ane din mor?
Stil sp0rgstn&letw til nedenstaende svar:
namik, palasip Kingmeringilai. namik, nakorsax ikingutigfngilara. namik, panfka OKarfigingildka.
ap, atuartut ajoKertik agdlagfigat. namik, ine agdlagfigingilarput. namik, angutit iputit pisiaringilait. ap, atatap panine parai. ap, igdlo pig^ra.
namik, umiatsiarput suliarfngilarput. ap, Else Anilo panigfivut.
Overswttelse 19
Om forfiret plejer seelerne at ligge (vsere) p& isen. Tpmreren passer pS sit veerktpj. De fandt ikke deres blind. Kivfakken plejer at passe mine dptre. Det er ikke min Sre. Pavia skulle ikke bruge sin slsede. Har I sagt det til jeres venner? I morgen skal de hjaslpe deres mor. Ole er Elses ven.
152
Gloser
igfiaK br0d
OKarfiga sige (noget) til ham
pisiarB k0be det
aningaussat penge
piga eje det
atorf iga lane det af ham
akilerpa betale det
акекагрок detkoster
ilag& ledsage ham
para passe ham
suliani arbejde med det
avdla en anden
153
LEKTION 20 REPETITION
Transitive endelser (personendelser eller suffikser)
ental flertal
1. person -ga(-ra) -ka
2. person -t -tit
3. person -a -i
4. person -ne -ne
1. person -put -vut
2. person -se -se
3. person -at -it
4. person -tik -tik
Personenddseme anvendes:
1. ved transitive udsagnsord (angiver m&l/retuing for handlingen)
2. ved navneord i ejefald (angiver mM/retning for ejendomsforholdet)
Eksempel pa tilf0jelsen:
Navneord Verbum positiv negativ Udsagnsord, dannet med -ga, -ra
positiv negativ
Objektet i ental: 1. person kivfara takuvara takungilara pigara pigmgilara
2. person kivfat takuvat takungilat pigat pigineilal
3. person kivfa takuva takungila piga pigingila
4. person kivfane 4~ 4- 4-
1. person kivfarput takuvarput takungilarput pigarput pigjngilarput
2. person kivfarse takuvarse takungilarse pigSrse pigfngilarse
3. person kivfat takuvat takungilat Pigat pigingilat
4. person kivfartik 4- 4- 4- -4-
Objektet i 1. person flertal: kivfaka takuvaka takungilaka pigaka pigmgilaka
2. person kivfatit takuvatit takungilatit pigatit pigmgilatjt
154
Objektet i flertal:
3. person kivfai takuvai takungilat pigai pigingilai
4. person kivfane — 4- 4- -Г-
1. person kivfavut takuvavut takungilavut pigavut pigfngilavut
2. person kivfase takuvase takungilase pigase pigingilase
3. person kivfait takuvait takungilait pigait pigfngilait
4. person kivfatik 4- -V- -7-
Spprgeformer
2. person (ental-ental) (ental-flertal) (flertal-ental) (flertal-flertal)
takuviuk? takuvigit? takuvisiuk? takuvisigik?
pigaiuk? pigaigit? pigaisiuk? pigaisigik?
takungiliuk? takungiligit? takungilisiuk? takungilisigik?
4. persons anvendelse
4. person anvendes som erstatningsform for 3. person, nar vi har en refleksiv kon-struktion, dvs. nar ejendomsforholdet (e) gSr tilbage p& grundleddet:
$-------(e)
piniartup igdlune takuva
A f-------------(e)
piniartut igdlortik takuvat
(e)---------
piniartup igdlua takuva
В (e)---------»
piniartut igdluat takuvat
I A-ssetuingerne gar ejendomsforholdet tilbage рй grundleddet, i B-s®tningeme peger personendelserne vzek fra grundleddet; det er andre end grundleddet, der ejer huset.
Afhangefald tilfajer -p i ental og -t i flertal.
Anvendelse: Et ord scettes i afhcengefald, nar det er underordnet et navneord eller et udsagnsord med transitive endelser. Det sker:
1. til betegnelse af ejefald piniartup igdlua
2. som grundled i en transitiv saetning piniartup takuvS.
L®g mserke til, at der рй gr0nlandsk er dobbelt angivelse af afhasngigheden.
Tilhseng:
-lerpoK w, »begynder« se lektion 17.
-uZ nn, »i eje« se lektion 19.
155
NAVNEORD
Vokalstammer к-stammer k-stammer t-stammer
ental flertal ental flertal ental flertal ental flertal
ananaga an^ndka ananat *) ananatit anana ananai5) ananane ananane ananarput2) ananavut ananarse2) ananase ananat ananaitGa) ananartik2) ananatik amara amaka amat i) amatit ama amais) arnane amane amarput2a) amavut amarse2a) amase amat am ait6a) amartik2a) amatik agssaga agssaka agssait *) agssatit agssa agsais) agssane agssane agssagput2a) agssavut agssagse2a) agssase agssat agssait6a) agssagtik2a) agssatik iimatiga4) Qmadka4) iimatit4) Omatitit4) Bmata 4) flmatai4)5) umatine 4) fimatine4) umaterput4) umativut4) umaterse4) Omatise4) umatat4) Omatait4) в») iimatertik4) Omatitik4)
igdluga2) igdldka igdlut *) igdlutit igdlua igdlue5) igdlune igdlune igdlorput2) igdluvut igdlorse2) igdluse igdluat igdluee) igdlortik2) igdlutik sanassora sanasstika sanassut’) sanassutit sanassua sanassue5) sanassune sanassune sanassorput 2a)sanassuvut sanassorse2a) sanassuse sanassuat sanassue2) sanassortik 2a sanassutik inuga inuka inuit *) inutit inua inue5) inune inune inugput2a) inuvut inugse2a) inuse inuat inuee) inugtik2a) inutik iputiga iputika iputit *) iputitit iputa iputai5) iputine iputine iputerput2) iputivut iputerse2) iputise iputat iputait6a) iputertik2) iputitik
ikiga ikika ikit 9 ikisit ikia3a) ike3a) 5) ikine ikine Kingmera Kingmika Kingmit i) Kingmitit Kingmia Kingme5) yingmine Kingmine paniga panik a panit 0 panitit pania pane5) panine рагцп& autdlaisiga autdlaisika autdlaisit4) autdlaisitit autdlaisil autdlaisai5) antrUaisine. ., antdl^siiie . 4'f ‘ ™ ‘
ikerput2) ikivut ikerse2) ikise ikiat2a) ike 3a)6) ikertik2) ikisik Kingmerput 21)Kingmivut Kingmerse2a) Kingmise Kingmlat Kingmee) Kmgmertik2a) Kingmitik panigput2a) panivut panigse 2«) panise paniat pane•) panigtik2a) panitik autdlaiserputs) autdlaisivut autdlaiserse2) autdlaisise autdlaisat autdlaisait6a) autdlaisertik2) autdlaisitik
iniga inika i init 1) initit ina зь) inai3b 5) inine inine inerput2) inivut inerse2) inise inat3b) inait3b)6a) inertik2) initik Omat betyder: etsar ike betyder: et hjerte
Bemserkninger til ovenstiende skema, der iflustrerer personendelsemes tilf0jelse til navneordene:
9, Endelsen -t (din) 2. person ental - ental er lig den almindelige flertalsform.
2) Ved tilfdjelse af entalsendelseme -put, -se og -tik indskyder vokal- og t-stammeme entalsnuerket -к, som bliver til -r. - Dette kan ogsl finde sted i 1. person, hvor endelsen -ga p& grand af k’s dominans over g bliver til -ra. (jvf. nuliara).
2a) Nar disse endelser tilf0jes til к- og k-stammer, bliver к->г og k-*g.
8) Vokalstammer, der ender p& i, deler sig op i to typer:
3a) Denne type har et oprindeligt i (it), der ikke forandrer sig under b0jningen.
зь) Denne type har ia, der kommer af den neutrale vokal a. Ved tilfdjelse af vokal bliver ig til a, ved tilfbjelse af konsonant bevares i’et.
<) t-stammer indskyder is mellem stamme og personendelseme, hvorefter de under b0jningen fuldsttendigt fdlger en almindelig vokalstamme (med is).
5) Hvor endelsen -i tilf 0jes a (eller is), far vi diftongen ai, ellers bliver i->e i udlyd.
6) Stammer med ii og u som sidste vokal tilfdjer kun -i i stedet for det ventede -it i 3. person flertal — flertal.
6a) Denne sendring galder ikke for stammer med a og is som sidste vokal.
Laesestykke
nunarput ukiakut aputexalersarpoK. tauva inuit nunap Kdxai sisorarfigilersarpait. piniartut ikuakut nuna Kimugserfigissarpat s6k kangerdluit Kimugserfigmgilait? kangerdluit ukiakut sikoKartangitdlat
piniartut Kingmitik parissarpait. ivdlit Kingmitit parissarpigit? ilauna, parissarpaka. uvdlume nakorsap Kingme takuvigit? ap, takuvaka, autdlarput. palasip uvdlume nakorsap Kingme Kamutailo atorpai.
Paviap savat 60 pigai. savautai aussakut narssamltarput Paviap narssaK nunautiga. upemakut narssautine suliarissarpa. uvdlume Kincamut autdlasaoK. panine mardluk ilagisavai. pane atexarput Ane Marialo. ama Kingmine Kajo ilagisava. manakut KaKamiput. Anip sava takulerpa. atatane aperilerpS: sava tauna tigusavarput? atata akivoK: nagga, tauna savautigingilarput. Mariap apera: nauk savautivut? Paviap panine akiva: naluvara, kisiane Kajup eminaK nanisavai. Kajo tassangainaK autdlarpoK. savat ungasigsut takulerpai. Pavia окагрок: tassa savautivut omisa-vavut.
Else avKusinerme napiparput. oKarfigarput: pisiniarfik sule sulivfigissarpiuk? akivoK: n&gga, pisiniarfingme soraerpunga manakutdlo palasikune sulissarpunga. kivfauvunga. uvagut: palasip Oline kivfaringila? Else: ap, ipagssax palasikune soraerpoK. ikingutine Nfingmut ilagisava. ikinguU sanassuvoK. Nfingme igdlulior-tasoK. Else aperarput: majualerpit? Else: namik pisiniarfingmut atisaunga. palasi-kut igpagssaK agpautitik nungfipait. tauva Else ilagilerparput emmardlo pisiniarfik tikilerparput. iserfigarput. Elsip Ole aperfi: agpaxarpise? Olivdle akiva: nagga, agpautivut nunguput, kisiane mitiuteKarpugut. agsut kussanarput mitit tauko pisiarfsavigit? Else: imaxa, капок akeKarpat? Ole: atauseK 4 korQninik акекагрок. Elsip mitit sisamit tigulerpai: tauko pisiarisavaka. Ole: ajungilaK, tauva 16 koruninik akilisavatit.
Afkrydsningsevelse
piniartup pane pcirat pSrarse parase aningaussautise tiguvat tiguvarse tiguv&ka
pisiniarfigtik ornigpai ornigpase ornigpat palase OKarfigisavait OKarfigisavarput OKarfigisavavut
angutit nSlagtarpara nfilagtarpatit nalagtarpat ajoKit puissit autdlaingilait autdlaingila autdlaingilat
158
takungilisigik? parat
- savautise takungilisiuk? inup pania parase
takungiliuk? parai
г tiguvai atorpat
pujortautai tiguva Kamutivut atorparse
tiguvat atorpavut
nungungiUka inerpase
* neKautitit nungfisavat umiatsiara inerpara
г nungungilara inerpait
tiguvavut suliarissarpat
angutit sanativut tiguvase nunautine suliarissarpai
tiguvait suliarissarparput
ilagSrput autdlaiv&ka
ikingutitik ilagait agpa uniorpavut
r ilagat uniungilara
f nungtipa atungilat
aningaussautitit nungungilatit Kingmika atdsangilase
nungungilara atungilat
naluvarse pigaisigik?
atatarput nalungilat umiax pigingilarput
naluvai pigaigit?
nerivisigik? ikiortarparput
nerissagssase nerivisiuk? ananane ikiortarpat
neriviuk? ikiortarpa
pularpat suliarlt
ikfngutika pularparse iputine suliani
pularpavut suliarara
« pujortautit amait
pujortautivut tiguvat amarput sule makingilaK
pujortautise arnase
igdlune sisorautait
igdhitik tikilerpat sisorautine pisiar&se
igdlortik sisorautitik
159
autdlaisine autdlaisai autdlaisertik tiguva igdlue igdiuga igdlut iningilat
iputai iputitik iputine naiput igsiavia init igsiavivut igsiave suliaraka
panitik panigtik panigput pularpait neKat agpap пека пека! mamarpoK
Kingmiat Kingmitik Kingmine p&rissarpait agssa agssatit agssait kussanarput
ikfngutitik ikingutise ikingutine iseiput Kingmiat Kingmine Kingmika atorpatit
atuarfiup kivfai kivfait oKarfigaka kivfat ikingutine ikinguta ikingutait n&pipai
ajoKerse ajoKivut ajoKe takungilara igdlune igdlue igdlortik inerpait
0velse 79
pujortauteKarpuse. naipox. I har en pibe. Den er kort. pujortauterse naipoK. Jeres pibe er kort.
igdloKarpunga. sanavatit. Jeg har huse. Du lavede dem. igdluka sanavatit. Du lavede mine huse.
Omskriv til scetninger af typen: jeres pibe..., mine huse... piniartut igdloKarput. sigssamipoK.
160
umiatsiaK iputexarpoK. tigungiligit?
umiatsiaKarputit. suliarisangilara.
aningaussauteKarpugut. tigusangilatit.
atataKarputit. ajoKip oxarfigfsavsL
Danmarke igdloKarfexarpoK. angfput.
sinigfexarpunga. mikivox kussanarpordle.
igHautexarpuse. nungulerput.
pujortautexarpunga. sanassukune puiorpdka.
palasexarpugut. avKusinerme napipara.
ikerasait xexetaKarput. auss^kut tikftarpavut.
paneKarpimga. parisavisigik?
kangerdluk sikoxarpox. (така aKago ajusangilaK.
Else апапакагрок. uvdlume takungilat, iia?
sisorauteKarpunga. uvdlume atusangilatit.
paneKarpuse. Ikerasangmut ilagingilarse.
11
161
Nuk какакагрок. kussanarput.
puissip neKauteKarputit. nerisavavut?
_________________________________________________________________________________ 3
atata anfinalo ikmguteKarput. Narssamit tikfngitdlat 1
kivtaxarpuse. uvdlakut kavfiliortangilaK.
KingmeKarpuse. ukiukut atortarpase. |
__________________________________________________________________________________ j
Kale savauteKarpoK. parissarpai.
igdloKarfik sanavexarpox. nalungilara. i
pisiniarfik matoxarpox. angutip suliarilerpai. i
Ovelse 80
ukiox paniga ilagara.
I vinters fulgtes jeg med min datter.
ukiukut paniga ilagissarpara.
Om vinteren plejer jeg at fplges med min datter.
Omscet til scetninger med 'kut: ukiaK mana Kingmise atorpisigik?
uvdlax sanassut napip^ka
162
aussaK ikingutitit ilagatit.
unuk m£na nerissagssatik pivait.
uvdi^K sanavik omigparput.
ирегпак kangerdlup кекепа tikipat.
unuk mana palase pularpisiuk?
йпиак aningilatit
ukioK какак sisorarfiga?
ukioK Kingmivut p^ravut.
йпик mana igdlune suliara.
unuk mana umiatsiaK suliarmgilara.
0velse 81
aKigssit nerivavut Vi spiste rypeme
aKigssit nerisavavut Vi skal spise ryperne
Otnseet til fremtid: ipile tiguviuk?
ikingutertik pularpat.
163
umiatsiarput еттак inerparse.
ikingutika aperaka.
Kingmine autdlaingilai.
sanassut ikingutigilerpaka.
igsiavtt pisiaratit.
tugtut neKait akilerpase.
atatavut an&navutdlo aperavut.
ajoKip sulissarfine ornigpa.
angutip агпак OKarfiga.
agpat akilmgilait.
Oversattelse 20
Skal du bespge din ven i efteraret? De spiste deres mad pa fjseldet. Det er ikke votes datter. Fangeren gik hen til sin slasde. Den f01gende dag skulle han rejse. Skal du rejse med min far? Nej, jeg skal ikke rejse sammen med din far. Jeg skal sammen med pnesten og kateketen. Er jeres ven faldet i s0vn?
164
ORDLISTE, FACITLISTER til ovelser, udfyldningsovelser, oversaettelser og afkrydsningsovelser
ORDLISTE
aitsat netop lige, for nylig atorfiga atorpa ISner af ham 1йпег, benytter det
aiva henter det atuarfik skole
aggerpoK kommer herhen, atuarpoK laser
naermer sig atuartoK skolebam
agdlagfik kontor, skrivebord aussaK sommer
agdlagpoK skriver autdlait bpsse
agpa alk autdlaiva skyder det
agsut meget autdlarpoK rejser, tager afsted
agssaK h&nd avKUsineK vej
арке kateket avdla en anden
ajorpoK er d^rlig
акекагрок koster eminaK snart, от lidt, straks,
akilerpa betaler det med det samme
akivoK svarer
aKago i morgen igavfik kpkken
aKaguane denfplgende dag igavoK laver mad
axaguago i overmorgen igfiaK br0d
aKigsseK en type igdlo hus
ama ogsa. igdloKarfik by
anana mor igpagssaK ig&r
anmgaussat (fl.) penge igsiavik stol
anivoK g&r ud igsiavoK sidder
angerdlarpoK g&r hjem ikerasak sund
angivoK er stor ikmgut ven
angut mand ikiorpa hjadper ham
ap P ikitsit tzendstik'
aperivoK spprger ila en faslle
aput sne ila ikke sandt?
атак kvinde ilaga fplges med ham,
atata far ledsager ham
atexarpoK hedder ilat en af dem
aterpoK gSr nedad ilauna det kan du tro, sandelig
167
ilauvoK deltage, vtere med кекейак 0 oKarfiga siger det til ham sujaneK klokke
iliva Iregge det KimugserpoK k0rer hundeslsde i окагрок sige, tale sujanerpoK ringer
ilivse jer, I KingmeK hund ornigpa gftr hen til ham sule endnu
ima sSledes KujanaK tak przest datter passer det ejer det dygtig er ргеп fanger fanger noget, har fangst butik suliara arbejder med det
ипака maske c palase panik sulivoK arbejder
inarpoK g&r i seng majuarpoK gftr opad sume hvorhenne
ine inerpa inerpoK inuk inuvdluarit, inuvdhiaritse v&relse g0r det faerdigt er fzerdig menneske, grpnlsender farvel makipoK mamarpoK mana finuk mana ukiok mana mandkut stftr op smager godt denne i aften iftr nu 4 piga pikorigsoK pinerpoK piniartoK pissaKarpoK pisiniarfik sumit sumut suna, sut tauva talma takuva hvorfra hvorhen hvad sa swedes ser det
ingerdlavoK gSr, bevzeger sig mato d0r 1 pisiara k0ber det Ussa det er
ingipoK ipile setter sig able mikivoK miteK er lille edderfugl i piva pivoK fftr det kommer hen til, sker Uss&ng£maK tauna pludselig deader
iput &re I puiorpa glemmer det tauko de der
iserpoK kommer ind n ft ip ok er kort puisse sal te te
iterpoK ivdlit filmerpoK v&gner du, dig gSr i biografen nagga nakorsaK nalagpa nalagpoK nej laege adlyder ham adlyder, er lydig I •j pujortaut риШгра pularpoK P'.sujpui pibe besdger ham gftr p& bes0g gSu.’ Ur tiguva tikipa tikipoK tugto tager det kommer hen til det ankommer rensdyr
naluva ved det ikke sanassoK tpmrer
kalatdlisut pa grpnlandsk naluvara det ved jeg ikke sanat redskab, vzerktpj ukiaK efterftr
kavfe kaffe namik nej sanava laver det ukk>K vinter, &r
kavfiliorpoK laver kaffe naniva finder det sanavik varksted umassoK et dyr
kavfisorpox drikker kaffe napipa m0der ham r sanavoK snedkererer, tpmrer, umat hjerte
kangerdluk fjord narssaK slette, mark arbejder i trae umiaK konebM
kina, kikut hvem nauk hvor er sava etfar umiatsiaK jolle
kisiane men пеке kpd Бегкогрок skyder uniorpa skyde forbi det,
kivfaK tjener, hushjadp nerissagssat (fl.) mad sigssaK strand ranune ved siden af det
kussanarpoK er ргеп nerissarfik spisestue Й siko is йпиак nat
какак fjseld nerrivik bord i sikuvoK logger til med is unuk aften
KaKugo hvom&r (fremtid) neriva spiser det sila vejr ungasigpoK ligger langt vzek
Kamutit (fl.) steede nerivoK spiser j sinigfik seng ирегпак for&r
KanigpoK er nzer, i nserheden nikuipoK rejser sig op sinigpoK sover uvagut vi, os
Kanga hvomar (fortid) ningio husmor sinigtarfik sovevzerelse uvanga jeg, mig
капок hvordan, hvorledes nuk nas sisorarpOK 10ber pa ski, glider uvfarfik badevzerelse
KasuvoK er trset nuna land sisoraut en ski uvfarpoK bader
Kavdlunatut pa dansk nungupa bruger det op SOK hvorfor uvdlaK en morgen, i merges
Kavsiupat? hvor mange er det? nungupOK slipper op soraerpoK holder op, er fzerdig uvdlume idag
168 ? 169
0VELSER
0velse 1
palasit atuarput. init ajorput. tugtut kussanarput. ananat pinerput. matut inerput. savat majuarput.
Ovelse 2
tugto aterpoK. palase iserpox. atata atuarpoK. mato kussanarpoK. ine inerpoK. anana majuarpoK.
Ovelse 3
atata inerpa? anana iserpa? ine kussanarpa? mato ajorpa? palase aterpa? sava pinerpa?
Ovelse 4
savat ajorpat? tugtut kussanarpat? atatat atuarpat? ananat atuarpat? palasit pinerpat? matut ajorpat?
Ovelse 5
namik, sava majuarpoK. namik, tugto aterpoK. ap, atata pfnerpoK. namik, anana majuarpoK. namik, palase inerpoK. ap, ine ajorpoK.
Ovelse 6
ap, atatat atuarput. ap, init inerput. ap, tugtut aterput. namik, ananat inerput.
ap, matut kussanarput. namik, savat majuarput.
Ovelse 7
sanassut atuarput. piniartut san^put. Kingmit aterput. axigssit mikiput. kivfat inerput. atatat aniput.
Ovelse 8
palase anivoK. aKigsseK pinerpoK. mato angivoK. piniartOK sanavoK. агпак majuarpoK. an&na KasuvoK.
Ovelse 9
atata sanava? kivfaK pfnerpa? агпак mikiva? KingmeK ajorpa? sanassoK aterpa? sava xasuva?
170
0velse 10
piniartut majuarpat? axigssit mikipat? tugtut angipat? init kussanarpat? kivfat Kasupat? amat pinerpat?
0velse И
namik, tugto angivoK. namik, sanassoK anivoK. namik, palase iserpoK. namik, kivfaK aterpoK. namik, atata majuarpoK, namik, KingmeK inerpoK.
0velse 12
ap, tugtut Kasuput. namik, Kingmit angiput. namik, arnat inerput (evr. namik, amat atuarput, namik, arnat aniput osv.). ap, sanassut inerput. ap, matut kussanarput. ap, atatat sandput.
0velse 13
inuit neriput. kangerdluit angiput. ikerasait mikiput. atuarfit inerput. pisiniarfit kussanarput.
0velse 14
kivfaK pisugpoK. palase agdlagpoK. inuk KasuvoK. KingmeK n^lagpoK. ikerasak KanigpoK. panik pfnerpoK.
0velse 15
kivfat agdlagpat? savat aterpat? inuit sinigpat? matut ajorpat? Kingmit Kasupat? pisiniarfit mikipat? palasit majuarpat?
0veise 16
kivfaK sinigpa? tugtut ungasigpat? KingmeK nalagpa? inuk agdlagpa? amat atuarpat? panik neriva? inuit sanapat? kangerdluk kussanarpa? piniartut Kasupat? ikerasait Kanigpat?
0velse 17
namik, atuarfik KanigpoK. namik, palase aterpoK. ap, pisiniarfit Kanigput. ap, atata inerpoK. ap, sanassut sinigput. namik, savat majuarput. namik, mato angivoK. namik, pamt iserput. ap, anana iserpoK. ap, agssak mikivoK.
0velse 18
iputit naiput. panit tikfput. aKigssit nunguput. ikingutit neriput. ikitsisit mikiput. angutit sanaput. innit iserput.
0velse 19
kivfaK ingipoK. ikingut nikuipoK. panik anivoK. sanassoK makipoK. агпак nerivoK.
171
0veIse2O
pujortaut naipa? iput angiva? ikmgut aniva? anana sinigpa? ikitsit nungupa? inuk neriva?
0velse 21
angutit sinigpat? tugtut ungasigpat? KingmeK Kasuva? атак agdlagpa? Kingmit nalagpat? piniartoK sanava? kivfaK makipa? ananat anipat? axigssit nungupat? sanassoK Kasuva?
0velse 22
ap, kivfat makiput namik, palase atuarpox. ap, ikfngut sanavoK. ap, tugto sinig-рок. namik, pisiniarfik ungasigpoK. ap, iputit ajorput. ap, pujortautit kussanarput. ap, KingmeK nalagpoK. ap, inuit inerput. namik, tugtut majuarput.
0velse 23
kivfat neriput. inuit nalagput. ananat pinerpat? piniartut tikipat? ikerasait Kanigput. iputit ajorpat?
0velse 24
kangerdluk angivoK. sanassoK pisugpa? mato inerpa? ikitsit nungupoK. атак tiki-pa? pujortaut naipoK.
0velse 25
sava tugtulo aterput. kangerdluk ikerasagdlo angiput. arnat atuarput angutdle agdlagpOK. sanassoK iserpoK amardle anivoK. atuarfik KanigpoK pisiniarfigdle ungasigpoK. angutit panitdlo neriput ine matulo inerput.
0velse 26
ine mikiva? atatat neripat? agssait angfpat? tugto aterpa? kangerdluk ungasigpa? ikitsisit naipat? piniartut ajorpat? savat majuarpat? anana ingipa? panit anipat?
0velse 27
namik, атак iserpoK. ap, sanassoK inerpox. ap, piniartut tikiput. namik, axigssit Kanigput. ap, atuarfit inerput ap, pujortaut naipoK. namik, atata sinigpoK. namik, ananat makiput. namik, iputit kussanarput.
0velse 28
uvanga ivdlitdk) atuarpugut. uvanga ilivsilo ingipugut uvagut ivdlitdlo nerivugut. uvagut ilivsilo aterpugut. uvanga ilivsilo pisugpugut. uvanga ivdlitdlo majuarpugut. uvagut ivdlitdlo Kasuvugut uvanga ilivsilo nalagpugut. uvanga ivdlitdlo nerivugut.
172
0velse 29
uvanga piniartutdto inerpugut. ivdlit ikingutdlo iserpuse. ivdlit palasitdlo aterpuse ivdlit ananalo pinerpuse. ilivse piniartutdlo inerpuse. uvanga sanassordlo xasu-vugut. uvanga kivfardlo sanavugut. ivdlit sanassordlo makipuse. uvanga atatak anivugut. uvagut kivfardlo autdlarpugut. ilivse sanassutdlo iserpuse. uvagut amat-dlo sinigpugut. uvanga angutitdlo nikufpugut. ilivse inuitdlo makipuse. ivdlit ana-natdlo anivuse. uvagut angutdlo sanavugut.
0velse 30
ilauna, nalagputit. ap, Kingmit Kasuput. namik, kangerdluit Kanigput. ap, palase (пагрок. ap, Kasuvunga. ap, igpagssaK pisugpugut. ap, uvdlume atuarpugut. ap. uvd&K nerivuse. namik, majuarpunga. namik, aterputit. ap, inerpuse. namik, axig-sseK angivoK. ap, anivunga.
0velse 31
angut aniva? nalagpise? mato mikiva? pisiniarfit angipat? igpagssaK autdlarpise? ikitsisit nungupat? oKarpit? sava aterpa? uvdlaK makfpit? init inerpat? atuarfil kussanarpa? tugtut pinerpat? uvdlume tikipise?
0velse 32
uvdlume siningilanga. ama ivdlit isingilatit. naldngilatit. kivfat aningitdlat. uvdlume agsut pisungilase. mandkut iningilanga. atata sule atu^ngilax. palasit uvdlax aut dl&igitdlat. inuk (така agdlangilaK. OKangilagut. piniartut agsut xasdngitdlat igpagssaK sanangilagut. erninaK akingilase. manakut agdlangilagut. panik uvdlume tikingilax. uvdlaK maju^ngilase. uvdl&K makfngilatit. igpagssaK neringilanga.
0velse 33
kivfaK sanava? atuarfik ungasigpa? uvdlaK tikipit? makipise? arnat aterpat? Kasu vit? igpagssaK neripat? ajorpise? fnarpit?
0velse 34
axigssexarpunga, axigsseKarpOK, axigssexarpuse, aKigsseKarpugut, axigssexarputif axigsseKarput.
sanatexarpunga, sariateKarpoK, sdnatexarpuse, sanatexarpugut, s^natexarputit s&natexarput.
igdloKarpunga, igdloKarpOK, igdloKarpuse, igdlorarpugut, igdloxarputit, igdloxar put.
Kingmexarpunga, KingmeKarpoK, KingmeKarpuse, KingmeKarpugut, xingmexarpu tit, KingmeKarput.
iputexarpunga, iputeKarpoK, iputeKarpuse, iputexarpugut, iputexarputit, ipute Karput.
172
atataxarpunga, atataKarpox, atataKarpuse, atataKarpugut, atataxarputit, atataxar-put.
ananaxarpunga, апапакагрок, ananaxarpuse, ananaxarpugut, ananaxarputit, ana-naxarput.
ikingutexarpunga, ikingutexarpoK, ikfngutexarpuse, ikingutexarpugut, ikinguteKarputit, ikingutexarput.
umiatsiaKarpunga, umiatsiaKarpoK, umiatsiaKarpuse, umiatsiaxarpugut, umiatsia-Karputit, umiatsiaKarput.
panexarpunga, рапекагрок, panexarpuse, panexarpugut, panexarputit, panexarput. inexarpunga, inexarpOK, inexarpuse, inexarpugut, inexarputit, ineKarput.
angutexarpunga, angutexarpox, anguteKarpuse, anguteKarpugut, angutexarputit, angutexarput.
agssaxarpunga, agssaKarpoK, agssaxarpuse, agssaxarpugut, agssaKarputit, agssa-Karput.
pisiniarfeKarpunga, pisiniarfexarpox, pisiniarfexarpuse, pisiniarfexarpugut, pisini-arfexarputit, pisiniarfexarput.
atuarfexarpunga, atuarfexarpox, atuarfexarpuse, atuarfexarpugut, atuarfexarputit, atuarfexarput.
umiaxarpunga, umiaxarpox, umiaxarpuse, umiaxarpugut, umiaxarputit, umiaxar-put.
Ovelse 35
pujortautexangilagut. igdloxangilatit. kavfexangilanga? texangilagut? umiat ipute-xangitdlat. xingmexangilase. iputexangilanga. atata umiatsiaKangila? ikingutexangi-latit? kivfaxangilase?
0velse 36
ap, kavfexangilagut namik, igdloKarpunga. ap, pujortauteK^ngilax. namik, ikingu-texarpugut. ap, ikerasait sule sikoKangitdlat. namik, nuna piniartoxarpox. ap, pane-xangilanga. namik, nunat inoxarput namik, umiatsiax iputexarpoK. ap, umiatsia-Kcingilagut. namik, axigsseKarpuL namik, sanatexarpunga.
Ovelse 37
ap, texangilagut. ap, xingmeKangilanga. namik, nuna tugtoxarpox. ap, umiaxfmgi-lagut. namik, sanassut sSnatexarput. ap, ikingut atataxangilax. namik, kivfaxar-punga. namik, kangerdluit xexertaxarput. ap, KexertaK igdloxangilax. namik, igpagssaK anivugut ap, pisiniarfit inoxingitdlat. namik, ananaKarpunga.
Ovelse 38
sanassox axago amsaox. aussaro autdlasautit. unugo eminax in&saunga. ukioro Kimugsisangut. unugo atuasaugut. ukiaro autdlasause. axaguago agdlasaugut. pini-
174
artut unuaro Kasus^put. upernaro tikisaoK. unuaro sinfsaunga. unugo nensause. unugo pisusautit.
Ovelse 39
igdlo inoxasava? pujortautexasavise? sanatexasaugut? sikoxasaugut. ikerasait siko-xas£put. axigssexasava? umiatsiait iputexasangitdlat. ikinguteKasause. umiaxasa-unga. pisiniarfik kavfexasangilaK.
Ovelse 40
Kaxugo atfsavise? piniartOK erninaK Kasusava? KaKugo nensavise? angutit KaKugo tikis^pat? ama aKago pisdsavit? aKago ilausavise? aKaguago maju&savit? atuarfik erninaK infsava? aussaro autd&savise? kivfat aKago san&sapat? ukioro Kimugsi-savit? ama aKago aggfsavit?
Ovelse 41
namik, manakut inasangilanga. nagga, KingmeKasangilatit. namik, atuds&ngilagut. namik, erninaK nensangilatit. nagga, kavfex^sangilanga. namik, siko ajus&ngilaK. namik, isisangilase. nagga, кака! axigssexis&ngitdlat. nagga, kivfax^sdngilase. nagga, кекеПак igdloKasangilaK. nagga, sikoK^sangilagut. namik, kavfit епппак nungusangitdlat.
Ovelse 42
kivfax uvdlaK makipoK. namik, pujortauteKangilanga. namik, kangerdluk кекег-tax&ngilaK. namik, ikerasait sikoxasangitdlat. ilauna, Эта uvagut il&usaugut. ilauna.. nuna kangerdloxarpOK. ap, unugo aggisautit. ap, uvdlume angerdlasause. ap, sana-teKarpugut. еттак makisaunga. namik, pisiniarfit ungasmgitdlat, Kanigput. ukioro KingmeKasautit.
Ovelse 43
uvdlume anivise? mandkut sinfsaunga? kivfaKasavit? sanasavise? aKago sulfsaugut? amat makipat? Kasuvit? palase pujortauteKarpa? ukioro autdlasaunga? Kingmit nerfpat? igdlo kussanarpa? umiatsiaKarpise?
Ovelse 44
ikinguteKangilagut. igdlox&ngilatit. angutit umiatsiaKangitdlat atata ananalo pisu-ngitdlat. ajungilase. uvdldK aningilanga. iput ndingilax. unugo angerdlasangilatit. pisiniarfik uvdlume kavfeKangilaK. aKago Kimugsisangilanga. manakut ingis^-ngilagut. oK^sangilase.
Ovelse 45
ap, uvdlume isfsdngilatit. ap, igpagssaK neringilanga. ap, palase agdlangilaK. nagga, kangerdluit sikoKarput. ap, iputexangilagut. nagga, ikinguteKarputit. nagga, atata-
175
Karpunga. ap, init sule inmgitdlat. namik, piniartoK KingmeKarpoK. namik, егтпак angerdlasause. namik, 6nugo fnasaugut. ap, atisangilase.
Ovelse 46
uvanga ilivsilo umiatsiaKarpugut. ivdlit amatdlo angerdlasause. ivdlit atatalo pujor-tauteKarpuse. uvanga sanassordlo Kimugsisaugut. ilivse palasilo atuarpuse. ivdlit angutitdlo isfsavise? uvanga ivdlitdlo majuarpugut. ilivse panitdlo ikfnguteKarpuse.
Ovelse 47
KaKugo autdUsavit? aKago nensangilagut. unugo agdlasaugut. unuaro sinisautit. aussaro tiklsause. pisiniarfik upernaro sikoxasangila? ukioro Kimugsfsangilanga. ukiaro KingmeKasangitdlat.
Ovelse 48
narssamit tikipugut. KeKertamut autdlasautit. kangerdlungmut autdlasaput. igdlume nerivunga. pisiniarfingmit aggerpunga. какатШ ingerdlasause. кекеПате axigsse-кагрок. angumut pulasaugut. atuarfingmit majuarpunga. sikume pisugput. angutit inime sinigput. nungme kavfisorpugut. ikerasangmit aggisaoK. atuarfingme atuasau-tit.
Ovelse 49
pisiniarfingne sulisaoK. kangerdlungnut autdldsaugut. xeKertanut ingerdlasautit. inuit igdlunit aniput. какапй aterpunga. ikerasangnut Kimugsfsause.
Ovelse 50
manakut pisiniarfingmiputit. manakut KaKamipugut. manakut igdlumipuse. manakut KeKertaimpunga. manakut angut nungmlpoK. manakut inimipunga. manakut ikerasangmipoK. manakut sanassut sikumtput. manakut igsiavingmpuse. manakut sigssamipugut. manakut piniartut xeKertamiput. manakut kangerdlungmiputit.
Ovelse 51
atuarfingmisavit? Narssamingilase. igavfingmingilase. kangerdlungmingilanga. su-misava? Danmarkimisavise? nunamingilaK. KCKertamisapat? pisiniarfingmisaunga. sikum&augut. pmiartukuningitdlat. inimingilatit.
Ovelse 52
kivfat pisiniarfingmut isfsaput. igavfingme nensautit. uvfarfingmit anivugut. sana-vingme sulfs^put. igsiavingmut ingisautit sanavingme sanavunga. кДкатШ maju<i-sause. агпак igavfingme kavfiliorpoK. Ikerasangmut autdlasaunga. sinigfingmit makipoK. KeKertame sinigpugut
176
0velse 53
uvfarfmgmisautit. angutit sanavingmiput. егшпак KeKertamisause. igsiavingmi-punga. kangerdlungnupugut. igpagssaK sanavingmingilanga. sikumrsavit? kivfat inimmgitdlat. nungmis^ngilagut. sigssamisaoK. atuarfingmrngilase. атак Narssa-mipoK.
0velse 54
xeKertame aidgsseKarpoK. umiatsiame iputeK&ngilaK. sinigtarfingme simgfeKarpOK. atuarfingme inoKasava? nerrivingme pujortauteKangila? какате tugtoKarpa? inime igsiaveK&ngila? sanavingme sanateKasava? igdlume matOKarpoK.
0velse 55
sanassupat? namik, sanassungitdlat. piniartupat? ap, piniartuput. atuarfiuva? ndmik, atuarfiungilaK. pisiniarfiuva? Др, pisiniarfiuvoK. paniuvise? ap, paniuvugut. ana-nauvise? namik, ananaungilagut. angutauva? namik, angutaungilaK. amauva? ap, amauvoK. igavfiuva? ap, igavfiuvoK. sinigtarfiuva? namik, sinigtarfidngilaK. kiv-fauvit? namik, kivfaungilanga. ajoKiuvit? ap, ajoKiuvunga.
0velse 56
pujortautit mardluk pujortautitdlo mardluk pujortautit sisamauput. angutit sisamat arnatdlo pingasut inuit arfineK mardluput. siko atauseK sikulo atauseK sikut mardluput. igdlut pingasut igdlulo atauseK igdlut sisamauput. ipilit sisamat ipilitdlo tatdlimat ipilit Kulingilu£uput. igsiavit sisamat igsiavitdlo sisamat igsiavit arfineK pingasuput. umiatsiait mardluk umiatsiaitdlo pingasut umiatsiait tatdlimauput iputit tatdlimat iputitdlo tatdlimat iputit Kuliuput. sinigfit pingasut sinigfitdlo mardluk sinigfit tatdlimauput. кйкак atauseK Kaxatdlo mardluk Kaxat pingasuput. nerrivit pingasut nerrivitdlo pingasut nerrivit arfiniliuput. savat tatdlimat savalo atauseK savat arfiniliuput.
0velse 57
Kulingiluat mardlugdlo arKaniliuput. arfineK mardluk tatdlimatdlo агкапек mardluput. arfineK pingasut pingasutdlo arKaniliuput. sisamat sisamatdlo arfineK pingasuput. pingasut arfineK mardlugdlo Kuliuput. arfinigdlit tatdlimatdlo arKaniliuput arfinigdlit arfinigdlitdfo агкапек mardluput. sisamat arfinigdlitdlo Kuliuput. Kulingiluat pingasutdlo агкапек mardluput. tatdlimat tatdlimatdlo Kuliuput. pingasut sisamatdlo arfineK mardluput. tatdlimat mardlugdlo arfineK mardluput. arKanig-dlit atauserdlo агкапек mardluput.
0velse 58
matutigut isertasaugut какйкШ atfsautit. егтпак matukut anivugut. Ikerasangmui nunakut autdlasaput. inuit K&Katigut sisorartarput. Umanamut sikukut tikfputit, ila? ikerasakut ingerdlasause. ukiukut KaKatigut Kimugsertarpunga.
17?
0velse 59
uvdlakut nerissarpugut. ukiakut narssakut Kimugsertarpunga. uvdlakut sigssamut atertarpuse. unukut ajoKikunut isertarputit. inuit ukiukut sikume pisugtarput. pui-ssit ukiakut tikitarput. aussakut KeKertamut autdlartarpugut. uvdlakut atuarfingme sujanertarpoK. unuakut Kasussarputit. unukut kavfisortarpuse. ikerasak ukiakut sikoKartarpa? upernakut aKigssinik pissaKartarpunga.
0velse 60
unuakut sulissangilagut. uvdlakut uvfartangilanga. uvdlakut makitangilase. upernakut sisorartangilatit. kangerdluit aussakut puisseKartangitdlat. umiatsiait ukiukut autdlartangitdlat. upernakut sanassangilagut. kangerdluk ukiakut sikoxartangila? unukut filmertangilatit? ama unuakut nerissangilase? какак aussakut axigsseKarta-ngilaK. unuakut anissangilanga,
0velse 61
ardgssinik nensause, »KununguaK«-mut iUuput. narssakut angerdlarpugut. igsia-vingnik san&sause. helikopterit Nungmit autdlartarput. atuarfingme sulissarpunga. panit apume pisugput. igavfingmit anivunga. angutit tugtunik pissaKartarput. uvfar-fingmut iserpugut. unugo igdloxarfingmut tikisause. avKusimkut atuarfingmut majuartarpunga.
0velse 62
igdloKarfingmihgilanga. KaKamiputit. puissit upernakut kangerdlungmitarput u-nugo atuarfingmisause. nerrivingmisangilatit. егпшак »Disko«-misause. helikopterit sule Nhngmmgitdlat aKago sanassukunisaunga.
0velse 63
pingasut atauserdlo sisamauput. atauseK sisamatdlo tatdlimauput. tatdlimat atau-serdlo arfiniliuput. pingasut sisamatdlo arfineK mardluput arfinigdlit mardlugdlo arfineK piugasuput. arfineK pingasut atauserdlo Kulingiluduput. arfineK mardluk pingasutdlo Kuliuput. tatdlimat arfinigdlitdlo arKaniliuput. Kulit mardlugdlo агка-пек mardluput.
0vefee 64
erninaK sinigtarfingmisautit igdloKarfingmipugut. KeKertamipuse. s&navingmipu-nga. nhngmisangila? igpagssaK atatakuningilase. narssamlpoK. uvfarfingmiput. sig-ssamisaunga. aKago kangerdlungmisangilagut. KaKamis£pat? palasikuniputit.
0velse 65
uvdlakut makitarpunga. dnuakut anissangilatit. unukut igavfingme nerissarpunga. ikerasak ukiakut sikoKartangilas. upernakut какате sisorartarputit. piniartut uv-
178
dlakut sikumut Kimugsertarput. unukut Kasussangilase. uvdlakut uvfartangilagut. KaKat upernakut tugtOKartangitdlat. ikiukut Nungme filmertarpuse. aussakut umiat-siamik autdlartarpugut. palase unuakut agdlagtarpa? inuit unukut Hansikunut pulartarput.
0velse 66
uvfarfingmit anivunga. aKago KCKertarmsaugut, ikfngutit atuarfingmut isfsaput. bilimisause. puissit upernakut sikuiriitarput. angut ikerasangmit autdlarpoK. ukioro Nungmut autdlasautit. KeKertame pissaKartarpunga. igavfingne sulissarpugut. panik какате sisorartarpoK. »Disko«-mut ilauvunga. igdloKarfingmut tikfpugut. uvdlume narssamit Kimugserpugut. sinigtarfingmisautit.
0velse 67
ikfngutit sigssame sulivoK. autdlaisitit umiatsiamiput. Kingmerput nalagtarpoK. igdluka mikiput. atatavut piniartuput. igdluga mikivoK. ikingutitit pisiniarfingmi-put. Kingmivut nalagtangitdlat. sinigfigse sinigtarfingmipoK. atatarput piniartdvoK. sinigfise agsut kussanarput. autdlaisit sigssamrpoK.
0velse 68
panit napip&t. sanatiga atusavarse. iputerse tigungilara. ikingutika nalungilai. ajo-Kivut ornisavatit. ikingutiga naluva. panitit napingilait. iputise tiguvaka. atuarfigse takuvarput. ajoKerput ormsangilat. atuarfise takungilavut. sdnatika atusangilase.
0velse 69
namik, puisse autdlaivara. namik, piniartut puissit uniungilait. ap, pujortautit tigu-va. ap, ipilit nungungilaka. namik, »Kununguas« takdngilarput. namik, ikingutiga aKago ornfsangilara. ap, iputit igpagssaK sanavAka. namik, inuit nalungilai. ap, agpat nerivavut. namik, atatat napiparput. namik, Kingmitit atusangilavut. ap, sana-ssut ikinguterput pularpat.
0velse 70
atataga ananagalo takuvigit? mitit tatdlimat autdlaivisigik? sisorautit pivisigik? arnat napfpigit? atuarfik aKago ornisangilisiuk? autdlaisiga atorpiuk? tigusaviuk? nerissagssase neringilisigik?
0velse 71
panit ikfngutait uvdlume sisorarput. kivfap autdlaisa umiatsiamipoK. atuarfiup matue ajorput. piniartut ikmgutat nakorsauvoK. arnap angutivdlo paniat mardlunik ukioKarpoK. umiat iputait naiput. kangerdluit KeKertait aputeKarput. igdlup ina angivoK. igdloKarfiup pisiniarfia mikivoK. atatat palasiuvoK. angutip sanatai sana-vmgmiput. nunap какаг kussanarput.
179
0velse 72
Anip Olivdlo panigtik ornigpat. inuit Kingme atusavaka. amap ikingutine pularpai. sanassup ikingutip autdlaisa atorpa. palasip piniartut igdluat takuva. paniup si-sorautine aivai. sanassut kivfartik ikiorpat. arnat nerissagssatik inerpait. kivfap ajoKip Kamutai atorpai.
0velse 73
namik, sanassut autdlaisait takuvavut. namik, agpap пека nungungila, ap, panfka ikiusavatit. ap, panft ananartik ikiortarpat. ap, pujortautiga nerrivingmut ilisavarse. namik, iputai aingilaka. ilauna, atuartut ajoKertik nalagtarpat. ap, arnap atuarfik tikipa. namik, nakorsap Kingmine tigungilai. namik, iputit ilat puiungilarput.
0velse 74
ikingutit ikiortarpiuk? kangerdlup KCKerta tikipa? puisse uniorparput? angutit siko pisugpat? igsiavine inerpai? iputitit atusangiligit? sisorautise nanivisigik? Kingmitit autdlaisavavut? ikitsisika nerrivingmut ilivisigik? kivfara omisavara? autdlaisit tigiisangilara? kivfat palasip pania napingilat?
0velse 75
ikingutise agdlagfigingilase. Danmarke nunagingilara. какак sisorarfigingilat (si-sorarfigingilat). igdlo atuarfigingilat (atuarfigingilat). Elsip anana kivfaringilarput. angutit ajoKit atorfigingilait nakorsarput anangingilarse. piniartOK pikorigsoK atfi.-tagingilat (atStagfagilat). sanassup Kajo Kingmenngila. inuit ikmgutigingilavut. pujortautigingilai. palasip pauia ikingutigingilara.
0velse 76
angutip igdlua pisiarisavarse. atatat ilagisavara. ajoKe apensavat (apcrisavat). ata-tartik ananartigdlo aperisavait. ikingutivut ilagisavavut. pisiniarfik pigisavat (pi^fsa-vat). nakorsap Kamutai suliarisavase. ipilit pisiarfsavatit. umiatsiane suliansava. ananarse pansavarput. panine oKarfigisavai. pane pansavaka.
0velse 77
namik, paniup igpagssaK atatane ilagingila. ap, sanassoK Nungmut ilagara. namik, sisorautit pisianngilaka. ap, amat ikingutertik ilagat ap, aningaussautivut paravut. namik sanassut init suliaringilait. ap, atatap panine para, namik, Kamutigingilaka. sip, sanassup ama aperarput. namik, sisorautigfngilavut.
0velse 78
palasip Kingmerai? nakorsaK ikingutigaiuk? panitit oKarfigaigit? atuartut ajoKertik agdlagfigat? ine agdiagfigaisiuk? angutit iputit pisiarait? atatap panine parai? igdlo pigaiuk? umiatsiarse suliaraisiuk? Else Anilo panigaisigik?
180
0velse 79
piniartut igdluat sigssamlpoK. umiatsiaup iputai tigungiligit? umiatsiait suliansa-ngilara. aningaussautivut tigusangilatit ajoKip atatat oKarfigisav^. Danmarkip igdloKarfS angiput. sinigfia mikivoK kussanarpordle. igfiautise nungulerput. pujor-tautika sanassukune puiorpaka. palaserput avKusinerme napipara. ikerasait кекег-tait aussakut tikitarpavut. panika parisavisigik? kangerdldp sikua ппака aKago ajtisangilaK. Elsip anana uvdlume takungilat, iia? sisorautika uvdlume atusangilatit. panigse Ikerasangmut ilagingilarse. Ntip кака! kussanarput. puissip neKautitit neri-savavut? atatap ananavdlo ikingutait Narssamit tikingitdlat. kivfarse uvdlakut kav-filiortangilaK. Kingmise ukitikut atorpase. Kalip savautai parissarpai (Kalip savau-tine parissarpai). igdloKarfiup sanavia nalungilara. angutip pisiniarfiup matue suli-arilerpai.
0velse 80
ukiakut Kingmise atortarpisigik? uvdlakut sanassut napitarpika. aussakut ikinguti-tit ilagissarpatit. unukut nerissagssatik pissarpait. uvdlakut sanavik omigtarparput. upernakut kangerdldp кекеЛа tikitarpat. unukut palase pulartarpisiuk? tinuakut aniss&ngilatit. ukitikut кйкак sisorarfigissarpa? ukitikut Kingmivut parissarpavut. unukut igdlune suliarissarpa. unukut umiatsiaK suliarissangilara.
0veise 81
ipile tigusaviuk? ikingutertik pulasavat. umiatsiarput erninaK inisavarse. ikingutika aperfsavaka. Kingmine autdl&isangilai. sanassut ikingutigilfsavSka. igsiavit pisiari-savatit. tugtup nexai akilisavase. atatavut ananavutdlo apensavavut. ajoKip sulissar-fine ornfsavl angutip атак oKarfigisava. agpat akilisdngilait.
12
181
UDFYLDNINGS0VELSER
Udfyldningsdvelse 1
atata atuarpoK. atata atuarpa? ananat iserput. ananat iserpat? ap, iserput. kikut majuarpat? palasit. ine ajorpoK. kussanarpa? namik, ajorpox. tugtut aterput. aterpat? Bp, tugtut aterput. sava aterpa? namik, majuarpoK. kina atuarpa? atata. sfit kussanarpat? matut. matut ajorpat? namik, kussanarput.
Udfyldnmgs0velse 2
mato inilo mikiput. aKigssit pinerpat? ap, pinerput. sava Kingmerdlo neriput. arnat palasitdlo majuarpat? namik, aterput. KingmeK neriva? piniartut sandpat? namik, Kastiput sanassut iserpat? namik, aniput. Kingmit kivfardlo aterput. piniartoK majuarpa? namik, iserpoK.
Udfyldnings0velse 3
atuarfit ungasigput pisiniarfigdle KanigpoK. agssait angipat? namik, mikiput. atuarfik pisiniarfigdle inerpat? ap, inerput. atata angivoK ananale mikivoK. sfit ungasigpat? kangerdluit. sftt Kanigpat? ikerasait. suna majuarpa? sava. suna aterpa? tugto. kikut sanapat? piniartut. kikut neripat? kivfat.
Udfy!dnings0velse 4
angutit neriput. kikut neripat? angutit. anana aitsat tikipoK kivfatdle sule pisugput. atata iserpoK ananatdle aniput. kangerdluit Kanigput. ikerasait Kanigpat? namik, ungasigput. panit sule sinigput. agsut Kasuput. ikingut makipa? namik, tugto savalo angiput. aKigsseK mikivoK. kina ingipa? агпак ingipoK. kikut niknipat? sanassut. atuarfit kussanarpat? ilauna. pisiniarfit Kanigpat? ilauna. palase sule agdiagpa? namik, inerpoK. manakut anivoK.
Udfyldnings0velse 5
palase majuarpa? namik, majuangilaK, aterpoK. piniartut anipat? namik, aningit-dlat, iserput. pisiniarfit ungasigpat? namik, ungasingitdlat, Kanigput. sinigpise? namik, simngilagut, aitsat makipugut. agdlagpit? namik, agdlangilanga, atuarpunga. sanassut autdlarpat? namik, autdlangitdlat, Kasuput. ikitsisit nungupat? namik, nungungitdlat. uvdiaK nerivuse, ila? ap, nerivugut. matut kussanarpat? namik, kussanangitdlat, ajorput. pisugpise? namik, uvdlume aningilagut. oKarpit? namik,
182
oKangilanga. angut arnardlo fnarput. ama ilivse fnarpise? nikuipise? namik, nikuf-ngilagut, ingfpugut tugtut aterpat? namik, atingitdlat, majuarput. Kanga tikipise? uvdiaK tikipugut. ungasigpugut. Kingmit nalagpat? namik, nalangitdlat, ajorput. sanavit? namik, sanangilanga, inerpunga. anana aperivoK panitdle akingitdlat. Kanga agdlagpise? igpagssaK agdlagpugut. sfit mikipat? atuarfit.
Udfyldnings0velse 6
какаг aKigsseKarpat? namik, aKigsscKangitdlat. aKigssit nungfiput. igdloxarpise? nagga, igdloK&ngilagut. ama atata igdloKangila? nagga, igdloKarpoK. uvdlume sanavuse. manakut inerpise? namik, iningilagut. кекегЧак savaKarpa? namik, savaKangilax, tugtoxarpoK, paneKangilatit? namik, paneKarpunga. uvdiaK nerivu-tit, ila? ap, nerivunga. angut arnardlo sule sinigpat? nagga, sule siningitdlat. igpagssaK autdlarpise? nBmik, autdlangilagut, igpagssaK tikipugut. KingmeKarpise? na-mik, KingmeKangilagut. pujortauteKarpit? namik, pujortautcKangilanga. igdlo inoKarpa? nagga, inoKangilaK, aniput (anivoK).
Udfyldnings0velse 7
inuit kangerdlungmit angerdlarput. tauva igdlume sinigput. uvdiaK ikerasangmut autdiarput. arnat pisiniarfingmut iserpat? namik, pisiniarfingmit aniput. sumut aut-dlasava? Nfingmut autdlasaoK. palase какашН igdlumut aterpoK. panit sigssamit atuarfingmut majuarput. piniartut йпиак KeKertame sinigput. uvdiaK KeKertamit angerdlarput. manakut sigssamut tikiput. kivfat arnatdlo narssame pisugput. KaKugo narssamit tikfsapat? sanassoK sule Nungmipa? nagga, NfingmingilaK. sumut autdlarpa? Narssamut autdlaipoK.
Udfyldnings0velse 8
Dorte, ajOKiuvit? nagga, ajoKiungilanga, kivfauvunga. Hanse, sfivit? piniartuvunga. Kfde ama piniartuva? nagga, piniartungilaK, sanassuvoK. ivdlit sanassfivit? namik, kivfauvunga. ilivse kivfauvise? namik, ajoKiuvugut. sinigfingmipugut. tauva iter-pugut. sinigfingmit makipugut. ivdlit KaKugo kangerdlungmut autdlasavit? KaKugo kangerdlungmit angerdlasavit? finugo angerdlasaunga. kavfe sumipa? kavfe nerri-vingmipoK. агпак sume uvfarpa? uvfarfingme uvfarpoK. ama ilivse егтпак uvfasa-vise? namik, uvffisangilagut.
Udfyldnings0veIse 9
uvdlakut uvfartarpunga. palase matukut inimut iserpoK. ilivse ukiukut sisorartar-pise? namik, sisorartangilagut, sisorauteKangilagut. Kale avKusinikut igdlumit atuarfingmut ingerdlassarpa? piniartut finukut kangerdlungmit igdloKarfingmut tiki-tarput. ajoKe pujortauteKangila? namik, pujortauteKarpoK. kivfat KaKugo palasi-kfinut pulasfipat? naluvara. pisiniarfik IpileKangilaK, kisiane егтпак ipilexasaoK. sanassut sumit tildpat? Nungmit tikiput. Umaname inuit sikfikut Kimugsertarput.
12’
183
OVERS^TTELSER
Overssettelse 1
tugtut kussanarput. kina iserpa? suna kussanarpa? ine kussanarpoK. ananat majuar-pat? atatat inerput. kikut atuarpat?
Overssettelse 2
kivfat anipat? kikut Kastipat? singmit neriput. palase mikiva? namik, angivoK. агпак iserpoK. suna kussanarpa? ine. sut mikipat?
Oversaettelse 3
inuk iserpoK Kingmerdle anivoK. kikut niilagpat? агпак agsut pinerpoK. pisiniarfik ungasigpa? axigssit mikiput tugtutdle savatdlo angiput. anana atuarpoK panigdle sule sinigpoK.
Oversaettelse 4
palase manakut agdlagpoK. nauk iputit? naluvara. angutit aitsat tikiput. suna nungupa? silt n&ipat? kivfaK (така anivoK. aitsat makipa?
Overssettelse 5
агпак sule pinerpa? naluvara. panik aitsat iserpoK. kina atuarpa? (kikut atuarpat?) angutit agsut Kasiiput. nauk atata? (така pisugpoK. atuarfik mikivoK, ila? inuit manakut ingiput. sanassoK sule sinigpa? namik, aitsat makipoK. kina agdlagpa, angut arnardlunit? atata panigdlo pisugput palasite atuarpoK. piniartOK sanassordlo aitsat tikiput.
Overssettelse 6
uvdlume aperivunga: Kanga autdlarpit? akivutit: igpagssaK autdlarpunga. atata ima окагрок: ananalo igpagssaK inarpugut. uvdlaK makipugut. Kanga nerivise?
Oversaettelse 7
anana atuarpoK panigdle atuangilaK. aitsat inerpox. sule neringilatit? matut ajungit-dlat. kivfaK pmingilaK.
Oversaettelse 8
KeKertaK igdloKarpoK. pisiniarfik sule kavfeKangiiaK. umiatsiaKarpit? ikinguteKa-ngilanga. palase kivfaKangila? namik, kivfaKarpoK.
184
Overssettelse 9
angutit Kanga tikipat? arnat KaKugo tikfsapat? ildusangilatit? igpagssaK Kimugsingi-lase, kisiane aKago autdlasause. palase нпака unugo aggfsaoK. sule inasangilagut pisiniarfik sikoxarpa? nagga, sikut aitsat aussaro tikisaput.
Overssettelse 10
ananalo angerdlasangilase? KeKertat savaKarput, kisiane tugtoKangitdlat. kavfil KaKUgo nungusdpat? (kavfe KaKugo nungtisava?) igdlo aussaro inisaoK. igdlo matoKasaoK. какак нпака aKigsseKdsaoK. aKaguago palasilo pisiisaugut. atata ilausava? nagga, sulisaoK. ajorpit? ap, uvdlume maklsAngilanga.
Overssettelse 11
aKago atuarfingmut maju&saunga. pisiniarfingnut atisangilatit? atuarfik pisiniarfigdlo sigssamiput. егптак kangerdlungmit angerdlasdput. ajoKe palasilo atuarfingme igsi&put. (atuarfingmiput).
Oversaettelse 12
uvdlaK uvfarfingmut iserpunga. KeKertame (кекеНак) savaKarpoK. kinauva? Sana-ssftvoK. aitsat Narssamit tikipoK. aKigssit KaKarmpat? supat? nerrividput.
Oversattelse 13
inuit Kavsit igdlunupat? капок ateKarpa? piniartoK агкапек mardlunik KingmeKar-рок. inuit arfinigdlit йпиак igdlume sinigput. sumik nensaugut? tugtumik nerisausc.
Oversaettelse 14
sisorautdungitdlat? unukut uvfarUsautit aputikut sisorartarpoK. kangerdluk ukiukut puisseKartarpoK, KaKugo palasikunut pulasaugut? atuartut KfiKdkut majuarput.
Oversaettelse 15
ikfnguta ajoKiuvoK. angutit еттак sanavingmisiput. atuartut atuarfingme atuar-tarput. Hansenikune aKigssinik nerivit? KeKertanut Kimugserpugut. sule Danmarki-mingilanga. aKago Kununguamut ilausavit?
Oversaettelse 16
uvdlume nerivit? ap, aKigssit nerivaka. igpagssaK puissit kangerdlungme takuvavui. palase nalungilisiuk? iputit at6sangilaka. Kingmit piniartoK nalagtarpat. arnat igpagssaK Nftk tikipat. (arnat igpagssaK Nfingmut tikiput). sanassut KaKugo igsiavit infsavait?
Oversaettelse 17
atataga anSnagalo uvdlume napipigit? atatat takungilara, ananatdle pisinarfingm^ napipara. Kingmitit aKago atusavigit? nauk ikmgutivut? (ikingutivut sumipat?)
185
pujorrautiga tiguviuk? nagga, tigungilara. panit sule atuarfingmipa? namik, igdlor-put tikilerpa.
Oversaettelse 18
sanssut angut amardlo omisavait. matue suliansavait. mandkut sfi.natitik aivait. paniup atBtane ikiortarpa. erninaK igdlortik tikipkt. ikingutise ikiuskngilisigik? inkvdluarit, inuvdluaritse.
Oversaettelse 19
puissit upernakut sikumitarput. sanassup sanatine parissarpai. Kingmertik naningi-lat. kivfap panfka parissarpai. iputigfngilara. Paviap Kamutine atusangilai. ikingutise oKarfigaisigik? aKago ananartik ikiusavat. Elsip Ole ikingutiga.
Oversajttelse 20
ikingutit ukiaro pulasaviuk? nerissagssatik какате nerivait. panigfngilarput. piniartup Kamutine omigpai. aKaguane autdlasaoK. atataga ilagisaviuk? nagga, atatat ilagisangilara. palase ajoKilo ilagisavaka. ikmguterse sinilerpa?
186
AFKRYDSNINGS0VELSE
(fra side 124-125)
tikipara tikiparse attingilai
igdlo tikipatit pisiniarfik tikipatit bile atungilatit
tikipait tikipase atfaigilat
tigusavatit takungilai sanava
ikitsit tigds&ngilat kivfat takungilarse iputit sanavarput
tigusavarput takungilarput sanavavut
nungungilat iningilarse infsavarse
aKigssit nungungilarse nerrivik iningilase init imsavait
nungungilaka iningilavut inisavat
autdl£is£ngilavut pularpatit tigus&ngilatii
tugto autdlaisavarput kivfax pularpavut pujortaut tigOngiiara
autdtengilase pularpat tigiingilavui
nalungilait nalagtarpatit atorpat
palase nalungila atata ananalo ntilagpara Kingmit atorpase
nalungila! nalagparse atorpat
nalungilait nalungilat pulangilara
piniartut naltingilat angutit nalungilara amat pulangilatit
nalungilarput nalungilase pulangilat
nungupavut Scinasava atdsava
ipile mmgupa igdlut sanasavai iputit atdsavit
nungdpase sanasavat atusavaka
atusangila nungungilai nalungilait
sisorautit atusangjlara kavfe nungungilat palase nalungila
atiisavase nungungilait nalungilai
sanangilaka tigusangilait naluvarput
mato sanasavat sanatit tigusavarse sanassoK naluvase
sanangilavut tigiisava naluvaka
117
tugto autdlaivatit autdlaivase autdlaivBt aKigssit takuva takuvaka takuvat
арке pulas&ngilait pulasdngilai pulasavarse panit takuv& takuvat takuvait
umassut takdsavat takusavavut takusava pujortautit tiguvara tiguvai tiguvat
atungilase autdlait atungilaka
atungilarput
atusangilatit umiatsiaK atusangilaka atusangila
neringilara
ipilit nerfngilci
aermgilavut
188
ATKRYDSNINGS0VELSE
(fra side 131-132)
igdluga igdlutit igdlut takuvaka. panigput
panivut panit taktingilara.
pujortautit pujortautivut pujortautiga tiguvat. Kingmera Kingmit Kingmise aKago atusavase.
iputerse iputika iputerput uvdlume atusangilavut. autdlaisitit autdlaisit autdlaisivut tigdngilat.
atatase atatavut atatarse pulasavisiuk? kivfase kivfatit kivfat ornigparput.
igsiavigput igsiavise igsiavigse inerpisigik? pujortautivut pujortauterse pujortauterput atortas&ngilase
Kingmit Kingmitit Kingmera nSlagtarput. atuarfigput atuarfise mikivoK kussanarpordla atuarfitit
iputiga iput iputitit n&iput. ikinguterse ikingutivut ikingutit pulasavarput.
igdluse sanassut igdluga sule iningilat. igdlutit ajoKerse ajoKit atuarfingme sulissarpul ajoKerput
ananat an&naga anSnavut pulasavisigik? bilerput bilitit atorpisiuk? bilise
pisiniarfitit piniartut pisiniarfit tikilerpat. pisiniarfika Kingmera uvdlume Kingmika atorpdka. Kingmerput arnat arnavut agsut pinerpoK. arnase takuvatit atataga ananagalo takuvat takuvarse nalagtarpa Kingmit piniartoK nalagtarpat nalagtarpai inerpara igdluvut 1968-me inerparput inerpase puUrparput palase kivfardlo pulirpara pularpatit atusavai autdlaiserput atusavavut atusavftt atataga ananarse atuarfingmut majualerput. kivfase igsiavit igsiavitit mikipat? igsiavise agssaga agssaka agsut kussanarpoK. agssatit autdlaivBt piniartut mitit autdlaivai autdlaivait nungungilai sanassut neKit sule nungungMt nungungilait takungiligit? agpa takungilisiuk? takungilisigik? atorpase Kingmera atorpa atorpai nerivaka ipile nerivait nerivat
190
AEKRYDSMNGS0VELSE
(fra side 148-151)
atuarfigput takuvigit? takuvisiuk? takuvisigik? piniartup Kamutai takuvaka takuvat takuvai
kivfatik oKarfigingilaka oKarfigingilatit oKarfigingilait sanassut Clip igsiave inerpai inerpait inerpat
iputivut pisiarat pisiarase pisiararse angutit savauta tiguva tiguvarput tiguvat
agpat akilerparse akilerpara akilerpatit panine ilagarput ilag&ra ilagai
sanassut igsiavit suliarat suliarai suliara aningaussautivut tiguvara tiguvase tiguvat
igdluga mikigaiuk? mikigai? mikigaisigik? umiatsiarput naluvat naluvigit? nalungilase
Kingmit piniartoK nalagtarpat nalagtarpai nalagtarpait ipilit nerivase nerivat nerivat
ajoKit ikingutertik pularpa pularpat pularpait ananase puiarpase pularpat pularpat
ikiorpa
sanassup atatane ikiorpait ikiorpat
parai arnat panitik parait
parat
191
nuna
Kimugserfigaisiuk? Kimugserfigaigit? Kimugserfigaisigik?
parat aningaussautitit paratit
pararput
ilivai autdlaisine Kamutinut ilivait iliva Kingmine ajoKip Paviap Kingmitik atorpai. Kingme
kivfap pujortautine pujortautai aivara. pujortauta kivfap pujortautika pujortautine aiva. pujortautise
palasip kivfai kivfartik ornigpa. kivfara bilertik bilia takungilara. biline
Else panigatit panigarse panigai ikingutigai piniartOK ikingutigavut ikingutiga
piniartut igdlue igdlortik tikilerpat. igdlutik sanavine Clip sdnavS mikivoK. san avia
ikingutivut ikingutS ikiusavdka. ikinguterput Kingmika Kingmitik tiguvat. Kingmit
sisorautai sisorauterse atorpaka. sisorauta nakorsat igdloKarfiup nakorsai pfkorigpoK. nakorsa
sinigfe sinigfigput suliarat. sinigfine arnavut arndka ornigpat. arnat
nakorsap Kingme Kingmine angiput. Kingmia kivfap autdlaisiga autdlaisine tiguvai, autdlaisti
192
AFKRYDSNINGS0VELSE
(fra side 158-160)
paiftt tiguvat
piniartup pane pararse parase aningaussautise tiguvarse tiguvdka
pisiniarfigtik ornigpai ornigpase ornigpat palase OKarfigisavait oKarfigisavarput oxarfigisavavut
angutit nalagtarpara nalagtarpatit nalagtarpat ajoKit puissit autdlaingilait autdlaingila autdl&ngilat
savautise takungilisigik? takftngilisiuk? takungiliuk? inftp pania parat parase parai
pujortautai tiguvai tiguva tiguvat Kamutivut atorpat atorparse atorpavut
neKautitit nungungilaka nungusavat nungungilara umiatsiara inerpase inerpara inerpait
tiguvavut angutit sanativut tiguvase tiguvait nunautine suliarissarpat suliarissarpai suliarissarparput
ikmgutitik flagarput ilagait flagat agpa autdlaivaka uniorpavut uniftngilara
aningaussautitit nungupa nungungilatit nungungilara Kingmika atungilat atusdngilase atungilat
atatarput naluvarse nalungilat naluvai umiaK pigaisigik? pigmgilarput pigaigit?
193
nerivisigik? ikiortarparput
nerissagssase nerivisiuk? ananane ikiortarpat
nerivi.uk? ikiortarpa
puUrp&t suliarat
ikingutika pularparse iputine suliara
pularpavut suliarara
pujortautit arnait
pujortautivut tiguvat arnarput sule makingilaK
pujortautise amase
igdlune sisorautait
igdlutik tikilerpat sisorautine pisiarase
igdlortik sisorautitik
autdlaisine igdlue
autdlaisai tiguva igdluga iningilat
autdlaisertik igdlut
iputai igsiavia
iputitik naiput init igsiavivut suliaraka
iputine igsiave
panitik neKat
panigtik pul^rpait agpap пека mamarpoK
panigput neKai
Kingmiat agssS
Kingmitik p^rissarpait agssatit kussanarput
Kingmine agssait
ikingutitik Kingmiat
ikingutise iserput Kingmine atorpatit
ikingutine Kingmika
kivfai ikingutine
atuarfiup kivfait oKarfigaka ikingutS. napipai
kivfat ikingutait
ajoKerse igdlune
ajoKivut takungilar? igdlue inerpait
ajoKe igdlortik
194
KI ID THOR PEDERSEN
Gronlandsk for bcgyndere II
KELD THOR PEDERSEN
Gronlandsk
for begyndere II
angijmut maligagssarissavnut Adam Poulsen -mut mana toKorersumut atuagkiakasiga pigitfpara. inunerminik oKalugtuartarneratigut kalalidssuseK pasilinguatsiar para.
PaortoK
Ministeriet for Gr0nland
1977
1. udgave, 1. oplag
© Ministeriet for Gr0nland 1977
Trykt i S. L.M011ers Bogtrykkeri, Skovlunde ISBN 87-7480-276-3
Forord
Den foreliggende bog danner en naturlig fortsasttelse af min Grpnlandsk for be-gyndere I og er stort set opbygget efter de samme principper. Der er tilstrasbt en opdeling i moduler a 5 lektioner, hvoraf den sidste som en repetition sammenfatter de 4 foregSende.
Hver lektion bestir af
1. Grammatisk indf0ring
2. Lasses tykke
3. Drills (omsietnings0velser)
4. Closer
Bagest i bogen findes facitlister til alle 0vetser.
Ligesom til bind I er der udarbejdet band til lassestykker og pvelser, men til forskel fra tidligere er nu den enkelte lektionS lasseslykke og 0velser samlet p& samme b^nd.
Der vil blive udarbejdet to tegneseriehasfter, der knytter sig til de to binds tekster og bfmdmateriale. lllustrationerne tasnkes ogsft at omfatte pvelserne i bind I, men рй indevasrende tidspunkt er der ikke taget stilling til n0dvendigheden af sadanne tegninger til 0velserne i bind II.
Bog, band og tegninger vil (med eller uden lasrer) give mulighed for fplgende arbejdsform:
1. Grammatikken lasses overfladisk igennem, saiedes at man forstar problematik-ken, men uden en egentlig indlasring af de enkelte former. PA samme made kunne man orientere sig i gloserne.
2. Derefter kommer en aflytning af bandets lassestykke eller snarere en raskke aflytninger, heist uden anvendelse af bogens tekst, men med st0tte i tegningerne. (Bogen b0r i grunden kun anvendes, nar man er gaet helt i sta med forstaelsen af meningen).
Den skitserede arbejdsmetode skillle sikre den lyttetrasning, der er en forudsast-ning for en senere fri udfoldelse pa grpnlandsk.
En enkelt bemasrkning til retskrivningen: fra mange sider har man bebrejdet mig, at jeg ikke er gaet over til den ny retskrivning. Der er to grunde hertil: 1. De grammatikker og ordbpger, som eleven ma st0tte sig til, findes indtil videre kun i gammel retskrivning. 2. Danskerens forhold til det gr0nlandske sprog ma naturligt
vsere et andet end den indfpdte grpnkenders: grpnkenderen kender sprogets hel-hed, пйг han skal til at Isere at kese, danskeren тй ved sit fprste mode med sproget stykke det sammen af enkeltdele. Da Kleinschmidts retskrivning i h0jere grad end den nye gpr det muligt at gennemskue sprogets opbygning, anser jeg den for bedre egnet ved fremmedsprogsindlsering. I0vrigt kan enhver, der behersker den gamle retskrivning, p& mindre end et par uger laere den nye.
Jeg har modtaget hjzelp og opmuntring fra mange sider:
Mag. art. i eskimologi Carl Christian Olsen har skrevet Iresestykkerne. Selvom vi hele tiden har mAttet arbejde med et minimum af gloser og tilhasng, og sk0nt en rsekke af sprogets hyppigst forekommende strukturer f0rst har kunnet anvendes mod bogens slutning, har han lost opgaven рй en fortneffelig mAde, Hans medar-bejde har vseret af uvurderlig betydning.
En saerlig varm tak gAr til translator Jens Poulsen, der kritisk har gennemgAet samtlige pvelser med henblik рй sprogrigtighed, ligesom han med sin store sprog-lige indsigt har ydet betydelige bidrag til Ipsning af indviklede problemer.
Exam. art. Lars Kristoffersen har рй grundlag af sin undervisningserfaring pAvist en raekke uklarheder i manuskriptudgaven. I disse tilfselde har vi sammen sogt frem til klarere formuleringer og opstillinger.
Narssaq, den 1. maj 1977.
К eld Thor Pedersen
INDHOLDSFORTEGNELSE
Stde nr.
Lektion 21 B0jning af navneord p&-gaK/-raK ............................ 9
LedsagemMe, transitiv og intransitiv ..................... 10
LedsagemSde af udsagnsord med -ga/-ra .................... 13
Lektion 22 Bpjning af navneord p& -seK/-leK .......................... 22
Tilhrengene -umavoK, »vil« og -niarpoK, »agter at« ....... 23
LedsagemSde af -umavoK og -niarpoK ....................... 24
Lektion 23 Bpjning af navneord p& -iaK/-tak .......................... 32
1. og 2. person som objekt for 3. person som subjekt..... 33
Tilhrenget -naiva, «befaler, tillader, opfordrer til« .... 35
Ledsagem&de af -rKuva .................................... 36
Lektion 24 B0jning af diverse navneord med konsonantforstzerkning .... 42
I. og 2. person som objekt for 1. og 2. person som subjekt .. 43
Tilhsenget -tfpa, »bevirker, f&r til at« ................. 44
Ledsagem&de af -tfpa ..................................... 44
Lektion 25 Repetition .............................................. 53
Lektion 26 Abstrakt navnem&de ...................................... 66
-пек ajorpoK, naluvoK, saperpoK, artorpa ................. 67
Tilhaenget -пагрок, »medf0rer at« ........................ 68
Tilhaenget -gssaK, »fremtidig, tilkommende« .............. 68
-пек + -mit .............................................. 68
Lektion 27 Prredikativer og attributiver .......................... 75
Tilhrengene -tuvoK, »har meget af« og -kipoK, »har lidt af« .. 75
Tilhaenget Чдк, »er rig p&« .............................. 76
Gradbpjning .............................................. 76 f
Lektion 28 Dynamisk passiv, -пекагрок ............................ 84
Tilhaengene -гёгрок, »allerede« og -simavoK .............. 85
Tilhamget -ngorpOK, »bliver« ..................... 85
Klokkeslet ............................................... 86
Ugedage .................................................. 87
Lektion 29 Passiv navnem&de ......................................... 95
Statisk passiv .............................................. 97
Tilhaenget -sfnauvoK, »kan« ................................ 97
Lektion 30 Repetition ................................................105
Lektion 31 Personlige stedord med forholdsendelserne ................. 119
Personendelserne med forholdsendelserne ................... 119
Bydemade ...................................................121
Lektion 32 Transitiv og intransitiv navnemSde ........................129
Tilhaenget -dluarpoK, »godt« .............................. 133
Lektion 33 1., 2. og 4. person som objekt for transitiv navnem&de ... 141
Intransitiv navnemMe anvendt som attributiv ............... 142
Tilhaengene -ssuax., »stor« og -nguaK, »lille« ............ 143
Tilhaenget -кагрок .......................................... 144
Lektion 34 1., 2. og 4. person i trans, navnemade som objekt for 1. og
2. pers.................................................. 150
Transitiv navnemMe med 4. person som subjekt ................ 151
Tilhaenget -iartorpoK, »mere og mere, gSr hen for at« ..... 152
Tilhaenget -aluarpoK, »ganske vist, forgaeves« ............ 152
Lektion 35 Repetition .................................................. 161
Lektion 36 Personendelserne i afhaengefald ..............................171 fi
Lektion 37 Fortids og fremtids afhaengem&der..............................178 f
Ugedagene i fortids og fremtids afhaengem&de .............. 180
Tilhaenget -ang-, »s& ofte som, hver gang« ................ 180
Tilhaenget -каок, »meget« ................................. 181
Lektion 38 Afhaengem&derne med 1. og 2. person som objekt .............. 189
Tilhaenget -шпагрок, »vil sikkert« ....................... 190
Tilhaenget 4апакагрок, »m&, ska! n0dvendigvis« .............191
Lektion 39 Afhaengemiiderne med 3. og 4. person som objekt ..............197
Tilhaenget -ungnaerpoK, »ikke laengere« ................... 198
Tilhsenget -ngajagpoK, »naesten« .......................... 199
Lektion 40 Repetition ............................................... 207
Facitlister til 0velser ......................................... .......213 ff
Gloser ................................................................. 237
LEKTION 21
Navneord, der ender pa -gaK og -гак
Nfir der til et navneord af denne type tilfgjes en konsonantisk endelse (»endelse, der begynder med en konsonant«), forstserkes g -> gk og r -> гк.
Afhiengefald og flertal:
Ental Flertal
grundfald afheengefald gnindf. og afhcengefald
en fisk aulisagaK aulisagkap aulisagkat
en pakke pdrtugaK
en herre nalagaK
et barn тёгак тёгкар merKat
en dreng nukagpiaraK
en pige niviarsiaraK
en motorbad pnjortuleraK
Med forholdsendelserne: p& herren/motorbaden til herren/motorbaden nalagkame pujortulerKame
fra herren/motorbaden
med herren/motorbaden
via herren/motorbaden
Med personendelserne:
For at kunne anvende regelen ved personendelserne er det nodvendigt at definere r i denne stilling som vokal. Kriteriet for om en 1yd er en vokal er, om den kan vrere stavelsesdannende, og for r’s vedkommende er det tilfaeldet i en raskke sprog, f. eks. i tjekkisk, hvor byen Brno har to stavelser.
9
Efter denne nye definition er de med + masrkede endelser vokalendelser, der ikke bevirker nogen Eendring i stammen, mens de 0vrige endelser (konsonanten-delserne) bevirker en forsteerkning af stammens konsonant.
-ra + -ka nfilagara n&lagkaka шёгага тёгкака
-t -tit n&lagkat n&Iagkatit mencat merxatit
-a + -i + nalag& nSlagai merS merai
-ne -ne nalagkane nalagkane шёгкапе тёгкапе
-rput + -vut nalagarput nala^kavut merarput merKavut
-rse + -se nAlagarse nalagkase merarse mencase
-at + -it + nalagat nalagait mSrat merait
-rtik + -tik nfilagartik nSlagkatik mdrartik merKatik
Om udsagnsordenes finite og infinite former
finit betyder fuldendt, fuldstasndig, dvs. selvstEendige former.
infinit betyder ufuldendt, ufuldstEendig, dvs. uselvsteendige former.
finite former kan forbindes med grundled: jeg ser, jeg s&.
infinite former kan ikke selvstasndigt forbindes med et grundled, man kan ikke sige: jeg seende, jeg set. For at kunne anvende dem i en saetning, m& man benytte diverse hjEelpemidler:
jeg har set, jeg havde set; jeg er seende. jeg var seende.
P& dansk kan vi have et stort antal finite verber efter hinanden:
B0mene synger og danser og klapper i deres smAhasnder.
Grpnlandsk foretraekker en finit form i SEetningen og omskriver de ovrige udsagnsord til infinite former.
(Dette forekommer ogs& i dansk - omend i langt mindre udstraekning. Eksempelvis hedder »Han 10b og ankom« pa almindelig dansk: han kom 10bende).
Som erstatningsform anvender grpnlandsk i vid udstraskning ledsagemade,
Ledsagemades udsagnsnuerke er:
positiv ledsagemade: -dlu- negativ (beneegtet) ledsagemade: -na-
10
Udsagnsmterkerne tilf^jes til stammerne p<l fplgende m&de:
-dlu-
1 + v + UM neriydlu-
2 + UM iserdlu-
3 + UM sinigdlu-
4 -»t + UM tikitdlu-
-na-
1 + UM nerina-
2 + UM iserna-
3 k-»ng+ UM siningna-
4 + UM tikina-
Til disse leds agestammer fpjes udsagnsendelserne:
intrans trans
1. pers -nga -nga
2. pers -tit -tit
3. pers 4. pers -ne -go
1. pers -ta + -ta +
2. pers -se •se
3. pers 4. pers 4ik -git
intransitiver transitiver
positiv negativ positiv negativ
tikitdlunga tikinanga tikitdlunga tikinanga
tikitdlutit tikinatit tikitdlutit tikinatii
tikitdlugo tikinago
tikitdlune tikmane
tikitdluta tikinata tikitdluta tikinata
tikitdluse tikmase tikitdluse tikmase
tikitdlugit tikinagit
tikitdlutik tikinatik
NB. I 1. pers flertal (vi/os) har vi ikke den ventede form med -gut, men et andet тгегке for 1. pers, fl: ti. Fet er i2 og det bliver i udlyd til a, sSledes at formen er -ta.
Eksempler pa anvendelsen:
Intransitivt:
a. erstatning for finit udsagnsord:
Jeg laste og skrev
Du sad og spiste
Han v^gner og stSr op
Vi g&r i seng og skal sove
1 rejste jer og gik ud
De satte sig og begyndte at spise
atuardlungalo agdlagpunga igsiavutit nerivdlutitdlo iterpoK makitdlunilo fnarpugut sinfsavdlutalo nikuipuse anivdlusilo ingiput nerilerdlutigdlo
11
b. som erstatning for en bisatning:
Idet jeg kom ind, satte jeg mig Da du var tract, gik du i seng Han kom g&ende herhen
I satte jer for at spise
De kom ktfrende рй hundeslasde
iserdlunga ingipunga Kasuvdlutit inarputit pisugdlune aggerpoK nerisavdluse ingfpuse Kimugserdlutik_aggerput
I ovenstaende eksempler er ledsagem^dens (underforstAede) grundled det samme som grundleddet for det finite udsagnsord: alle konstruktionerne er refleksive. Derfor bruger vi 4. person som erstatningsform for 3. person.
(pisugdlune, iterdlune nerilerdlutik, Kimugserdlutik).
Transitivt:
Da ledsagem&de er en uselvstaendig form, kan den ikke have grundled. Det er grunden til, at kun objektet angives, subjektet тЙ ses af samme nhamgen.
Eks.:
(objektet i ental)
jeg gik hen til manden og hjalp ham du gik hen til manden og hjalp ham han gik hen til manden og hjalp ham vi gik hen til manden og hjalp ham I gik hen til manden og hjalp ham de gik hen til manden og hjalp ham (objektet i flertal) angutit ornigpaka ikiordlugitdlo angutit omigpatit ikiordlugitdlo angutit ornigpai ikiordlugitdlo
Yderligere eksempler:
jeg gik ind og tog min bpsse
du tog alkene og begyndte at koge dem han lagde sin bpsse рй slzeden og tog afsted
vi hentede kpdet og spiste det I ей kateketen og gik hen til ham de sA kvindeme og gik hen til dem
angut ornigpara ikiordlugulo angut omigpat ikiordlugulo angut ornigpa ikiordlugulo
angut ornigparput ikiordlugulo angut ornigparse ikiordlugulo angut omigpat ikiordlugulo
angutit ornigpavut ikiordlugitdlo angutit ornigpase ikiordlugitdlo angutit ornigpait ikiordlugitdlo
iserpunga autdlaisigalo tiguvdlugo agpat tiguvatit igalerdlugitdlo autdlaisine Kamutinut ilivdlugo autdlarpoK
пеке aivarput nerivdlugulo ajoKe takuvdlugo ornigparse arnat takulerpait ornigdlugitdlo
12
Ledsagemade af udsagnsord, der ender pa -ga/-ra.
I den positive ledsagemade bliver stammens ij til a, mens i bevares i den negative ledsagemade.
Eks.: palase OKarfigalugo anivoK igdlo mikigalugo pisiaringila
palase oKarfiginago anivoK igdlo mikiginago pisiara.
Laesestykke
uvdlajuvoK. nukagpiancat niviarsiarxatdlo igdlunit anivdlutik atuarfmgmut majuarput. atuarfik angivoK 20-nik ineKardlune 600-nigdlo atuartoKardlune.
manakut sujanerpoK merKatdlo matutigut iserput. ama ajoKe aggerpoK. iserdlune merKat oxarfigai: «atuasaugut, iia. atuagkase tigusavase.« atuagkatik tiguvdlugit atuartut tauva atualerput.
nukagpiarKat ilat atuangilaK. takulerdlugo ajoKip ornigpa. nukagpiancamut ima aperivoK: »sok atuangilatit?«nukagpiarKap akiva: »atuagkaka puiorpaka.« tauva ajoKip OKarfiga: »tuaviordlutit angerdlasautit atuagkatitdlo aivdlugit.« nukag-piaraK anivoK igdlortigdlo tikitdlugo iserfiga. anana igdlumipoK. тёгкапе takuv-dlugo apera: »sok angerdlarpit? atuarfingme soraerpise?« nukagpiarKavdle ananane akiva: »namik, sule soraingilagut, kisiane atuagkaka uvdlaK puiordlugit ai-vaka.« anana окагрок: »ajoKimut agdlagaKarpunga. agdlagkaka atuarfmgmut nagsasavatit.« nukagpiarKap erninaK atuagkane nanivai ananavdlo agdlagai nagsardlugit anivoK. atuarfmgmut majuarpoK.
Katangutiga Ane ilagalugo igdloKarfingme pisugtuarpunga. avKUsinikut inger-dlavdluta erninaK Pitap igdlua tikiparput. PitaK agdlagkerivingme nalagauvoK. merai sisamauput: niviarsiarKat pingasut nukagpiarardlo atauseK. nukagpiaraK uvdlume Kimugserdlune autdlarniarpoK. агГтек pingasunik KingmiarauteKar-рок. uvdlume Kingmiancat tatdlimat atusavai. KingmiarKane ornigdlugit tiguvai Kamutinutdlo pitugdlugit. autdlaisine Kamutinut pitugpa tauvalo autdlarpoK. Kingmiarai kussanartumik ingerdlaput nalagartik nalagdlugo. manakut PitaK ag-dlagkerivingmit KaKakut angerdlarpoK. portugkat mardluk nagsarpai. aperarput: »kikut portugkat tauko pisavait?« akivoK: л Ussa uvanga portugautika. uvdlume aulisagkanik pisiniarpunga. aulisagauteKarpise?« akivarput: «naluvarput, pujortulerarput sule tikingilaK.« PitaK tauva igdlumut iserpoK uvagutdle sigssa-mut aterpugut.
sigssame niviarsiarKat mardluk takuvavut. niviarsiarKat tauko Clip Paviavdlo panigait. Pavia Olilo pujortuleraKardlutigdlo aulisartuput. niviarsiarKanut inger-dlavugut aperalugitdlo: «pujortulerKase sule tikfngitdlat?« akfput: »ap, pujor-tulerKavut sule tikingitdlat.«
umiarssuit ama takuvavut. igpagssaK Danmarkimit tikiput. umiarssuit nalagat nalungilara. Ane OKarfigara: «pujortulerarput erninaK tikisangilaK. tauvalo umi-
13
arssuit nalag&t pulasavarput.« nalagat ujaraluarparput naninagule. umiarssuit kiv-fait aperavut: »nalagarse sumipa?« akfput: »naluvarput, (така palasfkunipoK. tassfing£inaK pujortuterKat mardluk aggerput. tassa pujortulerarput Olivdlo pu-jortulera. tuaviordluta umiarssuarnit pujortulerKanut ingerdlavugut.
Gloser
nukagpiaraK niviarsiaraK atuagkat, fl agdlagkat, fl tuaviorpoK тёгак nagsarpa Katangut pitugpa KingmiaraK pisugtuarpoK portugaK
dreng pige bog brev skynder sig bam medbringer det en spskende binder det til ngt hundehvalp spadserer, g&r tur en pakke
kussanartumik nalagaK -niarpoK aulisagaK agdlagkerivik pujortul£raK ujarpa -aluarpoK aulisartoK umiarssuaK i.m. umiarssuit (fl)
smukt herre, overordnet agter, har i sinde fisk posthus motorb&d
S0ger efter den forgives fisker skib skib med beseeming
Afkrydsnings0velse
atuaga
Pitap atuagat atdsangilai.
atuagkane
Kingmiararput
KingmiarKatik mikiput.
KingmiarKavut
pujortulerara pujortulerarse aitsat tikfput. pujortulencat
Kingmitik piniartup Kingmika pitugpai.
Kingmera
Kingmiara merKat KingmiarKatik atorpait.
Kingmiarara
xatangutait
Paviap Katanguta атак atuarfingmii anivoK.
KatAngutai
merara
merKat nalagtarput.
merKase
agdlagkat
agdlagkatit igpagssaK tigungiligit?
agdlaga
atuagkane
atuagkatik atuarfingme puiorsimavatit.
atuagkaka
nalagarput agdlagkeriviup nalagat uvdlaK napipara.
nalaga
14
nalagkatik pujortuleixane
umiarssuit nalagai takdngilarput. sanassup piniartup pujortulerKat atorpa. nalagat pujortulera
agdlagai
ajoKip agdlaga atuarpisigik? agdlagkavut
pujortulerKatit
pujortulerKat takungilarput. pujortul£rKaka
nalagarput
nalagkavut orm'savara.
nalagait
0velse 21.1.
meraKarpunga. atuartuput. jeg har bprn. de gfir i skole
тёгкака atuartuput. mine born g&r i skole
Omscet til satninger af typen: mine b0m.......
KingmiaraKarputit. mikivoK kussanardlunile
pujortuleraKarpugut. aitsat tikipoK.
piniartut meraKarput. aKago atuasangitdlat.
pujortuleraK nalagaKarpoK. palasikOnut pularpoK.
agdlagaKarpugut. manakut agdlagkerivingmiput.
KingmeKarputit. nalagtarput.
15
pujortuleraK кМакагрок. uvdlume sulfput.
mSrKat atuagaKarput. nerrivingmiput.
nalagaKarpunga. agsut pikorigpOK.
pujortulSraKarpuse. Ikerasangmut autdlarpoK.
atuagaKarpunga. atuarfingmfput.
meraKarpuse. niviarsiarauput.
0velse 21.2.
pujortuleraKarpugut. егптак ornfsavavut vi har motorb&de.
vi skal snart ned til dem. pujortulerxavut егтпак ornfsavavut. vi skal snart ned
til vore bftde.
Omsat til satninger af typen: vi skal ned til vore motorb&de paneKarpunga. napipigit?
anana agdlagaKarpoK. atuarfingmut nagsarpatit.
umiatsiaKarpugut. atusavisigik?
Kingmit nalagaKarput. nalagtarpat.
16
pujortuleraKarpugut. sanassup pisiarisava.
umiarssuit nalagaKarput. Nungme napfpara.
пгёгакагриШ. niviarsiarKap parissarpai.
agdlagkerivik nalagaicarpoK. oKarfigfsavat.
portugaKarpunga. nukagpiarKap pfsava
тёгак atuagaKarpoK. uvdlume puiorpai.
ikinguteKarpuse. naldngilavut.
niviarsiai Kat atuagaKarput. nukagpiarxat atorpait
portugakarpuse. sule tigungilavut
nukagpiaraK KingmiarauteKarpoK. manakut ornigpa
niviarsiarKat ikfnguteKarput. unugo pulasavait
pujortul£raKarputit. angutit igpagssaK suliarat
17
0velse 21.3.
angutit aggerput. Kimugserput. maendene kommer. de k0rer hundeslaede angutit Kimugserdlutik aggerput. maendene kommer pa hundeslzede
Sammenskriv til een saining:
uvdlaiK nerivutit. ama kavfisorputit.
atataKarpugut. ama ananaKarpugut.
kivfat pisugput. KaKamut majuarput.
ine nerriveKarpoK. ama igsiaveкагрок.
igavfingmipugut. nerivugut.
sinigfingmiputit. sinigputit.
igdloKarfik sanaveKarpoK. ama pisiniarfeKarpoK. ama atuarfeKarpoK.
Kingmit nalagtarput. ajungitdlat.
KingmiarauteKarpunga. ama KamuteKarpunga
umiatsiaKarpuse. ama iputeKarpuse
unuaK Kasuvunga. егптак fnarpunga.
igdlumit anivuse. pisiniarfingmut aterpuse.
18
0velse 21.4.
umiaKangilanga. ama KamuteKangilanga. jeg har ingen koneb&d. jeg har heller ikke en s!%de.
umiaKarnangalo KamuteKangilanga. Jeg har hverken konebftd eller slaede
Sammenskriv til een saining:
siru'ngilase. manakut Kasuvuse.
Pavia nunauteKangilaK. ama savauteKangilaK.
pissaKAngilanga. pisugdlunga angerdlarpunga.
atuangilagut. (narpugut.
panik uvdlaK makmgilaK. sule sinigpoK.
palasikunut pulangilase. sanassukunut pularpuse.
igfiauteKangilagut. ama puissip neKauteK^ngilagut.
aningaussauteKangilanga. igdlo pisianngilara.
kivfat nikufput. igdlumit anfput.
piniartut neringitdlat. uvdlaK autdlarput.
oKangilatit. anivutit.
19
0velse 21.5.
puisse takuvara. autdlaivara. jeg sft sselen. jeg sk0d den
puisse takuvdlugo autdlaivara. idet jeg sfi saslen, sk0d jeg den
Sammenskriv til een satning:
umiatsiarput ajorat. pisiarfngilat.
inuit pisiniarfingme napipaka. ornigpaka.
atatane ikiorpa. uvdlume Kamutai suliarai
aulisagkat pisiaravut. arnamut akilerpavut
kangerdlup sikua Kimugserfigat. Umanamut pi'put
igdlorput tikiparput. erninaK iserpugut nerivdlutalo
portugaK nagsarpat. Nungmut tikiputit
mSrKat sisorautit pisiarait. erninaK KaKamut nagsarpait.
palasip рапё paratit. palasikuniputit
Kingmivut atorpai. KimugsertarpoK.
aningaussautise puiorpase. kavfit pisiaiingilase
тёгкапе akivai. ima окагрок:
20
Ovelse 21.6.
autdlaisine nagsangilai. han havde ikke sine b0sser med.
KeKertamut autdlarpoK. han tog til 0en.
autdlaisine nagsamagit han tog til pen uden at
KeKertamut autdlarpoK. have sine bpsser med
Sammenskriv til een satning: atuagkaka puidngilaka. atuarfingmut majuarpunga.
nerissagssatik nungungilait. inarput
atatane oKarfigmgila. tilmerpoK
autdlaisitit nagsangilatit. autdlartangilatit
atuarfivut takungilase. autdlasangilase.
Kingmiarautine atungilai. KimugsertarpoK
nuk tikingilat. sikumut aterput
puisse autdlaingilara. angerdlalerpunga.
portugkat tigungilait. agdlagkerivingmit aniput
Kingmit mikigmgilase. atorpase
siko ajoringilat. Kimugserfigat
ikingutine napfngila. manakut ujarpa
21
LEKTION 22
Navneord, der ender pa -sex og -lex.
NSr der til et navneord af denne type tilf0jes en endelse, der begynder med en konsonant, forstzerkes s—>ts og 1-»tdl.
Afluengefald og flertal: Flertal
Ental
grundfald afhrengefald grundf. og afhrengefald
en s0 tasex en udstedsbestyrer niuvertoruseK tatsip tatsit
et ord oxausex
en arm talex en gr0nlamder kalalex tatdlip tatdlit
en hare ukalex
Med forholdsendelseme: p& S0en/gr0nlfenderen tatsime til S0en/gr0nlaenderen kalatdlime
fra S0en/gr0ntenderen
med spen/grpniaenderen
via S0en/gr0nlaenderen
22
Med personendelserne:
NB. Vi arbejder stadig med endelser, der begynder med r = vokalendelser. I oversigten over personendelserne er vokalendelserne maerket med +.
-ra + -ka
-t -tit
-a + -i +
-ne ne
-rput + -vut
-rse + -se
-at + -it +
-rtik + -tik
OKausera
OKautsit OKausia OKautsine
oKauserput oKauserse oKausiat oKausertik
OKautsfka talera tatdlika
OKautsisit tatdlit tatdlisit
OKause talia tale
OKautsine tatdline tatdline
oKautsivut talerput tatdlivut
OKautsise talerse tatdlise
OKause taliat tale
OKautsisik talertik tatdlisik
Tilhtengene -umavoK og -niarpoK.
-umavoK betyder: 0nske at..ville...
-umavoK, vv, 0nske, ville
la b u } +j + T
i + T
2 + T
3 + к + T
4 + к + T
Eksempler pa tilf0jelsen:
la. tiguva tigujumava han 0nsker at tage den
sanavoK sanajumavoK han pnsker at snedkerere
lb. nerivoK neriumavoK han vil spise
ilaga ilagiumava han onsker at fplges med ham
2. atorpa atorumava han 0nsker at l&ne det
3. sinigpoK sinigkumavoK han har lyst til at sove
4. ingipoK ingikumavoK han vil saette sig
23
-niarpoK betyder: agter at..bestraeber sig рй at... gSr p& jagt efter
-niarpoK» vv, agter at..
1 + T
2 + T
3 k—>ng + T
4 + T
Eksempler pa tilffljelsen:
nerivoK neriniarpoK han agter at spise
atorpa atomiarpa han forspger at komme til at l£ne det
sinigpoK siningniarpoK han lasgger sig til at sove
tiki'pa tikiniarpa han pr0ver at komme hen til det
Dyrenavne + -рок betyder fanger....
Hertil kan fpjes -niarpoK, og s& betyder det gSr p& jagt efter
miterpoK puissigpOK
tugtupoK
eKalugpoK aKigsserpoK natarnarpoK
fanger edderfugle fanger sael fanger rensdyr fanger laks fanger ryper
fanger helleflyndere
miterniarpoK puissingniarpoK tugtuniarpoK eKalungniarpoK aKigsserniarpoK natarnamiarpoK
= er pS. edderfuglejagt = er p& sselfangst — tager рй. rensdyijagt = er p&. laksefangst = er p^ rypejagt = fisker helleflyndere
Tilheengene -umavoK og -niarpoK anvendes ofte i ledsagem^de, hvor de f&r betydningen: for at...
Eksempler;
angerdlarpoK siningniardlune pisiniarfingmut aierpoK pisiniarumavdlune mitemiarumavdlutik autdlarpul ц]оке aggerpoK ikiorumavdlutit autdlaisine tigujumavdlugo majuarpoK
Anvendelse ved ytringsverber: autdlarumavdlune окагрок autdlarumanane окагрок atfitane oKarfigfi autdlarumavdlune atatane oKarftgS autdlarumanane mitemiamiardlutik OKarput miterniarniamatik OKarput
han gik hjem for at sove
han gik i butikken for at handle de tog afsted for at jage edderfugle kateketen kom for at hjeelpe dig han gik op for at hente sin bpsse.
han sagde, at han vilie rejse
han sagde, at han ikke vilie rejse
han fortalte sin far, at han vilie rejse
han fortalte sin far, at han ikke vilie rejse
de sagde. at de vilie p& edderfuglejagt de sagde, at de ikke vilie pa edderfuglejagt.
24
ikingutitik oKarfigait pisiniarniardlutik de fortalte deres venner, at de vilie handle,
ikingutitik oKarfigait pisiniamiarnatik de fortalte deres venner. at de ikke vilie handle.
Bemaerk, at det styrende udsagnsord b&de kan vare transitivt og intransitivt.
(окагрок og OKarfiga)
Laeg ogsft maerke til, at hovedudsagnsordets og ledsagemfidens (underforst^ede) subjekt er det samme, det vil sige, at ssetningerne er refleksive.
Hvis der er forskelligt subjekt i hoved- og bissetning, kan vi ikke ahvende ledsagemSde, men m& anvende en navnemSde (se lekt. 32, side 130).
'' ’ J
Lsesestykke
angutit mardluk avKusinerme napiput. aipa Kavdlun^juvoK aipMo kalaliuvoK. kalaleK aulisartuvoK pikorigsoK pujortulerKatdlo mardluk pigalugit. KavdlunaK nakorsauvoK. ukiut sisamat Kalatdlit nunamsimavoK. ama kal&tdlit OKause nalungilai. kalStdlip ikingutine OKarfiga: »aKago KeKertamut autdlamiarpunga ukalerniarumavdlunga. pujortulerara atusavara. ilaujumavit?« Kavdlunap akiva: »ilaujumagaluarpunga, kisidne (така naparsimavingme sulisaunga. Satut niu-vertorusiat uvdlaK Широк. igpagssaK tatdline napisimavS. erninaK niuvertorutsip talia suliarisavara.«
nakorsaK tauva naparsimavingmut aterpoK niuvertorutsip talia suliariumavdlugo. niuvertorutsip apera: »uvdlume angerdlasaunga?« nakorsaK akivoK*. »namik, naparsimavingme uningdsautit.« niuvertoruseK aperivoK: »uvdlut Kavsit uningasa-unga?« nakorsap akiva: «naluvara, ama aKago tatdlit misigss6savara.« aKaguane naparsimavingmut iserdlune nakorsap niuvertoruseK ornigpa talia misigssorumavdlugo. niuvertoruseK apera: »tatdlit капок ipa?« akivoK: »talera uvdlume ajungilaK.« niuvertorutsip talia misigssordlugo nakorsaK окагрок: »ilau-na, tatdlit agsut kussanarpoK. (така aKago angerdl&sautit. uvanga aulisartor-dlo ukalemiardluta autdlamiarpugut. igpagssaK окагрок ukalerniardlune autdlarumavdlune.« naparsimavingme inerdlune nakorsaK angerdlarpoK autdlaisine aiumavdlugit. tauva sigssamut aterpoK ikingutine orningniardlugo.
aulisartoK pujortulerKamipoK. ama тёгкапе ilagsi. nukagpiancat mardluk nivi-arsiarardlo atauseK merarai. manakut autdlarput erninardlo kangerdluk tikipat. aulisartoK окагрок: »кекег1ак takuvisiuk? tauna ukalemiarfigfsavarput.« kanger-dlup кекеПа tikinago tassdngainaK puisse takuvat. kalatdlip autdlaisine tiguv-dlugo puisse autdlaivfi. puisse ornigpat tiguvdlugulo. tauva KeKertamut inger-dl&put. tikitdlugo sigssamut tulagput. nukagpiarKat Katangutertik атак aperat: »ama ivdlit piniamiarpit?« niviarsiarKavdle akivai pujortulerKaminiardlune atuarumavdlune.
angutit manakut KeKertamiput. aulisartoK тёгкапе ilagalugit какатш maju-
25
агрок. nakorsaK autdlaisine nagsardlugo tatsinut ingerdlavoK. кекеПак taseicar-рок. tase mardlGput. &ipa angivoK aipale mikivdlune. Kalatdlit nunane tat sit ukiakut sikussarput. nakorsaK sumigdlunit takussaKangilaK, ukatdlinik aKigssi-nigdlunit. tass&ng£inardle tatsime tumit takuvai. tassa ukatdlit tumait. tumit atuardlugit K^Kamut тгуиагрок erninardlo ukatdlit mardluk takuvai. ukatdlit apGme igsidput. autdlaisine tiguvdlugo nakorsaK serKorpoK. aip£ autdlaiva aipale uniordlugo.
aulisartOK merailo какатк aterput. nakorsaK takuvdlugo kalatdlit omigpat. aulisartup ukatdlit tatdlimat pissarm nukagpiarKatdlo akigssit 24 pissaralugit.
Gloser
aipa dipfi den ene. .den anden Kavsit hvor mange
KavdlunaK dansker misigssorpa underspger det
kaUleK grpnlxnder капок ipa? h vordan har den det?
Kalatdlit nunat Grpnland tulagpoK Isegger til (land)
Kalatdlit nunane i Grpnland taseK -simavoK »har vmret«, se lekt. 28 so
oxauseK ord, sprog sikuvoK laegger til (med is)
ukaleK hare takussaK noget set
-aluarpoK egentlig gerne (men) takussaKarpoK ser noget
n&parsimavik sygehus tume spor
niuvertoruseK udstedsbestyrer tumit atuarpai fplger sporene
taleK arm serKorpoK skyder
napiva uningavoK braekker den ligger p& sygehus forbliver (p& et sted) pissara f&r som bytte
26
0velse 22.1.
nalagaratit. uvdlume sulingitdlat. det er dine overordnede. de arbejder ikke i dag.
nalagkatit uvdlume sulingitdlat. dine overordnede arbejder ikke i dag.
Sammenskriv til een satning:
aulisagautigavut. pujortulerkamiput.
nakorsap ikingutigai. aKago Kimugserniarput
ukaliuteKarpunga. igavfingmipoK
merararse. agsut pikorigpOK.
nukagpiarKap Kingmiararfi. agsut nalagpoK
niuvertoruserase. Danmarkimut autdl&s&put.
taserarput. ungasingilaK
ikingutigaka. nalagkamut pularniarput
кекегШ taseKarput. ukiukut sikussarput.
meraratit. pujortulerKamut aterput.
kalatdlit oKauseKarput. agsut kussanarput.
panigat. pisiniarfingme sulisaoK
27
0velse 22.2.
pujortulerarase. ornfsavavut. det er jeres motorb&de. vi skal ned til dem
pujortulerKase ornfsavavut. vi skal ned til jeres motorbSde
Sammenskriv til een satning:
nalagarfitit. erninaK ornfsavatit.
niuvertorutsip merarai. Anip parissarpai
inuit niuvertoruserat. aKago OKarfiginiarpat.
oKauseraka. tus£ngiligit?
niuvertoruserarput. n&parsfmavingme unfngavoK
pujortulerax nalagaKarpoK. agdlagfigfsavara.
nuna taseKarpoK. ukitikut pisugfigissarpavut.
atuagarase. puiusangilase.
taleKarpunga. nakorsap misigssorpfi
pdrtugaKarpuse. Nungmut nagsasavara.
kalatdlit pujortulerarait. ukiukut atortangilait
piniartut Kingmerait. кекейате takuvavut.
28
agdlagaKarpugut. piniartup Umanamut nagsarpai.
kalStdlit OKauseKarput. nalungilavut, ila?
sanassoK taleKarpoK. igpagssaK napivfi.
kivfarat. orningniarpiuk?
0velse 22.3.
oKarpugut: KeKertame agpanik nerivugut. OKarpugut KeKertame agpanik nerivdluta vi sagde: pa pen spiste vi nogle alke vi sagde, at vi havde spist nogle alke p£ pen
Samme nskriv til een satning: piniartut oKarput: Kimugserdluta angerdlamiarpugut
^oKimut OKarpunga: angerdlarniarpunga
nalagkamut OKarpugut: tintikut sulissarumangilagut
an^nartik oKarfigat: uvdlume filmerniangilagut
ikingutitit oKarfigatit: кйкатт pisugkumavunga
niuvertoruserput OKarfigarput: pisiniarfingmit soraerumavugut
palasimut agdlagputit: aussaro Narssamut autdlamiangilanga
29
agdlagfigase: »Disko«-mut ilauvdluta tikisaugut
atStaga OKarfigara: uvdlume Kimugsemi£ngilanga
arnamut окагрок: dnugo еттак inarniarpunga
oKarpuse: agpanik neriniarpugut
тёгкапе OKarfigai: aKago mitemiarniangilanga
0velse 22.4.
atata окагрок: pujortulerara atortarpara. atata окагрок pujortulerKane atortardlugo far sagde: jeg plejer at bruge min motorbfid far sagde, at han plejede at bruge sin motorbad
Sammenskriv til een satning: OKarpunga: ikingutiga ikiorumavara
piniartut OKarput: Kingmivut pitungniangilavut
ikingutine OKarfigai: umiarssuit kivfait nalungildka
oKarfigaka: Kingmfka igpagssaK atfaigiteka.
ananarput oKarfigarse: igsiavitit atomiarpavut
piniartOK akiv& KingmeK 50 koruninik akilerumavara
30
angutit OKarput: umiatsiauterput suliarmgilarput
niuvertorutsimut oKarputit: portugkat puiusangilara
oKarpuse: panivut orningniarpavut
nakorsaK OKarfigarput: tatdlivut napivavut
arnat agdlagfigatit: puissit neKautise nagsarniarpaka
oKarpugut: iputivut tigusavavut
31
LEKTION 23
Med personendelserne:
De endelser, der ikke bevirker forsteerkning, er mserkede med +.
Ord, der ender pa -1ак ©g -iak.
Disse ord fAr ved iilfojelse af konsonantisk endelse en forstaerkmng af -iaK og -iak ti? -1SS8-
ЕЪ.. tingmiaK tingmfssat
(tingmiaK udtales med en йПе j-lyd [tim mi,aKj. Det er den j-lyd, der ved forstaerknmgen blivet til -ss)
Afhssngdald og flertal: Flertal
Ental
grundfald afhamgefald grundf. og afh. fald
en fug! tingmiaK tingmissap tingmfssat
et isfjaid iluliaK
et billede assiiiaK
en stok ajaupiaK
smeriak
sinerissap
en kyst
et s0m
kikiak
med forholdsendelseme:
pA
fra
med
via
isfjaildet/kysten isflmldet/kysten isfjeeldet/kystei* isfjeeldet/kysten isfjeeldet/kysten
ilulfssame
sinerissame
-ra + -ka
-t -tit
-a + -i +
-ne -ne
-rput + -vut
-rse + -se
-at + -it +
-rtik + -tik
ajaupiara ajaupissat ajaupia ajaupfssane ajaupiarput ajaupiarse ajaupiat ajaupiartik
ajaupissaka aj&upissatit aj&upiai ajAupfssane ajaupissavut ajaupissase ajaupiait ajaupissatik
sineriaga? sineiissat sineria sinerissane sineriagput sineriagse sineriat sineriagtik
sinerissaka sinerissatit sineriai sinerissane sinerissavut sinerissase sineriait sinerissatik
I. ©g 2. person som ©bjekt for transitive udsagnsord
Hidtil har vi arbejdet med 3. person som objekt for de transitive udsagnsord.
takuvara takuvaka jeg sA ham/dem
takuvat takuvatit du sA ham/dem
takuva takuvai han sa ham/dem
NAr udsagnsord, der har 3. person som grundled (han/de), skal have I. og 2. person som genstandsled (mig/os og dig/jer), gar vi ud fra formerne:
takuva — han ser det
takuvat = de ser det
Dertil tilfpjer vi de personendelser, vi kender fra de intransitive former: (nalagpunga) (nalagputit) (nalagpugut) (nalagpuse)
fransitiver han Lyder mig han lyder dig han lyder os han lyder jer
nalagpa nalagpa nga nalagpa tit nalagpa tigut nalagpa se
nalagpat nalagpa'nga nalagpa''tit nalagpa tigut nalagpA se
1. person flertal (os) tilfojer som objekt udover det kendte -gut yderligere et meerke lor 1. person -ti og endelsen bliver -tigut. (Dette -ti (i-,) er det samme som vi har i ledsagemades -ta).
NAr 3. person flertal anvendes som grundled, smelter t sammen med den efterfplgende konsonant og bevirker en fordobling af denne. Det sker dog ikke, nAr endelsen er -se og -tigut.
Eks.: nalagpat 4- -nga (t + ng = 'ng) = nalagpanga
men nalagpat + -se = nalagpase.
33
32
3
-nga
-tit
-ta
-se
= jeg/mig = du/dig = vi/os
= I/jer
Eks.:
Ledsagemade (fortsat)
1. og 2. person som objekt
1. pers ent
2. pers ent
1. pers flert
2. pers flert
Som vist i lektion 21 anvendes i 1. og 2. person de samme endelser i ledsagemade, hvad enten de star som subjekt (intransitiv ledsagemade) eller objekt (transitiv ledsagemade)
.. .nalagdlunga ( * intr" idetj£g ad,ydei
I 2. trans: idet x adlyder mig
Heroverfor har vi 3. og 4. person:
.. .nalagdlugo kun: idet x adlyder ham (trans)
.. .nalagdlune kun: idet han adlyder (intrans)
Endelseme for intransitiv ledsagemade retter sig efter det overordnede udsagnsords grundled.
Eks.:
agdlagdlungalo atuarpunga anivdlutitdlo aterputit inardlutalo sinigpugut ingitdlusilo nerivuse
Transitiv ledsagemade udtrykker kun objektet, subjektet mfi ses af sammenhsengen (jvfr ogs& lektion 21, s. 00)
Eks.:
aggerputit du
ikiomiardlunga aggerpoK han kom og ville hjaelpe mig
— aggerpuse I —
aggerput de
aggerpunga jeg
ikiorniardlutit aggerpoK han kom og ville hjselpe dig
— aggerpugut vi
aggerput de
aggerputit du
ikiorniardluta aggerpoK han kom og ville hjaelpe os
— aggerpuse I —
aggerput de
34
ikiorniardluse
aggerpunga jeg
aggerpoK han
aggerpugut vi
aggerput de
kom og ville hjaelpe jer.
Om anvendelsen:
Man m& skelne mellem anvendelsen ved intransitive og transitive verber.
Eks.:
iserKuva (iserpoK + T)
sinerKuva (sinigpoK + T)
nererKUvfi (nerivoK + T)
han sagde, at hun skulle gS ind han sagde, at hun skulle sove hun sagde, at han skulle spise
Ved transitiver:
Anvendelsen ved transitiver kan volde problemer og vil blive udfprligere behandlet i bind III. Af hensyn til forst^else af leesestykke og pvelser skal her gives et par eksempler:
agpa neriv a
agpa nererKuva
han spiste alken
han befalede alken spist
(agpa objekt for neriva) (agpa objekt for -rKuva) (= at x skulle spise alken)
Ved tilfpjelsen af -rKuva bevares objektet, men hovedudsagnsordet f&r passiv betydning: »at alken skulle spises.«
Men: Ole nererKuva han befalede Ole at spise
idet tilhaenget her er anvendt p& det intransitive nerivoK (i modssetning til foreg&ende eksempels transitive neriva)
Anvendt alene
I. nerissarfingmut iserKuvatit han bad dig g& ind i spisestuen
2. paniga Nungmut autdlarKuvara jeg tilled min datter at rejse til GodthAb
3. pisiniarfingmut aterKuvanga de bad mig g& ned i butikken
35
Anvendt med andre verber
Hvor man laegger vcegt pa tilladelsens/befalingens formidling, anvendes et ytringsverbum i forbindelse med ledsagem&de af tilhaenget:
1. oKarfigatit nerissarfingmut iserKuvdlutit
han sagde til dig, at du kunne gh ind i spisestuen
2. paniga agdlagfig&ra Nungmut autdlarKuvdlugo
jeg skrev til min datter, at hun m&tte rejse til Godth&b
3. Kinuviganga pisiniarfingmut aterKuvdlunga
de bad mig om jeg vilie ga ned til butikken
Ledsagemade anvendes i fplgende betydninger:
I. positiv: »for at«
2. negativ: »for ikke at«
Eks.:
1. anana sinigtarfingmit anivoK тёгкапе sinilerKuvdlugo
moderen gik ud fra sovevserelset for at hendes bam kunne falde i spvn
2. pujortautine parissarpa aserorKunagd
han passer pS. sin pibe for at den ikke skal ga i stykker
Laesestykke
Uulissat Kalatdlit nunane igdloKarfit ilagat. Kale Malialo Hulissane najugaKarput. ama uvanga Ilulissane najugaKarpunga. Pitamik ateKarpunga. Kale Malialo iki-ngutigaka. igpagssaK undkut ornigpanga pulamiardlunga. takuvdlugit tikitdluar-Kuv&ka OKarfigalugitdlo atissait nivmgarKuvdlugit. tauva nerissarfingmut iser-Kuvika ingerKuvdlugitdlo. kivfara Ane nerissarfingme atuardlune igsiavoK. amau-vok pikorigsoK. Ane Kinuvigara kavfiliorKuvdlugo. kavfe erninaK inerpoK Anilo iserpoK kavfe nagsardlugo. nerrivingmut iliva kavfisorKuvdlutalo.
kavfisortitdluta aulisartut Ole Hansilo iserput. tingmissat mardluk nagsarpait. Anip igavfingme nerrivingmut ilerKuvai atissaitdlo kikissamut nivmgarKuvdlugit. Anip aulisartut oKarfigai: »Pitap nererKuvdlusilo kavfisorKuvase.« Olivdle akiva: «nerinata kavfisorumavugut.« ingerKuvdlugitdlo aperaka: «tingmissat tauko sume pissaraisigik?« akivdlunga Ole oKalugtualerpoK:» uvdlaK pujortulerKamik miter-niardluta puissiniardlutalo autdlarniarpugut. tauva sanassup Pelip aterfig&igut aperalutalo ilagiumavdluta. ilaorKuvarput kisiane autdlaisine nagsdngilai tau-valo KinuvigBtigut uningarKuvdluta sdnavingmut aiumavdlugit. erninardle autdlaisine nagsardlugit uterfigatigut tauvalo autdlarpugut.
sineriak atuardlugo ingerdlavugut. ingerdlavdluta ilulissanik tingmissanigdlo taku-
36
ssaicartarpugut. ilulissat ilat tikinago Hansip puisse takulerpa. autdlaisiga tigu-vara, kisiane Hansip serKoncungilanga oKardlunilo aitsat puisse tikitdlugo autdlaer-Kuvdlugo. tauva tikilerdlugo Hansip sencorKuv^tigut kisiane uniorparput. uv-dloK tauna puissingilagut, kisiane tingmissanik pissaKarpugut.«
Gloser
iluliaK isfjseld kavfisortitdluta mens vi drak kaffe
Uulissat Jakobshavn tingmiaK fugl
njyugaKarpoK bor atissaK klaedningsstykke, tpj
kikiak S0m uterpoK vender tilbage, vender om
tikitdluarKuvfi byder velkommen sineriak kyst
nivfngarpa hcenger det op maligpci f01ger efter ham
Kinuviga beder ham om noget
0velse 23.1.
nukagpiarKap ujarpase. sigssamut aterpoK. drengen ledte efter jer. han gik ned til stranden
ujardluse nukagpiaraK sigssamut aterpoK. drengen gik ned til stranden og ledte efter jer
Sammenskriv til een stetning:
merKat avKusinerme n&pipavut. ornigpavut.
sanassup OKarfigatigut. ikiorumavatigut.
ajoKit nalagtarpait. atuartut atuartarput.
autdlaisiga tiguniarpara. angerdlarpunga.
KaerKuniarpase. iserfigase.
37
palasit akivanga. ima OKarput:
sanassoK napfpara. sanavingmut ilagara.
ilagiumavSse. ikfngutit Nungmut autdlamiarput.
amap maligpanga. ilagiumavanga.
niviarsiaraK iserpoK. merKavut p^nsavai.
agdlagfigatit. KaerKuvatit.
ikfngutit pularniarpatigut. igdlorput tikfpat.
0velse 23.2.
takdngil^se. sanassup oxarfigingilase. han s& jer ikke. T0mreren
takunase sanassup oKarfigingi&se
sagde det ikke til jer da han ikke s& jer, sagde tpmreren det ikke til jer.
Sammenskriv til een sietning:
malingilatigut. Ikerasangmut autdlarput
piniartut кекепак tikingilat. tassangainax puisse takuvfit
atatap oxarfigingilanga. uvdlaK autdlarpoK
uj&ngilase. ama naningilase.
38
takungilatit. pisiniarfingmut iserput.
ukiukut umiatsiartik atort&ngil&t. Kimugserdlutik autdlartarput
nalagkap nalungilatigut. pularpatigut
niuvertorutsip agdlagfigingilatit. KaerKuvatit
nalagkatik nalungilait. Kingmit autdlarput.
piniartut ornigpanga. kisiane ikidngilanga.
ikiungilSse. atuarfingmit aniput.
arnap тёгкапе paringilai. unukut anissarpoK.
0velse 23.3.
ajoKip OKarfiganga: angerdlasautit. kateketen sagde til mig: du skal g£i hjem
ajoKip OKarfiganga angerdlarKuvdlunga. kateketen sagde til mig, at jeg skulle ga hjem
Sammenskriv til een stetning:
arnat OKarfiganga: angntinut kavfiliijsautit
nalagkap OKarfigai: erninaK soraisause
oKarfigatigut: palasikdnut isisause
39
ikingutitik OKarfigait: »Disko«-mut ilausause
atatap OKarfiganga: pisiniarfingmut atfsautit
agdlagfigatit: Ikerasangmut Kimugsisautit
piniartut OKarfigase: nungme mitemiasause
amap OKarfig^tigut: igavfingme nerisause
niuvertorutsip agdlagfigatit: Narssamut autdlasautit
merartik OKarfigat: nerissarfingme smisautit
nakorsap OKarfigase: n&parsimavingme uning&sause
kivfane OKarfiga: tiliusautit
0velse 23.4.
OKarfiganga: manakut uvf^s^ngilatit han sagde til mig: du skal ikke bade nu
OKarfiganga manakut uvfarKunanga han sagde til mig, at jeg ikke skulle bade nu
Sammenskriv til een sietning:
kivfaK OKarfigat: aKago sulisangilatit
agdlagfigatigut: palasimut pulasangilase
40
ananap panine OKarfiga: unukut aniss&sangilatit
ajokip agdlagfiganga: ukiaK mana angerdlasangilatit
mencatik OKarfigait: KaKamut maju&s&ngilase
agdlagfigase: aussaro Narssamut autdlasangilase
nakorsap oKarfigfitit: sule makisangilatit
ajoKip atuartut OKarfigai: atuarfingme sinigtasangilase
arnat OKarfigase; sigssamut atisangilase
piniartut OKarfiganga: sikukut Kimugsis^ngilatit
angutit oKarfigatit: sikume pisusAngilatit
ananap atatavdlo oKarfigatigut: filmisangilase
41
LEKTION 24
En rsekke ord, der har konsonantforstterkning ved tilfpjelse af konsonantiske endelser:
Afheengefald og flertal: Flertal
Ental
grundfald afheengefald grundf. og afhaengefald
et skind атек £mip &mit
en isbjprn папок
et hav imaK
et ansigt кшак
en fangstblaere avataK avdtap avdtat
en kajak ка]ак Kainap Kainat
Med forholdsendeLserne:
pa havet/kajakken imame Kainame
til havet/kajakken
fra havet/kajakken
med havet/kajakken
via havet/kajakken
Med personendelserne:
Endelser, der begynder med -r, regner vi til vokalendelseme (der ikke bevirker forstterkning af stammens konsonant). I oversigten er vokalendelseme market med +.
42
-ra + -t -a + -ne -ka -tit -1 + -ne
-rput+ -vut
-rse + -se
-at + -It +
-rtik + -tik
amera amika Kajara Kainaka
amit Amisit Kainat Kainatit
amia ame Raja KEyai
amine &mine Kainane Kainane
amerput &mivut KEgarput K&navut
amerse dmise Kajarse Kainase
amiat ame Kajat K^jait
amertik amitik Kajartik K&natik
1. og 2. person som objekt for transitive udsagnsord (fortsat)
Grundleddet 1 1. person:
Ental: jeg ser dig taku va vkit jeg ser jer taku va yse
Flertal: Grundleddet i 2. vi ser dig taku va vtigit vi ser jer taku va yse person:
Ental: du ser mig taku va rma du ser os taku va vtigut
Flertal: I ser mig taku va vsinga I ser os taku va vtigut
Eksempler i forbindeise med ledsagemade:
ikiorparma du
ornigdlungalo ikiorp^nga ikiorpavsinga han I kom hen og hjalp mig
ikiorpanga de
ikiorpavkit jeg
ornigdlutitdlo ikiorpatit ikiorpavtigit han vi kom hen og hjalp dig
ikiorpatit de
ikiorpavtigut du
ornigdlutalo ikiorpatigut ikiorpavtigut han I kom hen og hjalp os
ikiorpatigut de
ikiorpavse jeg
ornigdlusilo ikiorpSse ikiorpavse han vi kom hen og hjalp jer
ikiorpase de
43
Tilhaenget -tipa (-sipa) 1. tillader, f&r til at... 2. tror, at..
tipa, vv
1 + T
2 + T
3 + T
4 + T
pSritipa isertipa sinigtipa ingitipa
anisipa soraersipa
tikisfpa
Formen -sipa forekommer kun ved de stammer, der har i, som sidste vokal.
Eksempler pa anvendelsen: niuvertorutsip kivfat soraersipai
piniartut Kingmitik nerisfpait
Efter -uvok: synes, tror angut palasiutfpara puissit mardlfitipavut
udstedsbestyreren fik kivfakkeme til at holde op (= fyrede dem)
fangerne lod deres hunde spise (— fod-rede)
jeg tror, manden er prsest
vi troede, at der var to sseler
Anvendt 1 ledsagemade far tilhfenget f01gende betydninger:
1. positiv ledsagemade: mens
2. negativ ledsagemade: inden, fpr
Eks.:
la. niuvertoruseK naparsimatitdlugo nakorsap ikiortarpa mens udstedsbestyreren var syg, hjalp leegen ham lb. niuvertoruseK naparsimatitdlune agsut atuartarpoK.
mens udstedsbestyreren var syg, laeste han meget
2a. piniartut autdlartinagit ormsavatit
du skal ga hen til fangerne, inden de rejser
2b. piniartut autdlartinatik kavfisorput inden de tog afsted, drak fangerne kaffe.
a-sastningeme betyder ordret: idet han lod ham vzere syg etc., b-seetningerne: idet han lod sig selv vsere syg etc., dvs. ham og sig selv er objekt. Man kan altsS anvende 4. persons -ne og -tik transitivt, men kun i de tilfaelde, hvor der er tale om refleksive konstruktioner.
Eksempler med -rKuva:
transitivt Ane Kinuvig^ Ole ikiorxuvdlugo han bad Ane hjaelpe Ole
refleksivt Ane Kinuviga ikiorKuvdlune han bad Ane om at hjeelpe
sig selv
44
Laesestykke
Kainat mardluk (mame puisse takuvat. arKartinago autdlainiarp^t. tauva mardlOv-dlutik autdlaivat. tarsitinago angerdlamiarput. puisse kaligdlugo angerdlartitdlu-tik takussaKaleiput. aipa aperivoK: »inga sunauna?« £ipa akivoK: »uvanga sikOtf-para.« tauva aipa окагрок: »uvanga siktitfnago nanutfpara. ornigdlugo misigssu-savara. tauva ivdlit puisse kaligdlugo malisavarma. ikiusavarma. nanoK-una.« na-nordlo ornigdlugo autdlarpoK. tikilerdlugo takulerpa nanup kina, ama nanup ка-jaK takulerdlugo fmamut агкапвагрок, kisiane arKartinago piniartup autdlaissar-рй kisalo pissaralugo. dipane KaerKuvdlugo suaorpS: »tuaviordlutit omisavarma. папок kivisinago ikidsavarma. pilangniardlugo nunamut kalisavarput.« tauva puisse nanordlo kalilerpait. kiverKunagit avatatik atorpait kaligdlutigdlo erninaK sigssamut piput. папок puissilo sigssame pilagpait.
tauva pujortulSrKap tikilerpai. nalaga окагрок: »nanup amia agsut kussanarpoK ama пека agsut mamasaoK. uvagut uvdlumikut aulisardluta inerdluta anger-dlalerpugut. ilagisavavse.« tauva piniartup dipa pujortulSncamut ikivoK nalagalo Jense omigdlugo. Jensip OKarfiga: «Kdinase, neKautise amiutisilo pujortulerKa-mut iklsavase, tauva Ikerasangmut ingerdlatisavavse, ama manakut ikiorumavav-se.« piniartut Kainatik ikivait tauvalo pujortulSraK Ikerasangmut autdlarpoK. ingerdlavdlutik Jensip piniartup aipa OKarfiga: »Ikerasangme neKinik ikiusavavse ama neKinik pisitisavavsinga. erninaK kavfisusaugut, tauva ilagisavavtigut.« Ikerasak tikitinago nakorsap pujortulSr^ takuvat. ingerdlatitdlugit pujortulSiKap omigpai nakorsavdlo piniartup aipa OKarfiga: »nanup amiutit pisiariumavara«. piniartup akiva: «manakut pisiarinago Ikerasangme pisiarisavat.« nakorsaK aperi-vok: «капок akilfsavavkit?« piniartup akiva: «manakut akilemanga Ikerasangme akilisavarma. 3000 koruninik akilisavarma.«
Ikerasangmut tulagput inuitdlo ilait aterput takuniardlugit. ama piniartut nuliait aterput mBrKatik iiagalugit. merKatik takuvdlugit piniartup aipa окагрок: »neKit nagsardlugit maju&sause, ama amit suliaralugit ikiusavavsinga«. pania akivoK: »ama Kingmit nerisitdlugit ikiusavavtigit.«
aKaguane nakorsaK tikitdlune aggerpoK piniartOK oKarfigalugo: «manakut nanup amia akilerniarpara.« piniartuvdle akiva: «inerdhigo suliarisavarput. inertinago akilfsangilavtigut.« tauvalo nakorsaK anivoK.
Gloser
KajaK kajak tarsivOK bliver mprkt
imaK hav kaligpa bugserer det
агкагрок dykker (nga det derhenne
45
папок isbjpm avatax fangstblaere
папок-ипа det er en bjprn pilagpa flasnser det
kinax ansigt ikivox gar ombord
Kaerxuva inviterer ham amex skind
suaorpa r&ber til ham pisivox far noget, kpber noget
kivivoK synker nulia kone, hustru
0velse 24.1.
igavfingmiput. arnat kavfiliorput.
igavfingmititdlutik arnat kavfiliorput.
angutit piniarput. arnat puis sit ame suliarait.
angutit piniartitdlugit arnat puissit ашё suliarait.
kvinderne er i kokkenet.
de laver kaffe
mens de er i kpkkenet, laver de kaffe
masndene er pa fangst, kvinder tilbereder sselskind
mens maendene er pa fangst, tilbereder kvinderne saelskind.
Sammenskrlv til een stetning:
aussax feriaKarpugut. pujortulerxamik autdlartarpugut
aidgsserniarputit. ama ukatdlinik pissaxarputit
angutit xexertamiput. ukalerniardlutigdlo aKigsserniarput
mera sinigpox. атак inime titordlunilo atuarpox
kangerdluit mitexarput. agsut pissaxartarpuse
ananaga naparsimavox. uvanga igassarpunga
46
ukiuvoK. piniartut Kimugserdlutik piniartarput
atuarfingmit angerdlarpoK. avKUsinerme ikingutine napfpa
igpagssaK palasfkumpunga. nerinanga kavfisorpunga
Ikerasangmut ingerdlavuse. kangerdlungme K&nat pingasut takuvase
sanassut sigssame sulfput. sanavingmut majuasautit
KeKertamit angerdlarpugut. mitit tatdlimat autdlaivavut
0velse 24.2.
angerdlangilanga. ama palasfkdnut pularpunga. jeg gik ikke hjem. jeg bespgte ogs& praesten.
angerdlartfnanga ama palasfkianut pularpunga jeg bespgte prassten. fpr jeg gik hjem.
inimut isfngitdlat. atissait nivfngarKuvaka. de gik ikke ind. jeg bad dem hajnge deres tpj op.
inimut iserti'nagit atissait nivfngarKuvaka. Jeg bad dem heenge deres t0j op, inden de gik ind.
Sammenskriv til een satning:
kavfilidngilaK. fabrikime suliniardlune aterpoK
tarsfngilaK. K&Kamit angerdlasause
sinilingilanga. sinigfingme atuartarpunga
47
pujortuleraK autdlangilaK. nalaga Kinuvigarput ilaujumavdluta
sor&ingilatit. niuvertoruseK Kinuvigat akilerKuvdlutit
Kasulingitdlat. nukagpiarKat fnarput
ikmgutivut autdiangitdlat. kavfisorKuvaka
angerdlangilagut. sigssame puissit pilagpavut
kangerdluk sikungilaK. nuna Kimngserfigat
puisse arx&ngilaK. autdlaivat
mSrai inangitdlat. amap uvfarKUvai
indngilase. atuagkase nerrivingmut ilisavase
0velse 24.3.
OKarfiganga akilerumavdlunga OKarfiganga: akilerumavavtigit
OKarfiganga pularKuvdlutik
OKarfiganga: pulasavavtigut
de sagde, at de vilie betale mig de sagde: vi vil betale dig.
de sagde, at jeg skulle bespge dem de sagde: du skal bes0ge os
Omscet til direkte tale:
sanassut Kmuvigatigut sanavingme umiatsianik ikiorKuvdlutik
OKarput akivdluse erninaK agdlagfigiumavdluse
48
niviarsiarKap OKarfiganga Umanamut ilagiumavdlunga
angutip OKarfigatigut kangerdlungme utarkiumavdluta
merKat Kinuvigase atissanik tunerKUvdlutik
niviarsiarKap OKarfiganga ilagerKuvdlune
angutip OKarfigatigut fabrikime ikiorKuvdlune
OKarfigatit autdlartfnatik sigssame utarkiumavdlutit
0velse 24.4.
OKarfiganga misigssomiamanga han sagde, at han ikke vilie unders0ge mig
OKarfiganga: misigssomidngilavkit han sagde: jeg vil ikke underspge dig
OKarfiganga ikioreunane han sagde, at jeg ikke skulle hjaelpe ham
OKarfiganga: ikiusAngilarma han sagde: du skal ikke hjaelpe mig
Omsat til direkte tale:
ikfngutip agdlagfigatit erninaK akilerKunane
sanassup oKarfigise filmertarfingmut ilagiumanase
Kavdlunat oKarfiganga igpagssaK filmertarfingme takunanga
49
piniartut OKarput sigssame utandumanata
ajoKip oKarfigase atuarfingme omereunane
amat OKarfiganga avKUsinerme malerKUnatik
merKat akivatigut nerissagssanik tunerKunatik
niuvertorutsip oKarfigatit aussaro Narssame napikumanatit
0velse 24.5.
mfcraKarpunga. atuartuput. jeg har bpm. de g&r i skole
тёгкака atuartuput. mine bpm g&r i skole.
Sammenskriv til een satning:
KajaKarputit. mikivoK kussanardlunile
piniartOK avataKarpoK. nagsarumavdlugo tiguva
kmaKarpugut. agsut kussanarput
piniartut KajaKarput. parissarpait
umiarssuit nalagaKarput. isertitdlugo ingerxuvarse
taleKarpunga. какате sisorartitdluta napivara
mSraKarputit. fnartitdlugit sinerKusavatit
50
portugaKarpuse. Nungmut nagsarumavara
aulisartut pujortuleraKarput. autdlartfnatik misigssorpat
KatanguteKarpunga- pulasavatit
nuna папокагрок. piniartut ukidkut pissarissarpait
kangerdluit iluliaKarput. ingerdlatitdluta takuvavut
angut кшакагрок. nalungiliuk?
paneKarpugut. naparsimatitdlune naparsfmavingme unfngavoK
avataxarpuse. puissit kiverKunagit atdsavase
atuartoK atuagaxarpoK. parissarpai
0velse 24.6.
sunautfpiuk? hvad tror du, det er?
pujortulSrautfpara jeg tror, at det er en motorbSd.
Besvar spfirgsmalene:
nanutmgiliuk?
sunautfpiuk?
Kingmfka Kavsiutipigit?
palasiutfpiuk?
namik,
(kikiak)
(8) ~
namik, (sanassoK)
51
kikfitipisigik?
tingmfssat akigssiutingilisigik?
kikuti’pigit?
inuit Kavsiutipisigik?
sikfitfpisiuk?
sunautipisigik?
(niuvertoruseK)
ap__________,
(kivfaK)
(4)
n£mik (puisse)
(aulisagaK)
52
LEKTION 25
Repetition
B0jningsm0nster for udsagnsordets fremsaetteformer:
intrans transitiv
grundled genstandsled, ental genstandsied, flertal
mig dig ham, den os jer dem
jeg du han vi I de akivunga akivutit akivoK akivugut akivuse akiput akivarma akivunga akivavsinga akivanga akivavkit akivfitit akivavtigit akivatit akivara akivat akiva akivarput akivarse akiv&t akivavtigut akivfitigut akivavtigut akivfitigut akivavse akivase akivavse akivdse akiv6ka akivatit akivai akivavut akivase akivait
Ledsagemade:
er en uselvstaendig udsagnsform, der kan erstatte alle andre udsagnsformer.
Den anvendes bl. a. som erstatningsform for det ene finite verbum, hvor vi i dansk har to finite former:
eks.: Han laser og skriver = atuardlunilo agdlagpoK
Ledsagemades udsagnsmserker er:
i positiv -dlu- i negativ -na-
Disse udsagnsmarker sattes til udsagnsordenes stammer, der i fplgende tilfaelde
underg&r en forandring:
a. ved tilfpjelse af -dlu-
vokalstammerne indskyder et v: neriydlu-, aniydlu-
t-siammernes t udl0ses tikitdlu-, nikuitdlu-
b. ved tilfpjelse af -na-:
k-stammernes к nasaleres til ng: siningna-, pisungna-
Udsagnsord, der er dannet ved tilfpjelse af -ga eller -ra, har oprindeligt haft -giva
og -riva. Stammens i er i2, og det giver sig udslag i fplgende vokalvekslen: positiv ledsagemade har vokalen a: paralugo, pigalugo
negativ ledsagemade har vokalen i: parinago, piginago
53
-nga -tit
-ne -go (-ne)
-ta -se
-tik -git (-tik)
Til stammen + udsagnsmaerket fpjes ledsagemMes endelser, som er: intransitiv transitiv
1. person
2. person
3. person
4. person
1. person
2. person
3. person
4. person
Bemeerk, at der i 1. og 2. person er sammenfald mellem de transitive og den intransitive former.
Endelserne i de intransitive former skal rette sig efter det overordnede udsagnsords grundled. Ved refleksive konstruktioner i 3. person anvendes erstatningsformeme i 4. person.
Transitive former: ledsagem^de er som nasvnt uselvsteendig og kan ikke angive grundleddet, men udelukkende genstandsleddet:
takuvdlunga = idet (du, han, hun, den, det, I, de) sS. mig
takuvdlugo = idet (jeg, du, han, hun, den, det, vi, I, de) sS. det
Saerlige anvendelser af ledsagemaden:
Iforbindelse med -umavoK, -niarpoK: for at (man selv skal..)
igavfingmut iserpoK kavfiliorumavdlune hun gik ud i kokkenet for at lave kaffe
palase orningniardlugo anivoK
I forbindelse med -rKuvd: for at/for ikke тегак sinilerKuvdlugo anivoK aserorKunagit pujortautit parai
I forbindels.e med -tipa: mens/inden sila ajortitdlugo autdlangitdlat anisinagit oKarfigaka
Iforbindelse med ytringsverber: uvfarniardlune окагрок ukiukut Kimugsertardlutit oKarputit
han gik ud for at g& hen til prasten
at (andre skal...)
hun gik ud for at barnet kunne sove han passer pa piberne, for at de
ikke skal g& i stykker
mens vejret var dArligt, rejste de ikke jeg sagde det til dem, inden de gik
han sagde, at han vilie bade
du sagde, at du plejede at kpre
pa steede om vinteren
54
Tilhseng:
-umavoK, -niarpoK stk. 22
-rKuva stk. 23
-tipa stk. 24
Navneord, der har forstaerkning af stainmens sidste konsonanl
Disse navneord falder i 17 undergrupper, hvoraf de vigtigste (de mest produktive) skal anfpres her. For en mere detaljeret behandling henvises til Chr. Rasmussen: Grpnlandsk sprogkere, § 7.
1. *) 2. -gaK —>-gkat -гак —>-rKat nalagaK тегак nalagkat mSrKat
3. -1ек -»-tdllt taleK tatdlit
4. -seK —> -tsit taseK tatsit
5. -iaK -> -issat iluliaK ilulissat
6. diverse атек amit
папок nanut
KajaK K&nat
imaK imat
*) Til denne gruppe kunne man henregne en raekke ord p& -vaK, som i nogle
dialekter kan skrives -gaK.
Eks.: ravn tuluvaK/tulugaK
hvidfisk KilaluvaK/KilalugaK
fjordtorsk uvaK/ugaK
tuluvkat/tulugkat
Kilaluvkat/Kilalugkat uvkat/ugkat
Forstserkningen forekommer ved tilfpjelse af en konsonantisk endelse.
1. flertal og afhsengefald: merKat, тёгкар.
2. ved forholdsendelseme ilulissame, ilulfssamut, ilulissamit, ilulfssamik, ilulfssakut
3. ved tllfpjelse af personendelserne (endelser med r henregnes til vokalendelser)
1. pers kinara ktnaka
2. pers kinat kinatit
3. pers kina kinai
4. pers kinane kinane
1. pers kinarput kinavut
2. pers kinarse kinase
3. pers kinat kinait
4. pers kinartik kinatik
55
Laesestykke
palasip nulia sigssamut aterpoK. aulisartup pujortulera orningniarpa aulisagkanik pisiniarumavdlune. aterdlune inuit avdlat takussarpai. piniartut mardluk aminik nagsardlutik pisiniarfingmut ingerdlaput. tauva arnat ilat napipa, tassa aulisartup Jensip nulia Ane. aperalo: «капок fpise?« Ane akivoK: «igpagssaK Jense pujor-tulBrKamik tikipoK tatdline napisimavdlugo. dndkut tatdline nakorsamut misig-ssortipa nakorsavdlo talia suliara OKarfigalugule uvdlut Kulit aulisamane unfng-arKUvdlugo. ilivse капок fpise?« palasip nulia akivoK: «ajdngilagut. igpagssaK unukut kavfisortitdluta nukagpiarKat mardluk iserfigdtigut. oKarfig&igut ukaler-simavdlutikaKigssersimavdlutigdlo.« aperaka: »sume pissaraisigit?« akfput: «tat-sfkut ingerdlavdluta narssame aKigssit Kulit takuvavut. maligdlugit ilait pissara-vut amalo ukatdlit pingasut pissaralugit. aKigssinik ukatdlinigdlunit pisiumangi-latit?« tauva oKarfigaka aKigssit tatdlimat ukatdlitdlo mardluk pisiariumavdlugit aperalugitdlo: «капок akilisavavse?« akivangalo: «20 koruninik akilisavavtigut.« tauvalo pisitipanga. aningaussautitik tiguvdlugit aniput Kujavdlutigdlo. ukatdlit ilat igpagssaK igavarput nerivdlugulo.«
Ane manakut tuaviordlune pisiniarfingmut ingerdlavoK pisiniarniardlune. palasip nulia aterdlune atuartut ilat niviarsiaraK napipa aperalugulo: «atuarfingme soraer-pise?« niviarsiarKavdle akiva: «nagga. atuagkaka puiorsimavaka. atualerdluta ajoKip agdlagti'pBtigut oKarfigatigutdlo atuagkavut tigoncuvdlugit, kisiane uvanga OKarfigara atuagkaka puiorsimavdlugit manakutdlo ajoKip angerdlartipanga atuagkaka aititdlugit oKarfigalungalo tuaviorKUvdlunga.« niviarsiaraK tauva tuaviordlune atuarfmgmut majuarpoK atuagkane nagsardlugit.
palasip nulia sigssamut pivoK. aulisartut piniartutdlo sigssamiput. piniartut ilat su-livoK к&папе avatanilo suliaralugit. nulia Malia ama sigssamipOK. puisse piniartup piss& pilagpa amialo pitugdlugo imamut ikivdlugo. palasip nulia takuvdlugo OKarfiga: «neKimik tuniniarpavtigit«. palasivdle nulia akivoK: «tuninanga pisitfsa-vavsinga.« Maliale окагрок: «akilfsangilavtigut.« palasip nulia KujavoK puissiv-dlo neKautirie nagsardlugo pujortulBrKanut ingerdlavoK.
aulisartut pujortulerKaniput aulisagkat suliaralugit. ama merait pujortulfrKanut ikfput atAtatik ikiorumavdlugit. uvdlumikut nerissagssaKalerdlutik palasip nulia aulisagkanik pisinUngilaK iganiardlunilo oKardlune majuarpoK.
-simavoK betegner noget fortidigt: har gjort det, se videre lektion 28 om tilhasnget.
56
0velse 25.1.
atuarpugut. ama agdlagpugut. atuardlutalo agdlagpugut. vi laeser. vi skriver ogs&. vi laeser og skriver.
inimut iserpugut. nerivugut. vi gik ind i stnen. vi spiste
inimut iserdluta nerivugut. da vi kom ind i stuen, spiste vi.
Scimtnenskriv til een satning:
Kajakarpunga. ama KamuteKarpunga.
nuna kangerdloKarpoK. ama ikerasaKarpoK. ama imaKarpoK.
ikfngutivut neriput. ama kavfisorput
какате sisorarniarputit. uvdlaK autdlarputit
anana igavfingmlpOK. kavfiliorpoK.
pisiniarfingmut aterpunga. kivfarse napfpara
(narpugut. еттак sinilerpugut
inuit narssamut ingerdlaput. pisugput
sigssamut pivugut. KeKertamut majualerpugut
uvdlaK makiputit. uvfarfingmut iserputit
nerissarfingme agdlagpuse. ama atuarpuse
umiatsiaKarpuse. ama iputeKarpuse
57
0velse 25.2.
igdlumit anivunga, kisiane angerdldngilanga. .. jeg gik ud fra huset,
igdlumit anivunga angerdlarnangale. men ^em-
Sammenskriv til een scetning: neringilase. sisorarfingmut autdlarpuse
okangilanga. atuarfingmit anivunga
uvdl^K itfngitdlat. sule sinigput
pisiniarfingmut aterpuse, kisiane isingilase
atataKangilaK. ama ananaKangilaK
pissaKangilanga. igdloKarfingmut tikfpunga
uvdlaK iterpugut, erninardle makingilagut
iputeKangilagut. kangerdiungmut autdlarpugut
autdlaiseKangilatit. KaKamut majuarputit
angut inarpoK erninardle sinilingilaK
58
0velse 25.3.
puisse takuvara. puisse autdlaivara. jeg s& saelen. jeg skpd saelen
puisse takuvdlugo autdlaivara. da jeg s& sielen, skpd jeg den
Sammenskriv til een scetning: nerrivik inerniarparse. sanavingmut aterpuse
sisorautitit aivatit. какатШ autdlarputit
palasip pania avkusinerme napfpara. ornigpara
ipilit akilerpase. pisiniarfingmit anivuse
nerissagssatik nungtipait. nikuiput anivdlutigdlo
iputit atorpavut. KeKertamut tikipugut
sanassup Kingm£ sikume takuvai. ornigpai
autdlaisit Kamutinut ilivaka. Kingmika pitulerpaka
ikingutit ornigparput. ikiorparput
puisse takuvat. autdlaisit tiguvat serKordlutitdlo
piniartut palase takuvat. omigpat
autdlaisine tiguva. umiatsi&mut iliva
59
0velse 25.4.
KajaKarpunga. mikivoK kussanardlunile jeg har en kajak. den er lille, men pan
Kajara mikivoK kussanardlunile. min kajak er lille,
men peen
Sammenskriv til een scetning:
niuvertoruseKarput. naparsimatitdlugo ikiortarpat
атак атекагрок. agsut kussanarpoK
mSraKarputit. kivfap naparsimavingmut ilagisavai
avataKarpuse. puissit kiverKunagit atOsavase
atuagaKarpoK. tiguvai atuarumavdlugit
pujortul£raKarpugut. nakorsap aterfiga ilaujumavdlune
KeKertat tasexarput. ukitikut sikussarput
taleKarpunga. nakorsap aKago misigssOsavai
kivfeK тёгакагрок. inartfpa sinerKuvdlugo
atataKarpuse. ukatdlinik pissaKarpoK
nuna sineriaKarpoK. agpat undkut tiki'tarpait
nalagaKarputit. iserKUvat kavfisorKuvdlugulo
60
oKauseKarpugut. nalOngiligit?
piniartut KajaKarput. upernakut suliarissarpait
imaK aulisagaKarpoK. aulisartut pissarissarpait
0velse 25.5.
OKarfigatigut pularumavdluta OKarfigatigut: pularumavavse
OKarfigatigut ometKunatik
OKarfigatigut: ornisangilavtigut
de sagde, at de vilie bes0ge os
de sagde: vi vil bespge jer
de sagde, at vi ikke skulle komme
til dem
de sagde: 1 skal ikke komme til os
Omskriv til direkte tale:
OKarput puiusanatit
aulisartut oKarfigatit aKago ilagerKunatik
nakorsap OKarfiganga aKago misigssorniarnanga
тёгкар OKarfigatigut uvdlume рагегкипапе
oKarfigase neKinik pisitikumavdluse
nalagkap Kmuvigatit autdlartfnatit ornerKuvdlune
piniartut agdlagfiganga 4000 koruninik akilerumavdlunga
aulisartut Kinuviganga pularKuvdlutik
61
niviarsiarKap oKarfigatigut autdlartinane takunata
nalagkap Kfnuvigase pisiniarfingmut malerKuvdlune
piniartut OKarfigatigut neKinik tuniumavdluta
nukagpiarKap OKarfiganga iinugo pularKunane
angutit OKarfigatigut nalarKuvdlutik
тёгак окагрок pujortulerKame ilagiumavdlutit
angutit oKarfigase aKaguago ikiorKunatik
kalatdlit OKarfigase aKagumut KaerKujumanase
0velse 25.6.
Kavsiutfpigit? (4) sisamautfpaka hvor mange tror du der er? jeg tror der er 4.
Besvar spflrgsmalene: tingmiautfngiligit? namik,
ukatdlit Kavsiutfpisigik? (5)
kinautipiuk? palase
sanatautingiligit? namik,
sunautipiuk? (pujortuleraK)
angutautingilisigik? ар, (атак)
pujortulerKame inuit Kavsiutfpigit? (9)
piniartup KingmS Kavsiutfpisigik? (11)
62
0velse 25.7.
окагрии puidsangilavse de sagde: vi vil ikke glemme jer oKarput puiiisanata de sagde, at de ikke ville glemme os
Sammenskriv til een satning:
oKarfigavkit: nanutitdlugo orningniarpara
sanassup suaorpatigut: Kingmika autdlarxunagit orningniarpaka
pitungniardlugitdlo
inuit ornigpanga okardlutigdlo: Ikerasangmut tikitdluarKUvavtigit
oKarfigavut: tarsitinago angerdlarniangilagut
oKarpunga: siko aputekartitdlugo Kimugsemiangilanga
aulisartut oxalugtuarput: imarne ama tingmfssanik pissaKarpugut
piniartup oKarfigase: Kainase upernaro suliariumavaka
oKarpuse: puisse kivitinago omfngilarput
OKarfigavtigut: autdlartinase aterfiginiarpavse ikiorumavdlusilo
nakorsap agdlagfigai: nanut amiutise pisiarumavaka
niuvertorutsip agdlagfigase: talera nakorsamut misigssortfkumavara
pujortulerKap nalaga Kinuvigarse: pujortulSrKamut ilaujumavugut
63
©Karputit: sulilersmanga neriniarpunga
m£rKat oKarfigase: akiumangilavse
oKarpugut: erninaK kavfisorKUvdluse KaerKujumavavse
0velse 25.8.
puisse arK^ngilaK. autdlaivat. sselen dykkede ikke. du skpd den.
puisse arKartinago autdlaivat. du sk0d saelen, inden den dykkede.
Sammenskriv til een satning:
umiarssuit tuldngitdlat. merxat sigssamut aterfigait
ikiungilavse. pisiniarfiup matue suliarisavavut
tugtuniardlutit autdlangilatit. autdlaisit Kamutinut ilivat
pularpatigut. Kinuvigatigut aussaro panine piirerKUvdlugo
siko ajorpoK. piniartut Kimugserfigiss^ngilat
maki'ngilase. iserfigavse kavfisorKuvdlusilo
fnangilase. uvfarfmgmut iserpuse uvfamiardluse
ndparsimavingme uningavoK. Kinuvigatigut ipilinik tunerKuvdlune
atissavut niving&ngilavut. omigp^tigut tikitdluarKUvdlutalo
64
pissaxiingilax. angerdlarumangilaK.
merxase filmerput. ajoxfkunut pularpuse
kangerdluit sikoxarput. agpat tikitangilait
ikiorpavtigut. pissavut ama pilagpatit
makingilagut. sinigfingme kavfisorpugut
atuarfingmit angerdlarpunga. sigssakut ingerdlassarpunga
65
LEKTION 26
Abstrakt navnemade
РЙ dansk kan vi ved anvendelse af en raekke forskellige endelser forvandle et udsagnsord til et navneord, der indeholder det abstrakte begreb for udsagnsordets
handling. Eks.: Isesning = det at laese kprsel = det at kpre hprelse = det at hpre lydighed = det at adlyde fangst = det at fange 10b = det at Ipbe.
Disse begreber gengives рй grpnlandsk ved abstrakt navnem&de.
-пек, vn, abstr. navnemade
1 + T
2 + T
3 k—>ng + T
4 + T
nerineK atuarneK agdlangneK tikineK
spisning leesning skrivning ankomst
Abstrakt navnemade med personendelserne:
Abstrakt navnemAde bpjes рй samme mAde som егпек (spn), der hprer til en undergruppe af к-stammeme, hvor к opfattes som hprende fastere til stammen, og derfor bortkastes det ikke i alle tilfaelde under bpjningen:
Ental Flertal Ental Flertal
1. pers emera ernika angalanera angalanika
2. pers ernerit ernitit angalanerit angalanitit
3. pers ernera emere angalanera angalanere
4. pers ernine ernine angalanine angalanine
1. pers ernerput emivut angalanerput angalanivut
2. pers ernerse ernise angalanerse angalanise
3. pers ernerat emere angalanerat angalanere
4. pers emertik ernitik angalanertik angalanitik
66
Bemaerk alts&, at к ikke bortkastes i 3. persons former samt ikke i 2. pers, ent(din) samt i afheengefald ernerup og fl emerit, atuamerup, atuarnerit.
I forbindelse med forholdsendelserne bibeholdes к: ernerme.
Eksempler pa anvendelsen:
Kale atuarpoK
atuarneK
Kalip atuarneK nuanara
Kalip umassunik atuarneK nuanara
Kalip umassunik atuarnertik nuanara aiuamertik uvdlakut autdlartftarpat
Karl laser
tesning, skolegang
Karl holder af tesning
Karl holder af at tese om dyr
Karl holder af, пйг de har om dyr de begynder skolegangen om morgenen
Abstrakt navnemade 1 forbindelse med ajorpoK m. fl,:
Fplgende verber i forbindelse med abstrakt navnemade betyder: kan ikke.
Forskellen mellem dem vil fremgS af eksemplerne.
saperpoK kan ikke, har ikke knefterne til det
artorpa kan ikke, har ikke kraefterne til det, staerkere end det
foreg&ende, heist trans.
ajorpoK kan ikke, hyppigt, hyppigt i betydningen plejer ikke at, gpr aidrig naluvoK kan ikke, har ikke tert det
Eksempler:
Kasunermit pisungneK saperpoK sisorarneK ajorpoK sisorarneK naluvoK
af trsthed kunne han ikke gS
han plejer ikke at Ipbe p& ski
har har ikke tert at Ipbe p& ski, m&ske har han har heller ikke talent for det
Transitive konstrnktioner:
Her f&r ajorpoK betydningen: er afmasgtig over for det. Lag meerke til at den abstrakte navnemade st&r absolut, det vil sige, at den er frigjort fra den pvrige sastningssammenhaeng:
KingmiarKat atorneK ajorpai han er afmasgtig over for hvalpene med hensyn til at bruge dem (hvalpene er obj) = han kan ikke bruge hvalpene (endnu)
piniartup папок kalingneK artorpa fangeren har ikke kreefter til at bugsere bjprnen
atuagkat kalatdlisut atuarneK I kan ikke tese bogen p& grpnlandsk saperpase
67
En sserlig anvendelse af -пек + -mit:
-mit betegner udgangspunktet for en handling og her baggrunden for, £irsagen til: атак kussanarnermit пиапатагрок
Kasunermit егтпак тагрок nalunermit KimugserneK ajorpoK
pfkoringnermit agsut pissaKartarpoK tuaviornermit autdlaisine puiorpai kamangnermit pularumangilatigut nuanarnermit KiyavoK
kvinden vskker glee de, fordi hun er s& dejlig
af traethed gik han hurtigt i seng han korer ikke hundeslaede af uviden-hed, dvs. fordi han ikke kan han har god fangst p g af dygtighed han glemte sine b0sser af hastvserk han vil ikke bespge os, fordi han er vred af glade sagde han tak
-пагрок, bevirker, medfprer at, er belejligt at:
-narpoK, vv,
1 + T
2 + T
3 k—>ng + T
4 + T
KasuvoK er trget KasunarpoK er trgettende ajorpoK er d&rligt ajomarpoK er umuligt tupigpoK forbavses tupingnarpoK forbavsende ingipoK saetter sig inginarpoK det er tid at sastte sig
Eksempler:
KujavoK siger tak KujanarpoK er tak vaerd KujanaK tak!
nuanarpoK er glad пиапатагрок er glasdelig
saperpoK kan ikke sapernarpoK er vanskelig, uopnSelig
-gssaK, nn tilkommende, ngt fremtidlgt, ngt beregnet til:
-gssaK, nn
1 + T
2 + к + T
3 -s- k + T
4 + I
igdlugssaK KajagssaK sinigfigssaK avKutigssaK
tilkommende hus, materialer til en kajak det sted man skal sove vej man skal folge
I -gssaK ligger der udover det rent fremtidige (det er besfeegtet med -saoK) underforst&et, at det er «beregnet til, bestemt til et form&l«. Dette vil blive uddybet i lektion 29 og 31.
68
Eksempler:
autdlarnex
autdlarnigssaK
Kalip Omdnamut autdlamigssane
Kilanara
piniartut kangerdlup sikunigssa
utarxivat
atatap tikinigssd utarxivarput
atuarnigssarse nuanararse, ila?
afrejse
forest&ende, planlagt rejse
Karl tenges efter den rejse han skal foretage til Umanax fangerne ventede рй, at fjorden skulle tegge til
vi ventede p&, at far skulle komme hjem I gteder jer til jeres tilkommende skole-gang, ikke? (til I skal begynde i skolen)
Laesestykke
uvdlume umiarssuit Danmarkimit tikisaput. inuit umiarssuit tikfnigssat xilanarat. sigssax sikoKartitdlugo umiarssuit tulangneK ajorput. sikukut umiatsiamik orning-пек ajornarput, tauvalo angutit Kimugserdlutik sikukut umiarssuit omigpait inuit-dle ilait umiarssuit takuniardlugit pisugput, kisiane siko aputeKartitdlugo pisugfi-gineK xasunartarpOK. ilait uterput. sigssamut pivdlutik oKalugtuarat Kasunertik malugalugo.
Ole KGH-me sulissarpoK umiarssualivingme nalagauvdlune. Clip angutit ilait or-nigpai aperalugitdlo umiarssuit usingiardlugit sulerxuvdlugit. tauva егтпак usi-ngiainiardlutik autdlartiput, kisiane umiarssuit usingialersinagit ilaussut aisavait. ilaussut tatdlimauput: kalatdlit mardluk Kavdlunatdlo pingasut. piniartup Jensip emera PitaK Danmarkime iliniamine inerdlugo tikipoK sanassungordlune. Jensip nuliane m^rxatigdlo ilagalutit Kimugserdlutik PitaK umiarssuamut takuniarpat. takuvdlugo Jensip tikitdluarxuva. tauva Pitap angerdlarnine oKalugtuarilerpa: »Danmarkiminera nuanarara kisiane ama tikinera пиапегрок. sikoKartitdlugo ilu-liaxartitdlugulo sinerfssakut ingerdlaneK KasunarpoK. ingerdlatitdluta umiarssuit nalagat окагрок avKUtigssarput nanineK ajulerdlugo. ama umiarssuit ingerdlaneK ajulerput siko artulerdlugo. kisiane tikinerput KujanarpOK. agpangniartamigssaK miterniartarnigssardlo Kilantirnarput. ama Kimugsertarnigssara Kilanarara. ukiox тйпа KaKat axigsseKarneK ajorpat? agpaKameK ajorpa?« emine akivdlugo Jense oKalugtuarpoK: »ирегпйк mana kangerdluk agpaxarneK ajorpoK puissinigdle pi-ssaKartarpugut. ama Katangutitit nukagpiarKat aKigssemiartarput. ivdlit ama Ki-mugserneK sapis^ngilat. sule aputeKarpOK sikoKardlunilo.«
manakut avxusinikut majualerput. igdlortik tikitdlugo Pitap ikingutine napip^. Jensip Pitap ikinguta ilaorKuva kavfisorKuvdlugulo. kavfisortitdlutik nuanar-nermit oxalugtuarput. Pitavdlo ama nexiliorpoK. nerissagssat inernigssat utanciv-
69
dlugo aniput Jensip Kingme takuniardlugit, KingmiarKatdlo ilai nuanarinermit Pitap tiguvai.
angutit umiarssuit usingiardlugit autdlarti'pait. usingiasavait kavfit. tit, neri-ssagssat niorKutigssatdlo avdlat. umiarssuit ama igdlugssat usivait. tauva Kimug-serdlutik karsit nunamut sikukut ingerdlatilerpait. karsit ilat angutip atautsip Kamutinut ikineK sapilerdlugo ilartik Kinuviga ikiorKuvdlune. Kingmit sulinermit Kasulerput tarsitinagule angutit soraisaput. angerdlarnigssartik Kilanarat. ama aKaguane sulfsaput.
Gloser
uterpoK vender tilbage, vender om
егпек spn
пиапегрок er dejligt пийпага synes om det,
holder af пийпагрок er glad
saperpa kan det ikke
artorpa kan det ikke,
magter ikke ajornarpOK er umuligt
tupingnarpoK er forbavsende
avKut rute, vej
Kilanara tenges efter det
kamagpoK OKalugtuara maluga umiarssualivik usingiarpa usingiaivoK ilaussoK iliniarpa -ngorpoK niorKUtigssaK usiva
angalavoK
er vred
fortaeller om det
bemserker det
havn
losser det
losser (intr)
passager
laerer det
bliver (se lektion 28)
vare
medfprer det, har det
som last
rejser omkring
0velse 26.1
Jense Umanamut KimugserpoK. Jens k0rer til UmanaK рй. stede.
nuanara. det er han glad for
Jensip Umanamut Kimugsernine Jens er glad for sin
пийпага stedetur til UmanaK
Sammenskriv til een scetning:
ukiaK kangerdlungme mitemiartarpugut. agsut nuanerput
70
Danmarkime hpjskolime iliniarputit. nuanarSt, iia?
angutit sencorput. igdloKarfingme tusarpavut
naparsimavingme uningavunga. nuaningilaK
siktikut pisungnermit Kasuvugut. manakut malugarput
atuarfik sujanertarpoK. tusarneK ajorpavut
sikoKartitdlugo imame angalarssarpunga. Kasunarput
angutit pissasartarput. unukut oKalugtuarissarpait
piniartOK angalassarpOK. ajoKikune kavfisordlune oKalugtuarai
narssame pisugtuartarputit. nuanertarput
Ikerasangmit tikiput. tusarparput
merKat agdlangnermik iliniartarput. uvdlakut autdlartftarp^t
nukagpiaraK sisorautinik sisorarpOK. nuanara
feriaKartitdluse pissaKarpuse. oKalugtuansavarse
piniartOK tikipoK. пиапагпагрок
nuna aputeKartitdlugo Kimugsertarpuse. nuanerput
71
0velse 26.2.
angutit mitemiardlutik autdlasaput. Kilanarat. angutit mitemiardlutik autdlarnigssartik Kilanarat. meendene skal p& edderfuglejagt. De glader sig til det. mamdene glaeder sig til at komme p& edderfuglejagt
Sammenskriv til een saining: aussaro pujortulerKamik angalassasaugut. Kilanarnarput
aKago unukut tiki's aut it. utarKivarput
merKat aussaro atualfsaput. Kilanarat
kivfaK fabrikime soraisaoK. utarKiva
Kununguamut ilausaunga. Kilanarara
kangerdluit sikds&put. piniartut Kilanarat
igdlo KaKugo inisava? nalunarpOK
sanavingme sulilisause. nuanerpoK
0velse 26.3.
пиапагрок. KujaneK puiorpa. han var glad, han glemte at takke nuanarnermit KujaneK puiorpa. af glaede glemte han at takke.
Sammenskriv til een saining: pfkorigputit. puisse kalingneK sapisangilat
72
KimugserumavoK. tuaviordlune atuarfingmit angerdlarpoK
igdloKarfingmut tikitdluse icasuvuse. dnukut filmerumangilase
pujortulerKamut aterdlunga tuaviorpunga. autdlaisika nagsarneK ajorpaka
KingmiarKat mikiput. Kamutivut artorpait
Kavdlunatut atuarpugut. егшпак Kasussarpugut
0velse 26.4.
naparsimatitdluse nuanartangilase. 1
Vmens I var syge, var I ikke glade naparsimatitdluse nuanarneK ajorpuse J
Omskriv med -пек ajorpoK:
siko ajulersitdlugo nakorsaK KimugsertdngilaK
umiarssuit usingiartitdlugit sisorartangilanga
nunakut Kimugserdluta Kasussangilagut
uvdlakut sulismata nerissangilagut
naparsi massangilatit
atuarfingmut majuartitdluse tuaviortangilase
73
kangerdlugput auss&kut miteKartangilaK
helikopterimut ilaussangitdlat
atuartut atautsikut atuartangitdlat
74
LEKTION 27
Tilleegsord
A. Manden er stor Manden er dygtig
B. En stor mand En dygtig mand
Рй dansk kalder man de ord, der bruges til at betegne en egenskab ved navneord, for tilkegsord (adjektiver). A-eksemplernes tillaegsord er knyttet til navneordet ved hjalp af »er« (man siger, at det stSr i preedikativ stilling), B-eksemplernes tiltegsord laegger sig direkte til navneordet (de st&r i attributiv stilling).
Den prsedlkative anvendelse
Рй grpnlandsk betegner man den pradikative anvendelse (A-eksempleme) ved et selvsteendigt udsagnsord (man bruger alts& ikke -uvok = er, jvf dog den naermere behandling i lektion 32 og denne lektions behandling af gradbpjning).
Eks.:
angivoK mikivoK pikorigpoK
han er stor han er lille han er dygtig
Yderligere eksempler pa den preedikative
anvendelse, belyst ved tilhtengene
-kipoK, nv, er fattig рй
-tuvoK og -kipoK:
tuvoK, -suvok, nv er rig pa
1. + T
2. + T
3. + T
4. + i + T
1. + T
2. 4- К + T
3. 4- k + T
4. + i + T
Eks.:
agpat akisuput (ake=pris) iput akikipoK
Kalatdlit nunat KaicartuvoK
Danmarke какак!рок
Kina inugtuvoK
Sahara inukipoK
alkene er dyre aren er billig Grpnland er bjergrigt Danmark er bjergfattigt Kina er menneskerigt Sahara er menneskefattig
75
Alpit aputituput
Danmarke aputikfpoK
Alpeme er snerige
Danmark er snefattigt
I forbindelse med -пек: nerinertuvoK har stor spisning, er grovasder nerinikipOK har ringe spisning, er sm&t taerende inunertuvoK har et langt liv (abstr. navn. af inuk + -uvok) inunikipoK har et kort liv autdlamertuvoK er berejst, tager рй lange ture pisungnertuvoK er meget gSende, g&r lange traveture Om den attributive anvendelse Den attributive stilling kan bl. a. realiseres ved hjeelp af tilhaenget -Iok, -sok; »i hpj grad udstyret med« (andre m&der vil blive omtalt i lektion 32): 46k, -sok, nn, »i hpj grad udstyret med«
1. + T pisoK (pe = ting) rig
2. + T KingmertdK med mange hunde
3. + T nukigtoK staerk
4. + i + T ikingutitoK med mange venner
Som det fremgSr af skemaet, saettes tilhaenget ti! navneord. Det kan imidlertid anvendes i forbindelse med udsagnsord. Man тй da for mo de, at der til grund for disse udsagnsord Jigger en navneagtig form.
Eks.: oprindelig form
itivoK' er dyb + ite itis6K dyb
sukavoK er hurtig + suka sukasoK hurtig
portuvoK er hpj + porto portus6K hpj
takivoK er lang + take takisdK lang
angivoK er stor + ange angisoK stor
men: mikivoK : er lille (formen behandles lekt.32) mikissoK lille
Gradb0jning:
A
В
1. Manden er stor
2. Manden er st0rre
3. Manden er stprst
4. Manden er aller-sterst
Manden er dygtig Manden er mere dygtig Manden er mest dygtig Manden er allermest dygtig
en stor mand en sterre mand den stprste mand den allerst0rste mand
en dygtig mand
en mere dygtig mand den mest dygtige mand den allermest dygtige mand
76
1 ovenstAende eksempler er der en stigende intensitet i beskrivelsen af mandens egenskaber. Denne stigning kaldes gradbpjning. PA grpnlandsk udtrykkes 2.-4. grad ved abstrakt navnemAde (4. dog ved lyeelp af en ekstra tilfpjelse)
Eksempler pa den attributive anvendelse (A-eksemplerne):
Ental Ental og flertal Flertal
какак portuneK kangerdluk ungasingneK ikerasak KaningneK imaK itineK atuarfik ajomeK hpjere/hpjeste fj®ld(e) KfiKat portunerit fjernere/fjerneste fjord(e) kangerdluit ungasingnerit nsrmere/ntermeste sund(e) ikerasait Kaiwngnecit dybere/dybeste hav(e) imat itinerit > ♦ ' dSrligere/dSriigste skole(r) atuarfit ajomerit
Ftflgende har en let uregelmcessig gradbpjning:
angivoK angneK mikivoK mingneK takivoK tangneK merKat angnerit stprre/stprste bpm merKat mingnerit mindre/mindste bpm kangerdluk tangneK lasngere/tengste fjord
Bemterk, at der pA grpnlandsk er sammenfald mellem dansks 2. og 3. grad, man skelner altsA ikke skarpt mellem »stprre« og »stprst«.
Vderllgere eksempler pa den attributive anvendelse:
Danmarke nunat pukmerit ilagat atuartut angnerit manakut atuarput kalatdlisut pikoringnerit ilagissarpatit agpa tingmfssat mingnerit ilagat uvdlume atissane pinemerit atusavai
Ved -кагрок, -tuvoK, -kipoK: pissaKarneK
Paviap pissaKamerit iiagai aputikmeK
Danmarkip nunat aputiki'nerit iiagai
какагШпек
Schweiz nunat KaKartunerit ilagat
Danmark hprer til de laveste lande de stprre bpm laser nu du hprer til de dygtigste i grpnlandsk alken hprer til de mindste fugle i dag vil hun bruge sit fineste tpj
en der har bedre/bedst fangst
Pavia hprer til dem, der fanger mest der har mindre/mindst sne
Danmark hprer til de snefattigste lande
der har flere/flest fjaelde
Schweiz er et af de bjergrigeste lande
Til at betegne aHerhpjeste grad anvender man -пек i forbindelse med fig. tilhang:
-рАк, fl. -pat (anvendes direkte attributivt)
-ssax (anvendes i forbindelse med personendelserne)
77
Eks.:
какак portunerp&K igdlut angnerpat angnerssarput/angnerssavut angnerssarse/angnerssase angnerss&t/angnerssait angnerssartik/angnerssatik
det allerhpjeste fjeeld de allerstprste huse den/de allerstprste af os den/de allerstprste af jer den/de allerstorste af dem
(vores allerstprste) (jeres allerstprste) (deres allerstprste)
den/de allerstprste af dem selv (deres egen a)
Den praedikative anvendelse af gradb0jede former:
(B-eksemplerne)
For at kunne anvende de gradbpjede former pradikativt, ma man anvende tilhanget -uvok. Da к i -пек er taet knyttet til stammen (jvf afhasngefald -nerup, flertal -nerit), seettes -uvok efter к: pikoringneK: angneK: mingneK:
han er dygtigere/dygtigst de er st0rre/st0rst den er mindre/mindst
pikoringneruvoK angnertiput mingneruvoK
4. grad med -uvok:
Her anvendes hyppigst -рак.
angnerpauvugut vi er de allerst0rste
Gradb0jning anvendes til at sammenligne en stprrelse med en/flere andre
Eks.: i. Lars er stprre end Ane Larse Animit angneruvoK
2. Lars er mindre end t0mrerne Larse sanassunit mingneruvoK
3. Lars er det mindste af bprnene Larse merKanit mingnerpauvoK
Man kan sige, at udgangspunktet for sammenligningen i 1 er Anes st0rrelse. Fra denne st0rrelse er Lars yderligere et stykke stprre. Derfor anvender man рй gr0n!andsk -mit ved sammenligninger.
Laesestykke
Kalip Pitavdlo aKigssemiamerat
PitaK Kalilo igdloKarfingme mikissume najugaKarput. igdlo angisoK atuarfigat. atuartut atautsikut atuameK ajorput. merKat angnerit atautsimut sorais&put. mer-Kat mingnerit atautsimut atuarnertik autdlartfsavfit. Pitap Kalivdlo nukagpiar-Kat angnerssait ilagait. soraerdlutik sigssaK avKutigalugo angerdlartarput. angerdlardlutik nakorsap pujortulera sukasoK takuvat.
angerdlardlutik Pitap ikingutine OKarfiga: »igpagssamit silagingneruvoK. siso-
78
rardlunga aKigssemiamiarpunga.« Kalip akiva: »ilagfsavavkit. sume aKigsse-Karnerussarpa?« PitaK окагрок: »1'така кйкапе portunerne aKigsseKameru-ssarpoK.« Kalivdle akiva: «кбгките ama aKigsseKartarpoK.«
sila uvdlume fssigpoK. tauva atissatik oKornerit ativait. tauva sisorardlutik aKig-sserniardlutik autdlarput. aputeKartitdlugo sisorameK pisungnermit Kasunangf-nerussarpoK. igdloKarfigtik Kimagdiugo KaKat pukinerit KdrKUtdlo avKutigalugit ingerdlaput. какате aKigssit amerdlasut takuvait. takuvdlugit Kalip PitaK OKarfiga: >>Kaningnerit autdlaisavavut.« tauva serKorput. aKigssit ilait pissarait, kisiane amerdlanerit tingiput. pissatik nagsardlugit ingerdlavdlutik когок ujaragtuneK aputitunerdlo tikipat- ujarKame angisume aKigssit pingasut takuvait. omingniar-diugit sunauvfa apume ukatdlit pingasut fput. Kaningnerssait mardluk autdlaivait ungasingnerssatdle uniordlugo. pangaligdlune какатт majuarpoK. еттак nukag-piarKat takuneK ajulerpat. tumai atuardlugit malilerpat, kisiane кДкак aputitoK majuarfigineK KasunarpDK. какар iia aputikfneK atuardlugo portunermut pi'put. ukalerdle nanineK saperpat. xorKut itisfit kangerdluvdlo angnerssa issigineK sapingilait. ama igdloKarfiup angnerssa takuneK sapingilat. aKigssinik avdlanik pingasunik pissaKarput, tauva tarsitfnago angerdlarnialerput.
какйки! aterdlutik igdlut portunerssait takuneK sapingilait. igdlup angisup iia takuvat, sunauvfa oKalugfiup iia. OKalugfik igdlunit avdlanit portuneruvoK, ig-dloKarfingme igdlunit portunerssauvoK.
pissatik nagsardlugit uterdlutik avKUtertik takisdK Kasunarat. tikitdlutik Pitap igdlortik tikitdlugo ikingutine iserKuva. iserdlutik pissatik takutfpait. ananap nu-k;igpiaiKat pikorigsut tduko nererKuvdiugit OKarfigai: »aKago pissase igasava-vut. Kale, ananat aKigssinik pingasunik tunfsavat.« Kalilo akivoK: »ap, ama uka-liutiga pisava.«
nerititdlutik nukagpiarKat nuanardlutik Kasuvdlutigdle fnarnigssartik Kilan^rat. KaKatigut aputitutigut pisugdlutik Kasunertik malugilerpat, kisiane nukagpiarKat tauko aKigsserniarumatut ama aKago aKigsserniarniarput.
Gloser
sukasoK igpagssarnit silagigpoK portuvoK кбгок, кбгкиг fssigpoK sila окогрок Kimagpa
hurtig end i gSr er godt vejr er hpj dal er koldt vejr er lun foriader det
pukipoK er lav
amerdlasut mange
tingivoK flyver op, letter
ujarak sten
sunauvfa taenk engang
pangaligpoK Ipber (dyr)
issiga betragter det
OKalugfik kirke
takivoK er lang
79
0velse 27.1.
igdlo angivoK. takuvarput huset er start, vi sa det.
igdlo angisoK takuvarput vi s£i det store hus
Satnmenskriv til een scetning:
oKalugfik portuvoK. umiarssualivingmit takuneK sapingilat
KingmiarKat mikiput. aitsat upemaro atorneK sapisangilatit
ernerse angivoK. sisorarfingme sisorardluta napiparput
Koncut itiput. какапИ ukaleKarnerussarput
aulisagkat angiput. mingnernit akisunerussarput
siko aputituvoK. pisugfigineK Kimugserfiginerdlo KasunarpoK
niorKutigssat tauko akisuput. pisiarineK saperpdka
kangerdldp ila itivoK. aulisarfigissarpat
angut KingmertuvoK. nukagpiancap ikiortarpa Kingme nerisitdlugit
piniartaK pfkorigpoK. piniarniartitdluta ilagissarparput
pujortaut takivoK. pisiniarfingme takuvdlugo pisiariumalerpara
pujortulerarput sukavoK. igdloKarfingme sukanerit ilagat
80
0velse 27.2.
igdlo angneruvoK. takuvarput. huset var stprre. vi s& det.
igdlo angneK takuvarput vi s& det st0rre (st0rste) hus
Sammenskriv til een seeming:
kangerdluit ungasingneruput. inuit tikfneK ajorpait
tugto angneruvoK. takuvdlugo malilerpara kisalo pissaralugo
pujortuleraK sukaneruvoK. aussaro aulisartup pisiariniarpa
arnat pinerneruput. nuanamartarput
какак portuneruvoK. ama auss&kut aputeKartarpoK
piniartoK pissaKarneruvoK. ikfngutine neKimik tunissarpai
(mat itineruput. imanit avdlanit aulisagaKarnerussarput
тёгак mingneruvoK. umiatsiamik ingerdlatitdluta parfsavat
atissat oKomertiput. sila issigtitdlugo atisavase
atuartoK pi'koringneruvoK. manakut atuarneK sapingilaK
igdlut pukineruput. sigssamiput
neKit mamarneriJput. angumit pisiarisavatit
8!
0velse 27.3.
igdlo angnerssauvoK. takuvarput huset er allerstprst. vi s& det igdlut angnerssat takuvarput. vi sS. det allerst0rste hus.
ilivsinit angnerssauvoK. takuvarput han er st0rst af jer. vi s£ ham angnerssarse takuvarput vi s£i den stprste af jer
Sammenskriv til een scetning:
ilivsinit mingnerssauvoK. aitsat aussaro atualisaoK
igdlo pukinerssauvoK. K&likut sanavat
uvavtinit mingnerssauvoK. Nungmut ilausangilaK
niorKutigssat akisunerssauput. akilemeK saperpavut
uvavtinit sukanerssauvoK. malingneK saperparput
piniartoK pissaKarnerssauvoK. Kinuvigarput neximik tunerKUvdluta
ilivsinit pinernerssauvoK. taineK saperpara
KajaK kussanarnerssauvoK. Pitap piga
KeKertat Kaningnerssauput. nukagpiaixat aussakut tikitarpait
igdlo portunerssauvoK. oKalugfiuvoK
uvavtinit angnerssauput. Kimugsertalerput pissaKartalerdlutigdlo
82
piniartunit pissaKanginerssauput. piniartut ikiortarpait
uvavtinit pikoringnerssauput. portunermit sisorarneK sapmgitdlat
83
LEKTION 28
Aktiv-passiv
A 1. Manden spiser В 1. Sselen spises
2. Manden spiser saelen 2. Sffilen spises af manden
De to saet saetninger udtrykker stort set det samme, forskellen ligger i be- • tragtningsmMen: A-seetningeme interesserer sig for den, der er aktiv ved ud-fdrelsen af handlingen (m&let for verbalhandlingen behdver ikke at vaire an-givet, jvf A 1.), B-saitningernc fremhaever det passive mftl for verbalhandlingen.
(В 1. angiver ikke engang gerningsmanden).
Passiv dannes ved -пек ч- -кагрок.
пегiпек: den handling at spise
пеппекагрок det har den handling at spise, dvs. det udsaettes for handlingen, det bliver spist
Det er vigtigt straks at Izegge mserke til, at dette udtryk er handlingscentreret, dynamisk passiv, dvs bSde m&let for og ud0veren af handlingen traeder noget i baggrunden til fordel for beskrivelsen af dette ene: handlingen finder sted.
Handlingens udgangspunkt:
Hvis man 0nsker i disse passive konstruktioner at angive handlingens udgangspunkt (»ophavsmanden«), anvender man distantialis: -mlt. Det svarer i0vrigt til dansk, idet af jo ogs& betegner et udgangspunkt.
Eks.: puisse piniartunit пеппекагрок saden spistes af fangerne angutit amamit KaerKuneKarput masndene inviteredes af kvinden
Hvis handlingen foretages af 1. og 2. person, bruger man de personlige stedord. Disse optrseder da i specielie former, der gennemgHs mere udforligt i lektion 31.
De personlige stedord med forholdsendelsen -mit:
1. pers. uvavnit
2. pers. ilingnit
1. pers. uvavtinit
2. pers. ilivsmit
af mig af dig af os af jer
Eksempler pa anvendelsen:
merKat uvavnit atuartmeKarput ilingnit KaerKuneKasaugut?
b0mene undervistes af mig vil vi blive inviteret af dig?
84
Kingmit uvavtfnit nerisineKartarput ilivsmit ikiorneKarput
hundene plejer at fodres af os de blev hjulpet af jer
Tilhsengene -гёгрок og -simavoK.
-гёгрок vv
1 + T
2 + к + T
3 5- k + T
4 + ' + T
Eksempler pa tilfpjelsen:
-simavoK vv
1 + T
2 + T
3 + T
*4 + T
nerivoK пегегёгрок nerisimavoK
iserpOK isererpoK isersimavoK
sinigpoK sinererpoK sinigsimavoK
tiktpoK tike гёгрок tikisimavoK.
Anvendelse af disse til hat ng:
Det grpnlandske udsagnsord betegner b&de nutid og fortid. Til understregning af det fortidige anvendes tilhsengene -гёгрок og -simavoK.
-simavoK betegner, at noget har fundet sted. Samtidig betegner det et vist forbehold: »det er vistnok sfidan«, den talende har erfaret det рй en eller anden mftde, men vil ikke garantere for oplysningens rigtighed.
-гёгрок betegner den afsluttede handling: »allerede, er faerdig med at..«
Eksempler: nerisimavoK пегегёгрок tikisimavoK tikererpoK
han har (nok) spist
han har allerede spist, spist ferdig
han er (vistnok) kommet
han er allerede kommet
Tilhaenget -ngorpOK
betyder bliver i betydningen: »skifter identitet« = han bliver prasst. Tidligere var han det ikke, nu er han det.
4igorpoK nv, bliver
1 + T
2 к + T
3 + k + T
4 + i + T
palasingorpoK han bliver pnest
piniartungorpoK han bliver fanger
inungorpOK han bliver menneske = fpdes angutingorpoK han bliver (en rigtig) mand
85
urets bitven hvor mange = klokkeslet
I forbindelse med talordene anvendes -ngorpoK til at angive klokkeslet og ugedage:
nalimaerKutap Kavsingornere (klokkeslettene):
Kavsit + -ngorpoK = Kavsfngorpa? hvor meget bliver den?
hvor meget er klokken?
KavsingomeK (abstrakt navnem^de) bliven hvor mange nalunaerKutap Kavsingornere Hele klokkeslet: nalunaerKutaK atausingorpoK nal. mardlungorpoK sisamangorpoK arfiningorpoK
klokken er et
kl. er to
den er fire
den er seks (bemairk: tilhasnget til entals-formen)
klokken er ti
den er tolv (dag): den er tolv (nat):
+ uvdlup кегкагрок
4- unuap кегкагрок
nalunaerKutaK KulingorpoK
Bemasrk, at nalunaerKutaK kan undv teres efter behag og i skriftsproget forkortes til nal.
To sartilfalde:
middag: 4- uvdlup кегка
midnat: 4- unuap кегка
Under indflydelse fra talesproget, hvor man er tilbpjelig til at snappe p af, anvender skriftsproget nu fplgende skrivemfider: uvdlo'кегка, uvdlo'кегкагрок, unua'кегка og unua'кегкагрок.
Brudte klokkeslet:
Ved brudte klokkeslet angiver man det hele klokkeslet, som den lille viser er рй vej til, med -mut og ntevner derefter den store (tangneK = den lamgste) visers aktuelle stilling:
= til 3, den store viser 3
= til 10, den store viser 1
Eks.:
pingasunut tangneK pingasut
Kulinut tangneK atauseK
arfinex pingasunut tangneK Kulit = til 8, den store viser 10
~ kvart over 2
= 5 min over 9
= 10 min i 8
Saftilfadde: (ved »halve« klokkeslet) halv tre halv syv halv 12 (dag) halv 12 (nat) klokken er halv tre klokken er halv syv
pingasut кегка агйпек mardluk кегка uvdlo'кегкаГа кегка йпиа'кегка!а кегка pingasunut KiterKUpOK arfineK mardlunut ккегкйрок
(om disse former: lekt. 36)
86
Klokkeslet ved fremtidige tidsangivelser:
Ved hele og halve klokkeslet bruges -nut, ved de pvrige brudte klokkeslet angives tidspunktet direkte:
arfineK pingasunut atuasaput
uvdlo 'кегкапШ neriniardluse angerdlasause
arfineK mardluk кегкашН aggisaoK
sisamat KerKanut autdlamiarpugut
Kulinut tangneK tatdlimat autd&saoK atautsimut tangneK arfineK mardluk tikisaoK
de skal i skole klokken 8
I skal hjem for at spise klokken 12 han vil komme klokken halv
syv
vi vil tage afsted klokken halv tire
han skal rejse 25 min over 9
han kommer 25 min i et
Lgedagene (uvdlut): atausingorneK mardlungorneK pingasungorneK sisamingorneK tatdlimdngomeK arfinfngomeK sapSt
om udtrykkcne: p5 mandag, i mandags se leklion 37
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Iprdag spndag
atausfngomikul mardlungornikui pingasungornikui sisamangornikut tatdlimangomikut arfiningornikut sapatikul
om mandagen om lirsdagen om onsdagen om torsdagen om fredagen om Iprdagen om spndagen
atausingomeruvoK mardlungomeruvoK pi ngasungor neru vo к sisamSngomeruvoK tatdlimSngoner u vo к arfiningorneruvoK sap&tiuvoK
det er maridag det er tirsdag del er onsdag det er torsdag det er fredag det er Iprdag det er spndag
Lsesestykke
igdloKarfingme mikissume atuarneK.
uvdlume merKat aussame atuangivfeKarerdlutik atualerput. atuarnerat Kulrngi-luanut autdlartfpoK. atuarfingmut pivdlutik merKat ihniartitsissumit tikitdluar-KuneKarput ininutdlo atuarfigssanut iserKuneKardlutik. merKat angnerit ine Kaning-пек atuarfigssarat. iserdlutik ajoKimit tugsiartmeKarput. agdlagtarfingmut ske-magssat agdlangneKarsimavoK. tauva ajoKip papiaranik tunivai skemagssait ag-dlarKuvdlugit. atausmgornerme nalunaerKutaK arfineK pingasunit Kulingiluanut ug-perissamik atuaitisdput, Kulingiluanit Kulinut kalatdlisortardlutik, Kultnit агка-nermut Kavdlunatdrtasavdhitik, arKanermitdlo uvdlo'KerKanut kisitsinermik atuar-tasavdhitik. ama mardlungorni'kut agdlangnermik Hmiartasaput. pingasungorm'kut Omassunik iliniartineKartasaput, sisamangornikut nukagpiarxat sananeK niviar-siarKatdlo merssorneK atuartasavdhigit, tatdlimangomikut pingasunit tatdlimanut nukagpiarKat piniarnermik Hiniartasaput niviarsiarKatdlo iganermik iliniartine-Kartasavdlutik. skemagssatik agdlarerdlugit ugperissamik atuarritdlugit Jisustp i-nungornera OKalugtuarineKarpoK. tauvalo sujanerpoK merKatdlo anitsiarKuneKar-
87
put. kalatdlisomermik autdlartitdlutik OKarfigineKarput aussame atuangivfeKar-nertik OKalugtuarerKuvdlugo.
niviarsiarKat ilAt OKalugtuarpoK aussAkut ananane, atatane Katangutinilo ila-galugit kangerdlungmut autdlarsimavdlutik: »angutit aulisartarput puissmigdlo pi-ssaKartardlutik. angutit pissait uvavtinit suliarineKartarput, kisiane puissit ame u-vagut niviarsiarKat suliarineK ajorpavut, tauko ananamit suliarineKartarput. auli-sagkat ilait tunineKartarput ilaitdle uvagut nerissarpavut.* ajoKip aperA: »KatA-ngutit ilingnit mingnerit ama ilagaigit?« niviarsiarKamit ima актекагрок: »tauko umiatsiamik angalassarput angmagssaniardlutik. ama aussap iia tugtuniarpu-gut. tugtut angutinit pissarineKartarput neKaitdlo uvavtinit suliarineKartardlu-tik.« tauva nukagpiarKat ilat OKalugtuarpoK atuAngivfeKalererdlutik naparsimasi-mavdlune: »umiarssualivingme pinguartitdluta sigssamut nAkarpunga. agsut aner-punga. inungnit tikineKarpunga misigssorneKardlungalo. inuit ilat tuaviordlune nakorsAkunut majuarpoK bilia aivdlugo. tauvalo bilimut ikitfneKarpunga naparsi-mavingmutdlo pisfneKardlunga. nakorsamit mjsigssomeKardlunga oKarfigineKar-punga talera napisimavdlugo. uvdlutdlo pingasut uningarKuneKarpunga.« niviarsiarKat ilat aperivoK: »tatdlit pilangneKarpa?« akivordle: »nagga, pilangneKangi-langa eminardlo angerdlartineKarpunga.«
tauva sujanerpoK merKatdlo uvdlumfkut soraertineKarput.
Gloser
inungorpoK bliver fpdt KavdlunatorneK dansk
nalunaencutaK ur kisitsineK regning
ilmiartitsissoK lasrer merssorpa syr det
atuangivfik ferie (skole-) anitsiarpoK holder frikvarter
tugsiarpoK synger salmer ptnguarpoK leger
agdlagtarfik tavle nakarpoK falder ned
ugperissaK kristendomskundskab Апегрок har smerter
kalatdlisomeK grpnlandsk
0velse 28.1.
1) Kavsfngorpa?
2) nak Kavslngorpa? (nat)
88
3) nalunaerKutaK Kavsingorpa?
4) Kavsingorpa?
6) nalunaerKutaK Kavsingorpa?
5) nal Kavsingorpa? (dag)
7) Kavsingorpa?
8) Kavsingorpa?
19) nal. Kavsingorpa?
21) Kavsingorpa?
20) nalunaerKutaK Kavsingorpa? (dag)
24) Kavsingorpa?
0velse 28.2.
KaKugo palasikijnut pulasaugut? hvorn&r skal vi bes0ge prasstens?
(9.30) Kulit кегкашН palasi'kunut I skal bespge praestens 9.30
pulasause.
Besvar sp0rgsmalene:
nakorsat merarput KaKugo misigssulisavat?
(9.45)
neriniardluta KaKugo angerdlasaugut?
(11.30)
KaKugo umiarssuit usingiardlugit sulih'saunga?
(7.15)
Onugo Kavsinut fnasavit?
(23.30)
90
palasip Kagugumut pularKuvatigut? (19.30)
atuartut KaKugo atualfsApat? (9.00)
KaKugo panit p&ralugo autdlartisaunga? (20.50)
KaKugo agdlagkerivingme soraisavit? (16.10)
KaKugo filmi'savise? (20.30)
KimunguaK KaKugo Ilulissanut autdlasava? (17.40)
helikoptere KaKugo Nungmit tiki'sava? (12.45)
KaKugo naparsimavingmut isisavise? (9.25)
0velse 28.3.
Kanga tikipise? (18.00) arfinermut tikipugut. hvomfir kom I? vi kom klokken 18.00
Besvar spprgsmalene:
Kanga filmertarfingmit anivise?
(21.40)
helikoptere Kanga autdlarpa?
(10.15)
uvdlumi'kut Kavsinut atuarnerse autdlartfpisiuk?
(8.00)
ananat Kanga pisiniarfingmut aterpa?
(16.30)
91
Kanga nerivise (12.00)
merKat Kanga ptnguarKuvdlutik anitsiartmcnarpat? (11.40)
palasip pane paralugit Kanga autdlartipit? (19.00)
Kanga atuarfingme soraerpit?
(13.30)
0velse 28.4.
agpat autdlaivaka jeg sk0d alkene
agpat uvavnit autdlaineKarput alkene blev skudt af mig
Omstet til passiv:
igdlugssarse erninaK inisavara
amat merKat atissait merssortarpait
ukaleK pangaligtinago autdlaivarput
agpat umiatsiamit tiguv&ka nerinagitdle
Kalikut Nungmut ingerdlatitdlugit takuvase
puisse igpagssaK pissarse pilarerparse
aussakut merKat iliniartitsissup Kingme parissarpait
autdlaisika tiguvatit Kamutinutdlo ilivdlugit
92
merKat agdlagtitdlugit iliniartftarpavut
папок pissaralugo sigssamut kaligsimavat
aulisartut pujortulerKat umiarssualivingme pitugtarpait
тёгкар atatane anananilo OKarfigingilai
piniartup puisse arKartinago autdlaiva
0velse 28.5.
Kamutika suliaralugit ikiorparma du hjalp mig med at lave min slaede
Kamutika suliaralugit ilingnit ikiomeKarpunga
jeg blev hjulpet af dig, da jeg arbejdede pft steedcn
Omseet til passiv:
ilfniartitsissut agdlagtitaipase atuartitardlusilo
kavfisortisavavse ncrisinasiic
niuvertorutsip sulisitarpatigut akilertardlutalo
angutit igpagssaK ujarpatit naninatitdle
tugtdniardluta KimAsangilavkit
atissagssanik merssortitdluse iliniartitsissup amap ikiusav&e
93
OKarfigmgilavse anitsiaricuvdluse
sigssamut aterKuvavtigut pujortulerKamutdlo ikerKuvdluta
Kinuvigavse Kainavut suliaralugit ikiorKuvdluta
angutip arnavdlo napip&tigut filmertarfingmutdle Haoncunata
когките aKigsserniartitdlunga maligtasdngilarma
iinugo pan'savavsinga martfnangalo uvfartfsavdlunga
Ikerasangme piniartut tikitdluarKuvanga kavfisorKuvdlungalo
ajoKip angerdlartipStit atuagkatit aericuvdlugit
nakorsap anago misigssdsavanga
егшпак inartfsavavtigit sinerKUvdlutitdlo
94
LEKTION 29
Passiv navnemade
1. Han inviteres Hun sminkes
2. Han er inviteret Hun er sminket
(han bliver inviteret)
(hun bliver sminket) (han er blevet inviteret) (hun er blevet sminket)
I de fprste sastninger teegges der veegt p&, at handlingen finder sted, mens de sidste sEetninger koncentrerer sig om resultatet af handlingen. Dette ses tydeligt af omskrivningeme med bliver: 1. er nutid = handlingen finder sted. 2. er blevet == handlingen er overst&et, interesserer ikke mere, nu vendes blikket mod resultatet. Til at betegne den person/genstand, der var handlingens m&I eller retning bruges passiv navnemade.
Dannelse
vn
1. 4--ssaK issiga issigissaK det (han) betragtede
2a. к +-gaK atuarpa atuagaK det (han) leeste
2b. (-j-K) +4ак nagsarpa nagsataK det (han) medbragte
3a. •s- k+-gaK ornigpa ornigaK det (han) nfiede, kom til
3b. +4ак maligpa maligtaK den (han) fulgte
4a. -f- +-saK nungupS nungusaK det (han) opbrugte
4b. -e- '+4ак nSpipa napitaK det (han) mpdte
Der kan vist ikke opstilles helt faste regler for de forskellige endelsers anvendelse.
Dog kan man fastslS folgendc:
vokalstammerne tilf0jer altid -ssaK
к-stammerne tilfpjer hyppigst -gaK (formerne med 4ак vil kunne findes i gioseme)
k-stammerne har tilb0jelighed for -gaK
t-stammerne fordeler sig ligeligt over de to typer
95
Eksempler med passiv navnemade af nogle til ha ng:
Disse former er belt regelmaessige, men anf0res, fordi det nye skriftbilledc afviger noget fra det vante.
inerniarpa atuarerpai nerilerpa atuartarpai atuartfpa naliingilfi
inerniagaK atuarigkat neriligaK atuartagkat atuartitaK nalungisaK
det der s0ges fsrdiggjort
de allerede teste (tekster)
det der var blevet begyndt at spises af de (tekster), der plejer at blive test den der bliver undervist
den som kendes
Med personendelserne
Ved at tilfpje personendelserne til passiv navnem&de kan man angive, hvem der foretog handlingen (handlingens udgangspunkt.)
Eks.:
igdlo ornigpara jeg gik hen til huset
igdlo omigaK et hus som er blevet nSet
igdlo ornigara det hus jeg gik til (som ntedes af mig)
palasip igdlua ornigara praestens hus, som jeg gik til (som n&edes af mig)
Eksempel pa tilfpjelse af personendelserne:
1. person nerissara nerissaka ornigara ornigkaka
2. person nerissat nerissatit ornigkat ornigkatit
3. person nerissa nerissai orniga ornigai
4. person nerissane nerissane ornigkane ornigkane
1. person nerissarpul t nerissavut omigarput omigkavut
2. person nerissarse nerissase ornigarse ornigkase
3. person nerissat nerissait ornigat ornigait
4. person nerissartik nerissatik ornigartik ornigkatik
Ветгегк: formeme med -gaK har forsterkning (se lektion 21) som nalagaK (selv pass, navnemade)
Yderligere eksempler: KaerKussara iserpoK inuit takusimassatit naldngildka autdlaisit palasit atuga tiguvara тёгкар filmertarfingme takussane puiorsinaungilai titortagkavut mamarput igdlo najugarse angisuvoK sanassut napitait naldngiligit? piniartut pissatik kaligpait
den som jeg inviterede kom ind
jeg kender de mennesker, som du s& jeg tog din b0sse, som praesten tente bamet kunne ikke glemme det, det sft i biografen
den te vi plejer at drikke smager godt det hus I bor i er stort
kender du dem t0mrerne mpdte? fangerne bugserede deres fangst
96
Statisk passiv:
Som neevnt ved gennemgangen af passiv navnemade trasder ved denne form handlingen i baggrunden til fordel for handlingens resultat. Passiv navnemade beskri-ver altsft i h0jere grad noget statisk (»der sker ingen videre udvikling«). I forbindelse med -uvok dannes statisk passiv:
nalagaK den adlydte = herren KaerKussaK den inviterede = gsest atuagkat de teste ting = bog
nalagauvOK KaerxussauvOK atuagauput
han er den adlydte han er geest det er en bog
Yderligere eksempler:
puissip ncKauta tigussauvoK igdlorput aussaK inigauvoK atuagkaka puiugkaka nanissauput
piniartut Kingminit nalangneKarput piniartut Kingminut nalagauput
Da man i statisk passiv ser bort fra handlingen, kan man ofte ikke angive handlingens udgangspunkt. Derfor skifter forholdsendelsen til -mut i det sidste eksempel.
hans saelkpd er taget (er veek nu) vort hus blev feerdigt i sommer den bog, jeg glemte, er fundet fangeme adlydes af hundene fangcrne er herrer for hundene
Passiv navnemade + -gssaic:
Husk, at -gssaK ud over det fremtidige betegner noget »beregnet til, planlagt at..« Eks.:
nerissaK det spiste nerissagssat det, der er beregnet til at blive spist = mad
atissaK det »p&tagede« atis sags sat det, der er beregnet til
at blive taget p& = tpj
ornigaK det n£ede ornigagssaK det, der skal nas == mfil
taissan det nsevnte taissagssat de ting, der er veerd at neevne
Tilhaenget -sinauvoK, vv, »kan«:
-sinauvoK, w, »kan«
1 + T sanastnauva = kan lave det
2 + T isersinauvoK = kan komme ind
3 + T agdlagsinauvoK - kan skrive
4 + T tikisinauva = kan nS hen til det
KimugserneK saperpoK (magter ikke) KimugserneK naluvoK (mangier viden) atuartut atuarneK naluput
Eksempler pa anvendelsen:
KimugsersinaungilaK
atuartut sule atuarsinaungitdbt
97
suie KingmiarKai atorneK ajorpai
sikoKartitdlugo кекеЛак tikineK ajorparput
sanatii atorneK sapingilsi
nukagpiarKat mikinermit ikiorneK artorpatigut
KingmiarKat sule atorslnSungilai
(han kan ikke bruge hvalpene endnu, g0r det Иске) sikoKarthdhigo KeKertaK tikfsinAungilarput =
(vi kan ikke komme ud til pen, n5r der er is)
sSnatit atorsinduvai -
(han kan bruge vasrktpjet)
nukagpiarKat mikinermit ikiorsin&ungilatigut =
(drengene kan ikke lyslpe os, fordi de er for smA.)
Laesestykke
Anikut tugtuniarnerat
kalatdlisorerdlutik merKat anitsiardlutik oKalugtuamertik nangip&t. ilatik aussa-me takusimanagit agsut oKalugtuagssaKarput. niviarsiarKap Anip oKalugtuarissai tassauput: «atatap pujortulera atordlugo KCKertat ornigtagkavut ama aussaK mana omigpavut. umiatsiaK kalitarput atordlugo Katangutika nukagpiarKat silagigtitdlu-go aulisartarput. pissarissait uvagut amat panertitdlugit suliarissarpavut. augusti-me tugtut piniagaulerput tauvalo kangerdlungmut piniarniarpugut, pujortulerKamik ingerdlavugut umiatsiamik kalitaKardluta. nerissagssat nagsata-vut pujortulerKamiput umiatsiardlo kalitarput atortugssanik avdlanik imaKarpoK. piniarfigissagssarput tikitdlugo tuperpugut. angutit tauva tugtuniardlutik autdlarput. когок majuarfigissat ujaragtuvoK. Katangutika ananagalo ilagalugit eKalung-niartarpunga. eKaluit pissarissavut panertitdlugit ilaitdlo pujftgdngordlugit suliarissarpavut. ama ilait nerissarpavut. nukagpiarKat pissarissatik aKigssit ukatdlitdlo nangmagdlugit tikitarput.
eKaluit suliarererdlugit uvanga atissagssara merssortarpara nukagpiancatdlo aut-dlaisitik atortagkatik suliaralugit. ilane ananap aperanga: «merssugkat какиро inf-saviuk?« akivara: «naluvara, (така aKagumut iners(nauvara«.
uvdlut ilane ilavut eKalungniartitdlugit uvanga Katanguterput mingneK parissara tuperme nerisfpara. tassangainaK ildka tupermut iserput suaordlutigdlo: «atatAkut tugtdsimavdlutik tikilerput.« nuanardluta anivdluta takuvavut когок atuardlugo nangmagdlutik ingerdlassut. ananarput oKarfigarput ikiorumavdlugit ornisavdlu-git. tugtut neKait autdlaisitigdlo nangmagdlugit atilerdlutik takuvatigut. nukagpiar-Katdlo eKaluit pissatik Kimagpait arpagdlutalo ornigpavut. uvanga atatap autdlai-sa tiguvara nukagpiarKatdlo nangmagai mingnerit tiguvdlugit.
tuperput iserfigalugo nerivdlutik atataga OKalugtuarpoK «какак majuagarput por-tuvoK majuarfiginerdlo Kasunardlune. ingerdlavdluta ingerdlavdluta kisame nuna Pisugfmgmik taissagat tikfparput. tauva tugtut pingasut takuvavut. Kaningnerss&t angneK autdlaivara Jensivdle mingnerssat pissaralugo, kisiane ungasingnerss^t unioipara. pangaligdlune autdlarpoK. uniugara malilerparput nanismaunagule. tauvalo pissarissavut ornigdlugit кйкате pilalerpavut. tugtut ame neKaitdlo pilatavut
98
nangmagdlugit tupermut atilerpugut. nexit nangmagdlugit avKuterput xasunarpox (iiss&igainardlc tugto takorigarput кбгкитс takusfnaulerparput. nangmagkavut Kimagdlugit malilerparput pissaralugulo. pilarerdlugo nagsarsinaunago maluga-lugo ximagparput axagumut ainiardlugo.«
uvdlut 14 kangerdlungmipugut tauvalo atualilerdluta angerdlarpugut.«
Gloser
tassAuput det er
(tassa + -uvok)
рапегрок er i0r
piniagaK noget jaget
atortOK noget, der bruges
ima indhold
tuperpoK telter
tnpeK telt
exaluk pujorpa pujugaK nangmagpS arpagpoK taiva ilane
laks, fjreldprrcd r0ger det noget rpget
basrer det (рй ryggen) Ipber (om mennesker) nsevner, omtaler det undertiden, engang imellem, engang
0velse 29.1.
merKat igdlo atuarfigat. ornigparput b0rnene gSr i skole i huset. vi gik hen til det
igdlo тёгка! atuarfigissfit vi gik hen til huset,
ornigparput bpmene g£r i skole i
Sammenskriv til een satining: inuit xaerxuvaka. еттак isfsaput
sanassup Ndngmut ilaga. ikingutigarput
ikfnguterput sanassut KaerKuvat. iserdlunc tikitdluarKuncKarpoK
puissip пека nerivarput. agsut татагрок.
igsiavik inerpara. sule sanavingmipoK
aulisartut puisse uniorpat. pissariumavdlugo malilerpat
99
piniartup &mit nagsarpai. pisiniarfingmut tuniniarpai
aulisagkat pivase. nivingasavase
atissat igpagssaK atorpatit. uvdlume atisangilatit
iput nahiva. suliariumavdlugo sanavingmut nagsarpa
angutip Kingmit ujarkamut pitugpai. autdlarsinaungitdlat
когок itisdK tikiparse. aKigssekamerussarpoK
puisse uniorpat. imamut агкагрок
sanassut sinigfigssase inerpait. eminak tigusinauvase
piniartut pissatik kaligpait. sigssame pilangniarpait
kdinat pujortulerkamut ikivavut. Ikerasangmut ingerdlatineKasAput
0velse 29.2.
atuagkat atuarerpaka. atorsinauvatit. jeg har best bogen fee rdig. du kan l&ne den
atuagkat atuarigkika du kan l&ne den bog, jeg
atorsinauvatit har leest ferdig
Sammenskriv til een satning:
кйкак portusok sisorarfigissarpat. uniikut tikitarpat
100
merKat atuartftarpase. agsut pikorigput
igdlo takisoK takusfnauvat. atuarfigarput
nanup amia akilererpa. aKago ilivsinut ainiarpa
pissatik pilarerpait. nagsameK ajulerpait
ikfngutiga ikiortarpara. uvavnut iscrpoK aKagumut ikiorKuvdlune
pujortulerkat suliarissarpavut. sale inerneK^ngitdlat
ananap agpat akilerpai. sigssamut Aisavatit
pujortuleraK takuniarparse. sikoKartitdlugo tulangneK ajorpoK
arnat eKaluit pujoreipait. manakut pujortulSrKamut ikincKarput
atuagkat atualerpatit. nalunarput
umiarssuit nalagat nalungilara. isertitdlugo agpanik nererKuvara
niviarsiarKap merssortarpai. ajoKikune puiorpai
101
0velse 29.3.
puissit piniartunit kalingneKarput. SEeleme blev bugseret af fangeme.
sigssamiput
puissit piniartut ka lit ait sigssamiput.
de er p& stranden
de sailer fangerne bugserede er рй stranden
Sammenskriv Ш een gaining:
inutt uvavnit napineKarput. igdloKarfingmut tikisimaput emertik pularumavdlugo
KingmiaraK sanassumit nanineKangilaK. sule ujartarpa
aningaussat pisiniarfingme merKanit puiomeKarput. aisavaka
igsiavise sanassunit inemeKarput. eminaK akilisavase
igfiak uvavnit nerrivingmut Шпекагрок. uvdlaK pisiarara
merKat ilingnit parineicartarput. ama uvdlume pansavigit?
атак ilivsinit sisorarfingme партекагрок. Katangutigarput
KeKertat inungnit orningneKartarput. aKigsserniarfigissarpait
ananamit merssomeKartarput. niviarsiancap atissagssarai
atuagkat ilivsinit atuameKarerput. atuarfmgmut utertisavase
umiatsiait uvavtinit suliarineKartarput. aitsat upernaro infs^put
igpagssaK nakorsanit misigssornekarpoK. ama uvdlume takuniarpat
102
ajoKip umiatsia ilfniartitsissumit atorneKarsimavoK. aitsat sigssame takuvara
tugtup nexai angumit KimangneKarput. uvdlume ainiarpai
pujortaut ilingnit tiguneicarpOK. uvanga piglira
ukaleK uvavtinit malingneKarpoK. takuneK ajulerparput
0velse 29.4.
igdlo pisiarisinaungilarput igdlo pisiarineK saperparput ► vi kan ikke k0be huset
Omsat fplgende stetninger til konstruktioner med -пек: uvdlume Kasunermit iki'ngutivut ikiorsinaungilaka
тёгак agdlagsinaunanilo atuarsinaungilaK
кйкапк portunemit kangerdlfip angnerssa issigisinauvarput
siko ajulersitdlugo piniartut Kimugserfigisin£ungilat
ukioro nuna aputeKartitdlugo sisorarsin£usaunga
Kajara suliarisinauvat
atuangivfeKalersitdluse ilase ilagalngit angalassarstnausause
KaerKussaKartitdlutik unugo pularsin^ungilatigut
103
папок pissarissane pilagtinago Kamutinut ikisin&ungila
tugto autdlaisimassarse nanisinaungilisiuk?
nerissagssat arnap igasimassai nungusinaungilavut
Kasunermit maligsinaungilavsinga
kalatdlisut atuagkat atuarsinauvai
atatane anananilo Kimagsinaungilai
tugto KdrKumut pangaligtitdlugo takusinaungilat
104
LEKTION 30
Repetition
Abstrakt navnemade:
dannes af udsagnsordets stamme ved tilfpjelse af -пек.
Eks.: KasuneK, atuarneK, pisungneK, tikfneK
Herved far man et navneord, der rummer det abstrakte begreb for udsagnsordets handling:
Eks.: trasthed, kesning, gang, ankomst
Bpjning:
к i -пек er fast knyttet til tilhsengsstammen og bortkastes derfor ikke i flere bpjnmgsformer.
Eks.: grundfald: atuarneK afhasngefald: atuamerup flertal: atuarnerit
Endvidere i forbindelse med personendelserne i f01gende tilfaelde:
2. pers. ent/ent 3. pers. ent/ent 3. pers. fl/ent atuarnerit (der jo er identisk med flertalsformen) atuamera 3. pers. ent/fl atuamere atuamerat 3. pers. fl/fl atuarnere
Nogle vigtige anvendelsesomrader:
1. -пек i forbindelse med ajorpoK, naluvoK, saperpoK og artorpfi
2. gradbpjning
3. dannelse af dynamisk passiv
4. i forbindelse med -mit
1. Abstrakt navnemade I forbindelse med ajorpoK, saperpoK, naluvoK og artorpa: Hovedbetydningen i disse konstruktioner er »kan ikke«.
a. intransitiv anvendelse:
her anvendes artorpa ikke,
piniameK saperpoK = piniarsinaungilaK
= han kan ikke fange (4- kraefter)
piniameK naluvoK — piniarsinaungilaK
= han kan ikke fange (4- viden, talent)
NB piniameK ajorpoK = piniartangilaK
= han plejer ikke, g<tr aidrig p& fangst
b. transitiv anvendelse:
her Bruges naluvoK ikke.
Eksempleme er ordnet sftledes, at der fra det mere neutrale ajorpa er en stadig stigning i afmagt:
105
karse tiguneK ajorpa = karse tigusinaungila, men ogs£ k. tigungila
karse takuneK saperpA — karse takusinaungila, han kan ikke se kassen
karse Kamutinut ikineK artorpa == ikisinaungila, han magter det ikke
Bemaerk, at den abstrakte navnem&de st&r absolut i disse konstruktioner (det vil sige, at den ikke er bundet til ssetningens 0vrige led). Det ses tydeligt af fpigende eksempel:
ikiorneK saperpavtigut = du er afmagtig over for os (med hensyn til hjalp) = du kan ikke hjaslpe os.
udsagnsordet saperpavtigut rummer b&de grundled og genstandsled, ikiorneK st&r og svrever i luften.
2. Om gradbpjning:
Attributiv og praedikativ anvendelse af ord med tillsegsagtigt betydningsindhold (»de beskriver egenskaber ved navneord*)
1. grad 3) 1) praedikativt 2) attributivt 6) к&как portuvoK 8) какак portusdK fjasldet er h0jt et hpjt fjadd
2. og 3. grad 4) pujortulerKat sukasuput pujortulerKat sukasflt motorb^dene er hurtige hurtige motorb&de 7) какак portuneruvoK 9) какак portuneK fjseidet er hpjere/hpjest det hpjere/hpjeste fjseid
4. grad 5) pujortulerKat sukaneruput pujortulerKat sukanerit b&dene er hurtigere/hurtigst de hurtigere/hurtigste b&dc какак portunerssauvoK 10) KaKat portunerssat fjaddet er allerh0jest det allerhpjeste fjseid pujortulerKat sukanerpauput pujortulerKat sukanerssait bcidene er de allerhurtigste de allerhurtigste motorb&de
1) preedikativ anvendelse: (udgangspunkt i dansk): tillasgsordet knyttes til navneordet ved »er«.
Eks.: fjaddet er stort, stprre, stprst, al ler stprst
2) attributiv anvendelse: tillaegsordet laegger sig direkte til navneordet:
Eks.: et stort/stprre fjaeld, det stprste/allerst0rste fjseid
3) 1. grad anvendes ved almindelig neutral beskrivelse af en egenskab ved et navneord uden reference til andre st0rrelser.
4) 2. og 3. grad betegner i forhold til 1. grad en stigning i beskrivelsen af
106
egenskaben, samtidig er det muligt at ssette denne egenskab i relation til andres egenskaber.
Eks.: stprre end x, stprst af x, y, z og 0
5) 4. grad betegner den allerst0rste grad af egenskaben. Den ssetter ogs£ egenskaben i relation til andres egenskaber:
Eks.: den allerstprste af x, y, z og 0.
6) I den predikative anvendelse i 1. grad bruger man рй grpnlandsk (i mods&tning til dansk) ikke -uvok (»er«), mens man i 2., 3. og 4. grad bruger tilhamget.
7) Be mark, at der i grpnlandsk er sammenfald mellem dansks 2. og 3. grad.
8) en mSde at danne et attributiv рй er anvendelsen af -s6k, Чок, jvf behand-lingen af dette tilhang рй side 95. Tilfzelde som mikissoK og pfkorigsoK vil Wive behandlet i lektion 32.
9) jvf 7)
10) -ssaK anvendes heist i forbindelse med personendelserne, derfor foretraekkes formerne кака! portunerssat (egl.: fjaddenes, deres ene hpjeste) og pujortulerKat sukanerssait (egl.: motorb^denes, deres flere hurtigste) for какак portunerpaK og pujortulerKat sukanerpat.
3. Dynamisk og statisk passiv
Aktiv
Passiv
1. Jeg inviterer (kvinden)
2.a Kvinden inviteres (af mig)
2,b Kvinden er inviteret (af mig)
De tre saetninger beskriver den samme situation, men der er forskel i betragt-ningsm&den hvilket giver sig udtryk i forskel mellem ssetningernes opbygning.
I den fprste szetning lasgger man vasgt рй den aktive, den der foretager handlingen (mSlet: kvinden behpver ikke at vaere angivet)
I 2-szetningerne rettes blikket mod handlingen og dennes m&l: kvinden. der er passiv i den beskrevne situation.
Imidlertid er der den forskel mellem de to passive udtryk, at a-seetningen i h0jere grad fokuserer рй, at handlingen finder sted (dynamisk passiv). I b-saetningen finder der ingen yderligere udvikling sted, her interesserer man sig for resultatet af handlingen (hun er inviteret: har altsS ret til at komme). Det er statisk passiv.
Dynamisk passiv dannes ved abstrakt navnemSde 4- -кагрок:
Eks.: агпак каегкипекагрок kvinden inviteres
issigineKarpunga jeg blev iagttaget
agpat nerineKarput alkene blev spist
Statisk passiv dannes ved passiv navnem&de + -uvok: (om dannelse af passiv navnemfide, se lektion 29, s. 95)
107
Eks.: атак KaerKUSsauvoK kvinden er inviteret
nalagauvutit du er leder (egl.: du er den adlydte)
tugtut piniagauput rensdyrene jages, underforst^et;
m& jages nu
Den omtalte forskel i anskuelsesm&de ved anvendelse af henholdsvis statisk og dynamisk passiv kommer klart frem, пйг sastningerne 2 a og b overssettes til grpnlandsk:
атак uvavnit каегкипекагрок
атак uvavnut KaerkussauvoK
I b-saetningen er udsagnsordets handling i den grad tr&dt i baggrunden, at man ikke kan angive et udgangspunkt for handlingen (med det sasdvanlige -mit). Man g&r over til anvendelse af -mut, idet der i denne konstruktion er et staerkt tilkegsagtigt (egenskabsbeskrivende) element.
4. -mit (distantialis) betegner udgangspunktet:
Eks.: igdlumit anivoK han gik ud af huset
Yderligere anvendelser:
1. i forbindelse med abstrakt navnemade betegner det udgangspunktet for, drsagen til en handling:
Eks.: Kasunermit ikiorsmaungilavkit af tnethed kan jeg ikke hjeelpe dig =
fordi jeg er irat, kan jeg ikke....
2. ved gradbpjning markerer -mit udgangspunktet for sammenligningen:
Eks.: princit kingsinit tangnertiput Prince er lamgere end Kings
atuartunil pfkoringnerssativoK han er den allerdygtigste af eieverne
3. i forbindelse med passiv betegner -mit ophavsmanden for handlingen:
Eks.: KajaK piniartumit suliarineKarpoK kajakkcn blev lavet af fangeren
Tilhseng:
-пагрок vv medfprer, er bdejligt at.. Iekt. 26, s. 68
-gssaK nv tilkommendeberegnet til.. Iekt. 26, s. 68
og 29/97
-tOK nn i hpj grad udstyret med Iekt. 27, s. 76
-tuvoK nv er rig p&.. Iekt. 27, s. 75
-kipoK nv er fattig p&.. Iekt. 27, s. 75
-гёгрок vv betegner en afsluttet handling Iekt. 28, s. 85
-simavoK vv betegner ngt fortidigt, en refererende hold- Iekt. 28, s. 85
ning
-ngorpOK nv bliver..skifter identitet til.. Iekt. 28, s. 85
-sinauvoK vv kan Iekt. 29, s. 97
Om klokkeslet og ugedage se iekt. 28, 86
108
L
Laesestykke
nukagpiarKat atuarernerat
Hansip Jensivdlo igdloKarfit mingnerit iiat najugarat. igdlo Hansfkut najugarissat angivoK sisamanik inexardlune. atatap sanasimava ilanile sanassoK nalungisane Kaerkussarpa ikiorKuvdlunilo. igdloKarfik najugat Upemavingmik taineKartar-рок. igdioKarfit inugtunerit inukineritdlfinit ilagingilai. umiarssualivingmit issiga-iune takuneKarsinauvoK OKalugfik, tassa igdloKarfingme igdlut portunerss&t. ama igdlo avdla takisoK takuneKarsinauvoK, tassa atuarfik. atuarfik pisiniarfingmit langneruvoK. atuarfingmut ajoKikut igdiuat KaningnerssauvoK. ajoKe iliniartit-sissarpoK, kisiane piniameK ajorpoK. sapStikut uvdlakut Kulinut palase oKalug-fingme ikiortarpa.
ukiuvoK. Hansikut Jensilo igdloKarfingme angalaput. avKusinikut ingerdlavdlutik KimugseK sdkasoK takulerpat, aportikumanatik avKusineK Kimagpat. tauva sigssamut ingerdlaput piniartut takuniardiugit. Jensivdlo Hanse OKarfiga: »uvavti-nit ilivsinut ingerdlavdlunga Kale takuvara. atatane ikiorpa Kingmit nerissag-ssait aulisagkat nivingartardlugit. Kale uvavnit ilingnitdlo angneruvoK nukigtune-ruvdiunilo atuarerdlunilo atatane ikiortardlugo. (така ama sigssamut atisaoK.« merKat amerdlanerssait atuarerdlutik aterput sigssaK pfnguarfiginiardlugo. av-Kusinerme inuit avdlat napitarpait. merKat mingnerit atuarfingmut ingerdlaput. ama amat ilait napfpait. arnat pisiniarfmgme nerissagssat atissagssatdlo pisiarisi-massatik nagsarpait. Hansip anana napitdlugo oKarfigineKarput: «unugtinago anger-dlasause. Hanse, atatat tatdlimanut soraisaoK tauvalo arfinermut nerissagssase inerersimasaput. kisiane atatap soraemigssfi utarxivdlugo sigssamisinauvuse.« malugisinauvat igpagssarnit issingnerunera atissatigdlo oKornerit atorpait. sigssamut pivdlutik igdlut angisut tikipait. igdlut niorKUtigssanik atortugssanigdlo avdtanik imaKarput. umiarssuit tikinigssanut niorKutigssat nungdsinaungitdlat. ma-ndkut sikoKartiidlugo umiarssuit tikineK ajorput. upernakut sikoKangititdlugo ait-sat tikitarput niorKUtigssanik usivdlutik.
Hansip Jensivdlo sigssame nukagpiarKat avdlat ornigpait, tauvalo piniartut ilat puissinik pissaKarsimavdlune tikipoK. sigssaK inugtungilaK merKatdlo piniartup oKarfigai puissit pilangniardlugit Kingmine pSrerKuvdlugit.
sigssamererdlutik tarsitinago majuarput. Hansip atatane angerdlartinago King-mitik nerisisavai.
Gloser: iiane aporpa
undertiden, en gang imeilem stpder imod det
109
0velse 30.1.
angutit serkorput. tusarpavut msndene sk0d. vi hprte dem angutit serkornere tusarpavut vi h0rte mamdenes skud
Sammenskriv til een sielning:
kakat akigssekarpat? nalunarpok
aussak ekalungniarpugut. nuanararput
ilingnit ikiomekartarpok. agsut nuanarai
nun&kut kimugsertarpunga. kasunarput nu&nerdlutigdle
niviarsiarkat merssomermik iliniartfnekartarput. nuanarat
kakatigut aputitutigut majuardluse kasuvuse. erninak malugarse
kalatdlisut iliniarpunga. agsut nuanarara
Knud Rasmussen Iluh'ssane inQngorpok. ajokimit okalugtuarinekarpok
atata umiarssuarmut ilaussarpok. merkanut Okalugtuarissarpai
fabrikime sulivutit. nuaningila?
атак naparsimavingme misigssornekartarpok. kasunarai
aussakut angalassarput. niuvertorutsfkQne okaiugtuarinekarput
П0
0velse 30.2.
aulisagkat suliarerSrpait. de var feerdig med at rense fiskene.
nivingarpait. de heengte dem op
aulisagkat suliareiigkatik de fisk, de var fserdige med
nivingarpait. at behandle, heengte de op
Sammenskriv til een satning:
ukaleK malilerpat. takuneK ajulerpat
atissavut kikissamut nivingarpavut. anilerdluta ativavut
ikingutine ikiorniarpai. OKarftgai aKago orningniardlugit
KajaK sanalerpat. KaKUgo inisava?
nerissagssat nungdngilait. pujortulerKamut ikivait
какак majuarfigat. ujaragtuvoK aputituvdlunilo
ananap agdlagpai. ajoKimut tunineKasaput
агпак puiorsfnaungilara. agdlagfigara uterKuvdlugo
кекеПак aussakut tikitarparse, ama aussaK mana ornigagssararse, ila?
атак agpanik tunisimava. nuanardlune KujavoK
Kainane ukiaK ikerasangmut Kimagpa. sikoKangititdlugo aisava
nukagpiarKat makerKUvaka. sule sinigput
111
eKaluit panertitdlugit suliarisimavase. pisiniarfingmut tuniniarpisigik?
igdlo atuarfigfiiput. angnerit ilagat
umiarssuit usisimavait. pisiniarfiup ukioro niorKutigssarai
igdlut portusut takusinauvatit. ukioK inerneKarput
0velse 30.3.
Besvar spprgsmfflene:
nal. Kavsingorpa?
12.00 (dag)
KaKUgo agdlagkerivingme soraisavit?
(17.00)
igpagssaK Kavsinut inarpise? (22.00)
nalunaerKutaK Kavsingorpa? (23.00)
umiarssuit usingiardlugit KaKUgo autdlartisavavut? (5.30)
palase KaKugumut каегкипекагра? (13.30)
aulisartup pujortulera KaKugo omingniarpisiuk? (7.30)
Kavsingorpa?
(17.25)
KununguaK KaKugo Narssamut autdlasava?
(16.45)
112
merKat Kanga anitsiartineKarpat?
(11.50)
nluarfingme merssornerse Kanga inerpa?
(15.10)
0velse 30.4.
aussaro tugtuniasaunga. nuanisaoK.
aussaro tugtdniarnigssara nu&nisaoK iput tigiisavara. umiatsiamipoK.
iput tigussagssara umiatsiamipoK
jeg skal p& rensjagt til sommer, det bliver rart.
min rensjagt til sommer bliver rar.
jeg skal tage &ren, den er i Mden den &re, jeg skal tage, er i Mden
Sammenskriv til een scetning: кбгок ornisavarse. aKtgsseKamerit ilagat
lugtunik pissaKasaput. KilanSrat
agdlagkat atuasav^ka. sumut ilivigit?
igdluliusaoK. igpagssaK autdlartipS
Kingmit pitungneKasaput. nuanaringilarput.
merKat atisavait. kikissamut nivingarneKarput
Kalfitdlit nunanut utisautit. Kilanarat, ila?
aulisagkat nerisavavut. kivfamit iganeKarput
niviarsiarnat merssorneK iganerdlo iliniasavait. nuanarait
113
pujortaut pisiarfsavara. 25 koruninik акекагрок aulisartup pujortulera malisavat. manakut autdlalerpoK angut ikiusava. OKarfiga aKaguane orningniardlugo unugo igdloKarfingmut tikisaugut. nuanfsaoK pdrskimut atuangivfeKalisaugut. кЙапЙгага helikopterimut ilausause. nuanfsaoK
at&a aulisarerdlune tikisaoK. fcilanararput
0velse 30.5.
nuanartangilanga = jeg er aidrig glad
= nuanarneK ajorpunga
agpat nagsarsinaungilai = han kan ikke tage alkene med
- agpat nagsarneK saperpai
Omskriv til konstruktioner med -пек:
aussakut kangerdluit agpaKartangitdlat
sanassoK ikingutigissara napitangilisiuk?
atuarfingme soraererdluta ikiorsinausavavse
naparsimassangilatit
114
silagigsitdlugo pujortulerKat umiarssualivingme uningassangitdlat
uussdkut Kaxat ptikinerit aputeKartangitdlat
тёгкапе sisorarfingme pinguartitdlugo ananap igdlumit issigisinauva
tugtunik takunatit autdiaisit imaKartitangilat, iia?
какак ujaragtoK sisorarfigisinaungilarse
kangerdluk iluiiaKartitdiugo nunamit takusfnaungilavse
aningaussauteKamata uvdlume akilersi'naungilavtigit
umiarssuaKartitdlugo pularsindungilavkit
0velse 30.6.
Kingmit piniartut nalagtarpait hundene adlyder fangerne
piniartut Kingminit nalangneKartarput fangerne adlydes af hundene
Omseet til passiv:
Pitap napipatit iserKunatitdle
ajoKip ugperissamik kalatdlisornermigdio atuartitarpanga
kivfap unugo merKavut p^risAngilai
puissip malugingilase
115
nukagpiarKap omigpatigut ukatdlinigdlo tunivdluta
palasikut dndkut KaerKussarpanga
amap atissagssavut merssortarpai У
iliniartitsissup ilane pinguarKuvdluta anitsiartitarpatigut
eKaluit nivingardiugit ikiusavavkit !
ajoKip merKat tikitdluarKuvai atuarfingmutdlo iserKuvdlugit autdlartinase kavfisortfsavavse nerisitdlusilo '
nukagpiarKap KingmiarKat atorsinaulerpai
__________________________________________________________________________________ J
Ovelse 30.7.
igdlo angneruvoK. takuvarput. huset er stjarst. vi s& det igdlo angneK takuvarput. vi s& det stprste hus
Sammenskriv til een satning:
puissit amerdlaput. ikeras&kut ingerdlavdluta takuvavut
kangerdluk takivoK. ornigagssararput
merKat mingneruput. angnemit ikiorneKartarput
eKaluit mingnerdput. eKalungnit mamarnerssauput
116
I
sigssaK ujaragtuvoK. pisugfigineK KasunarpoK
auiisartoK pfkorigpoK. Narssame napipara ikingutigilerdlugulo
какар ila aputikineruvoK. majuardluta avKutigarput
nunat KaKartuneruput. Schweiz ilagat
sisorautit akisuput. ипака jQtdlimut pisfn&usavatit
igdloKarfit inukineruput. Upemavik ilagat
какак portuvoK. tikineK ajorpara
Kingmit igdloKarfingme sukanerdput. Kingmeratit
0velse 30.8.
igdlo angnerssauvoK. takuvarput huset er alierstprst. vi s5 det. igdlut angnerssat takuvarput vi s& det allerst0rste hus
Sammenskriv til een scetning:
ilivsinit sukanerssauvoK. malingneK sapfngilara
uvavtinit pikoringnerssauvoK. Danmarkimut autdiasaoK iUniarniardlune
атек kussanarnerssauvoK. oKarfigara pisiariumavdlugo
taseK KaningnerssauvoK. upemakut ека!окайагрок
117
ilivsmit sisorarnermut pikoringnerssauvoK. aitsat takuvara
uvavtinit pissaKangfnerss&uput. ikiortarpavut
ukaleK KaningnerssauvoK. serKomeKartinane pangaligdlune autdlarpoK
Kalatdlit Nunane igdloKarfingnit angnerssauvoK. Nfingmik taissarpM
uvavtinit nukigtunerss^uput. erninaK Kasussangitdlat
autdlait angnerssauvoK. tunineKarerpoK
ilivsmit angnerssauvoK. Kinuvigara ikiorKuvdlunga
igdloKarfit mingnerssduput. inukfput
118
LEKTION 31
De personlige stedord med forhoidsendelserne
Personlige stedord har vi kun i 1. og 2. person (jvfr lektion 6)
NSr vi anvender disse stedord ved forhoidsendelseme, sker der visse eendringer:
uva nga ivdlit uva gut ilivse
localis (-me) uva v ne ili ng ne’) uva vti ne ili vsi ne
terminalis (-mut) uva v nut ili ng nut’) uva vti nut ili vsi nut
distantialis (-mit) uva у nit ili ng nit’) uva vti nit ili vsi nit
modalis (-mik) uva у nik ili ng nik’) uva vti nik ili vsi nik
vialis (-kut) uva v kut ili g kut uva vti gut ili vsi gut
N&r man anvender forholdsendelser i forbindeise med personendelseme, saatter man i 12. og 4. person forhoidsendelseme til personendelsernes afhasngeformer. (Disse vil blive udfprligere behandlet i lektion 36.)
Personendelsernes afhsengeformer er for
Ental Flertal
1. person -v- -vti2
2. person -g- -vse
4. person -me -mik1)
Sammensatte personendelser og forholdsendelser
!. igdlu у ne kivfa у ne pani у ne anguti у ne uva у ne
2 igdlu ng ne1) kivfa ng ne') pani ng ne1) anguti ng ne‘) ili ng ne‘)
4. igdlu mi ne kivfa mi ne pani mi ne anguti mi ne (-me)
1. igdlu vti ne kivfa vti ne pani vti ne anguti vti ne uva vl( ne
2. igdlu vsi ne kivfa vsi ne pani vsi ne anguti vsi ne ili vsi ne
4. igdlu ming ne') kivfa ming ne') pani ming ne') anguti ming ne') (-mik)
’) NSr der til -g og -k f0jes en endelse med n eller m, nasaleres g-*ng og k->ng.
Det vil fremgft af eksemplerne, at afhamgeendelserne sasttes til en vokal, altsA bortkaster к- og k-stammer к og k, mens t-stammerne indskyder i2.
Ophsevelse af modssetning mellem -me og -ne igdlume i det ene hus
igdlune i de flere huse
119
betyder alts& b&de betyder alts& b&de betyder alts& b&de
i mit ene hus /i mine flere huse i dit ene hus /i dine flere huse
i sit ene hus /i sine flere huse
Forskellen mellem de to udtryk er modsaetningen mellem ental/flenal. Denne forskel udtrykkes ved brug af -me, henholdsvis -ne. I forbindelse med personendelserne ophseves denne forskel, s&ledes at endelserne altid er -ne (-nut, -nit osv) igdluvne igdlungne igdlumine ____
Kun har k-stammerne altid og t-stammerne somme tider i 4. person en skelnen: Eks.: paningmine
panimine paningmingne panimingne ikmgumine ikmgutimine iktngumingne ikingutimingne
hos sin egen datter hos sine egne dptre hos deres egen datter hos deres egne dptre hos sin ven hos sine venner hos deres egen ven hos deres egne venner
Hos visse к-stammer er der en del komplicerede forhold, der vil blive behandlet i bind HI.
Forholdsendelserne i forbindelse med 3. person
Endelserne er stadig -ne, -nut osv, men her sasttes de til grundfald, ikke til afhsengeformeme. Derfor vil man altid kunne afgpre, om det er ental eiler flertal:
ina + -nut inanut til hans vaerelse
inat + -nut —* inanut til deres vasrelse
inai + -nut —> inainut til hans varelser
inait + -nut inainut til deres varelser
igdlua 4- -nut —> igdluanut til hans hus
igdluat 4- -nut -» igdluanut til deres hus
igdlue 4- -nut igdluinut til hans huse
igdlue 4- -nut -> igdluinut til deres huse
pania + -nut —> panianut til hans datter
paniat 4- -nut-» panianut til deres datter
pane 4- -nut -» paninut til hans dptre
pane 4- -nut -» paninut til deres dptre
Eksempel pa tilfpjelse til navneord med konsonantforstaerkning:
1. mencavnut
2. merKavnut
3. meranut/merainut
4. merKaminut
til mit bam til dit bam til hans barn til sit bam
/til mine bpm /til dine bpm /til hans bpm /til sine bprn
120
1. merKavtinut
2. merKavsfnut
3. meranut/merainut
4. merKamingnut
til vort barn til jeres barn til deres bam til deres bam
/til vore b0rn
/til jeres b0rn
/til deres b0rn
/til deres b0m
Eksempel pa tilf0jelse til abstrakt navnemade: тегак + uvok = han er barn merauvoK 4- -пек — тёгаипек = barndom
meraunivne merauningne meraunerane meraunermine meraunivtfne meraunivsfne meraunerane meraunermingne
i min barndom
i din barndom
i hans barndom
i sin barndom
i vor barndom
i jeres barndom
i deres barndom
i deres (egen) barndom
Eksempler med -kut:
I 1., 2. og 4. person er der sammenfald mellem ental og flertal.
1. pers. igdluvkut
2. pers. igdlugkut
4. pers. igdlumigut
1. pers. igdluvtigut
2. pers. igdluvsigut
4. pers. igdlumikut
For 3. persons vedkommende er billedet lidt broget. 3. pers ental til ental ssetter -kut til grundfald, de pvrige seetter forholdsendelsen til afhsengeformerne. De hedder 3. pers fl til ent: -ata, 3. pers ent og fieri til flert: -isa. (Disse former vil Hive udfprligt behandlet i lektion 36).
Eksempler:
3. pers. ent igdluagut (hans ene) igdluisigut (hans flere)
3. pers. fl igdluatigut (deres ene) igdluisigut (deres flere)
I modeme sprog er igdluatigut ved at fortraenge igdluagut i betydningen hans ene.
Bydemade
1. Spis! lev veil hav det godt!
2. tag bpssen! hent bogen! hjaslp ham!
1 ovenstaende eksempler udtrykkes gennem udsagnsordet en opfordring eller befaling til at foretage handlingen. Denne form af udsagnsordet kaldes bydemade. Den pverste ktede angiver ikke millet for handlingen, er altsft intransitiv, den
121
nederste kzede har m&langivelse, er altsi transitiv. Fzelles for begge kzeder er, at' det ikke er udtrykt, om opfordringen er rettet til en eller flere:
{du skal spise
I skal spise
Grpnlandsk har derimod en klar angivelse af, om opfordringen er rettet til en eller flere.
Intransitiv bydemade:
Der tilf0jes -(g)it, n&x henvendelsen er rettet til en person.
Der tilf0jes -(g)itse, n&r henvendelsen rettes til flere personer.
Tilf0jelse til stammer:
1. -git(se)
2. -it(se)
3. 4- к 4- -git(se)
4. -e-' 4- -git(se)
Transitive former:
nerigit, akigitse, anigit iseritse, atuarit, inuvdluaritse nalagit, sinigit
nikuigitse, makigitse
objektet i ental subj. ent. (du. .den) -(g)uk subj. fieri. (I.. .den) -siuk Tilf0jelse til stamme: 4g)uk -kit objektet i flertal (du.. .dem) -kit (1... .dem) -sigik -siuk, -sigik
1. + -guk 1. + -kit szettes direkte
2. + -uk 2. + К + -kit p& stammen
3. 4- к + -guk 3. v к + -kit
4. -5- ' + -guk 4. + ' + -kit
Eks.: neriguk/nerikit spis (du) den/dem pituguk/pitukit bind (du) den/dem nerisiuk/nerisigik spis (I) den/dem pitugsiuk/pitugsigik bind (I) den/dem atuaruk/atuSkit iaes (du) den/dem nunguguk/nungtikit brug (du) den/dem op atuarsiuk/atuarsigik tees (I) den/dem nungfisiuk/nungfisigik brug (I) den/dem op For at g0re opfordringen h0fiigere anvender man tilhsenget -niarpoK, der jo er en
K-stamme.
Eks.: iserniarit 1
iserniaritse J tiguniaruk, tiguniakit tiguniarsiuk, tiguniarsigik
kom ind!
tag (du) den/dem tag (I) den/dem
122
Laesestykke
Jensikut nunaKarfingme Ilimaname najugakarput. nulia nunaKarfingmingnmgilaK. igdloKarfiup nSparsimaviane uningavoK. Ilulissat nakorsat igpagssaK Ilimanamut tikisimavoK nunaKarfiup inue misigssorumavdlugit. misigssorneKarerdlune Jensip nulia nakorsamingnit OKarfigineKarsimavoK: »tatdlingnik ajoKUteKarputit. napar-simavivtine misigssorumavavkit. tauva pujortulerKavnut ilaus(nauvutit.« Jensiv-dlo nulia akivoK: »uviga uvdlut tamaisa pujortulerKaminik aulisartarpoK. taimaitu-mik peKangfnivne merKavut mingnerit раппек sapisavai. uvavtfnism&ungitdlat, kisiane igdlokarfivsine KatanguteKarpunga. merKavut (така Katangutivnismausa-put. pujortulerKangne ama merKavtinut inigssaKarpa?« nakorsavdlo akivfi: »ajun-gilaK, ama t&uko pujortulerKavnut ilausinauput.«
Jensip nulia manakut igdlumingnut angerdlarpoK. igdlup silatane merai pinguar-put. ornigdlugit merKaminut окагрок: »nakorsap pujortuleranut ilauvdluta Ilu-Kssanut autdlasaugut. uvanga talera nakorsamut misigssortisavara, tauva ilivse IluKssane ajavsinit parineKasause. naparsimavingme uninganigssavne pulartarsi-nauvavsinga ajarse ilagalugo. kisiane Kaiangutise atuartut atuarfingmingnit aut-dlarsi'naungitdlat, taimaitumik atatarse ikiordlugo nunaKarfivtims£put«. igdlumingnut iserput Jensivdlo nulia nangigpoK: »ет‘шак nakorsap pujortuleranut atisaugut. atissat nagsatagssase inimut ainiarsigik. uvanga kuffertimut ikisavaka«. tauva merKat mingnerit inimut iserput atissagssatik aivdlugit. merKaminutdlo angnernut naparsimavingme uninganigssaminik OKalugtuarpoK, oKarfigalugitdlo peKanginermi-ne igdlortik parerkuvdlugo. emerminut окагрок: »sigssamut aterit atatarsilo окаг-figalugo majuardlune autdlarnigssavtinut ikiorKuvdluta«. tauva ernera aterdlune anivoK. paningminut Elsimut окагрок: »ivdlit peKanginivtine atatarse Katangu-tisilo nerisitasavatit, aningaussautivnit 50 korCinit tiguniakit, Ussa nerissagssav-sinut atortugssat.« merKaminut ilaussugssanut окагрок: »nagsatagssase kuffer-tivnut ikingisaka ilivse nagsasavase.«
tauva inuit ilat nakorsap pujortuleriinit aggerpoK OKarfiginiardlugit tuaviorKuv-dlugit. Jensip nulia uviminut окагрок: »kuffertip aipa angneK tiguniaruk, uvanga mingneK nagsasavara«. tauvalo aniput pujortulerKamut aterniardlutik. sigssa-mut pivdlutik umiatsiamut ikiput pujortulerKamut ingerdlaniardlutik. paniat ming-пек pujortulerKap nalaganit ikiorneKarpoK Jensivdlo nuliane ernertigdlo mingneK ikiorpai. Jensivdlo nuliane OKarfig^: »merKavut parivdluarniakit, inQvdluaritse. nulia akivoK: »кц|апак, ilivsilo. (така егтпак utisaugut«.
123
Gloser
nunaKarfik Ilimanax ajoKuteKarpoK uve
uvdlut tamaisa peKdngilaK pexangineK silata
silat-
udsted, bygd Klaushavn er d&riig, syg aegtemand hver dag er der ikke, er vaek fravaer
dets omrSde udenfor altid med personendelse
igdlup silata aja taimaitumik -dluarpoK p&rivdluarpa inuvdluarpoK
uden for huset moster derfor godt passer det godt lever godt
0velse 31.1.
sinigfeKarputit. indsautit. Du har en seng. du skal laegge dig sinigfingnut inasautit Du skal laegge dig i din seng
Sammenskriv til een satning:
atuartut sisorarfigssaKarput. atuartut erninaK autdlarniarput
pujortulSraK ineKarpoK. nagsatdka ilivaka
aulisartoK ikinguteKarpoK. aulisartoK tikitdluarKuneKarpoK
ornigagssakarpuse. erninaK tikisause
KamuteKarpunga. ikisinauvutit
amat ikinguteKarput. arnat KaerKuneKartarput
nerissarfeKarpugut. unukut nerissarpugut
pujortuleraKarputit. manakut aterniarpit?
124
piniartut igdloKarput. unugo siningniarpunga
0velse 31.2.
тёгак kimit parineKarpa? hvem passes bamet af?
(тёгкар anana) (sin mor)
тёгак ananaminit раппекагрок bamet passes af sin mor
тёгак kimit parineKarpa? hvem passes bamet af?
(uvanga) тёгак uvavnit parineKarpoK (mig) bamet passes af mig
Besvar sptfrgsmalene:
OKalugfik sumit portunerssauva?
(igdloKarfiup igdlue)
kimit ikiorneKartarpit?
(Paviap ikfngutai)
angutip kimut piniartarnine oKalugtuarai?
(angutip ernere)
nagsatagssavut sumut ikisavavut?
(kuffertise)
pantka sume napipigit?
(igdlup silata)
piniartut sumut uterpat?
(piniartut igdluat)
kimit oKarfigineKarpise?
(atatarput)
eKaluit kimit suliarineKarpat?
(uvagut)
merKase sumipat?
(merKat sinigfe)
125
kimut unungmut pularKuneKarpugut? (ajoKerse)
uvdlakut kimit kavfisortineKartarpit?
(nuliara)
sanassoK sumit aggerpa?
(sanassup anana)
aussaK тйпа sumut autdlarniarpise?
(KeKertat ornigtagkavut)
sume aputeKarnerussarpa?
(KaKat portunerssat)
agpat sumik akilisav&ka?
(aningaussautfka)
Kajara sume suliarisavara?
(nunaKarfiup sdnavia)
0velse 31.3.
ikingutivut ikiusavase ikingutivut ikiorsigik! I skal hjeelpe vore venner hjalp vore venner!
Omsat til bydemSde:
puissit pilasavase
makisause
umiatsiarput ujarKamut pitusavarse
atuagkase ^isavase
126
igdluvtinit anisautit
ipilit nungusavatit
autdlaisit nagsasavat
erninaK sinisautit
tugtup пека nerisavarse
atissatit kikissamut nivingasavatit
sinigdluasause
ajoKip atata ikidsavat
0velse 31.4.
Kingmika pitusavatit
Kingmika pitungniakit!
isisause iserniaritse!
du skal binde mine hunde bind mine hunde!
I skal komme ind kom ind!
Omsiet til by demade med -niarpoK: agdlagkerivmgmut atisautit
Katangutika oKarfigisavase
erninaK akilisavarse
127
igsiavigssangnut ingfsautit
merKavut parivdlu^savase
pujortulerKavtinut ikfsause
sanassoK uvavtinut KaerKiisavat
autdlaisivut atdsavatit
ernerse oKarfigisavarse
kavfisusause
piniartut malfsavatit
atatat ornisavat
128
LEKTION 32
Transitiv og intransitiv navnemade
A)
1 tpmreren
2 den tpmrende
3 ham, der t0mrede
4 at han tgmrede
5 ham t0mre
Jeg s&
B)
1 skibst0mreren
2 den skibst0mrende
3 ham, der t0mrede skib
4 at han t0mrede skib
5 ham t0mre skib
(Af hensyn til parallelliteten i eksemplerne er ikke alle eksempler p& det bedste dansk). Hver kolonnes eksempler udtrykker stort set det samme. Forskelien mellem de to kolonner kommer tydeligst frem ved en analyse af f. eks. saetn. 4:
A) at han tomrede B) at han t0mrede (lavede) skib.
1 begge eks. er »han« grundled, »t0mrede« udsagnsled, men B-eksemplet har i modsaetning til A en retning for handlingen: »skib« (genstandsled), altsS. er В transitiv, A er intransitiv.
Hver kolonnes forskellige danske udtryk gengives p& grdnlandsk med et udtryk: navnemade, for A-eksemplerne med intransitiv navnemade for B-eksemplerne med transitiv navnemade
Dannelse af intransitiv og transitiv navnemade:
Intransitiv navnemade: udsagnsmaerket er -ssu-, -tu-
-ssu-, -tu-
1 -ssu-
*2 -tu-
*3 -tu-
*4 -tu-
Eksempler: nerissu-, sanassu-atuartu-, ajortu-sinigtu-, pisugtu-tikftu-, makitu-
129
Anmcerkning:
к- og k-stammer, der har i} som sidste stammevokal, tilfpjer -su- i stedet for -tu-:
Eks.: aggerpoK aggersoK
pikorigpoK pikorigsoK
Visse t-stammer, herunder samtiige benagtede former, tilfpjer -tsu- i stedet for tu-:
Eks.: iyungilaK ajdngitsoK
Intransitiv navnemade anvendes med de almindelige intransitive endelser:
Fremssettemdde Intransitiv navnemftde
1. pers. sana vu nga sana ssu nga
2. pers. sana vu tit sana ssu tit
3. pers. sana vo к sana sso к
1. pers. sana vu gut sana ssu gut
2. pers. sana vu se sana ssu se
3. pers. sand pu t sana ssu t
Om anvendelsen:
Sastningerne
1) sanavoK. 2) takuvara. han tpmrer. jeg ser det. kan sammenskrives til
1) sanassoK 2) takuvara jeg ser tpmreren/ham tpmre/at han tpmrer Ved sammenskrivningen bliver saetning 1 led i saetning 2. Som vi tidligere har set, kan man ikke i samme sastning have to finite verber, men md anvende andre former af udsagnsordet, f. eks. ledsagemdde. I ovennsevnte eksempel bruger man en navnem&de. Da udsagnsordet i udgangssaetningeh var intransitivt, bruger vi her intransitiv navnemade.
Sammenknytningen kan ske pd tre m^der:
1. Man betragter den underordnede ssetning neutralt og som en enkelt stprrelse (uanset hvor mange personer, der indgdr i den underordnede ssetnings grundled). Derfor har den overordnede ssetning objektet i ental.
Eks.:
takuvat takuvS takuvarse takuv&t
sanassunga sanassugut
takuvara takuv& takuvarput takuvat
sanassutit sanassuse
du s5 det han s5 det I s&det de s5 det
jeg s5 det han s5 det vi s5 det de s5 det
du s5 han s?i I s& de s5
jeg s5 han s5 vi s5 de s5
mig 1 А я ---- > arbejde os J
jS } arbejde
130
inkuvara tnkuvat
takuva takuvarpul (akuvarse (akuvat
sanassoK
jeg sS det jeg 8Й
du sS det du s&
han s5 det han s5
vi s& det han arbejder = vi sS
I sS det Isf,
de sS det de s&
ham arbejde
2. Dog kan man i den overordnede seetning foregribe den underordnede seetnings grundled.
tukuvarma takuvanga takuvavsinga takuvanga sanassunga - du s& mig han mig I sS mig de sS mig jeg arbejdede = du s& han s& I S& de s& mig arbejde
takuvavtigut' takuvStigut takuvavtigut (akuvatigut sanassugut du sS os han s& os I s& os de s& os vi arbejdede a» du S& han s& Is& . de s& os arbejde
takuvavkit takuvatit tnkuvavtigit takuvatit sanassutit jeg sft dig han s& dig vi s§ dig de s& dig du arbejdede = jeg s& han s& vi s& . de s& dig arbejde
takuvavse lakuvtise takuvavse takuvase sanassuse jeg s& jer han s£ jer vi sS jer . de s& jer I arbejdede = jeg s& han vi s& . de s& jer arbejde
3. Konstruktionerne med 3. person flertal som objekt adskiller sig fra de andre typer derved, at verbalelementet er tr&dt i baggrunden, man opfatter det helt som et navneord. Derfor har udsagnsordet i den overordnede saetning objektet i flertal:
Eks.: takuvdka takuvatit takuvai takuvavut takuvase takuvait
sanassut
jeg du han vi
I
de
sS lomreme, dem t0mre, at de tpmrede osv.
131
Transitiv navnemade: (udsagnsmaerket er -i2)
________________________ eks.:
1 + g + UM
2 + UM
3 + k + UM
4 + k + UM
nerigi-atori-nalagki-tikiki-
Husk negative former er t-stammer: tikingiki-
Transitiv navnemade med de gsengse transitive endelser:
Endelseme tiif0jes til stamme 4- udsagnsmeerke. Herved sker der f01gende aendringer пйг der til i2 tilfgjes en vokal, forandres i til a; nftr der tilfgjes en konsonant, bevares i.
I dette stykke vil kun blive behandlet 3. person, ental og flertal, som objekt. For sammenligningens skyld airfares i parentes formerne for transitiv frem-saettem&de.
Ental Flertal
trans navnemade fremsaJtt em&de trans navnem&de fremstEitemSde
iner i ga’ iner it iner & (i2 + a) (iner pa ra)* (iner pa t) (iner рй) (a+a) iner f ka iner i tit iner a i (i2 + 0 (iner pa ka) (iner pa tit) (iner pa i)
iner i gput* iner i gse* iner At (i2 + at) (iner pa rput)* (iner pa rse)* (iner рй t) (a+at) iner ivut iner i se iner a it (i2 + jt) (iner pa vut) (iner pa se) (iner pa it)
Forskellen mellem endelserne i fremsaettem&de og transitiv navnemade beror p&, i at fremsaettem&de i de afkrydsede former har к som entalsmaerke, mens transitiv j navnemade har k. J
Ledsagemade som erstatningsform for Intransitiv og transitiv navnemade:
Du ved, at jeg kan laese og skrive = nalungilat atuarsinauvdlungalo agdlagsi-naussunga
Man kunne have ventet nalungilat atuarsi'naussungalo agdlagsinaussunga. Imidlertid undg^r man pS. grdnlandsk to navnem&der ved siden af hinanden. Det bliver forst&eligt, nftr man ser p& de ssetninger, som de to udtryk er sat sammen af, idet vi jo heller ikke kan have to finite former ved siden af hinanden: nalungilat. atuarsinauvdlungalo agdlagsinauvunga.
132
Yderligere eksempler:
nalungilat autdlait tigugiga atordlugulo. nalungilat. autdlait tiguvara atordlugulo
takuvara pisiniarfingmut iserdlutit <— takuvara. pisiniarfingmut iserdlutit
pujortaut pisiarigit. pujortaut pisiarSt.
takuvara pujortaut pisiaralugo anissutit. <— takuvara. pujortaut pisiaralugo
anivutit.
Tilhsenget -dluarpoK.
-dluarpoK, vv, »godt, vel«
1. 4- V + T
2. + T
3. + T
4. ->t + T
parivdluarp& passer godt рй. det
pissaicardluarpoK har god fangst sinigdluarpoK sover godt
tikitdluarpoK kommer godt frem, ankommer godt
I forbindelse med bydemdde: inuvdluarit, inuvdluaritse inuvingne pivdluarit
(pivoK = sker) Jutdlime pivdluaritse sinigdluarit tikitdluaritse
lev vel, farvel
til lykke p& din ftfdselsdag
egl.: det ske dig godt рй din fpdselsdag)
god jul
sov godt
velkommen
Lsesestykke
Ole: »tusarpiuk PitaK Kilalugkamik pissaKarsimassoK?«
Hanse: »ap, ama takuvara. uvdlaK piniartut ilat KeKertarssuarmit tikisimassoK napipara. oKarfiganga Pitap KilalugaK KeKertat егкапе takusimassartik pissarisi-maga. erninardlo sigssamut aterpunga takuvdlugulo PitaK pujortulerKaminik tuIalersoK. Pitap tulagdlune oKarfiganga KilalugaK pissane erninaK pilangniardlu-go.«
Ole: »ama uvanga tularerdlutik pilagtut takuvaka. Pitap OKarfiganga KeKertar-ssup егкапе piniartut avdlat Kilalugkat amerdlasut takusimagaluarait nangigdlu-nile окагрок takussamingnit atauseK pissarisimavdlugo. tauvalo tunererdlugo autdlamiardlutik.«
Hanse: «inuit oKautigM manakut Kilalugkap пекй tuniniarat tuniniarerdlugulo ungasingnerussumut autdlasassut Kilalugarniardlutik. sule neKauteKartut nalungi-lara. talmaitumik sigssamut aterniarpunga pisiniamiardlunga.«
Ole: »sigssamut aterta Pitakut takuniardlugit.«
133
Hanse: «ар, ama neKinik matangnigdlo pisiniasaugut.« tauva sigssamut aterput.
61e: «PitaK, neriugpugut neKinik matangnigdlo pisisinaussugut.«
PitaK: «ajdngilaK. ilaka oKarfigisavase neKit sut pisiariniarise.«
Hanse: »inuit oKautigat neKit mataitdlo nungutdlugit tuniniarise oKardlutigdlo pissarse tuniniarerdlugo autdlamiartuse.«
PitaK: «ар, Kilalugkat avdlat takussavut piniarniarpavut. uvdlaK pasivarput pujor-tulerKat avdlat Kilalugkat pingasut takusimagait pujortulerKamitdlo aitsSt tikitu-mit oKarfigineKarpugut mardluk pissarisimagait.«
Ole: «KilalugaK pissarse sivisfimik piniarpisiuk?«
PitaK: «nagga, piniamera sivisungilaK. ilarput pujortulerKap aKugtarfianitdlune suaorpatigut KilalugaK takuvdlugo, uvagutdlo pujortulerKat jnanit tuaviordluta pujortulerKap K&nut KaKivugut Kilalugardlo takuvdlugo. autdlaisivut aKugtarfianit tiguvavut takussarputdlo malerssulerdlugo. tass^ngainaK malerssugarput erKav-tine puilersoK takuvarput. K£lip arKalersoK uniora takuvdlugo uvanga serKor-para, malugalugulo autdlaigiga sukasumik ornigparput. tikilerdlugo pasivarput niaKuatigut autdlaisimagiga. ama sencorniardlunga pasivara Kalip autdlaissara takuvdlugo autdlainiara, kisalo pissararput. pissarererdlugo kaligdlugo angerdlar-pugut.« Pitardlo nangigpoK: «avdlanik piniardluta егтпак autdlarniarpugut, ilivse neKit nungutinagit pisiniamiaritse, sule рекаваок.«
Hanse: «ajungilaK, ingerdlavdluarniaritse!«
neKautitik nagsardlugit majualerput. majuardlutik niviarsiarKat atertut mardluk napipait. niviarsiarKat Hanse ima OKarfigat: «sigssamut aterniarpugut Pitamit Kilalugkap neKanik pisiniardluta.«
Hanse: «uvanga neKit 6 kiiut pisiarererpaka.«
niviarsiarKat: «nalungilarput. Anip takuvatit. OKarfigatigut angerdlamut neKit nagsaritit. naldngiliuk пеке kilumut капок akilisagigput?
Hanse: «kilumut 5 korfininik акекагрок.«
niviarsiarKat tauva pisiniarniardlutik aterput Hansikutdle angerdlarput.
Gloser
K’eKertarssuaK Godhavn (egl. den store 0)
afh. K’eKertarssup егкак omegn, i nserheden af
bruges altid med personendelserne:
егкй i naerheden af den
-aluarpoK ganske vist
oKautiga siger det, omtale det
taimaitumik derfor
aterta -ta: lad os (g& ned)
134
matak, fl matait neriugpoK sivisuvoK sivisumik aKUgtarfik malerssorpa как pujortulerKap ка KaKivoK puivoK sukasfimik niaKoK рекагрок
angerdlamut
matak, hvalhud
hSber
varer laenge
i lang tid
styrehus
forfolger den
overflade, altid med personendelser
motorbftdens dffik
g&r op p&, bestiger
dukker op (af vandet)
hurtigt ho ved
der er stadig noget
(pe = en ting, et eller andet + -кагрок) hjem
0velse 32.1.
angutip takuvS. sigssame sulivugut. manden sft det. vi arbejdede pft stranden
sigssame sulissugut angutip takuva manden s&, at vi arbejdede pa stranden
Sammenskriv til een sretning:
ajoKe atatavnut окагрок. Nungmut iliniarniardlunga autdlarsinauvunga
ananangnit pasivara. ukiaro tugtuniarniarputit
nalungilat. siko ajortitdlugo KimugserneK ajorpugut
igdluminit takuva. sisorarniardluse autdlarpuse
nalungiliuk? ukioK naparsi'mavingme umngavunga
135
атак neriugpoK. merai sisorarfingmingnit erninaK uti'saput
atatavsfnit tusarparput. unugo ajoKivtinut pulasause
piniartut aitsat tikisimassut OKarput. kangerdluk sikusimavoK
iliniartitsissup pasiva. agdlangnermik pikorigputit
merKat suaorpat. pujortulerKat nunaKarfivtfnut tikilerput
niuvertorutsip OKarfigatigut. Pavia mitersimavdlune aggerpoK.
neriugpugut. ikingutivsinit ikiorneKasaugut
0velse 32.2.
окагрок. makisangilatit. han sagde noget. du skal ikke st& op.
makisangitsutit окагрок han sagde, at du ikke skulle sta op
Sammenskriv til een saining:
nalungilara. uvdlume Kajagssangnik sanajumangilatit
pasererpat. takussaKangilagut
agdlagfingme pasivarput. merKavut Ksko-mut ilausangitdlat
takusinauvara. sule Kasungilatit
tusarSrpisiuk? aKigsserniamivsme ilausmaimgilanga
136
isumaKarpunga. tarsitinago utisangitdlat
arnap OKautiga. puissip neKauteKangilase
sanassoK igpagssaK окагрок. igdlugssarput erninaK inis&ngilaK
nakorsaK окагрок. tatdlivne ajoKuteKangilanga
ikingutivsinit pasivara. igpagssaK pissaKangilase
pinianup OKarfigatigut. siko sule KimugserfigineKarsinaungilaK
pasivisiuk? aKago atuasangilagut
0velse 32.3.
nalungiliuk? ikingutise nererKuvai.
nalungiliuk ikingutise nererKugai?
ved du det? han bpd jeres venner til spisning.
ved du, at han bpd jeres venner til spisning
Sammenskriv til een sietning:
sigssame takuvara. pujortulerKat ujarKamut pitugpat
nalungilisiuk? agpat капок akilisavavut?
angutip OKautiga. aulisagkat nivfngarerpase
nalungilarput. panivut parivdluartarpatit
137
p&sererpiuk? atatat palasfkune napipara
tusangiliuk? sanassut atuarfiup matue suliarererpait
ikfngutivsmit tusarpfi. umiatsiarse tuniniarparse
pasiviuk? KavdlunSp puissit amiutitit pisiariumavai
окагрок. iputit igdluanut aisinauvaka atorsinauvdlugitdlo
tusarparput. piniartut KilalugaK sivisumik piniardlugo pissarisimavat
KiKamut KaKivdluta takuvarput. Kdinap puisse kaligpa
окагрок. aKago umiatsia atorsmauvarput
0velse 32.4.
takuvara. ukaleK pissaringilS. jeg s§. det. han fangede ikke haren. takuvara ukaleK pissaringika. jeg s&, at han ikke fangede haren
Sammenskriv til een scetning:
isumaKaraluarpunga. unugtfnago nunaKarfigse tikisinaungilarse
pasivara. тёгкар nerissagssane nungusinaungilai
atatat окагрок. Kdinat sule inersimdngilat
tusarpara. neKautise sule nungungilase
138
isumaKarpunga. sulissut sanatitik uvavtine puiorsimangilait
pastsavat. pujortautiga nanisfnaungilara
pasivarput. aterdlutit niviarsiarKat napingilatit
ajoKe oKarfigara. umiatsiS uvdlumfkut suliarisfnaungilarput
iliniartitsissoK ne ring рок. atuartut atuagkatik puiusangilait
erninaK takuva. autdlaisika nagsarsimangilaka
окагрок. aKaguane Kingme atorsfriaungilavut
nalungilara. arnap sanassoK akilingila
0velse 32.5.
sanassoK окагрок piniartOK tpmreren sagde noget. fangeren
autdlarsimavoK var rejst
sanassoK окагрок piniartOK tomreren sagde, at fangeren var
autdlarsimassoK rejst
sanassoK окагрок sanassoK tomreren sagde noget. tpmreren
uvdlaK tikisimavoK ankom i morges
sanassoK окагрок uvdiaK tpmreren sagde, at han (selv) var
tikfsimavdlune. ankommet i morges
Skriv sammen til een scetning:
angutit OKarput. arnat pisiniarfingmut atisaput
139
angutit OKarput. angutit aKago autdlas&ngitdlat
ajoKe окагрок. piniartoK eKaiungniarn&ngilaK
ajoKe окагрок. ajoKe ukalerniamiangilaK
arnat isumaKarput. angutit tinugo angerdlasaput
arnat OKarput. arnat angutit tikinigssanut kavfiliusaput
piniartoK окагрок. iki'nguta umiarssuarnut ilaungilaK
niuvertorutsip ajoKe OKarfiga. niuvertoruseK unuaK sinigdluarsimangilaK.
140
I1KTION 33
1., 2. og 4. person som objekt for transitiv navnemade
Hidtil har vi arbejdet med 3. person som objekt for transitiv navnemade.
Eks.:
.tusariga, tusarika .. .at jeg hprer ham/dem
.tusarit, tusaritit .. .at du hprer ham/dem
.tusara, tusarai .. .at han h0rer ham/dem
Nfir 3. person som subjekt skal have I., 2. eller 4. person som objekt, g&r vi nd fra tbrmerne
tusara .. .at han hprer det
tusarat .. .at de hprer det
og tilfpjer de endelser vi kender fra de intransitive former. I 4. person tilfgjes -ne og -tik. (For at understrege ligheden med transitiv fremsaettem&de, anftfres disse former i parentes).
Subj. ental
Subjekt flertal
Intransitiv trans navn fremsaettemide trans navn fremsaettemSde
sanassunga sanassutit -ne .. .at han hprer mig tusar a nga (tusarpanga) . .at han hprer dig tusar a tit (tusarpatit) .. .at han hprer ham selv tusar a ne .. .at de hprer mig tusar a nga (tusarpanga) .. .at de hprer dig tusar a jit (tusarpatit) .. .at de hprer ham selv tusar a ne
sanassugut sanassuse -tik .. .at han hprer os tusar a tigut* (tusarpatigut)* .. .at han hprerjer tusar a se (tusarpfise) .. .at han hprer dem selv tusar a tik ... .at de hprer os tusar a tigut* (tusarpatigut)* .. .at de hprer jer tusar a se (tusarpase) .. .at de hprer dem selv tusar a tik
Bemzerk, at 1. person flertal (vi) har dobbeltmaerkning: -ti2 og -gut.
4. person som objekt
1. Hun vil hjeelpe mig. Jeg ved det.
2. Hun vil hjselpe ham. Han ved det.
141
De to eksempler bestAr hver for sig af to selvsteendige saetninger (»de har hver sit udsagnsord*). Hvis man skriver dem sammen til een saetning bliver den ene saetning led i den anden:
1. Jeg ved, at hun vil hjaelpe mig
2. Han ved, at hun vil hjaelpe ham (selv)
genstandsled
Da transitiv navnemAde er en navneagtig konstruktion, hvor det udsagnsagtige er
trAdt
baggrunden, kan det ikke optraede
som
selvstsendig
saetning.
Det optraeder
som (underordnet) led i en saetning. (Der vil dog senere blive behandlet tilfaelde, hvor transitiv navnemAde optraeder som er erstatningsform for et udsagnsord).
Eks.:
1. ikiorumaganga nalungilara
2. ikiorumagane nalungila
jeg ved, at hun vil hjaelpe mig han ved, at hun vil hjaelpe ham
Begge konstruktioner er refleksive, idet det underordnede leds objekt (-nga=mig, ne-ham selv) refererer til saetningens grundled. Derfor anvendes i det andet eksempel 4. person som erstatningsform for 3. person.
Intransitiv navnemade som prsedikativ og attribut
I lektion 27 behandledes den praedikative og attributive anvendelse af visse tillaegsord.
Eks.. praedikativ: igdlo angivoK huset er stort
attributiv: igdlo angisdK et stort hus
Man kan antage, at angisdK er en aeldre form for intransitiv navnemAde, eventuelt opstAet sAledes:
angisuvoK (er udstyret med stprrelse) ->angisujoK -> angisdK (med svind af j) Denne dannelse af attributiver er begraenset til forholdsvis fA ord. Langt den stprste del af de gr0nlandske attributiver dannes ved intransitiv navnemAde som den er gennemgAet i lektion 32.
Eks.:
praedikativ:
attributiv:
angut pikorigpoK ine mikivoK angut pikorigsoK ine mikissoK
manden er dygtig vaerelset er lille en dygtig mand et lille vaerelse
Eksempler med gradbfljning:
pradikativt кйкак ungasingneruvoK
attributivt: кАкак ungasingnerussoK
fjaeldet er laengere vaek et fjaeld, der ligger laengere vaek
142
От cinvendelsen:
Til disse navneagtige former (piniartoK og sanassoK opfatter vi jo som navneord) kan tilfpjes savel torholdsendelser som almindelige tilhamg.
Eksempel:
I. forholdsendelser
какате ungasigsume akigsserpunga angumit pfkorigsumit ikiornekarpoK
KaKamut portunerussumut majuarpok mikissumik igdlokarput
2. med almindelige tilhaeng:
aggersokarpa?
igdlorse mikissuvoK
merKat ajortorssuit nalangitdlat
jeg fangede ryper p& det fjerne fjaeld han blev hjulpet af en dygtig mand han gik op pa et hgjere fjaeld de har et lille hus
kommer der nogen?
jeres hus er lille
de meget uartige born adlod ikke
Tilhsengene -ssuaK (stor) og -nguak (lille)
-ssuak nn stor
I 4- К + T
2 + T
3 + T
4 t-* + T
-nguak nn lille
1 4- T
2 4- К 4- T
3 4- k + T
4 4- i 4- T
Eksempler:
igdlorssuak kakarssuaK atuarfigssuaK angussuak
Bpjning
Grundfald, ental
angussuak angutinguak
igdlunguak KafcanguaK atuarff nguak angutinguak
Afhaengefald, ental angussup (igdlua) angutingup (igdlua)
Flertal
angussuit angutinguit
Tilhaengenes stammer er -ssu og -ngu-. Bemaerk vokalens vekslen, der giver os dobbel marketing af de forskellige kasus og tai:
ental, grundfald
- , afhaengefald flertal, grundf. og afh.
a + к
u 4- p
i 4- t
143
Tilhsengene med personendelserne:
Ental Flertal Ental Flertal
1. pers. igdlorssuara igdlorssuaka ingdldnguara igdlunguaka
2. pers. igdlorssuit1) igdlorssuatit igdlunguit igdlunguatit
3. pers. igdlorssua2) igdlorssue2) igdldngua2) igdlungue2)
4. pers. igdlorssuane igdlorssuane igdltinguane igdldnguane
1. pers. igdlorssuarput igdlorssuavut igdlunguarput igdlunguavut
2. pers. igdlorssuarse igdlorssuase igdldnguarse igdldnguase
3. pers. igdlorssuat2) igdlorssue2) igdldnguat2) igdlungue2)
4. pers. igdlorssuartik igdlorssuatik igdltinguartik igdldnguatik
’) 2. person, ental: Her har vi vokalskifte, idet denne form skal vasre identisk med den almindelige flertalsform.
2) 3. person: Personendelserne saettes direkte til tilhrengsstammerne.
NB: Ved forhoidsendelseme beholder -ssuaK к, mens -nguaK bortkaster det;
eks.: igdiorssuarme, igdlunguame.
Om betydningen:
Ud over betydningeme stor, lille udtrykker disse til ha ng noget fiplelsesmzessigt, der vanskeligt lader sig oversrette til dansk. I -ssuaK ligger: »stor, vaemmelig,« mens -nguaK bruges kalent: »lille nuttede.«
Tilhsenget -karpoK
anvendes i forbindelse med forholdsendelsen -mut og betegner »bevieger sig hen mod noget«. Det kan anvendes p& alle former af -mut, alts& ogsfi i flertal -nukarpoK og i forbindelse med forhoidsendelseme.
Eks.:
PitaK sigssamukarpoK Ane IlulfssanukarpoK
Pele igdluvtmukarpa?
Ole s^navingminukarpoK
Paviap pisiniartianukarpunga
Peter g&r til stranden
Ane tager til Jakobshavn Er Pele g&et hen til vores hus? Ole er g&et hen til sit eget varksted Jeg g&r hen til Pavias butik.
Laesestykke
Kale s&navinguakarpoK. s^navia sigssap KulinguanipoK. uvdlaK arfineK pingasu-ngulersoK s&navingminukarpoK. s&navingmine pingasunik sulissoKarpoK. sanavingmut iserdlune sulissut ilanit orningneKarpoK oKarfiginekardlunilo: aitsanguaK p.alasivtfnit aperineKarpunga igsiavik igpagssaK suliarisimassarput pivdlugo капок
144
akilisagatit. Kale akivoK palasip n&pitdlune apererersimagane uvdlumilo igsiaving-minut akigssat nagsardlugit orningniaratik. sulissunilo OKarfiga: »atertunga ajoKip oKarfiganga iliniartitsissup nerrivigssuane suliaritiniardlugo uvdlume omingnia-ratit. ama ajoKip oKautiga atuarfiup agdlagtarfia aserorsimassOK iliniartitsissuv dlo misigssorKuvdlugo atuarfingmut majuarKUgatit«.
sulissoR Ujut atuarfingmukarpoK. agdlagtarfigssuaK misigssorerdlugo pasiva mer-Kal Kulatigut aserorsimagat. iliniartitsissup OKarfiga sanassup agdlagtarfigssuaK atuarfingme suliarisi'naungika sanavingmingnutdle aterdlune suliarisaga. sanassup iliniartitsissoK akiva Kalip егшпак bilimik aisagane. Kulingulera Kalip Uji'il bilerssuarminik aiva oKardlunilo agdlagtarfigssuaK suliarererdlugo inuit avdlat avdla-nik sulerKugatik oKarfigalugulo: »atuarfingmut majualerdlutit anissutit aulisartui ilat s&navivtinut iserpoK ©Karfigalungalo Jensip aKago omingniaratigut.« nangigpor dlo: »Jensip igdlugssamine sulerKUgaluarpatigut. kisiane OKarfigara uvdlumfkut suliarisinaungikigput aKaguIe ilfniartitsissup avdlanik suliagssaKartfngfkatigut tauvalo imaKa aKago pisinaussugut.«
Kalivdle akiva: «isumaKarpunga Jensip igdlugssa kisimitdluta suliarisinaungikig-put kisiane Paviakut ikiorumagatigut nalungilara. manakut Paviap sanavianut ma juarniarpunga oKarfigalugulo ikiusagatigut. pfkorigsunik amerdlasunik sulisso-кагрок. taimaitumik ikiorsinaugatigut nalunangilaK.«
sanaviup silatane Ujup nulia napipa. Ujup nulia Kalimut окагрок: »tusarpan palasikut ujarase, nalungilara paniat inuvigsiortOK. isumaKarpunga kavfisor-Kuvdluse igdlumingnut KaerKuniarase. ama palasip nulia окагрок uvagut pingasu nut aggerKugatigut.« Kalip akiv& »palasikunut oKdsautit aggerumassugut infivdluarit.« tauva biliminut iserpoK Paviap s^navianukarniardlune.
Gloser:
KulinguanipoK sigssap Kula Kulez = aitsanguaK ake
aserorpoK agdlagtarfik isuma kisimitdlunga, -tit, -ne osv. inuvigsiorpoK
ligger lidt oven for...
strandens overdel
overdel, altid med personendelser lige, netop
pris, betaling g& i stykker tavle
tanke, mening
varende alene om noget
holder fpdselsdag (-siorpoK = fejre)
145
0velse 33.1.
neriugpunga. omisavanga jeg hSber. han vil komme hen til mig.
neriugpunga ornisaganga. jeg hfiber, at han vil komme hen til mig
Sammenskriv til een seetning:
pasivara. niviarsiarKap pulamiardlunga ornigpanga
nalungilara. Jensip utarKisavatigut
atuarfingme takuvarput. iliniartitsissup atuartut anitsiamivai
takuvarput. piniartup autdlaisine sigssamut Kimagp&
naparsimassut nahingilat. nakorsap parivdluasavai
tusangilara. angutit serkorKUvanga
amap егтпак pasiva. angutit tkiorneK saperpat
sanassut agdlagfigatigut. Clip Ilulissanlnerane KaerKussarpai
nalungilara. kivfap oKarfigererpatit
aulisartunit OKarfigineKarpunga. ikerasaup KeKertanut aiumavatigut
nalagkap oKautiga. sanassup nerrivtt suliarerersimavai
tusarparput. angutit Disko-mut ilaussugssat ujarpatit
146
tusangilisiuk? kivfap iserKuvdluse suaorpase.
тёгкар tusarsimangila. arnap inariartorKuva
tusarpara. palasikut pujortulerKamingnut ilaorKuvase
0velse 33.2.
pasivara. ikiorsinaungilanga. jeg forstod det. han kunne ikke hjffilpe mig
pasivara ikiorsinaungik&nga jeg forstod, at han ikke kunne hjselpe mig
Sammenskriv til een seeming:
angutit OKautigat. sanassukut suliagssaKarnermit pularKungilait
iliniartitsissup maluga. atuartut issigingilat
pasiviuk? nukagpiarKat ilagisfnaungilatit
aulisartup OKarfiganga. utarKiumangilase.
naluviuk? nakorsap uvdlut tatdlimat sulerKungilanga
merKat sule tusarsimangilat. ajoKip aKagumut atuarKungilai
pasisinaungilara. Clip sok akisimangilatigut
pasivara. piniartut aKago pulasangilanga
147
neriugpugut. nukagpiarKat aKigssit uniusdngilait
n&parsimassup p£siva. nakorsap erninaK misigssorsinaungila
Katangutivsinit pasivara. Paviap uvdlaK orningilase
окагрок. sigssamut atertutit takusimangilatit
emine oKarfigai. Kingmitik uvdlume nerisisangilait
tusarpat. aKago Kingmine atusangilai
nalungiliuk? anan^kut uvdlumikut anerKOngilatigut
агпак окагрок. Anip uvdlume panigput parisinaungila
0velse 33.3.
sanassoK sumit aniva? hvad gik t0mreren ud af?
(sanassup igdlua) (tpmrerens hus)
sanassoK igdluminit anivoK t0mreren gik ud af sit hus
Besvar spprgsmalene: kimit tikitdluarKuneKarpit?
(atataga ananagalo)
piniartoK sumut ikiva?
(piniartup Kaja)
agpat sumut ilineKasapat?
(Kuinguarput)
atuartut sumut ingerdlaniarpat?
(atuartut sisorarfigssat)
148
Mttnik nagsatagssaKarpugut?
(piniarnermut atortugssase)
kimut misigssortiniarpa?
(kigutit nakors&t)
niviarsiarKat kimut pulariameKarpat?
(Katanguti'ka)
cmerit isilersoK sumit aggerpa?
(ernerup sulivfia)
pujortulerarput kimit pitungnekasava?
(Katangutitit)
ananarput sunupa?
(tuperse)
puisse sumut pittisavara?
(Kainat)
sumut ikiniardlune окагра?
(nakorsap pujortulera)
Kaerkussase sumik nerisfniarpisigik?
(tugtup neKautivut)
angut takussarput sume sulissarpa?
(Umanap aulisagkerivia)
145
LEKTION 34
1., 2. og 4. person som objekt for 1. og 2. person som subjekt
Til sammenligning anfpres formerr •. for transitiv fremsattemS !e.
1. person som subjekt:
Ental: .. .at jeg
...atjeg .•.at jeg ...atjeg
Flertal: ...at yi
.. .at vi .. .at vi .. .at vi
hprer dig
hprer jer hprer ham selv hprer dem selv
hprer dig
hprer jer hprer ham selv hprer dem selv
trans navnem&de tusar i vkit1) tusar ivse tusar i vne tusar i vtik
tusar i vtigit1) tusar i vse2) tusar i vtine5) tusar i vtik2)
fremSEEttemSde (tusarpavkit) (tusarpavse)
(tusarpavtigit)
(tusarpavse)
2. person som subjekt:
Ental: .. .at du hprer mig tusar i ngma (tusarparma)
.. .at du hprer os tusar i vtigut4) (tusarpavtigut)
.. .at du hprer ham selv tusar i ngne3) 4-
.. .at du hprer dem selv tusar i gtik *
Flertal: .. .at 1 hprer mig tusar i vsinga (tusarpavsinga)
.. .at T hprer os tusar i vtigut2) (tusarpavtigut)
.. .at I hprer ham selv tusar i vsine5) 4-
...at I hprer dem selv tusar i vtik2) 4-
Masrket for 1. pers. ent. (jeg) er -v, hvortil objektet fpjes: -kit, -se, -ne, -tik Masrket for 1. pers. flert. (vi) er -vti, hvortil objektet fpjes: -git, -se, -ne, -tik Market for 2. pers. ent. (du) er -g, hvortil objektet fpjes: -ma, -tigut, -ne, -tik Market for 2. pers. flert. (I) er -vse, hvortil objektet fpjes: -nga, -tigut, -ne, -tik
1) NSr subjektet er 1. person (jeg = -v, vi = -vti) anvendes ved 2. person ental (dig) som objekt ikke det ventede -tit, men -git. Efter en konsonant forstarkes g til to k’er = vkit, mens det efter vokal er uforandret: -vtigit.
150
2) Om haplologi: Ved haplologi forst&r man sammenfald mellem to enslydende stavelser. »L<ereren kommer« udtales ofte p& dansk: »Lasren kommer.« 1 fplgende endelser forekommer haplologi:
- vse *- +-vti se
- vtik +-vti tik
- vtigut <- +-vsi tigut
- vtik - • +-vsi tik
3) Market for 2. person ental -g, bliver i forbindelse med en nasal (m, n eller ng) til ng-
4) v i stedet for det ventede g kan vzere trangt ind fra 1. person ved afsmitning (analog!).
5) Bemai к den overraskende fordobling af n —> -ne.
Transitiv navnemade med 4. person som subjekt
Objekt ental (marke -k) Objekt flertal (marke 0)
4. pers. ent. tusar i ng ne1) tusar i ne
4. pers. flert. tusar i g tik tusar i tik
I) I moderne grpnlandsk erstattes denne form af tusarine, sSledes at der er sammenfald med objekt flertalsformen.
Eksempel pa anvendelsen:
I. a. angutip pasivft. angutip пеке nerisfnauvS -* angutip pasivSneKe nerisfnaugingne
(-gine)
I. b. angutip pSsiva. angutip neKit nerisfnauvai —» angutip pSsiva neKit nerisinaugine
2. a. arnat pfisivfit. arnat ine suliansavat —> arnat pSsivtit ine suliarisagigtik
2. b. arnat pasivfit. arnat init suliarisavait -* arnat pasivat init suliansagitik
I alle eksempler har begge saetninger samme subjekt. Derfor m& vi ved sammenskrivning til een saetning anvende 4. person, i l-sastningerne 4. pers. ent., i 2. sastningerne 4. pers. flert.
Dog kan man uden at aendre betydningsindholdet erstatte disse former med ledsagemade: (og det er langt det hyppigste i daglig tale):
I. a/b angutip pasiva пеке nerisinauvdlugo/neKit nerisi'nauvdlugit
2. a/b arnat pasivat ine suliansavdlugo/init suliarisavdlugit
151
Tiihamget -iartorpoK:
-iartorpoK vv
1. u } +T:^
i + i + T
2. + T
3. + к + T
4. + к + T
Betydningen
sanajartorpoK toKujartorpoK (ved at dp) neriartorpoK atuariartorpoK sinigkiartorpoK nungukiartorpoK
1. kommer for at.. g&r hen for at...
Eks.: oKarfigiartorpa
tusariartorpa atuariartorpoK
g&r hen for at sige det til ham
g&r hen for at hpre det
g&r hen for at teese, g&r i skole
2. mere og mere
Eks.: p&sileriartorpara
nungukiartorpoK tikikiartorpoK
jeg forst&r det mere og mere
aftager, forsvinder
ankommer mere og mere, пжгтег sig
Tilhaenget -aiuarpoK, vv, »egentiig, ganske vist«.
-aluarpoK, vv
1 + g +T
2 + T
3 + к + T
4 + к + T
neriumagaluarpoK iseraluarpOK ornigkaluarpa tikikaluarpoK
Om tilhsengets anvendelse:
Som hovedbetydning betegner tilhaenget noget forgives, noget nappe muligt: »ganske vist. .men«
ujaraluarpara naninagule jeg ledte ganske vist efter ham, men fandt ham ej. pikorigkaluardlune uniorpa selv om han er dygtig, skpd han forbi den
kavfit nungukaluarput kaffen er ganske vist sluppet op (derfor er det ikke muligt at servere for jer nu)
152
Af hovedbetydningen har udviklet sig det htffligt forespprgende:
pisiariumagaluarpara
napikumagaluarpatit
jeg kunne egentlig godt tsenke mig at k0be den (»men det er vist umuligt«)
han kunne godt teenke sig at tneffe dig (»men det er nok ikke muligt eller hvad?«)
Laesestykke
aKago kigutit nakorsat nunaKarfingmut mikissumut tikiniarpoK. mSrsat iliniartitsi-ssup oKarfigai atuartut kigutait misigssoriartorai, taimaitumik aKaguane atuariartu-sangitsut kisiane kigutitik misigssortikiartusagait.
aKaguane uvdlo'KerKanut merKat amerdlasut arpagdlutik K&Kanguamit aterput suaortardlutigdlo nakorsap pujortulera aggersoK takusimagigtik. pujortuleraK ti-kilersoK merKat ilait sigssamut aterput takujartordlugo majuardlutigdlo oKalugtu-arput tusarsimagigtik kigutit nakorsat uvdlut mardluk nunaKarfingmingne uninga-niartoK atuartutdlo kigutait misigssorniarai.
kinguningua kigutit nakorsat atuarfingmut majuarpoK. majualersoK takuvdlugo niuvertorutsip ernera aggerpoK oKarfigalugulo: «atataga окагрок uvavtfnut ne-riartorKusagivtigit. nerissagssavut erninaK inisaput.« kigutit nakorsat akivoK: »ata-tat ananatdlo oKarfiginidkit erninaK iserfigiumagivse mandkutdle ilmiartitsissumu-karniartunga sulivfigssara takuniardlugo.«
atuarfingmut pivdlune iliniartitsissoK tikitdlugo Kfnuviga oKardlune atuarfiup ina mi ng пек atorumagaluarine. iliniartitsissup akuera oKardlunilo ine piumassane atorsi'naugL kigutit nakorsat окагрок uvalimut aKaguanilo atuartut kigutait mi-sigssorumagine inuitdle avdlat kigutimingnik ajoKuteKartut ama ornigsinaugane. niuvertorutsfktinut neriartordlune anivdlune iliniartitsissoK OKarfiga: »KujanaK inimik suiivfigssaKarttkingma.«
niuvertorutsfkut igdluanut iserdlune nulia oKarfiga: «autdlalersunga nuliara o-кагрок inuvdluarKuti'sagivse.« nerererdlune sulivfigssaminut aterpoK. Ole sujugdliuv-dlune atuarfingmut pivOK, kigutinilo misigssortitdlugit. kigutai misigssorerdtugit kigutit nakorsat окагрок: «kigutitit jyoKuteKdngitdlat. pdsivara suliarisangfkivkit ne-riugpungale kingorna ama kigutitit parivdluasagitit putoKalerKunagit. manakut Kinuvigavkit merKat avdlat ornerKUvdlugit oKarfigalugitdlo merKat angnerit kigutait uvdlume misigssomiaiika mingneritdle kigutait aKago misigssfisagfka.* Ole anivoK ilane oKarfigiartordlugit kinguningualo kigutit nakorsanut uterpoK OKalugtuardlunilo: »Naja aggerKUgaluarivne aggerumangilaK. KaKamut Kima-simavoK OKardlune ersivdlune.«
aKaguane dnulersoK kigutit nakorsat igdloKarfingminut autdlarpoK. autdlalersok Naja KdKamit uterpoK.
153
Gloser:
kigutit nakorsat kigut kingunfngua sulivfik uvaleK sujugdleK kingorna puto KimavoK ersivoK
tandltege
tand
lidt senere
arbejdssted, -plads
eftermiddag
fprste (bruges ofte med -uvok + ledsagem&de)
senere, i fremtiden
et hul
flygter, 10ber vaek
er bange
0velse 34.1.
angut окагрок. angutip agpa nerivfi. manden sagde noget. manden
angut окагрок agpa nerigine
spiste alken
manden sagde, at han (selv) spiste alken
Sammenskriv til een satning:
Hansikut OKarput. Hansikut Kingmitik uvdlume atomiangilait
inuit OKarput. inuit oKautsivut pSsisfnauvait
piniartut neriugput. unugtinago ornigagssartik tikisavat
amap p&siva. arnap aningaussautine puiorpai
aulisartup oKarfigatigui. aulisartup pujortulerarse suliarisavd
sanassup oKarfiginiarpase. sanassup igdlorse suliarisinaungilS
154
atata окагрок. atatap ikingutine sule pularKungila
merKat OKarput. merKat nerissagssatik nungusinaungilait
niviarsiarKat OKarput. niviarsiarKat puissip amia nivfngarsimangilat
palasip naluva. pujortautine sumut Kimagpa?
piniartOK окагрок. piniartup Kingmine pitungniangilai
angut окагрок. angutip portugkat uvdlume ainiangilai
Paviakut OKarput. Paviakut nanup amiutertik tuniniangilat
sanassoK окагрок. sanassup inuit mardluk suliagssaKartisinauvai
sulissut OKarput. sulissut nerrivik erninaK inerniarpat
0velse 34.2.
окагрок. ikidsavavkit окагрок ikidsagivkit. han sagde noget. jeg skulle hjaelpe dig. han sagde, at jeg skulle hjalpe dig.
Sammenskriv til een satning: pasisavat. puidsangilavkit
tusarerpisiuk? neKinik pisitikumavavse
155
atatarput oKarfigarput. ujaraluardluse nanisimangilavse
p&sisinaungilarput. igpagssaK sok iserfigingilavtigut?
amavsinit tusarpara. filmertugut takungilavtigut
neriugpunga. piniartitdluta Kimasangilarma
neriugpunga. sigssame utarxiniarpavsinga
nalungilat. егтпак akilemiarpavkit
tusangilisuk? tinungmut KaerKuvavtigit
pasererpara. axago ikiorsfnaungilavsinga
neriugpunga. Ikerasangmut pujortulerKangnik ingerdlasinauvarma
atatap OKarfigase? Umanamut ilagisinaungilavse
nalungilara. tikitdluarKusavavtigut
palasip nulia окагрок. inflvdluarKutfsavavtigit
neriugpugut. nexinik tunisfnausavavse
naliingilarse. naparsimanivsine ikiorumavavse
156
0velse 34.3.
sanassoK окагрок: atatat avKusinerme takuvara.
1. sanassoK окагрок atatat avKusinerme takugine
2. sanassoK окагрок atatat avKusinerme takuvdlugo
tpmreren sagde: jeg s& din far p& ve-jen.
tpmreren sagde, at han havde mpdt din far p& vejen
Omsa’t den direkte tale til: 1. transitiv navnemade, 2. ledsagemade
Pavia окагрок: (така ukioro KilalugaK pissarisinauvara.
I______________________________________________________________________-______
panit окагрок: aningaussautika nungdsimavaka
I----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
2______________________________________________________________________________________________________________________________________________—
piniartut OKarput: какате tugtut mardluk uniorpavut
I______________________________________________________________________________________________________________________________________________
2______________________________________________________________________________________________________________________________________________
nukagpiarKat OKarput: pujortautit tigdngilarput
1._____________________________________________________________________________________________________________________________________________
2..............................................................................................................................................
KavdlunaK окагрок: niuvertorutsip pania napisimangilara
1-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
2 . --
ikfngutit OKarput: iputit umiatsiamut ih'ngilarput
1______________________________________________________________________________________________________________________________________________
2______________________________________________________________________________________________________________________________________________
palase окагрок: ajoKit napt'ngilaka
1______________________________________________________________________________________________________________________________________________
2__________________________________________________________________________________
157
атак окагрок: paniga utarKiumangilara
1 _____________________________________________________________________
2 ----------------------------------------------------------------------
nakorsat OKarput: kivfap talia misigssorparput
1_______________________________________________________________________________
?.______________________________________________________________________________
тёгак окагрок: agpa nerisinauvara
1-------------------------------------------------------------------------------
2-------------------------------------------------------------------------------
sanassut OKarput: uvdlume kivfat pularsfn&ungilavut
1 ______________________________________________________________________
2
niuvertoruseK окагрок: ukioro Kamutika atusangilAka
1_______________________________________________________________________________
2_______________________________________________________________________________
iliniartitsissut OKarput: autdlaisivut nags^ngilavut
1 ----------------------------------------------------
2 .
angutit OKarput: aussaK kangerdlunguame puissit tatdlimat autdlaivavut
1_______________________________________________________________________________
2 —___________________________________________________________________________
atuartoK окагрок: atuagkaka manakut aisavAka
I. __________________________________________________________
2_______________________________________________________________________________
aulisartut OKarput: ingerdlavdluta erninaK iluliarssuaK tikfparput
1 ______________________________________________________________________
2--------- ---------------------------------------------------------------------
158
0velse 34.4.
kalaleK neriugpoK grpnlaenderen h&ber
aKago kalaleK pularsfnauvara jeg kan bespge grpnlsenderen i morgen kalaleK neriugpoK aKago grpnleenderen h£ber, at jeg kan
pularsinaugivne bespge ham i morgen
Sammenskriv til een sietning:
eKalungniartut OKarput. eKalungniartut utarKfsangilase
kivfarput soraersoK neriugpoK. kivfarput puidsangilarput
inuit pasivat. inuit tusarsinaungilatit
nukagpiarKat pSsivat. nukagpiarKat KaKamut ilagiumangilavut
arnap naliingila. unugo ornigsinaungilara
puissit malugilerpat. puissit tikilerpaka
ajoKip OKarfigatigut. ajoKe akissasavarput
palasip pasisfnaungila. igpagssaK palase pularsimdngilarse
ajoKikut oKarfiganga. uvdlume ikidsangilaka
amat isumaKarput. arnat aKago oKarfigisavatit
merKat naldngilat. merKat atuarfingme parissarpase
Kingmip malugA. KingmeK pitungniarpat
159
aulisartup oKarfiganga. pisiniarfingme utarKingilat
nakorsap okautiga. nakorsaK ikiorparse
naparsimassut neriugput. егптак naparsimassut misigssusavavut
160
LEKTION 35
Repetition
De personlige stedord med forholdsendelserne uvavtine ilivsfne
-v-, (jeg),
-g- (du),
hos mig, os hos dig, jer
-vti- (vi)
-vsi- (I)
I. pers. uvavne
2. pers. ilingne
Market for 1. person er Market for 2. person er
Disse elementer anvendes ogs&, n&r vi skat satte forholdsendelser til navneord, der har personendelserne («navneord, der har et ejendomsforhold angivet«).
Navneord med sammensatte person- og forholdsendelser
Som eksempel anfpres stedsangivelsen егкак (»omegn«). Den hprer til en rakke stedsangivelser, der ikke kan anvendes selvstandigt, men som altid forbindes med personendelserne. (En glimrende oversigt over disse stedsangivelser findes i Chr. Rasmussens: Grpnlandsk sproglare, § 17).
1. pers. егкага erKavne
2. pers. erKat erkangne i min, din,
3. pers. егкй min, din, hans, егкапе hans, sin,
4. pers. егкапе sin, vor, jeres, erKamine vores, jeres,
1. pers. encarput deres, deres erKavtine deres, deres
2. 3. pers. pers. егкагзе erKat egen omegn, erKavsine егкапе egen omegn
4. pers. erKartik erKamingne
Remark, at forholdsendelsen i de sammensatte former altid begynder med -n-(-ne, -nut osv.) hvad enten det er ental eller flertal.
Bydemade
BydemSde bruges ved opfordring eller befaling. Endelserne er
Intrans Trans
Ental Flertal
2. pers. ent. (g)uk -kit
2. pers. fl. -(g)itse -siuk -sigik
161
For at g0re opfordringen hpfligere kan man anvende -niarpoK. Eksempler pd bydemade med og uden -niarpoKi
Intrans Trans
Ental Flertal
2. pers. ent. du nerigit neriguk nerikit
neriniarit neriniaruk neriniakit
2. pers. fl. I nerigitse nerisiuk nerisigik
neriniaritse neriniarsiuk neriniarsigik
en arbejdende mand spisende bprn en skrivende praesl
Transitiv og intransitiv navnemade
anvendes som led i en sastning og dakker over fplgende danske konstruktioner:
1. som direkte navneord (dog kun intransitiv navnem&de): piniartoK, sanassoK, atuartoK
2. »den lange tillaegsform« af udsagnsord:
Eks.; angut sulissoK merxat nerissut palase agdlagtoK
3. en henfprende seetning:
Eks.: angut Nungmit tikitoK napipara
Oiip Kainane suliariga takuvara
4. en at-s&tning:
Eks.: nalungilara ikingutise ikiorumagise
Clip Kainane suliariga takuvara sigssamul atertuse takuva
5. led af typen: jeg s& ham spise: Eks.: aggersutit takuvA
Clip Kainane suliariga takuvara
jeg mjadte manden, som kom fra Gndthfib jeg sft Ole, som lavede sin kajak
jeg ved, at I vil hjaelpe jeres venner jeg s&, at Ole lavede sin kajak han s&, at I gik ned til stranden
han si dig komme jeg si Ole lave sin kajak.
Sserlig anvendelse af transitiv og intransitiv navnemade: navnemSderne kan bruges til en tidsmasssig bestemmelse: Eks.: pujortuleraK tikiiersoK aterpunga
Kajak tulangilsoK aterpugut sanassoK utarKigiga nulia aggerpoK
da motorbAden nsrmede sig, gik jeg ned inden kajakkcn lagde til, gik vi ned mens jeg ventede рй tpmreren, kom hans kone
Visse intransitiver kan som tidsangivelser tage transitive endelser:
Kulinguiera da klokken blev 10
йпи!егй da det blev aften
От dannelse af transitiv og intransitiv navnemade, se omstSende side
162
Bpjningsm0nster for udsagnsordets intransitive og transitive navnem&der:
г
I
1 dem selv inerivtik s) inerigtik ineratik 2) 4) inerivtik 8) inerivtik 8) ineratik 2) 4)
kt flertal e u •o inerika ineritit inerai 2) inerine 5a) inerivut inerise inerait2) ineritik 5a)
aj S’ о 4> •—1 inerivse s) inerase 2) 4) inerivse 8) inertse 2)4a)
5s
О inerivtigut ineratigut2 II
ham selv inerivne s) ineringne s) inertne 2) 4) в> V £7" •Hi
3 c E « ineriga ’) merit inert 2) ineringne 3)5) inerigput3) inerigse ®) inertt2) inerigtik 3)5a)
О ы> •S inerivkits)6) ineratit2) *) inerivtigit5) 6) ineratit 2) *)
HO E ineringma s) inertnga 2) 4) inenvsinga J) inertnga 2)4)
(.5 <1 4 (l Л (l G и G
V <u 0> ,E ,E ,E inertuj inertus inertut
163
Tilhaeng:
-dluarpoK, vv »godt«
-ssuaK, nn, »stor«
-nguaK, nn »lille«
-кагрок
-iartorpoK, vv, »g£r i gang med. bliver mere og mere«
-aluarpoK, vv, »ganske vist«
se lektion 32
se lektion 33
se lektion 33
se lektion 33
se lektion 34
se lektion 34
Laesestykke
ajoKe uvdlaK Anikut igdluanut iserpoK Anilo oKarfigalugo tusarsimagine aKago merKat Danmarkimut atuariartorsimassut helikopierimut ilauvdlutik tikisassut. neriugpoK erninaK pasisinaugine nalunaerKutaK Kavsinut tikisassut. nangigdlune окагрок aKagumut autdlamiaraluardlutik panigtik tikftugssaK utarKiniarigtik ama panigtik aivdlugo Olikut ilaginiaratik.
Anip akiva: «aKago agsut suliagssaKaraluarpugut, neriugpungale merKavut aiv-dlugit ilagisinaugivse ama emerput tikftugssaK aigigput mencavta avdlat ilagi-marpatigut. uviga merKavutdlo merKat Danmarkime atuarsimassut tikinig-ssanik OKarfigfsavaka taimaitumik neriugpunga uvdlup ilS oKarfigisagivti-gut aKago Kavsinut helikoptere tikisassoK. ama merKat tikitugssat nalungererpat ainiarivtik.« ajoKilo anilerdlune окагрок: «iliniartitsissup OKarfiganga inuit avdlat ama oKarfigisagika. mana agdlagfingmukarniarpunga pasiniardlugo heli-kopterip tikinigssa tusarsimanerAt.« Anip ajoKe OKarfiga: »KujanaK nalunaer-figigivtigut, neriugpunga erninaK p&sissaKartisinaugmgma aKago helikoptere Kavsinut tikisassoK.« tauva ajoKe anivoK. agdlagfingmut pivdlune aulisartut ilat agdlag-fiup silatane nSpitane OKarfiga: «neriugpunga Susap aKago Danmarkimit tikinigssa tusarBrigse.« aulisartoK akivoK: «nuliara окагрок tusarerine, ama Sus&p agdlagfigererpatigut OKardlune takuniasagivtine. ama agdlagpoK iliniartitsissup kalatdlip ilagisagStik ingerdlanermingne paralutik. agdlagpoK nunaKarfivtine Ki-mangniaratik ilfniartitsissuvdlo taussuma merKat atuartut avdlat K’eKertarssuar-mut ingerdlassut ilaginiarai.«
iserdlune agdlagfingme sulissut helikopterip KaKugo tikinigssanik pasissaKarsi-manersut aperai akineKardlunilo: «telegrammime aitsanguaK tigussavtine atu-arparput inuit merKat tikinigssanik oKarfigisagivut mencatigdlo tikitugssat taku-nidsagait, Olivdle mSncat nagsatait biliminik agdlagfingmut ingerdlatisagai tauvalo kingoma agdlagfingmut nagsatatik aisinaugait.«
tusarSrdhigo ajoKe anivoK nukagpiancatdlo agdlagfiup silatane napitane Kinuvi-galugit inuit merKamingnik utarKissut helikopterip tikinigssanik oKarfigiartu-sagait.
-пегрок: mon
164
0velse 35.1.
sanassoK sumut iserpa? hvor gik t0mreren ind?
(sanassup igdlua) (tdmrerens hus)
sanassoK igdluminut iserpoK tpmreren gik ind i sit hus
Besvar spflrgsmalene:
kimit ikiorneK^savit?
(ikfngutiga)
aKago sumut autdlarniarpise?
(nunaKarfinguarput)
sume siningniardlutik oKarpat?
(igdlorse)
nakorsaK sumipa?
(pujortulerKap ка)
arnat sumut pulasapat?
(arnat ikingutait)
sumut ikisaunga?
(Kamutika)
piniartOK sumik nagsataKarpa?
(piniartup autdlaisai)
nakorsaK uvdlakut sumut isertarpa?
(naparsimassut inait)
pujortautiga sume naniviuk?
(init)
ananap naparsimavingme uninganerane kimit panneKdsaugut?
(Katangutise)
aussakut sumut autdlartarpise?
(kangerdlup KeKertai)
kigutit kimit misigssorneKartarpat?
(kigutit najorsat)
165
aningaussat kimit naninexarpat?
(panitit)
Kingmise peK^nginivsine kimit nerisinexasapat?
(ernivut)
niuvertoruseK sumut kavfisoriartorpa?
(niuvertorutsip ikinguta)
piniartut Kingmitik sunik nerisitarpait?
(piniartut pissait)
0velse 35.2.
nerisautit du skal spise
nerigit! (neriniarit!) spis!
Omscet til by demade: (begge muligheder) piniartup nulia ornfsavarse ikiordlugulo
aulisagkat pissase niving£savase
sigssamut atisause K&nasilo suliaralugit
manakut makisause
tatdlit nakorsamut misigssortisavat
ikingutika Nungmit tikitut ikiusavatit
nensautit
atuagkaka igdluvnut ^isavatit
166
pujortulerKavtinut ilaoiKiisavase
KilalugaK pilasavarse
igdlunguavtinut isisautit
0vdse 35.3.
neriugpunga. ornisavanga jeg hAber. han vil komme hen til mig
neriugpunga omisaganga jeg hAber, at han vil komme hen til mig
Sammenskriv til een stetning:
isumaKarput. puissip Kdinat malugingilai
pAsivarput. tugtut malugilerpatigut
tusarparput. тёгкапе naparsimatitdlugo arnap parivdluartarpa
ananaga окагрок. sanassut aKago ilagisinaungilanga
агпак окагрок. атак тёгкапе inartiniarpai
angutit OKarput. angutit pissatik pujortulerKamingnut ikiniarpait
OKarfigatigut. Anip unugo parisangilase
nalungilara. niuvertorutsip erninaK akilerniarpanga
piniartup pasiva. puisse kivisinago ornigsinaungil&
167
oKautigineKarpoK. nakorsap uvdlume misigssorniangilatit
tusarpara. angutip ikiorKuvdlune Kinuvigase
KaKamit takuvaiput. atatakut tugtut mardluk malerssorpait
atatarput окагрок. palasip unugo pularneK saperpatigut
0velse 35.4.
amap takuva. sigssamut aterpunga. kvinden s& det. jeg gik ned til stranden
amap takuva sigssamut atertunga kvinden s&, at jeg gik ned til stranden
Sammenskriv til een scetning:
isumaKarpunga. atatakut erninaK utfsangitdlat
nalungilat. igpagssaK autdlarsimavuse
iliniartitsissup maluga. uvdlume Kasuvugut
pasisinaungilara. unuaK sok sinigdluarsimangilatit
ajoKip atataga oKarfiga. atuarfingme pikorigpunga
sanassup oKautiga. Pavia kangerdlungme mitersimavok
takuvara. niuvertorutsikdnut kavfisoriartorputit
168
ajoKip pasiva. atuartut kussanartumik atuarsinaulerput
nakorsaK arnavtinut окагрок. n&parsimangilagut
nalungilat. suliagssaxamermit mitei niamidngilanga
OKarfigineKarput. sulivfigssaKangilase
piniartut oKautigat. kangerdlungme sule miteKangilaK
0velse 35.5.
окагрок. ikiusavavkit. han sagde noget. jeg skal hjaelpe dig
окагрок ikidsagivkit. han sagde, at jeg skulte hjaelpe dig
Sammenskriv til een satning:
neriugpunga. autdlartinatit ornigsinauvavkit
oKarfigingilase? dnugo puiarsinaungilavse
pasisavarse. utarKiumangilavse
atatap naluva. pisiniarfingmit anissugut napipavtigut
neriugpugut. aussaro tugtuniarnigssavtine ilagisavavtigut
ananaga окагрок. manakut inartisangilarma
pasivara. ilivsinut kavfisoriartorKuvavsinga
169
nalungilat. Kimagsfnaungilavkit
окагрок. aningaussanik ananavtmit pissavtinik akih'savavtigit
ernerse окагрок. aKago ikiorsin^ungilavsinga
ananaga окагрок. unugo filmertarfingmut KaerKuvarma
isumaKarpunga. neKinguamik tunisinauvavse
tusarpara. puisse arKalersitdlugo serKoncungilavtigut
iliniartitsissup nalungila. ujaraluardlutit naningilavtigit
pasingilarput. Koncumut aterdluta maMngilavtigut
170
LEKTION 36
Personendelserne i afhaengefald:
Ental Flertal
1. person -ma
2. person -vit
3. person -ata -isa
4. person -me
1. person -vta
2. person -vse
3. person -ata -isa
4. person -mik
Som det fremgftr af ovenstaende skema, er endelserne i 12. og 4. person ental og flertal ens.
3. person tilfpjer til grundfalds endelser -ta Eks.: -a- + -ta = -ata, -at- -ta = -ata Flertals i bevirker, at -t bliver til s: -i- + -ta = -isa, -it- + -ta = -isa
Eksempler pa tilffijelsen:
-ma, -vit, -me, -vta, -vse, -mik
1 + E
* 2 + К + E
3 + k + E
4 + i + E
-ata, -isa
1 + E
2 -e- К + E
3 + k + E
4 + a + E
* K-stammerne, der havde forsteerkning ved tilfpjelse af konsonantendelser, har det naturligvis ogs& her.
171
Subjektet 1 ental obj. ent./fl. obj. ent./fl. obj. ent. obj. fl. obj. ent./fl.
min/mine din/dine hans (ene) hans (flere) sin/sine W
anfina ma anfina rpit anana vit anima ta ananai sa anfina me
Kingmi ma Kingmer pit Kingmi vit Kingmia ta Kingmi sa Kingmi me
* тёгка ma тегка vil тёга ta тёга1 sa тёгка me
paning ma panima panig pit pani vil pania ta pani sa paning me В pani me
ikingfi ma ikinguti ma ikinguti vit ikinguta ta ikingutai sa ikfngu me ikinguti me |
autdlai ma autdlaisi ma autdiaisi vit autdlaisi ta autdlaisai sa autdlfii me autdlaisi me «
Subjektet 1 flertal: obj. ent./fl. obj. ent./fl. obj. ent. obj. fl. obj. ent./fl.
vor/vore jeres/jeres deres (ene) deres (flere) deres egne
anana vta anana vse ananft ta ananai sa anana mik
Kingmi vta Kingmi vse Kingmia ta Kingmi sa Kingmimik
* тёгка vta тёгка vse тёга ta merai sa тёгка mik
pani vta pani vse pania ta pani sa paning mik pani mik
ikinguti vta ikinguti vse ikingutata ikingutai sa ikingfi mik ikinguti mik
autdlaisi vta autdlaisi vse autdlaisa ta autdiaisai sa autdUi mik autdlaisimik
Hvor der i skemaet er opfort dobbeltformer, bruges den pverste til at angive objektet i ental, den nederste angiver objektet i flertal.
Betnaei k, at denne skelnen 1) ister forekotnmer ved k- og t-stammer og 2) saerlig i 2. person ental samt i 4. person ent. og flert.
Ved visse к-stammer gdr der sig sserlige forhold garden de. se bind III.
Anvendelsen:
Navneord med personendelserne i afhangefald anvendes p& samme mftde som formerne med afheengemaerket -p, aitsS
1. til at betegne ejefald
2. som grundled i en transitiv ssetning
172
Eks.: 1. atatama igdlua — min fars bus
atatavta savautait vore fedres f&r
2. atatama (igdiune) takuvft = min far s& det (sit hus)
atatavta (savautitik) takuvait vore fedre sfi dem (deres egne f&r) NedenstSende skema skulle kunne anskueliggpre anvendelsen. De overstregede felter kan ikke udfyldes.
grundled ejefald objekt. udsagnsord
takuva
igdiune takuvft
ikingutata igdiune takuvft
atatama ikingutata igdiune takuva
atatama ikingutata igdlua takuva
atatama ikingutata ajokivta igdiua takuva
han sS det
han sS sit eget hus
hans ven sS sit eget hus
min fars ven sS sit eget hus
min fars ven sfi hans hus
min fars ven sft vor katekets hus
Tilhseng for saerligt grammatisk interesserede. (endelsernes oprindelse)
1. person -P + -ga •-> -ma
2. person -p + -t -vit
3. person -a + -ta —> -ata/-isa <— -ij + -ta
4. person -p + -ne —» -me
1. person -P + -ta —* -vta
2. person -P + -se -vse
3. person -at + -ta —» -ata/-isa *—ijt + -ta
4. person -P + -tik —* -mik
Laesestykke
nunaxarfik najugarput Umanap kangerdluanitoK Ikerasangmik агекагрок. nu-naxarfivta igdluisa amerdlanerssait Kissuput ilaitdle amerdlangitsut ivssuv-dlutik. nunaKarfivtine angutit amerdlanerssait piniartuput. atataga piniartuvoK. pujortuleranguaKardlunilo KingmekarpoK. atatama Kingmisa nunaKarfivtine King-mit sdkanerit ilagait. ananaga ilane nunaKarfivta aulisagkeriviane sulissar-рок. igdlorput sigssap KulinguanipoK. atatama ikingutiminit ikiorneKardlune sanasimava. igdluvta Kalipauta augpalugtuvoK matuatale Kalipauta KaKortuv-dlune. igdluvta егкапе KueKarpugut. Kuivtinut atatama piniarnerminut aulisar-nermmutdlo atortune ilissarpai, kisiane atatama autdlaisine pujortulerxaminut Kimagtarpai. igdlorput ajokivta igdluanut KaningnerssauvoK. igdluvta ajoKi'kut-dlo igdluata erKamtarput uvagut ajoKikutdlo Kingmivut. Kingmivta atatamalo ка-
173
mutaisa atortue Kuivtmiput. ukiutitdlugo atatama uvdlut tamaisa Kingmivut ne*’ risftarpai.
uvdlut ilane atatama ikingutaisa ilata ornigpanga oKarfigalungalo: »aitsanguaK takuvara atatavit Kingmisa ilata piniartorssup Paviap pania kisimaga. nalungilara.* atatavit Kingmine parivdluartarai kisiane isumaxarpunga KingmeK tauna tOKu-tariaKarigput.e atatama Kingmime tOKunigssa nuanarfngikaluarpa oKardluni-л le ikingutime ilata Kingmime ilanik atautsimik tuniniarane.
aussakut piniartut nunaKarfivta erKanguane aulisartarput. pissamik amer-dlanerssait aulisagkerivingmut tunissarpait ilaitdle Kingmimik nerissagssait panertitdlugit nivingartarpait. arnat amerdlasut uvimik peKdnginerane merKamig-dlo atu^ngivfeKarnerdne aulisagkerivingme sulissarput.
Gloser:
Kissuk tree, bnende кие skur
ivssoK tprv егкак omegn, nasrhed
aulisagkerivik fiskehus (bruges med personendelser)
Kalipaut farve atortoK »som bruges til«
augpalugtoK r0d kM bider det
какогЮк hvid toKupa slftr den ihjel
К’акоНок Julianeh&b -tariakarpoK npdvendigvis
0velse 36.1.
atataga igdloKarpoK. igdlua mikivoK. min far har et hus. hans hus er lille
atatama igdlua mikivoK. min fars hus er lille
Sammenskriv til een scetning:
atuarfiup inai igsiaveKarput. aussaK sanassuvtinit sananeKarput
nunarput imaKarpoK. imai puissituvdlutigdlo aulisagarttiput
igdlorse таюкагрок. matue KaKortuput
ikingutitit paneKarput. pane igdluvsinut neriartorput
174
nalagara kingmekarpok. igdlup silatamtarput
pujortulerkap nalaga autdlaisekarpok. akugtarfianiput
kivfat suliagssaicarpoK. suliagssai kasunarput
Kalatdlit nunat какакагрок. кака! tasekarput
ikingutivut autdlaisekarput. kuinguaniput
angutit nalungisaka savauteKarput. aussakut narssamitarput
ajokip merai aningaussautekarput. aningaussautait nerrivingmiput
Katangutise nagsataKarput. nagsatait nerissagssauput
0velse 36.2.
atStaga kajakarpok. ornigparput. min far har kajak. vi gik hen tit den atatama kaja ornigparput. vi gik hen til min fars kajak
Sammenskriv til een satining:
ananaga merssugagssakarpok. nerissarfingmut £isavaka
Clip anguta kajakarpok. piniartup pisiariumagaluara tusarpara
atuarfigput agdlagtarfekarpok. sanassup uvdlume suliansava
merkase ikingutekarput. autdlalersut takuvaka
175
nunaKarfigse aulisagkeriveKarpoK. iserfigarput takuniardlugo
umiarssuit nalagat шёгакагрок. meraisa atatartik ilagissarpat
Katangutivut KamureKarput. autdlarnigssavtine atorsinauvavut
amap merai Kingmiarautenarput. igdlup silat&ne takuvavut
Paviap sulissue autdIaiseKarput. tiguvaka aKugtarfingmutdlo ilivdlugit
atatat pujortuleraKarpoK. manakut aterfiginiarparput
0velse 36.3.
atataga KajaKarpoK. suliarisava min far har kajak. han skal lave den atatama Kainane suliarisava min far skal lave sin kajak
Sammenskriv til een seeming:
Katangutika pissaKarput. sigssame pilarerpait
atuarfiup kivfa KamutinguaKarpoK. Gnugo suliariniarpai
ananarse agdlagaKarpojc. aitsat inerpai
merKat ikingutait iliniagagssaKarput. sule inersimangilait
umiarssup ilaussue nagsataKarput. umiarssuarmut Kimagpait
kigutit nakorsat aitsat tikfpoK. merKavta kigutait misigssusavai
176
arnat aulisagauteKarput. ilat iganiardlugo OKarput
ernerit avataKarpoK. avatane K&naminut iliva
ningio agpauteKarpok. ilait tiguvai iganiardlugit
ajOKe pujortautekarpoK. ilat uvavtine puiorsimava
ilagissase atissaKarput. isertinatik kikissamut nivingarpait
panitit sisorauteKarput. unukut atortarpait
inuit sanateKarput. ilait sanavivtine puiorsimavait
niuvertoruserput катшекагрок. atort^ngilai
atataga nalunaerKutaxarpoK. piniamermme aserorpa
ilavut umiatsiakarput. p&rivdluartarpat
177
LEKTION 37
Afhsengeendelserne pa udsagnsord
1. Da far kom hjem, begyndte vi at spise.
Udtrykket bestir af to sastninger: a) en underordnet eller afhaengig saining; da far kom hjem og b) en overordnet eller en hovedsaetning. Afhaengighedsforholdet fremg&r deraf, at den underordnede saetning kan erstattes af eet ord, der sS. bliver led i hovedsaetningen:
S& begyndte vi at spise
2. Nftr far kommer hjem, skal vi spise.
Ogsfi her er den fprste saetning underordnet eller afheengig:
S& skal vi spise.
Forskellen mellem udtrykkene 1. og 2. ligger i det tidsmsessige: I. er fortid og 2. er fremtid.
Til at betegne disse forhold benytter grpnlandsk henholdsvis fortids og fremtids afhcengemdde.
Dannelse af de intransitive afhrengeformer:
Endelser: Fortids afh. Fremtids afh. UM: -a | UM: -u
1. pers. 2. pers. 3. pers. 4. pers. 1. pers. 2. pers. 3. pers. 4. pers. -ma -vit -mat -pat -me -ne -vta -vse -mata -pata -mik -nik
3. person har belt specielie endelser: ental: -mat/-pat og flertal: -mata/-pata
178
Endelserne i de pvrtgc personer er de samme i fortids og fremtidsafhaengemfide, bortset fra 4. person, hvor fortids afhaengemfides -me, -mik i fremtids af-hamgem&de bliver til -ne, -nik.
Eilers ligger den eneste forskel i udsagnsmaerket
-mat, -mata/-pat, -pata UM: -a/-u
1 + g + E
2 + E
3 + E
4 * ' + g + E
1 + g + UM
2 + UM
3 + к + UM
4 + к + UM
I forbindelse med en nasal nasaleres g til ng Eksempler pa tilfpjelsen:
fortid fremtid fortid fremtid
1. 2. og 4. person 3. person
1. nerivoK neriga- nerigu- neringmat nerigpat
2. iserpox isera- iseru- isermat iserpat
3. sinigpoK sinigka- sinigku- siningmat sinigpat
4. tikipoK tikika- tiki'ku- tikingmat tikigpat
Eksempler рй de ferdige fortids og fremtids afhangemfider:
Fortids afhangemAde Fremtids aflisengemSde
1. person iscr a ma isingin a ma ,a) iser u ma isingi ku ma
2. person iser a vit isingin a vit,a) iser u vit isingi ku vit
3. person iser mat isinging mat ,b) iser pat isingig pat 2)
4. person iscr a me isingin a me la) iser u ne isigi ku ne
1, person iser a vta isingin a vta la) iser u vta isingi ku vta
2. person iser a vse isingin a vse.- ,a) iser u vse isingi ku vse
3. person iser mats isinging mata ,h) iser pata isingig pata 2)
4. person iser a mik isingin a mik la) iser u nik isingi ku nik
Bemierkninger til de bencegtede former:
Fortids afhcengemSdes к bliver i 1., 2. og 4. person til -n, ta) mens det bevares i 3. pers. Der sker dog en nasalering til ng, fordi vi tilfpjer en anden nasal: (m) ib).
Fremtids afluengemSde har som de pvrige t-stammer к foran 3. persons -pat og
-pata. 2)
179
Mere от anvendelsen:
Afhsengem&derne har hver to hovedanvendelsesomr&der:
Fortids afh.: 1. betegner det tidsmassige (fortidige)
2. betegner Srsagen
Eks.: atata isermat nerilerpugut da far kom ind...
Kasugama fnarpunga fordi jeg var traet....
Fremtids afh.: 1. betegner det tidsmeessige (fremtidige)
2. betegner noget eventuelt, noget uvist.
Eks.: atata iserpat nerilisaugut пйг far kommer ind....
Kasuguvit in^sautit hvis du er traet....
Ved ugedagene:
Udtrykkene: i mandags, tirsdags.. .s0ndags gengives ved fortids afhasngemSde: atausingormat, mardlungormat, pingasungormat.... sapatiungmat.
Udtrykkene: рй mandag, tirsdag... s0ndag gengives ved fremtids afhaengemfide: atuasingorpat, mardldngorpat, pingasungorpat.... sapMiugpat.
Tiihsenget -ang-, sa ofte som... hver gang at..
-ang-, vv
1 + g + T nerigang-
2 + T iserang-
3 + к + т sinigkang-
4 + к + т tikikang-
Stregen efter tilhasnget markerer, at det ikke kan anvendes uden yderligere
tilfpjelse. Det forbindes altid med fortids afhxngem^des endelser, dog s&ledes, at man i 3. person i stedet for de ventede -mat og -mata har endelserne -at og -ata.
B0jningsm0nster:
1. pers.
2. pers.
3. pers.
4. pers.
1. pers.
2. pers.
3. pers.
4. _pers.
iser ang a ma iser ang a vit iser ang at iser ang a me iser ang a vta iser ang a vse iser ang ata iser ang a mik
hver gang jeg/du/han/han selv/vi I/de/de selv kommer ind...
180
Tilhamget -каок, meget, i h0j grad
-каок, vv meget
l + T
2 + к + T
3 г- k + T
4 + + T
nerexaugut ajoxaox sinexaunga tikexaox
-каок hed oprindeligt -Ki2voK (derfor vokalvekslen)
1 ledsagemade fplger lilhsenget ordene med -ria/-ga, der f&r a i stammen og som maerke for ledsagemade har -lu-.
Eks.: ornigpa OKarfigalugulo
KasoKalune окагрок (han sagde, at han var meget tr$t)
1 fortids afhsengemade og i intransitiv navnemade saettes endelserne til i:
Eks.: 1. angut pikoreKaoK igdlo angeKaoK 2. KasoKaunga angut pikorexissox nalungilara igdlo angexissox takuvarput xasoKigama erninaK inarpunga = fordi jeg var meget tract
nekauteKaKaugut nexautexaKigavta ukioro nerivdluarsinausaugut fordi vi har meget kpd,
Laesestykke
atuareramik niviarsiarKat angnerssaisa ilait mardluk KaKanguakut angerdlarput, tassauput Naja Anilo. silageKingmat Najap ikingutine apera: »uvalero xorKumut ungas ingit sumut nuniasavdluta autdlasaugut. pivfigssaKaruvit ilausinauvutit.« Ane akivoK ilaujumagaluardlune, kisiane aitsat angerdlarune ananane aperi-niardiugo: nangigpordlo atatane tikerersimagpat imaKa ananane ulapeKissoK ikiusavdlugo. окагрок atatane Katangutimilo ilait angutit aulisartungmata pi-ssaKardluarangata ananane igdlumingne suliagssainik ikiortarine. tauvale atata-me pujortulera sigssamut tulalersoK takuvdlugo окагрок: »ilaka manakut tiki-lermata ilagisin£ungilavkit.«
Ane tuaviordlune angerdlarpoK. ananane igdlumik silatane takuvdlugo oKarfigS ilatik tikilersut takusimagine. arnata OKarfiga: »iserta, atatakut majuarpata nerf-saugut, kisiane kavfiliornigssavnut kavfiutexanginama tuaviordlutit Nisikut pisi-
181
niarfianut atisautit kavfinik pisiniardlutit. uvanga atatavit Katangutivitdlo iser-nigssanut neKiliusaunga.«
pisiniarfingmit uterame takuvai atatane Katangutinilo iserSrsimassut. arnatale oKarfigai utarKcrKuvdlugit neKit sole Kalangingmata. nerissagssamik Kalang-nigssat utarKivdlugo atatata panine apera: »uvdlume atuaravse Kavsinut sora-erpise?« paniaialo akiva: »iliniartitsissuvta ilat naparsimangmat iliniartitsi-ssugssaKanginavta uvdlo'KerKata KerKanut soraerpugut. iliniartitsissorput igpag-ssaK pingasungormat naparsimalerame igdlumine unfngavoK. kisiane ajoKivta oKarfigatigut tatdlimangorpat aggerumartoK.« neKit Kalangmata arnata nerriving-mut ingerKuvai.
nererSramik imeK KalalersoK aulisartup nuliane oKarfiga: »aKago sila ajimgigpat piumaguvse pujortulerKavtinut ilauvdluse KeKertanut nuniagfigissagkavtinut autdlarsinauvuse.« nuliatale akiva: »merKavut aKago atuariartusangmata aitsat atuarerpata autdlarsmauvugut. tauva aulisareruvse aiumarpavtigut. silagisagpat autdlarsinauguvta nuanisaKaoK.«
kavfisordlutik Anip aperai: »uvdlumikut pissaKardluarpise?« Katangutaisa iliita akiva: »ilauna, silageKingmat sivisumik aulisAngikaluardluta pissaKardluaKaugut. tikikavta aulisagkerivingmut aulisagkat tonsit mardluk sivnerdlugit tunivavut. ukialerdlune silagigtalerangat pissaKardluarta]ersarpugut.«
Gloser:
nuniagpoK pivfigssaKarpoK ulapipoK suliaK suliagssaK KalagpoK
-umarpoK sivnerdlugit
plukker brer
har tid
har travlt
et udfprt arbejde
arbejde, der skal udf0res
koger
vil (om noget fremtidigt, se lektion 38) over, mere end,.. (ledsagemAde i transitiv)
0velse 37.1.
nerererpugut. anivugut. nerereravta anivugut.
vi var frerdige med at spise. vi gik ud.
da vi var frerdige med at spise, gik vi ud.
Sammenskriv til een gaining: aningaussauteKarpunga. akilerniarpavkit
182
suliagssaKaKaugut. ilagisinaungilavse
neKit Kalagput. amat nererKuvatigut
iivdlume silageKaoK. autdlarniarpugut
merKat KasoKaut. еггйпак inariartomiardhitik oKarput
какар portunerssanut pivunga. imarssuaK issiginex sapi'ngiiara
ajoKe atuarfingmut majuarpoK. ajoxip merKat iserxuvai
nukagpiarxat atuarerput. sigssamut atei put
igpagssaK inarputit. erninaK sinilerpit?
igdluvti'nut iserpugut. amavta kavfisorKuvatigut
pujortuIerKavta motdria aserorpoK. autdlarsinaungilagut
puissit arKarput. tuaviordluta arKarfiat ornilerparput
sisorarfmgmit uterputit. panfka napipigit?
ih'niagagssaKarpuse. manakut pmguamiardluse anisinaungitase
ukiaK eKalungniarpuse. pissaxardluarpuse, ila?
183
0velse 37.2.
atatarput tikisaoK. tauva nensaugut vor far kommer hjem. s3 skal vi spise
atatarput tikigpat nensaugut. n&r vor far kommer hjem, skal vi
spise
Sammenskriv til een scetning:
piniartut iluHssanut pisdput. Kagssutitik nivingasavait
KaKamut majuasaoK. kangerdlOp angnerssa issigineK sapisangila
palasikunut isisautit. nulia uvavtfnut kavfisoriartorKusavat
fabrikime suliumasause. nalaga ornisavarse suliagssavsinik aperalugo
igdluvsfnut isisaunga. ikiorumdrpavkit
pivfigssaKasaput. orningniarpanga ikiorumavdlungalo
suliagssavtfnik inisaugut. miterniardluta autdlarniarpugut
suliagssavnik inisaunga. orningniarpavse
KaKanguit erKanguavtfnitut aputeKalisaput. sisorarfigisavavut
pivfigssaKasaoK. pulasavatit
Nfingmut autdlasause. agdlagkaka nagsasavase
igdloKarfingmut tikfsautit. ikingutika inuvdiuarKUtisavatit
184
Kilalugkat tiki'saput. piniartut uvdlut tamaisa piniamiartasaput
pisiniarfingme ipileKasaoK. kilut mardluk pisiarisavatit
tuperfigssavtmut tikfsaugut. neKiliusaunga
sila aKago ajusaoK. aulisartut kangerdlungmut autdlas&ngitdlat
0velse 37.3.
piniartoK tikingilaK. ujarniardlugo autdlarput.
piniartoK tikmgingmat ujarniardlugo autdlarput.
fangeren kom ikke tilbage.
de tog afsted for at lede efter ham
da fangeren ikke kom tilbage, tog de afsted for at lede efter ham
Sammenskriv til een satning:
ukioK piniartangilanga. manakut puissip neKauteKangilagut
pujortuierKavta motdria autdlartisin&ungilaK. ikingutivta misigssorpa
sule tnakfngilase. iserfigium&ngiiavse
KaKat aputeKangitdlat. sisorarfigisfnaungilase
kangerdluk tauna miteKangilax. avdlamut autdlasause
merKase aKago atuariartusangitdlat. igdloKarfingmut ilagi'savaka
merKat feriaKangitdlat. at&tartik ilagisinaungilat
185
pivfigssaKangilatit. unugo sisorarfingmut autdiasangilatit
uvdl&K uvfangilaK. unugo uvfasaoK
pivfigssaKangilaK. ikiorneK saperpatigut
nerissagssaKangilase. palase igpagssaK KaerKiingilarse
OKangilatit. agpat sumut ilfsagfka naluvara
Kingmit sivisumik atorneKarsimangitdlat. manakut nalagtangitdlat
sivisfimik neringilagut. ananavta erninaK nerisfpatigut
aningaussauteKangilanga. filmertarfingmut ilagisinaungilavse
kavfiuteKangilagut. sukasOmik pisiniarfingmukasautit
0velse 37.4.
autdlasangilaK. KaerKusavat. han vil ikke vsere rejst. du skal invitere ham
autdlangigpat KaerKdsavat. hvis han ikke er rejst,
skal du invitere ham
Sammenskriv til een seetning:
aKago autdlarsinausdngilanga. aKaguago autdlarniarpunga
kangerdluk sikoKasangilaK. nunakut Kimugsisaput
186
I
Kasusangilase. ornfsavavtigut ikiordlutalo
sigssamit majuarsimasangitdlat. ornisavatit agpanigdlo pisiniardlutit
erninaK sigssamut atfsangilaK. nakorsaK autdlartinago napisangila
Kainat tarsitfnago tikisangitdlat. ujardlugit autdlarniarpugut
sanassut uvdlume aggersinausangitdlat. aKago ornisavanga
erninaK isisangilatit. atatat ujarniardlutit окагрок
neKauteKasangilagut. ernivta Olikut aperisavai tunerKUvdluta
Disko-mut ilausangilaK. (така helikopterimik tikisaoK
sikdkut ingerdlasinausangiiase. nunakut Kimugsisause
sila ajusangilaK. Umanamut Kimugserdluta autdlarniarpugut
pissaKardluasangitdlat. igdlugssartik akilersinausangilat
0velse 37.5.
isertarputit. kavfisortarputit.
iserangavit kavfisortarputit
du plejer at komme ind. du plejer at drikke kaffe. hver gang du kommer ind, drikker du kaffe
Omskriv med
187
sivisfimik sulissarpunga. KasoKalunga angerdlartarpunga
nukagpiaraK suliagssaminik inertarpoK. sigssame pfnguartarpoK
aulisartut aulisarerdlutik tikftarput. meraisa pujortulerainut aterfigissarpait
silagigtarpoK. nukagpiarKap umiatsiaK atortarpS
autdiartarpiise. kia Kingmise peKanginivsine parissarpai?
atuartut uvdlakut isertarput. ajoKimit tugsiartineKartarput
piniarningnit tikitarputit. Kingmitit nerisitarpatit
pivfigssaKartarpugut. Kangerdlugssuarmiit Kimugsertarpugut
188
LEKTION 38
Afhsengemaderne som transitiver med I. og 2. person som objekt
Efter afhffingeformernes udsagnsmaerke tilfpjes de transitive endelser. Disse er sammensat s&ledes, at subjektet markeres ved afhaengeendelseme, mens objektet bruger de saedvanlige transitive endelser.
Fortids afhrengemade
subjeki
objekt
ental flertal
1. pers. (mig) -nga 2. pers. (dig) -tit/git 1. pers. (os) -tigut 2. pers. (jer) -se
1. pers. (v) -r v kit1 2) v se
2. pers. (g) ng ma ') v tigut 3) -T-
3. pers. (mat) ma nga 5a) ma til Sa) ma tigut 5a) ma se 5a)
4. pers. (mi,) mi nga mi sit 4) mi sigut4) mi se
1. pers. (vti2) + vti git 2) + v se 6)
2. pers. (vsi,) vsi nga — v tigut 6) 4-
3. pers. (mati2) mA nga 5) mA tit 5) ma tigut5) 6) ma se s) 4a)
4. pers. (mi,k) mt nga 7) mt tit 7) mi sigut 4a) mi se 4a)
1) Bemaerk, at -nga i forbindeise med 2. persons g -ma
2) Nfir 1. person har 2. person ent som objekt bruges -git. I forbindeise med konsonant (v) forstaerkes g vk.
3) Ligesom i transitiv navnem&de er det ventede g erstattet af v.
4) Efter i| bliver t—»s
4a) Den saedvanlige konsonantfordobling udebliver ved s
5) Ved bortfald af en stavelse bliver de lange former til kortformer. Bortfaldel markeres ved en fordobling af den efterfplgende konsonant (jvf dog 4a).
Eks.: +matinga -manga
+matitit -»-matit
+-matise -» -mase NB
5a) t i -mat bortkastes ved tilfpjelse af endelser.
5b) ta i denne forms -mala bortfalder ved analogi med entalsformen.
189
6) Disse former er forkortet ved haplologi (sammenfaid af enslydende stavelser): Eks.: +-vtise —»-vse
+-vsitigut -»-vtigut
(+ markerer, at det er hypotetiske former)
7) -mik fordobler den efterf01gende konsonant (jvf dog 4a)
B0jningsm0nster
Intransitiv Transitiv
mig dig os jer
1. pers. tusar a ma tusar a vkit tusar a vse
tusar u ma tusar u vkit tusar u vse
2. pers. tusar a vit tusar a ngma tusar a vtigut
tusar u vit tusar u ngma tusar u vtigut
3. pers. tusar mat tusar ma nga tusar ma tit tusar ma tigut tusar ma se
tusar pat tusar pa nga tusar pa tit tusar pa tigut tusar pa se
4. pers. tusar a me tusar a minga tusar a misit tusar a misigut tusar a mi sc
tusar u де tusar u ninga tusar u nisit tusar u Qtsigut tusar u rase
1. pers. tusar a vta tusar a vtigit tusar a vse
tusar u vta tusar u vtigit tusar u vse
2. pers. tusar a vse tusar a vsinga tusar a vsigut
tusar u vse tusar u vsinga tusar u vsigut
3. pers. tusar mata tusar nga tusar mA tit tusar ma tigut tusar ma se
tusar pata tusar pa nga tusar pa tit tusar pa tigut tusar pa se
4. pers. tusar a mik tusar a minga tusar a mftit tusar a misigut tusar a mise
tusar u nik tusar u ninga tusar u nftit tusar u nisigut tusar u nise
De 0verste former i hver nekke betegner fortids afhaengemfide, mens de nederste rzekker repraesenterer fremtids afhaengemSde. De intransitive former er opf0rt for sammenligningens skyld.
Tilhaenget -umarpoK, vil/skal sikkert nok.
-umarpoK, vv
1 a1 u J + j + T
i + T
2 + T
3 + к + T
4 + к + Т
sanajumarpoK Kasuj umarpoK neriumftrpOK iserumSrpoK ornigkumarpa tikikumarpoK
190
Dette tilhaeng bruges til at betegne fremtid II, »den 10fterige fremtid*. Mens-saoK betegner noget der bestemt vil indtrarffe, angiver -итагрок det, der sandsynligvis vil ske.
Eks.:
pularumarpavse
unugo tikikumarpugut kigutit nakorsata kigutitit misigssorumarpai
jeg skal nok bes0ge jer. vi er nok fremme i aften tandlaegen skal engang underspge dine tender.
Tilhsenget -ssariaKarpoK (1), -tariaKarpoK (2), vv, «та, skal npdvendigvis*
-ssariaKarpoK saettes til vokalstammer, -tariaKarpoK til konsonantstammer. Eks.: pissariaKarpoK atortariarKarpai ornigtariaKarpara makftariaKarpugut
det er n0dvendigt, det тй ske
han er n0d til at bruge dem
det er npdvendigt, at jeg gSr hen til ham vi bliver n0d til at st& op
Laesestykke
arnat mardluk Kalat Emilialo Narssap naparsimaviane uningaput.
Emiliap ineKatine арегй: »sumik ajoKuteKarpit?«
Kalap akiva: »talera napisimavoK. sulivfivnit angerdlardiunga bilip tassangainaK apormanga nunamut upfpunga.
aipata арегё: »bilip apormatit капок pissoKarpa?«
Kalat: »inuit erKamtut dpftunga takugaminga tuaviordlutik ornigpanga ikiorniar-dlunga. nikuineK sapingajagpunga. misigssorcraminga isumaKalerput naparsimavingmut ingerdlatikuni'nga ajunginerusassoK. tauva naparsimaviup kivfata aing-manga naparsimavingmut pisineKarpunga. bilimut ikitfncKarama tnungnut Kujavunga ikiormanga.*
aipata арегй: »naparsimavingmut pisingm^tit nakorsavta misigssorpatit, ila?« akivoK: »ap, misigssoreramingalo OKarfiganga upikama talera napisimagiga. ivdlit suna ajoKUtigaiuk?*
ineKatMa akiva: »ivsaK ujaragssuarmit nakarama nisumaaipa napisimavara. ilaka suaoraluarpaka sivisumigdle aggersoKangilaK. ilama kisame omingmanga окаг-figaka: »sivisOmik KaerKUgaluaravse tusarneK ajorpavsinga. nalungilara tusara-luaruvsinga erninaK ornisagaluarivsinga.« ilata ima oKalugtuara: »suaoravtigui Olilo arpagdluta ornigpavtigit, kisiane kisimitdluta ikiorneK saperpavtigit. ai-tsai inuit avdlat orningm^tigut ikiorsinaulerpavtigit.« tauva naparsimavingmut pisineKarpunga.* manakut Emiliap ikingutata pularniardlugo iserpoK капок ineranigdlo aperalugit. Emiliap akiva: «nakorsap uvdlut tamaisa takuniartarmati-
191
gut nAparsimassunigdlo pSrssissut parivdluarmatigut ajungikaiuaKaugut; тёгка-vutdle uvivutdlo kisimingmata ajoraluaKaoK.«
ikingutata OKarfiga: »merKavit KaKugo pulasanerivkit aperingmanga oKarfigaka uvanga manakut pulasagivkit. taimditumik ptumagunik aitsat unugo atartik ilagalugo pulasagatit, tauva uvanga apensavavkit pularunitit sfit nagsasanerait.« tauvalo Emilia окагрок: »atuagagssaKanginavta oKarfigisavatit pulalerunisigut atuagkanik nagsarKuvdlugit.« Else anisimalersoK naparsimassunik parsstssoK iserame окагрок: »nakorsavta misigssorcrunise (така angerdlartisavase. окаг-figerKUvase uvalip iia takuniarumardluse. uvanga naparsimassut avdlat ornig-dlugit mdssakut KimagtariaKarpavse unugo ulapfkungnaeruma takuniarumar-pavse.«
nakorsaK uvalikut iserame Emiliamut окагрок: «misigssoravkit pasivara sulia-rivdluartariaKaravtigit sule uvdlut tatdlimat uningassariaKartutit. Kalatdle ajorung-naersimagame aKago angerdlarsfnauvoK.«
Gloser:
-Kat
ineKat
aporpa
upfpoK
sapingajagpoK
-ngajagpoK
капок pissoKarpa?
nio, fl nisut
naparsimassunik p&rssissoK ulapikungnaerpoK
en man er fielles med noget om en man deler vaerelse med stpder imod det falder, vaelter kan naesten ikke
nzesten (lektion 39) hvad skete der?
ben
sygeplejerske
har ikke travlt mere (lektion 39)
0velse 38.1.
takuvanga. ornigpanga han sS mig. han kom hen til mig takugaminga ornigpanga da han s& mig, kom han hen til mig
Sammenskriv til een satming i fortids aflicengemade:
ilama Kimagpanga. piniarfigssavnut autdlarpunga
igpagssaK pulangilavtigut. uvdlume uvavtinut neriartusause
192
NOngmut ilagiumavarma. ananaga пиапагрок
suaulerpavsinga. pasivara tugtunik takussaKartuse
niuvertorutsikut tikitdluarKUvatigut. igdluanut ilagavut
arnat nererKUvatigut. Kujavdluta ingipugut
sivisOmik akilingilanga. agdlagfiginiarpara akilerKUvdlunga
igpagssaK Kingmiminik atortisfnaungil&nga. piniartOK nuanangilaK
aKago atuartisangilatigut. ajoKe piniarniardlune окагрок
kivfat inartererpatigut. atissagssatik suliarilerpait
aperfngilavtigut. ikiOngilavtigit
nakorsap misigssorerpanga. окагрок angerdlarsinaussunga
0velse 38.2.
takuvase. ornigpase. han s§ jer. han kom hen til jer takugamise ornigpase da han s& jer, kom han hen til jer
Sammenskriv til en satning i fortids afh&ngemade:
, pggersutit takungilavtigit. sivisOmik utandgaluarpavtigit
Kinuvigavse ikiorKuvdluta. erninaK ornigpavtigut
193
angutit ikfngutigase. tikikangamik pulartarpase
neKimik tuniniarpatit. piniartup igdlorse tikipa
ajoKip anitsiarKuvase. pinguamiardluse anivuse, ila?
emivse ikiorpRse. aulisagkat suliaralugit егпшак inerpuse
igpagssaK pulangilavkit. Narssamit tikftut napfngilaka
palasip emerisa takuvatit. Kinuvigatit ikiorKuvdlutik
ananavse isertuse tusarsimangilase. tikinigssarse utandgaluarpa
nakorsat makerKungilatit. sinigfingne um'ngasautit
malfngilavse. takungilara KilalugarssuaK pissarigigse
sanassup maiingneK saperpatit. kisimitdiutit tikfputit
0velse 38.3.
takusavatigut. ornfsavatigut. de vil se os. de vil komme hen til os takugunisigut ornfsavatigut nSir de ser os, vil de komme hen til os
Sammenskriv til een seetmng ifremtids afluengemade:
епипак ornfsangilanga. sivisunerussumik utarKiniangilaka
oKarfigfsangilavtigut. helikopterip Kaicugo tikinigssa nalusavarput
194
ilavta sigssame napfsangilatigut. pasisinaus^ngilat suminersugut
uvdlume ikiorsfnausangiiarma. suliagssaka inersinaungil^ka
tugtup malugisangilatigut. (така pissarisavarput
ajoKikut KaerKusavatigut. OKarfigfsavatit suliagssaKarnermit pisindungitsugut
aulisartup pujortulerKaminut ilaoricusavanga. ama uvanga Ilulissanut pisaunga
nakorsap misigssusavanga. pasisava talera sumik ajoKUteKartOK
atatavta tikfsavatigut. Kasunerput malugisava
Kamutingnut ikerKusangilarma. ilauvfigssaKangilanga
pulasavavtigut. tikitdluarKusagivtigit nalungilat, il&?
ikingutima tikisavanga. piniamine oKalugtuarisava
0velse 38.4.
takusavase. ormsavase han vil se jer, han vil komme til jef takugunise ormsavase пйг han ser jer, vil han komme hen til jer
Sarnmenskriv til een scetning ifremtids afhangemdde:
nakorsap biliminut ikencusangiiase. ndparsimavingmut pisugtariakarpuse
ikingutivit ikiorneK sapfsavatit. aKago aggerniangilaK
195
sikume napfs&ngilavkit. piniartut igdluane ntarKiumarpavkit
iliniartitsissup KaerKusangiiase. uvavtine nerisinauvuse
merKat aperisangilatit. unugo anfsassugut oKarfigisangilatit
nakorsap naparsimavingme umngarKusavatit. Kingmitit peK^ngi'ningne parisavaka
piniartut ilaginiangilase. kisimitdluse autdIartariaKarpuse
manakut ikiiisavavse. unugo suli's&ngilase, ila?
кекеПате takusangilavtigit. pasfsavarput angerdlarersutit
nukagpiarKat uvdlume ornisangilase. aKago orningniarpase
enerpit aKago aulisarnermut ilagisinausavatit. nuanasaoK
unugo iserfigfsavavse. aussaK Kangerdlugssuarme tugtuniarnerput oKalugtuarisavarput
196
LEKTION 39
Afhsengemaderne med 3. og 4. person som objekt
subjekt objekt
Ental Flertal
3. pers. (ham) -go/-uk 4. pers. (ham selv) -ne 3. pers. (dem) -git/-gik 4. pers. (dem selv) -tik
1. pers. (v) v ко Ja) V ne v kit 2a) v t ik
2. pers. (g) gko ') ng ne 3) g kit 2a) g tik
3. pers. (mat) ma go ma ne ma git 2?) ma tik
4. pers. (mi,) mi uk ib) -5- mi git 2a) -?
1. pers. (vti2) vti go v ne *) vti gik 2b) v tik 4)
2. pers. (vsi2) vsi uk ib) vsi ne 6) vsi gik 2b) v tik 4)
3. pers. (mati,) mass uk ,b) md ne Sb) mati gik 2h) mfi tik 4)
4. pers. (mik) ml ко le) + m( kik 2b) -
Om de enkeite former:
1 a) Entalsobjektets -go (kendt fra ledsagemSde: -dingo) forstaerkes i forbindelse med en konsonant:
Eks.: v + go -» vko, g + go -> gko, mik + go mi ко,
lb) I forbindelse med i, synes der at vaere en tilbpjelighed til at foretreekke -uk som objektsendelse 0vf neriviuk? nerivisiuk? i sp0rgeformerne). Vedr0-rende -massuk henvises til pkt. 5a.
2) -git a) anvendes пйг subjektet er ental, -gik ь) anvendes, n&r subjektet er flertal.
(jvf sp0rgeformerne nerivigit? og nerivisigik?). Ogs& for disse former gadder det, at g forstaerkes i forbindelse med en konsonant.
3) g efterfulgt af en nasal (her n) nasaleres til ng
4) Formerne er forkortet ved haplologi («sammenfald af enslydende stavel-ser«).
Eks.: + vti tik —* v tik
+ vsi tik -♦ v tik
+ mati tik ma tik
197
5a) Denne form er tilsyneladende dannet pa f01gende m&de:
+ mati uk -» +matjuk -» massuk
РЙ visse sprogtrin har der i eskimoisk vseret en vekslen mellem j (evt. tj) og s.
5b) + marine -» mane. Den midterste stavelse er faldet bort, men har fordoblet den efterf01gende konsonant.
6) Ветгегк den overraskende fordobling af n.
Eksempel pa formerne:
l
intransitiv transitiv
ham ham selv dem dem selv
1. pers. tusar a ma tusar a vko tusar a vne tusar a vkit tusar a vtik
tusar u ma tusar u vko tusar u vne gusar u vkit tusar u vtik
2. pers. tusar a vit tusar a gko tusar a ngne tusar a gkit tusar a gtik
tusar u vit tusar u gko tusar u ngne tusar u gkit tusar u gtik
3. pers. tusar mat tusar ma go tusar ma ne tusar ma git tusar ma tik
tusar pat tusar pa go tusar pa ne tusar pe git tusar pa tik
4. pers. tusar a me tusar a mtuk 4- tusar a migit +
tusar u ne tusar u niuk -r tusar u nigit +
1. pers. tusar a vta tusar a vtigo tusar a vtine tusar a vtigik tusar a vtik
tusar и vta tusar u vtigo tusar u vtine tusar u vtigik tusar u vtik
2. pers. tusar a vse tusar a vsiuk tusar a vsine tusar a vsigik tusar a vtik
tusar u vse tusar u vsiuk tusar u vsine tusar u vsigik tusar u vtik
3. pers. tusar mata tusar massuk tusar mane tusar matigik tusar m&ik
tusar pata tusar pAssuk tusar pane tusar patigik tusar patik
4. pers. tusar a mik tusar a mfko -=• tusar a mikik +
tusar u nik tusar u niko + tusar u nikik +
Tiihaenget -ungnaerpoK: ikke hengere, ikke mere.
-ungnaerpoK, vv
1 “} +' +T
i + T
2 + T
3 + k + T
4 + к + T
piumajungnaerpOK sanajungnaerpa stili ungnaerpoK ajorungnaerpoK KalagkungnaerpoK atuartfkungnaerpai
har ikke lyst mere t0mrer ikke mere p& det er holdt op med at arbejde er ikke syg mere er g&et af kog underviser dem ikke mere
198
Tilhaenget -ngajagpoK, vv, »nsesten«
-ngajagpoK, vv
1 + T
2 4- К + T
3 + k + T
4 + 4 T
nakangajagpoK siningajagpunga upingajagpoK
inersimangajagpoK det var naesten ferdigt
han var ved at falde ned
jeg sov naesten
han var lige ved at vaelte
Laesestykke
aussakut atuarungnaerangavta atatama pujortuleranik Kangerdlugssuarmut aut-dlartarpugut. ama aussaK m&na autdlarpugut. KeKertanguit tikileravtigik atatama puissit mardluk takungmagit malerssulerpavut. puissit malugileramiko malersso-rivtik £ipa агкагрок, aipale sule arK&ngitsoK serKoravtigo pissararput. pissarpul omigkavtigo аШата Katangutimalo KaKerermassuk ananaga окагрок atatakut puisse pilarerpassuk Najalo iganiarigtik. nerissagssavut Kalareramfkik пегегки-vatigut. eKalungniarfigssarput tikikavtigo ilavta tuperput naparermassuk atatama Katangutimiio Kagssutitik kungmut nivingarermatigik uvanga Katangutigalo Jense aKigssemiarumalerpugut. ananakut aKigsserniarsinaunerdluta aperigavtik akueia-tigut. Katangutivut angnerit ilaujumanersut aperigaluaravtik akiput atatama Kagssutitik takunialerunigit ilagiumangmatik ilagisinaunata. Najakutdlo ananavta tuperput suliarilerpago ikiusagamfko piumagaluardiutik aKigsserniamivtine ilagisi-naungilatigut.
KaKanguaK KaKigavtigo Katangutima oKarfiganga: »aKigssit takugugkit suaor-nanga piniasavatit. serKortalerugkit pasisavara takussaKarsimassutit.« Kimagkav-ne KorKukut ingerdlalerpoK. kinguningua uvanga taserssup егкапе ukaleK taku-gavko pinialerpara. tikingajagdlugo serKoraluardlugo unioravko pangaligdlune какар portunerssanut Kimangmat malerssulerpara. sivisdmik malerssoraluaravko kisa takuneK sapilerpara. tassangainaK Katangutima serKortarnere tusaravkit pasivara aKigssimtk takusimassoK. isumaKarama ornigkuvko aKigssit takussaisa ilait pissarisavdiugit KdrKumut aterpunga. Katangutiga pingasunik aKigssersi-massoK tikipara. tikikavne окагрок tuperput erninaK uterfigisagigput ilavta utar-Kingmatigut. tupivtinut uteravta Katanguterput mingneK peKangilaK. ananavta kavfiliorKungmane kungmut imertardlune atersimavoK. neriniardluta tupivtf-nut iseravta ananarput OKalugtuarpoK: »aKigsserniardluse Kimagkavtigut atatakut aterput Kagssutitik takuniasagami'kik. amerdlasOnik eKalungmata Najalo suli-agssaKaleKaugut.« nangigdlune окагрок Najakut ikiormane eKaluit nivingardiu-git suliarinere erninaK inerine. kisalo oKarfigatigut: »nerereruvse atatakut Kag-
199
ssutainik ikiorumaguvsigik kOngmukarsinauvuse. atatarse neriugpoK tikikuvse ikioriartordlune omisagivsine.« ilame aussakut eKalungniarneK пиапекаок. unu-1егй KasoKaluta nuanardlutale inariartorpugut.
Gloser:
KangerdlugssuaK n&parpa Kagssutit, flert. imertarpoK KissugtarpoK kflk
S0ndre Str0mfjord rejser det (op) net hente vand henter trae, brsende elv
0velse 39.1.
atataga takuvara. ornigpara jeg sA min far. jeg gik hen til ham
atataga takugavko ornigpara da jeg s& min far, gik jeg hen til ham
Sammenskriv til een seeming:
puisse arKartoK takuvara. агкагйа tuaviordlunga ornigpara
atuagkatit igdluvsine puiorpatit. angerdiasautit aivdlugit
inuit aitsat tikftut naluvai. orningilai
nunaKarfi'nguarput tikiparse. niuvertoruserput autdlarsimavoK
ikingutima KilalugaK kalingneK saperpat. suaorpanga ikiorKUvdlutik
Kagssutivut ilulissamut nivingarerpavut. piniartut igdluanut autdlarpugut
arnat puisse pilarerpat. meraisa neKit Kuimingnut ilivait
200
pissaka Kainavnut pitorerpaka. pilangniardlugit sigssamut autdlarpunga
bilip niviarsiaraK aporpa. taliata aipa napivoK
uvisa nerissagssatik nungdpait. arnat kavfisorKUvait
KeKertanguaK tikiparput. ilama Kimagpanga
k&rse Kamutingnut ikineK saperpat. ikiusavavkit
ananavta exaluit suliarererpai. tuperme kavfisorpugut
angutit nerissagssatik nungupait. kavfisortitdlutik oKalugtualerput
ukatdlip maluga omingniarivne. KdrKumut autdlarpoK
0velse 39.2.
atatat takusavat. ornisavat. du vil se din far. du skal ga hen til ham
atatat takugugko ornisavat. пйг du ser din far, skal du gS. hen til ham
Sammenskriv til een satning ifremtids afhcengemade: KeKertanguit tikisavaka. Kingmit sigssamut pitungniarpaka
piniartup oxarfigisava. nukagpiancap p^sfsava Kingmit parivdluartariaKarine
tugtup tumai atuasavavut. tugto nanisavarput
201
agpat sineriak tikisavat. piniartut pissaKardluasaput
arnap agpat igisavai. tupermut neriniardluta isfsaugut
nagsatagssase pujortulerKamut ikisavase. autdlaisise puiusangilase
Kavdlunat niuvertoruseK ornisavat. tikitdluancuneKasaput
autdlaisiga atorniasavat. Katangutivnit tigusfnauvat
tiki'tut Kamutitik suliariniasavait. sanavigput atorsinauvat
puisse autdlaisimassane ornisava. Kainaminut pitusava
atatarse aperisavarse. fmaKa umiatsia aKago atorsinauvarse
Kingmitit nerisiniasavatit. nerissagssait Kuivtinit tigusinauvatit
amat atissavut merssusavait. aKago atorsinausavavut
takussane malerssusavai. (така ilait pissarisavai
Kajara infsavara. avdlamik suliagssaKangilanga
bilerput misigssusavarput. ajoKuta еттак pasisavarput
202
0velse 39.3.
ornigpara. (пагёгрок. jeg gik hen til hende. hun var g&et i seng ornigkavne (пагёгрок da jeg kom til hende, var hun g&et i seng
Sammenskriv til een stetning i fortids afhangemade:
ti kale к uniordlugo serkorpara. pangaligdlune KimavoK
Katangutika suliagssanik ikiorpatit. agsut Kujaput
sigssame napiparput. piniartup neKimik pissame ilanik tunivatigut
ikiorpase. arnat suliagssatik erninaK inerpait
nakorsap piniartoK akilerpa. piniartup nanup amianik tuniva
angut suaorparse, angutip ornigpase
angutit napi'pat. piniartoK oKalugtuarpoK Kilalugkamik takussaKardlune
aperaka. ikingutfka aki'put uvdlume pularsinaunanga
angutit serKorpait. puissit fmamut arKarput
arnat igdluminut iserKUvai. arnat iserput nerissarfingmilo ingitdlutik
merKatit ilaorKuvavut. angerdlarput nagsatagssatik aivdlugit
kivfarput ipilinik tunivat. nuanardlune angerdlarpoK
203
0velse 39.4.
ornisavara. ikiusavanga jeg gSr hen til ham. han vil hjrelpe mig ornigkuvne ikiusavanga hvis jeg g&r hen til ham, vit han hjselpe mig
Sammenskriv til een scetning ifremtids afhcengemade:
agdlagfigisavara. егшпак uvavnut utisaoK
nakorsap misigssusava. angutip pasisava sumik ajoKuteKardlune
ikingutivta pulasavai. panivta tusasavat капок itugut
ajoKikut Nungmut autdlarKtisavat. autdlarumarpoK
Kingmika uvdlume nanup neKainik nerisisavaka. aKago pangaligdluasaput
merKat KaerKtisavase. егшпак aggisaput
kalatdlit ornisavavut. ikiorumarpatigut
aperisavat. atatama Kainat suliaralugo ikiusavatit
suausavavut. emivta pasisavat aggisavdlutik
oKarfigisavarse. nukagpiancap agdlagkat aisavai
arnat isencusavait. merKat pinguarungnaisaput
Kingmingnik atortisinausavatit. nukagpiarKat aKago aKigssemiarniarput
204
0velse 39.5.
nagsangilara. sole uvavtimpoK. jeg tog den ikke med.
den er stadig hjemme hos os
nagsanginavko sule uvavtinipoK fordi jeg ikke tog den med, ligger den stadig hjemme hos os
Sammenskriv til een scetning:
oKarfigingilaka. ilama sigssame utarKingilanga
sanassup umiatsiarput sule inersimangila. aKago autdiarsinaungilagut
uvdlwne pularsin^usangiiarput. palasip aKagumut KaerKUsavatigut
niuvertorutsip aKago sulisfs&ngilai. angutit aulisarniardhitik autdlasaput
ajoidp oKarfigfngilai. atuartut iiiniagagssamingnik naluput
igpagssaK Kingmise pitugsimangilase. manakut Kimaput
siko Kimugserfigisinaungilat. nunakut ingerdlassariaKarput
Kingmitit aKago atorniasangilatit. uvanga atorumagaluarpaka
Olfkut Kingmitik nanisimangilait. sule ujarpait
angutip neKautine nungusimasangilai. ilainik tuniumarpatit
portugauterse aisimangilarse. agdlagkerivingmut ainiarpara
piniartOK Ilimaname napisangilat. kisimitdlutit angerdlasautit
205
atatakut Kingmitik atdsangilait. (така uvanga atorsi'nauvaka
piniartup KeKertaK tarsitinago tikisinfiusangila. sikume sinigtariaKarpoK
Kajara ukiaK suliarisimdngilara. manakut atorsinaungilara
aningaussautivut nanisinaungilavut. uvdlume akilerneK saperpavtigit
206
LEKTION 40
Repetition
Afhsengeendelserne er:
1. pers.
2. pers,
3. pers.
4. pers.
1. pers.
2. pers.
3, pers.
4. pers.
Ental 1 Flertal
-ma vit
-ata 1 -mat/-pat -isa
-me(-ne) -vta -vse
-ata | -mata/-pata -isa
-mik(-nik)
О tn endelsernes sammensatning: se lektion 36, s. 173.
Anvendelse:
1. ved navneord, der er underordnet et ord med transitive endelser. Her brugei man i 3. person endelserne -ata og -isa.
Eks.: Kingmisa ilat tiguvara jeg tog en af hans hunde
Katangutiyta ikingutertik mine spskende gik hen
omigpjU til deres ven
2. ved intransitive udsagnsord i fortids og fremtids afhiengemader
Eks.: iserama kavfisorpunga iserune kavfiliusaoK
da jeg kom ind, drak jeg kaffe пйг hun kommer ind, skal hun lave kaffe
3. person bruger endelserne -mat og -mata i fortids afhaengemMe, -pat og -pata i fremtids afhasngem&de. Fremtids afhEengem&de har i 4. person -ne og -nik i stedei for det ventede -me og -mik.
2(T
Omstaende skema (side 211) illustrerer i den nasvnte raskkefplge
1. fremsaettem&de (se lekt. 1-6 og 16-19)
2. trans og intrans navnemade (se lekt. 32-34)
3. fortids afh^ngemade 1
4. fremtids afhasngemSde J
Fremssettemade bruges til almindelig beretning UM -vu/-pu
Intrans og trans navnemade anvendes, пйг en saetning skal omdannes til led i en anden saetning.
Intransitiv navnemade har udsagnsmasrket -ssu ved vokalstammer, -tu ved konsonantstammer. Nftr sidste stammevokal er ц, omdannes t—>s
Transitiv navnemade har udsagnsmrerket iz. Ved tilf0jelse af vokal, bliver i2 a.
Fortids afhsengemade (UM -a) angiver
1. det tidsmzessige pingastingormat tikipugut
2. Srsagen Kasugame inarpoK
Fremtids afhuengemade (UM -u) angiver
1. det tidsmressige mardlungorpat aggisaoK
2. noget eventuelt tikigpat nuanfsaoK
en betingelse
vi kom i onsdags fordi han var tr<et...
han kommer p& tirsdag det er dejligt, hvis han kommer
Bemserkninger til skemaet:
Intransitive former:
Bemeerk, at fremsasttemSde og intransitiv navnemade har de almindelige intransitive endelser, mens afheengemftderne bruger afhasngeendelserne. Fremtids af-hzengemSde har i 4. person n i stedet for det ventede m 1) (det gadder ogsA i de transitive former).
Transitive former:
De transitive former angiver bftde subjekt og objekt, som hovedregel kommer subjektet f0r objektet. Dog har formerne 2) subjektet efter objektet. (Jvf. behand-lingen i bd I, lektion 16, s. 126).
Den tilsyneladende forskel mellem fremssettem&de og transitiv navnemade skyl-des, at fremssettemSde har к som entalsmasrke 2a), mens transitiv navnemade har k 2b).
208
Til angivelse af subjektet bruges mserkerne i
1. pers. ent. (jeg) -V
2. pers. ent. (du) -g
3. pers. ent. (han) -a 3a), -mat/-pat 3b)
4. pers. ent. (han selv) -me/-ne
1. pers. fl. (vi) -vtiz
2. pers. fl. (I) -vsi.
3. pers. fi. (de) -at 4a), -mata/-pata 4b)
4. pers. fl. (de selv) -mik/-nik 5)
Objektet angives ved f01gende endelser:
1. pers. ent. (mig) -nga 6)
2. pers. ent. (dig) -tit/-git 7)
3. pers. ent. (ham) -ukAgo 8)
4. pers. ent. (ham selv) -ne
1. pers. fl. (os) -tigut 9)
2. pers. fi. Ger) -se
3. pers. fl. (dem) -gitAgik 10)
4. pers. fl. (dem selv) -tik
Om sammenfpjelsen af de to sect endelser:
3a) Ved dannelse af formeme med 3. pers. ent. som subjekt, g§r frems®ttem&de og transitiv navnemade ud fra formerne inerpa og inera, hvortil endelserne f0jes direkte.
3b) fortids og fremtids afhasngemSde g&r udfra -mat/-pat, t bortkastes og endelserne f0jes direkte til.
4a) 3. pers. fl. som subjekt g§r i frems«ttem&de og transitiv navnemade ud fra formerne inerpat og inerat, hvortil endelserne f0jes. t forsvinder, men bevirker en fordobling af den efterfplgende konsonant (se dog 12).
4b) fortids og fremtids afhaengem&de g&r ud fra formeme -mata/-pata. Sidste vokal er sandsynligvis i2. Ved tilf0jelse af objektsendelsen blev den ubetonet, og den ubetonede stavelse faldt vaek (synkopering), men den efterlod en fordobling af den efterf01gende konsonant. (Jvf. dog 12).
Eks.: +-matinga —> -manga
+-matitit —* -matit
+-matine —» -mane
4c) Disse former er sandsynligvis opst^et sHledes: +-matiuk —> -+matjuk —* -massuk
+-patiuk —* +-patjuk -passuk
5) mik/-nik giver en forstserkning af den efterf01gende konsonant (jvf. dog 12).
209
6) Bemserk, at -nga i forbindeise 2. person entals к -* -ma
7) NSr 1. person har 2. person ental (dig) som objekt, bruges endelsen -git. Efter konsonant (-v) forstasrkes -git —» -kit
8) 3. person ental som objekt angives med -uk eller -go. Efter konsonant forstffirkes -go -> -ко. -uk synes at anvendes efter i, fc), mens -go anvendes efter andre vokaler og efter konsonant. sb)
9) 1. person fl. som objekt (os) har dobbelt maerkning: ti2 + -gut —> -tigut
10) a) -git anvendes nSr subjektet er ental
b) -gik anvendes пйг subjektet er flertal
11) it forvandler t -* s
12) Ventede konsonantfordoblinger udebliver fpr s og -tigut
13) Haplologier (sammenfald af enslydende stavelser, jvf. Izereren —»»lzeren«) Eks.: -vti se —> -vse
-mati se -» -mase
-vsi tigut -> -vtigut
-vsi tik -» -vtik
14) Her er (vist ved afsmitning (analogi) fra 2. pers. fl.) det ventede g erstattet med v.
15) NSr к efterf01ges af en nasal (n, m eller ng) nasaleres det til ng.
16) Ветгегк den overraskende fordobling af n -» -n
210
transitiv | dem selv | ineri vtik inera vtik ineru vtik rt Я .1.1.1 inera tik 3a) inermatik 3b) inerpa tik 3b) Y ineri vtik13) inera vtik ineru vtik ineri vtik ,3) inera vtik ineru vtik inera tik iner ma tik ”) inerpa tik X
E iner pa ka 2) ineri ka2) inera vkit lOa) ineru vkit •s -3 i 1 fi.._ ев Я .111.1 inerpa i2) inera i2) iner ma git inerpa git ineri ne2) ! inera migit ineru nigit ’) iner pa vut2) ineri vut2) inera vtigik 10b) ineru vtigik inerpa se 2) ineri se 2) inera vsigik ineru vsigik inerpa it2) inera it2) iner mat i gik inerpati gik ineri tik 2) inera mfkik ineru nikik *)
4 iner pa vse ineri vse inera vse ineru vse Y inerpa se inera se iner ma se inerpa se inera mise ineru nise ') inerpa vse ”) ; ineri vse inera vse ineru vse inerpa se n) iner A se iner ma se ”) inerpa se iner a mise *2) i ineru nise1)
о iner pa vtigut *) u) ineri vtigut inera vtigut ineru vtigut .В.В.В.В E g. 1111 inera misigut ”) ineru nisigut ’) inerpa vtigut ’>) ineri vtigut inera vtigut ineru vtigut inerpa tigut IJ) inera tigut iner ma tigut inerpa tigut inera misigut ”) *2) ineru nisigut ’)
lhamselv ineri vne inera vne ineru vne ineringne ’*) inerangne inerungne inerane. iner mane inerpa ne ineri vtine ••) ineravtine ineru vtine inerivsine *•) inera vsine ineru vsine inerane iner mi ne iner pane Y
J ^£-5 5 «55 e > 8.— rt Я 1 .1.11 inerpa t *) iner i t2) , iner a gko 8b) ineru gko iner pa 2) iner a 2) iner ma go 8bj iner pa go ineri ngnc 2b) i») inera miuk 8a) ineru niuk ’) inerpa rput 2a) ineri gput2b) inera vtigo8b) iner u vtigo inerpa rse 2a) ineri gse 2b) inera vsiuk 8a) ineru vsiuk inerpa t2) ineri t2) iner mA ssuk inerpa ssuk ineri gtik2b) inera mfko 8b) ineru nfko •)
•a iner pa vkit7) ineri vkit inera vkit ineru vkit inerpa tit 3a) inera tit iner ma tit 3b) inerpa tit inera misit ") ineru nisit ’) ") inerpa vtigjt ’) ineri vtigit inera vtigit ineru vtigit inerpa tit Inera tit iner mA tit inerpA tit inera mitit ineru nftit П
f inerpa rma ineri ngma‘)IJ) inera ngma ineru ngma Illg, 'а. «в E 8. .1.111 mera minga ineru ninga ') inerpa vsinga ineri vsinga inera vsinga ineru vsinga s s Illi .1111 inera minga ineru nfnga ’} ]
intransitiv Q. S «в Я .111.1 inerpu tit inertu tit inera vit ineru vit ж! « — &s I §. .1111 inera me ineru nel) inerpu gut inertu gut inera vta ineru vta inerpu se inertu se iner a vse ineru vse - « 3 св g.s i i .1111 inera mik ineru nikt)
— m -'Г - ei i
—J
211
Lresestykke
nunaKarfivtme piniartut tikikangamik nerererangamik sigssame napitarput. ilane meraisa ilagissarpait. uvdlume Hansip atatane ilagalugo piniartut sigsamltut tikikamikik tusarpat piniartut ilata ilane OKarfigigai Daniap puisse angisdK kaligka takusinaugine. ama окагрок: »Daniap tikikunisigut oKalugtuarisava puisse sume pissarisimagine.« Hansip Dania kaligtOK takugamiuk majuarpoK Daniap nulia OKarfigiartordlugo. Daniap meraisa tusaramiko atatamik puisse angisdK pi-gsarisimaga arpagdlutik sigssamukarput, ananamik puisse pilarerpago пека! sulia-ralugit ikiusagamiko. Dania suie tulangitsoK sigssamut piput. Hansip angutata pini-artutdio avdlat Dania tulangmat omigkamfko ilata oKarfiga: »pissat KaKererugko каь natdlo inigssanut ilererugko nuliavitdio puisse pilarerpago merKavsilo neKautise Kuivsinut ilererpatigik piumaguvse pulasava vtigut.« KaerKungmatik Daniakut Kujavdlutik OKarput pularumagitik ernitigdle ilagisangikitik Kingmitik nerisisang-matigik. Abiavdle Daniap ernere oKarfigai: »suliagssase ineruvsigik malisa-vavtigut.«
nerereramik Dania OKalugtuarpoK: »uvdlaK Kainat pingasut ilagalugit autdlar-punga. KeKertanguit tikikavtigik ilama Kimagpanga OKardlutik uvdlumfkut ikera-sak piniarfiginiarrigtik. ilama Kimangmanga iluliarssuit erK&nguane puisse агкаг-toK takugavko arKarfiata erKanut orniierpara. puinigssane utarKigiga puisse tassa-ngainaK erKanguavnut puingmat maligpara. puissip malerssorivne malugalugo arKanagpoK. puereingmat serKorKigkavko pissarara. ornigkavko pasivara ni-aKuatigut autdlaisimagiga.«
Abia OKalugtuarpoK: »uvdlaK pujortulerarput ikivfigigavtigo motdria autdiartineK saperparput. motdria misigssoraluaravtigo ajOKUtanik pasissaxanginavta ilaka oKarfigaka: »егшпак pasisinaungikuvtigo motdriata suna ajoKUtiginera ilavse Ole apei iartusavaikiorsinauneratigut, »kinguningua ilarput Oh'kut igdluanut majuarpoK. Kinuvigingmane Oiip tuaviordlune aterfigatigut aperalutalo sumik ikior-smaunerdluta. akivara pujortuierKavta motdria autdlarsinaungingmat ilama misig-ssoraluarmassuk ajoKuta pasineK saperigput. Olivdle motdria sivisumik misig-ssoraluaramiuk ama ajoKuta namngila. taimaitumik aKago igdloKarfingmut kalig-tiniarparput.*
-KigpoK = igen
212
0VELSER
0velse 21.1.
KingmiarKat mikivoK kussanardlunile. pujortulerarput aitsat tikipoK. piniartut merait aKago atuasangitdlat. pujortulerKap nalaga palasiktinut pularpoK. agdlag-kavut manakut agdlagkerivingmiput. Kingmitit nalagtarput. pujortulerKap kivfai uvdlume sulfput. merKat atuagait nerrivingmiput. nalagara agsut pfkorigpoK. pujortulerarse Ikerasangmut autdlarpoK. atuagkaka atuarfingmiput. merKase ni-viarsiarauput.
0veise 21.2.
panika napipigit? ananap agdlagai atuarfingmut nagsarpatit. umiatsiavut atii-savisigik? Kingmit nalagartik nalagtarpat. sanassup pujortulerarput pisiarfsava. umiarssuit nalagat Nungme napfpara. niviarsiarKap merKatit parissarpai. ag-dlagkeriviup nalagat OKarfigisavat. nukagpiancap portugara pfsava. тёгкар a-tuagkane uvdlume puiorpai. ikfngutise nalungilavut. niviarsiarxat atuagait nukagpiarKat atorpait. portugkase sule tigiingilavut. nukagpiarKap manakut King-miarautine ornigpa. niviarsiarKat ikingutitik unugo pulasavait. angutit pujor-tulerKat igpagssaK suliarat.
0vetse 21.3.
uvdlaK nerivdlutitdlo kavfisorputit. atataKardlutalo ananaKarpugut. kivfat pisugdlutik KaKamut majuarput. ine nerriveKardlunilo igsiaveKarpoK. igavfingmit-dluta nerivugut. sinigfingmitdlutit sinigputit. igdloKarfik sanavexardlunilo pisiniar-feKardlunilo atuarfeKarpoK. Kingmit nalagtaidlutik ajdngitdlat. KingmiarauteKar-dlungalo KamuteKarpunga. umiatsiaxardlusilo iputeKarpuse. йпиак Kasuvdlunga erninaK inarpunga. igdlumit anivdluse pisiniarfingmut aterpuse.
0velse 21.4.
siningnase manakut Kasuvuse. Pavia пипашекагпапе savauteKangilaK. pissaKar-nanga pisugdtunga angerdlarpunga. atuarnata fnarpugut. panik uvdlaK makinane sule sinigpoK. palasiktinut pularnase sanasstiktinut pularpuse. igfiauteKarnata puissip neKauteKAngilagut. aningaussauteKarnanga igdlo pisiaringilara. kivfat nikuitdlutik igdlumit aniput. piniartut nerinatik uvdlaK autdlarput. oKarnatitanivutit.
213
0velse 21.5.
umiatsiarput ajoralugo pisiaringilat. inuit pisiniarfingme napitdlugit ornigpaka. atatane ikiordlugo uvdlume Kamutai suliaraL aulisagkat pisiaralugit arnamul akilerpavut. kangerdlup sikua Kimugserfigalugo Umanamut piput. igdlorput tikitdlugo erninaK iserpugut nerivdlutalo. portugak nagsardlugo Nungmut tikiputit. merKat sisorautit pisiaralugit erninaK какатш nagsarpait. palasip pane pSralugit palasfkuniputit. Kingmivut atordlugit KimugsertarpoK. aningaussautise puiordlugit kavfit pisiaringilase. тёгкапе akivdiugit ima окагрок:
0velse 21.6.
atuagkaka puiornagit atuarfingmut majuarpunga. nerissagssatik nungdnagit inar-put. atatane OKarfiginago fiimerpoK. autdlaisitit nagsarnagit autdlartangilatit. atuar-fivut takunagit autdlasangilase. Kingmiarautine atornagit KimugsertarpoK. nuk tikinago sikumut aterput. puisse autdiainago angerdlalerpunga. portugkat tigunagit agdlagkerivingmit aniput. Kingmit mikiginagit atorpase. siko ajorinago Kimugserfigat. ikingutine napinago manakut ujarpa.
0velse 22.1.
auiisagautivut pujortulerKamiput. nakorsap ikingutai aKago Kimugserniarput. uka-liutiga igavfingmipoK. merarse agsut pikorigpoK. nukagpiai Kap Kingmiara agsut nalagpoK. niuvertorutsise Danmarkimut autdlasaput. taserput ungasingilaK. iktngutika nalagkamut pularniarput. KeKertat tase ukiukut sikussarput. merKatit pujortuterKamut aterput. kalatdlit oKause agsut kussanarput. panit (paniat) pisiniarfingme sulfsaoK.
0velse 22.2.
nalagkatit erninaK ornisavatit. niuvertorutsip merai Anip parissarpai. inuit mu-vertorusertik aKago oKarfiginiarpat. OKautsfka tusangiligit? niuvertoruserput na-parsfmavingme unfngavoK. pujortulerKap naiaga agdlagfigisavara. nunap tase ukiukut pisugfigissarpavut, atuagkase puiusangilase. nakorsap taiera misigssorpa. portugarse Nungmut nagsasavara. kalatdlit pujortulerKatik ukiukut atortangiiait. piniartut Kingme KeKertame takuvavut. piniartup agdlagkavut Umanamut nagsar-pai. kalatdlit OKause nalungilavut, iia? sanassup igpagssaK tatdline napiva. kivfat (kivfat) orningniarpiuk?
0velse 22.3.
piniartut OKarput Kimugserdlutik angerdlarniardlutik. ajoKimut oKarpunga anger-larniardlunga. nalagkamut oKarpugut dnfikut sulissammanata. ananartik окагП-
214
gat uvdlume fiimerniarnatik. ikingutitit oKarfigatit какатш pisugkumavdlutii niuvertoruserput OKarfigarput pisiniarfingmit soraerumavdluta. palasimut agdlag putit aussaro Narssamut autdiarniarnatit. agdlagfiga.se »Disko-«mut ilauvdlus<. tikisavdluse. atataga oKarfigara uvdlume Kimugserniarnanga. amamut окагрог unugo еттак inamiardlune. oKarpuse agpanik neriniardluse. тёгкапе окаг figai aKago miterniarniarnane.
Ovelse 22.4.
oKarpunga ikingutiga ikiorumavdlugo. piniartut OKarput Kingmitik pitungniai nagit. ikingutine OKarfigai umiarssuit kivfait nalunagit. OKarfigaka Kingmik igpagssaK atornagit. ananarput oKarfigarse igsiave atorniardlugit. piniartOK aki va KingmeK 50 korOninik akilerumavdlugo.angutit OKarput umiatsiautertik suliari nago. niuvertorutsimut OKarputit portuga puidsanago. OKarpuse panise ornin^ niardlugit. nakorsaK OKarfigarput tatdlivut napivdlugit. arnat agdlagfigatit puisi neaautait nagsarniardlugit. OKarpugul iputivut tigiisavdlugit.
Ovelse 23.1.
merKat avKUsinermc napitdlugit ornigpavut. sanassup ikiorumavdluta oKarfi gatigut. ajoKil nalagtardlugit atuartut atuartarput. autdlaisiga tiguni ardlugo anger dlarpunga. Kaencuniardluse iserfigase. palasit akivdlunga ima OKarput. Sana ssok napildlugo sanavingmut ilagara. ilagiumavdluse ikingutit Nungmut autdlarniar put. arnap maligpanga ilagiumavdlunga. niviarsiaraK iserpoK merKavut parfsavdh git. agdlagfigatit KaerKUvdlutit. ikingutit pulamiardluta igdlorput tikipat.
Ovelse 23.2.
malingnata Ikerasangmut autdlarput. KeKertaK tikinago piniartut tassangaina’ puisse takuvat. oKarfiginanga atata uvdlaK autdlarpoK. ujarnase naningilasc takunatit pisiniarfingmut iserput. umiatsiartik ukiukut atonamago Kimugserdluti! autdlartarput. nalagkap nalunata pularpatigut. niuvertorutsip agdlagfiginat KaerKuvatit. nalagkatik nalangnagit Kingmit autdlarput. piniartut ornigpang. ikiornangale. ikiornase atuarfingmit aniput. тёгкапе parinagit агпак untikv anissarpoK.
Ovelse 23.3.
arnat oKarfiganga angutinut kavfiliorKUvdlunga. nalagkap OKarfigai eminat soraerKUvdlugit. OKarfigatigut palasikunut iserKUvdluta. ikingutitik OKarfigai »Disko«-mut ilaorKUvdlugit. atatap OKarfiganga pisiniarfingmut aterKUvdlunga agdlagfigatit Ikerasangmut KimugserKUvdlutit. piniartut OKarfigase nungme mitei niarKuvdluse. amap OKarfigatigut igavfingme nererKUvdluta. niuvertorutsip agdlag
21
figatit Narssamut autdlarKuvdlutit. merartik oKarfigat nerissarfingme sinerKuvdiu-go. nakorsap OKarfigase naparsimavingme uningarKUvdluse. kivfane OKarfiga tili-orKuvdlugo.
0velse 23.4.
kivfaK OKarfigat aKago sulerKunago. agdlagfigatigut paiasimut pularKunata. ananap panine OKarfiga untikut anissarKunago. ajoKip agdlagfiganga ukiaK mana angerdlarKunanga. merKatik oKarfigait KaKamut majuaiKunagit. agdlagfigase aussaro Narssamut autdtarKunase. nakorsap OKarfigatit sule makerKunatit. ajoKip atuartut OKarfigai atuarfingme sinigtarKunagit. arnat OKarfigase sigssamut aterKunase. piniartut OKarfiganga siktikut KimugserKunanga. angutit OKarfigatit sikume pisorKunatit. ananap atatavdlo OKarfigatigut filmerKunata.
0velse 24.1.
aussaK feriaKartitdluta pujortulerKamik autdiartarpugut. aKigsserniartitdlutit ama ukatdlinik pissaKarputit. KeKertamititdiutik angutit ukalemiardlutigdlo aKigsser-niarput. тёгкапе sinigtitdlugo атак inime titordlunilo atuarpoK. kangerdluit miteKartitdlugit agsut pissaKanarpuse, ananaga naparsimatitdlugo uvanga iga-ssarpunga. ukiutitdlugo piniartut Kimugserdlutik piniartarput. atuarfingmit anger-dlartitdlune ikingutine avKusinerme napipa. igpagssaK palasiktinititdlunga ne-rinanga kavfisorpunga. Ikerasangmut ingerdlatitdluse kangerdiungme Kainat pingasut takuvase. sanassut sigssame sulisitdlugit sanavingmut majuasautit. ке-Kertamit angerdlartitdluta mitit tatdlimat autdlaivavut.
0velse 24.2.
kavfiliortmane fabrikime suliniardlune aterpoK. tarsitinago KaKamit angerdla-sause. sinilertfnanga sinigfingme atuartarpunga. pujortuleraK autdlartinago nSlaga Kinuvigarput ilaujumavdluta. soraertfnatit niuvertoruseK Kinuvigat akilerKUvdlu-tit. Kasulersinatik nukagpiarKat inarput. ikingutivut autdlartinagit kavfisorKUva-ka.angerdlartinata sigssame puissit piiagpavut. kangerdluk sikutinago nuna Kimug-serfigat. puisse arKartinago autdlaivat. тёгкапе inartinagit amap uvfarKU-vai. fnartinase atuagkase nerrivingmut ilisavase.
0velse 24.3.
sanassut Kinuvigatigut: sanavingme umiatsiamik ikitisavavtigut. OKarput: akiv-dluse erninaK agdlagfigiumavavse. niviarsiarKap OKarfiganga: Um^namut ilagi-umavavkit. angutip OKarfigatigut: kangerdiungme utarKiumavavse. merKat Kinu-vigase: atissanik tunisavavtigut. niviarsiarKap oKarfiganga: ilagfsavarma. angu-
216
tip OKarfigatigut: fabrikime ikidsavavsinga. OKarfigatit: autdiartinata sigssame utarKiumavavtigit.
0velse 24.4.
ikingutip agdlagfigatit: erninaK akiiisangilarma. sanassup OKarfigase: filmertar-fingmut ilagiumangilavse. Kavdlunat OKarfiganga: igpagssaK filmertarfingme ta-kungilavtigit. piniartut OKarput: sigssame utarKiumangilavse. ajoKip oKarfigase: atuarfingme ornisdngilavsinga. arnat OKarfiganga: avKusinerme malisangilavtigut. merKat akivatigut: nerissagssanik tunisangilav tigut. niuvertorutsip OKarfigatit: aussaro Narssame napikumangilavkit.
0velse 24.5.
Kainat mikivoK kussanardfunite, piniartup avatane nagsarumavdlugo tiguva. kinavut agsut kussanarput. piniartut K&inatik parissarpait. umiarssuit nalagat isertitdlugo ingerKuvarse. какате sisorartitdluta talera napivara. merKatit inar-titdlugit sinerKtisavatit. pdrtugarse Nungmut nagsarumavara. autdlartinatik aulisartut pujortulerartik misigssorpat. Katangutika pulasavatit. piniartut ukitikut nu-nap nanue pissarissarpait. ingerdlatitdtuta kangerdtuit iluliait takuvavut. angutip kina nalungiliuk? naparsimatitdlune panigput naparsimavingme uninga-vok. puissit kiverKunagit avatase atusavase. atuartup atuagkane parissarpai.
0velse 24.6.
namik, nanutfpara. kikiautfpara. Kingmitit arfineK pingasutipaka. namik, sanassutipara, niuvertorusiutipavut. ap, tingmfssat aKigssiutingilavut. kivfau-ti'paka. inuit sisamautipavut. namik, puissiutiparput. aulisagautipavut,
0velse 25.1.
KajaKarpunga KamuteKardlungalo. nuna kangerdloKardlunilo ikerasaKardlunik imaKarpOK. ikingutivut neriput kavfisordlutigdlo. какате sisorarniardlutit uv dtaK autdlarputit. anana igavfingmitdlune kavfiliorpoK. pisiniarfingmut aterdtungs kivfarse napipara. inardluta erninaK sinilerpugut. inuit narssamut pisugdlutik ingerdlaput. sigssamut pivdluta KeKertamut majualerpugut. uvdlaK makitdlutii uvfarfingmut iserputit. nerissarfingme agdlagpuse atuardlusilo. umiatsiaKar puse iputeKardlusilo.
0velse 25.2.
nerinase sisorarfingmut autdlarpuse. oKarnanga atuarfingmit anivunga. uvdla* itematik sule sinigput. pisiniarfingmut aterpuse isemasite. atataKarnanito ana naKangilaK. pissaKamanga igdloKarfingmut tiktpunga. uvdlaK iterpugut emi
21"
nardle makfnata. iputeKamata kangerdlungmut autdlarpugut. autdlaiseKarnatit KaKamut majuarputit. angut (пагрок erninardle sinilernane.
0velse 25.3.
nerrivik inerniardlugo sanavingmut aterpuse. sisorautitit aivdlugit KaKamut aut-dlarputit. palasip pania avKusinerme napitdlugo ornigpara. ipilit akilerdlugit pisi-niarfingmit anivuse. nerissagssatik nungutdlugit nikuiputanivdlutigdlo. iputitator-diugit KeKertamut tikipugut. sanassup Kingme sikume takuvdiugit ornigpai. aut-dlaisit катиtinut ilivdlugit Kingmika pitulerpaka. ikingutit ornigdlugo ikior-parput. puisse takuvdlugo autdlaisit tiguvat serKordlutitdio. patase takuvdlugo pi-niartut omigpat. autdlaisine tiguvdlugo umiatsiamut iliva.
0velse 25.4.
niuvertorusertik naparsi'matitdlugo ikiortarpat. arnap amia agsut kussanarpoK. kivfap merKatit naparsimavingmut ilagisavai. puissit kivencunagit avatase atu-savase. atuagkane tiguvai atuarumavdlugit. nakorsap pujortulerarput aterfiga ilau-jumavdiune. KeKertat tase ukiukut sikussarput. nakorsap tatdlika aKago misig-ssusavai. kivfap тёгкапе inartfpa sinenaivdlugo. atatarse ukatdtinik pissaKarpoK. agpat tindkut nunap sineriai tikitarpait. naiagkat iserKuvat kavfisorKuvdlu-gulo. OKautsivut nalungiligit? piniartut Kainatik upernakut suliarissarpait. aulisartut (map aulisagai pissarissarpait.
0velse 25.5.
OKarput: puiusangilavtigit. aulisartut oKarfigatit: aKago ilagisangiiavtigut. nakorsap oKarfiganga: aKago misigssomiangilavkit. тёгкар oKarfigatigut: uvdlume paiisangilavsinga. oKarfigase: neKinik pisitikumavavse. nalagkap Kinuvigatit: aut-dlartfnatitornisavarma. piniartut agdlagfiganga: 4000 korGninikakilerumavavtigit. aulisartut Kinuviganga: pulasavavtigut. niviarsiarKap OKarfigatigut: autdlartinanga takungilavse. nalagkap Kinuvigase: pisiniarfmgmut malisavavsinga. piniartut OKarfigatigut: neKinik tuniumavavse. nukagpiarKap OKarfiganga: unugo puiasangilarma. angutit OKarfigatigut: nalasavavtigut. тёгак окагрок: pujortulerKame ilagiuma-vavkit. angutit OKarfigase: akaguago ikiusangilavtigut. kalatdlit OKarfigase: aKagu-mut KaerKujumangilavse.
0velse 25.6.
namik, tingmiauti'pdka. ukatdlit tatdlimautipavut. palasiutipara. namik, sanatauti-paka. pujortulerautipara. ap, amautipavut. pujortulerKame inuit Kulingiluautipa-ka. piniartup Kingme arKaniliutipavut.
218
0velse 25.7.
oKarfigavkit nanutitdlugo omingniardlugo. sanassup suaorp^tigut Kingmine autdlarKunagit orningniardlugit pitungniardlugitdlo. inuit ornigpanga OKardlutig-dlo Ikerasangmut tikitdluarKUvdlunga. oxarfigavut tarsitinago angerdlarniamata. oKarpunga siko aputeKartitdlugo Kimugserniamanga. aulisartut oKalugtuarput fma-me ama tingmissanik pissaxardlutik. piniartup oKarfigase Kainase upernaro su-liariumavdlugit. oKarpuse puisse kivitmago orningnago. oKarfigavtigut aut-dlartinata aterfiginiardluta ikiorumavdlutalo. nakorsap agdlagfigai nanut amiu-tait pisiariumavdlugit. niuvertorutsip agdlagfigase tatdline nakorsamut misigssor-tfkumavdtugo. pujortulerKap nalaga Kinuvigarse pujortulerKamut ilau-jumavdluse. oxai putit sulilersinatit neriniardlutit. merKat OKarfigase akiumanase. oKarpugut crninaK kavfisorKuvdluse KaerKujumavdluse.
0velse 25.8.
umiarssuit tulagtinagit merKat sigssamut aterfigait. ikiortinase pisiniarfiup matue suiiansavavut. tugtdniardlutit autdlartinatit autdlaisit Kamutinut ilivat. pulartit-dluta Kinuvigatigut aussaro panine parerKuvdlugo. siko ajortitdlugo piniartut Kimugserfigissangilat. makitinase iserfigavse kavfisorxuvdlusilo. fnartfnase uvfar-fingmut iserpuse uvfarniardluse. naparsimavingme uningatitdiune Kinuvigatigui tpilinik tunerKuvdlune. atissavut nivingartinagit ornigpatigut tikitdluarKUvdlutalo. pissa Kart inane angerdlarumangilaK. meixase filmertitdlugit ajoKikiinut pularpu-se. kangerdtuit sikoKartitdlugit agpat tikft&ngilait. ikiortitdluta ama pissavut piiag-patit. makftinata sinigfingme kavfisorpugut. atuarfingmit angerdlartitdlunga sigssa-kul ingerdlassarpunga.
0velse 26.1.
ukiaK kangerdlungme miterniartarnivut agsut nuanerput. Danmarkime hpjskolimc iliniamerit nuanarat, ila? angutit sencornere igdloxarfingme tusarpavut naparsimavingme uninganera nuaningilaK. sikukut pisungnermit Kasunerpu manakut malugarput. atuarfiup sujanertarnere tusarneK ajorpavut.sikoKartitdlu go imarne angalassarnika Kasunarput. angutit pissaKartarnitik uniikut oKalugtua rissarpait. piniartup ajoKiktine kavfisordlune angalassarnine OKalugtuarai. narssa me pisugtuarnitit nuanertarput. Ikerasangmit tikinerat tusarparput. merKat ag dlangnermik iliniartarnertik uvdlakut autdlartitarpat. nukagpiarKap sisorautinil sisorarninc nuanara. feriaxartitdluse pissaKarnerse oKalugtuarisavarse. piniartuj tikinera nuanarnarpoK. nuna aputeKartitdlugo Kimugsertamise nuanerput.
0vdse 26.2.
aussaro pujortuterKamik angalassarnigssavut Kilanarnarput.aKago unukut tikinig ssat utarxivarput. merKat aussaro atualernigssartik Kilanarat. kivfap fabri
219
kime soraemigssane utarxiva. Kununguamut ilaunigssara Kilanarara. kangerdluit sikunigss^t piniartut Kilanarat. igdlup xaxugo inemigssa nalunarpoK. sanavingme sulilernigssarse пиапегрок.
0velse 26.3.
pikoringnermit puisse kalingneK sapisdngilat. Kimugserumanermit tuaviordlune atuarfingmit angerdlarpoK. igdloKarfingmut tikitdiuse Kasunermit unukut filmeru-mangilase. pujortulerxamut aterdlunga tuaviornermit autdlaisfka nagsarneK ajor-paka. KingmiarKat mikinermit Kamutivut artorpait. Kavdlunatut atuamermit erninaK Kasussarpugut.
0velse 26.4.
siko ajulersitdiugo nakorsaK KimugserneK ajorpoK. umiarssuit usingiartitdlugit sisorarneK ajorpunga. nundkut Kimugserdluta KasuneK ajorpugut. uvdlakut su-lisinata nerine к ajorpugut. naparsimaneKajorputit. atuarfingmut majuartitdluse tua-viorneK ajorpuse. kangerdlugput aussakut miteKame к ajorpoK. helikopterimut ilau-пек ajorput. atuartut atautsikut atuarneK ajorput.
0velsc 27.1.
OKalugfik portusdK umiarssualivingmit takuneK sapingilat. KingmiarKat mikissut aitsat upernaro atorneK sapis&ngilatit. sisorarfingme sisorardluta ernerse angisoK napiparput. KdrKUt itisut какапй ukaleKarnerussarput. aulisagkat angisut ming-nernit akisunerussarput. siko aputitdK pisugfigineK Kimugserfiginerdlo Kasunar-рок. niorKutigssat tauko akisut pisiarineK saperpaka. kangerdlup iia itisoK au-lisarfigissarpat. nukagpiarxap angut KingmertdK ikiortarpa Kingme nerisitdlu-git. piniarniartitdluta piniartOK pikorigsoK ilagissarparput. pujortaut takisdK pi-siniarfingme takuvdlugo pisiariumalerpara. pujortulerarput sukasoK igdloKar-fingme s tik an er it ilagat.
0velse 27.2.
inuit kangerdluit ungasingnerit tikineK ajorpait. tugto angneK takuvdlugo malilerpara kisalo pissaralugo. pujortulerax sdkaneK aulisartup aussaro pisia-riniarpa. arnat pinemerit nuanarnartarput. какак portuneK ama aussakut aputeKar-tarpoK. piniartup pissaxamertup ikingutine neKimik tunissarpai. imat itinerit ima-nit avdlanit aulisagaKarnerussarput. umiatsiamik ingerdlatitdluia тёгак mingneK parisavat. sila issigtitdlugo atissat oKornerit atfsavase. atuartOK pikoringneK ma-ndkut atuarneK sapingilaK. igdlut ptikinerit sigssamiput. nexit mamamerit angd-mit pisiarisavatit.
220
Ovelse 27.3.
mingnerssarse aitsat aussaro atualisaoK. igdlut pukinerssat Kalikut sanavat. mingnerssarput Nungmut ilausangilaK. niorxutigssat akisunerssait акйегпек saperpavut. sdkanerssarput malingneK saperparput. piniartut pissaKarnerssat Kinuvigarput neKimik tunerKuvdluta. pinernerssarse taineK saperpara. Pitap Kainat kussanamerssat piga. KeKertat Kaningnerssait nukagpiarKat aussAkut tikitarpait. igdlut portunerssat OKalugfiuvoK. angnerssavut Kimugsenalerput pissaKartalerdlutigdlo. piniartut pissaxanginerssatik ikiortarpait. pikoringner-ssavut ponunermit sisorarneK sapfngitdlat.
Ovelse 28.1.
(nalunaerxutax) pingasungorpox. йпиа’кегкагрок. (nal.) arfiningorpoK. (nalunaerKutaK) arKaningorpoK|. arfineK mardlunut KiterKupoK. arKanermut кйегкйрок. (nal.) sisamanut кйегкйрок. arfineK pingasunut tangneK atauseK. nalunaerKutaK atautsimut кйегкйрок. atautsimut tangneK sisamat. arfinermut tangneK агкапек. arKanermut tangneK xulingiluat. sisamanut tangneK arfineK mardluk. (nal.) arfineK pingasungorpoK. uvdlo’кегкапи! tangneK pingasut. tatdfimanut tangneK mardluk. mardlunut кйегкйрок. mardlunut tangneK tatdlimat. uvdlo’KerKarpoK. KulingiluangorpoK. tinua’KerKanut tangneK arfineK mardluk. йпиа’кегка1а кегка. mardlunut tangneK arfineK pingasut. nalunaerKutaK atausingorpoK. Kulinut KiterKupoK.
Ovelse 28.2.
nakorsat merarse Kulinut tangneK Kulingiluat misigssulisavat. neriniardluse uvdlo’ Kerxata Kerxanut angerdlasause. umiarssuit usingiardlugit arfineK pingasunut tangneK pingasut sulilfsautit. unua’KerKata KerKanut fnasaunga. palasip arfineK pingasut KerKanut pularKuvase. atuartut Kulingiluanut atualisaput. panigi paralugo Kulingiluanut tangneK Kulit autdlartisautit. agdlagkerivingme tatdli-manut tangneK mardluk soraisaunga. Kulingiluat KerKanut fiimisaugut. Кипй nguaK arfinermut tangneK arfineK pingasut llulissanut autdlasaox. helikoptert atautsimut tangneK Kulingiluat Nungmit tikisaoK. Kulinut tangneK tatdlimat napar simavingmut isisaugut.
Ovelse 28.3.
Kulinut tangneK arfineK pingasut filmertarfingmit anivugut. helikoptere агка nermut tangneK pingasut autdlarpoK. uvdlumikut atuarnerput arfineK pinga sunut autdlartiparput. ananaga tatdlimat KerKanut pisiniarfingmut aterpoK. uvdlo KerKanut nerivugut. merKat uvdlo'xerKanut tangneK arfineK pingasut pinguar
221
Kuvdlutik anitsiartineKarput. arfineK mardlunut palasip pane paralugit autdlar-tipunga. mardluk KerKanut atuarfingme soraerpunga.
0velse 28.4.
igdlugssarse erninaK uvavnit inerneKasaoK. merKat atissait arnanit merssor-neKartarput. ukaleK pangaligtinane uvavtinit autdlaineKarpoK. agpat umiatsiamit uvavnit tiguneKarput nerineKarnatigdle. Kalikut Nungmut ingerdlatitdlutik ilivsmit takuneKarpui. puisse igpagssaK pissarse ilivsinit pilangneKaгёгрок. iliniartitsissup Kingme aussakut merKanit parineKartarput. autdlaisika ilingnit tiguneKarput Kamutinutdlo ilineKardlutik. merKat agdlagtitdlutik uvavtinit ili-niartineKartarput. папок ilingnit pissarineKardlune sigssamut kalingneKarsimavoK. pujortulerKat umiarssualivingme aulisartunit pitungneKartarput. atata ananalo merKamit oKarfigineKangitdlat. arKartinane puisse piniartumit autdlaineKarpoK.
0velse 28.5.
iliniartitsissunit agdlagtfneKartarpuse atuartineKartardlusilo. uvavnit (uvavtinit) kav-fisortineKasause nerisineKarnasile. niuvertorutsimit sulisfneKartarpugut akileme-Kartardlutalo. igpagssaK angutinit ujameKarputit nanineKamatitdle. tugttiniardlu-ta uvavnit KimangneKasangilatit. atissagssanik merssortitdluse iliniartitsissumit arnamit ikiomeKasause. uvavnit okarfigineKangilaseanitsiarKuvdluse. ilingnit (ilivsinit) sigssamut aterKuneKarpugut pujortuIerKamutdlo ikerKuneKardluta. uvavtinit KinuvigineKarpuse Kainavut suliaralugit ikiorKuvdluta. angumit arnamitdlo napineKarpugut filmertarfingmutdle ilaorKuneKarnata. когките axigsseiniartit-dlunga ilingnit malingneKartasangilanga. unugo ilivsinit parineKasaunga inartina-ngalo uvfartineKasavdiunga. Ikerasangme piniartunit tikitdluarKuneKarpunga kavfisorKuneKardlungalo. ajoKimit angerdlartineKarputit atuagkatit aerKuvdlugit. aKago nakorsamit misigssomeKasaunga. erninaK uvavtinit inartineKasautit siner-KuneKardlutitdlo.
0velse 29.1.
inuit KaerKussaka erninaK isisaput. sanassup Nungmut ilagissa ikingutigarput. ikinguterput sanassut KaerKUssat iserdlune tikitdluarKuneKarpoK. puissip пека nerissarput agsut татагрок. igsiavik inigara sule sAnavingmipoK. aulisartut puisse uniugartik pissariumavdlugo malilerpat. piniartup amit nagsatane pisi-niarfingmut tuniniarpai. aulisagkat pissase nivingasavase. atissat igpagssaK atug-katit uvdlume atisangilatit. iput nanissane suliariumavdlugo sanavingmut nag-sarpa. Kingmit angutip ujarKamut pitutai autdlarsinaungitdlat. когок itisdK tiki-tarse aKigsseKamerussarpoK. puisse uniugkat imamut агкагрок. sinigfigssase sanassut inigait erninaK tigusinauvase. piniartut pissatik kalitatik sigssame pilang-niarpait. Kainat pujortulerKamut ikissavut Ikerasangmut ingerdlatineKasaput.
222
0velse 29.2.
какак portusdK sisorarfigissagartik unukut tikitarpat. merKat atuartitagkase agsut pikorigput. igdlo takisdK takusinaussat atuarfigarput. n&nup amia akilerigkane aKago ilivsinut ainiarpa. pissatik pilarigkatik nagsarneK ajulerpait. ikingutiga ikiortagara uvavnut iserpoK aKagumut ikiorKuvdlune. pujortulerKat suliari-ssagkavut sule inerneKangitdlat. agpat ananap akiligai sigssamut aisavatit. pujortu-1ёгак takuniagarse sikoKartitdlugo tulangneK ajorpoK. eKaluit arnat pujdrigait manakut pujortulerKamut ikineKarput. atuagkat atualigkatit nalunarput. umiarssuit nalagat nalungisara isertitdlugo agpanik nererKuvara. niviarsiarKap merssor-tagkane ajoKiktine puiorpai.
0velse 29.3.
inuit n^pitaka igdloKarfingmut tikisimaput emertik pularumavdlugo. sanassup KingmiaraK naningisane sule ujartarpa. aningaussat merKat pisiniarfingme puiugail aisavaka. igsiavise sanassut inigait erninaK akilisavase. igfiaK nerrivingmut ilissara uvdlaK pisiarara. merKat parissagkatit ama uvdlume parisavigit? агпак sisorarfingme napitarse Katangutigarput. inuit KeKertat omigtagkatik aKigsser-niarfigissarpait. niviarsiarKap ananap merssortagai atissagssarai. atuagkat atuarig-kase atuarfingmut utertfsavase. umiatsiait suliarissagkavut aitsat upernaro inisa-put. nakorsat igpagssaK misigssugartik ama uvdlume takuniarpat. ajoKip umiat-sia iliniartitsissup atorsimassa aitsat sigssame takuvara. angutip tugtup neKai Kima-tane uvdlume ainiarpai. pujortaut tigussat uvanga pigara. ukaleK malitarput taku-пек ajulerparput.
0velse 29.4.
uvdlume Kasunermit ikingutivut ikiorneK saperpaka. тегак agdlangneK atuar-nerdlo saperpoK. KaKanit portunernit kangerdlup angnerssa issigineK sapingilar-put. siko ajulersitdlugo piniartut KimugserfigineK saperpat. ukioro nuna aputeKar-titdlugo sisorarneK sapisangilanga. Kajara suliarineK sapingilat. atuangivfeKaler-sitdluse ilase ilagalugit angalassarneK sapisangilase. KaerKUssaKartitdlutik unugo pularneK saperpatigut. папок pissarissane pilagtinago Kamutinut ikinex saperpa. tugto autdlaisimassarse nanineK saperpisiuk? nerissagssat amap igasi-massai nunguneK saperpavut. Kasunermit malingneK saperpavsinga. kalatdlisut atuagkat atuarneK sapingilai. atatane anananilo KimangneK saperpai. tugto KdrKumut pangaligtitdlugo takuneK saperpat.
0velse 30.1.
кака! aKigsseKarnerat nalunarpoK. aussaK eKalungniamerput nuanararput. iling nit ikiorneKartarnine agsut nuanarai. nunakut Kimugsertarnika Kasunarput nua-
223
nerdlutigdle. niviarsiarKat merssornermik ilfniarti'neKanamertik nuanarat. кака-tigut aputitutigut majuardluse Kasunerse erninaK malugarse. kalatdlisut iliniar-nera agsut nuanarara. Knud Rasmussenip Ilulissane inungornera ajoKimit OKalug-tuarineKarpoK. atatap umiarssuarmut ilaussarnine merxanut OKalugtuarissarpai. fabrikime sulinerit nuanmgila? arnap naparsimavingme misigssorneKartarnine ка-sunarai. aussakut angalassamere niuvertorutsfkune OKalugtuarineKarput.
0velse 30.2.
ukaleK maliligartik takuneK ajulerpat. atissavut kikissamut nivingagkavut ani-lerdluta ativavut. ikingutine ikiomiagkane OKarfigai aKago orningniardlugit. казак sanaligkat KaKugo inisava? nerissagssat nungungisatik pujortuIerKamut ikivait. какак majuarfigissat ujaragtuvoK aputituvdlunilo. ananap agdlagai ajoKimut tunineKasaput. агпак puiorsinaungisara agdlagfigara uterKuvdlugo. KeKertaK aussakut tikitagarse ama aussaK mana ornigagssararse, iia? атак agpanik tunisimassa nuanardlune KujavoK. Kainane ukiaK ikerasangmut Kimatane sikoKangititdlugo aisava. nukagpiarKat makencussaka sule sinigput. eKaluit panertitdlugit suliarisimassase pisiniarfingmut tuniniarpisigik? igdlo atuarfigissar-put angnerit ilagat. umiarssuit usisimassait pisiniarfiup ukioro niorKutigssarai. igdlut ponusut takusinaussatit ukioK inemeKarput.
0velse 30.3.
uvdlo'кегкагрок. tatdlimanut agdlagkerivingme soraisaunga. igpagssaK Kulinut inarpugut. nal. arKaningorpOK. umiarssuit usingiardlugit arfineK KerKanut aut-dlartisavase. palase mardluk KerKanut каегкипекагрок. aulisartup pujortulera arfineK KerKanut orningniarparput. arfinermut tangneK tatdlimat. KuniinguaK tatdlimanut tangneK Kulingiluat Narssamut autdlasaoK. mencat uvdlo-KerKanut tangneK Kulit anitsiartineKarput. atuarfingme merssornerput sisamanut tangneK mardluk inerpoK.
0velse 30.4.
кдгок omigagssarse aKigsseKamerit ilagat. tugtunik pissaKarnigssartik Kilanarat. agdlagkat atuagagssaka sumut ilivigit? igdluliugagssane igpagssaK autdlartfpa. Kingmit pitungneKamigssat nuanaringilarput. merKat atissagssait kikissamut ni-vingarneKarpuL Kalatdlit nunanut utemigssat Kilanarat, iia? aulisagkat neri-ssagssavut kivfamit iganeKarput. niviarsiarKat merssorneK iganerdlo ilfniagag-ssatik nuanarait. pujortaut pisiarissagssara 25 koruninik акекагрок. aulisartup pujortulera malitagssat manakut autdlalerpoK. angut ikiugagssane OKarfiga ака-guane omingniardlugo. tinugo igdloKarfingmut tikinigssarput nuanfsaoK. porski-mut atuangivfeKalemigssarput Kilanarara. helikopterimut ilaunigssarse nuanfsaoK. atatap aulisarerdlune tikinigssa Kilanararput.
224
0velse 30.5.
aussakut kangerdluit agpaKarneK ajorput. sanassoK ikfngutigissara napineK ajorpisiuk? atuarfingme soraererdluta ikiorneK sapisangilavse. naparsimaneK ajorputit. silagigsitdlugo pujortulerKat umiarssualivingme unfnganeK ajorput. aussakut кака! piikinerit aputeKarneK ajorput. тёгкапе sisorarfingme pingu-artitdlugo ananap igdlumit issigineK sapmgila. tugtunik takunatit autdlaisit ima-кагИпек ajorpat, iia? какак ujaragtdK sisorarfigineK saperparse. kangerdluk flu-liaKartitdlugo nunamit takuneK saperpavse. aningaussauteKarnata uvdlume aki-1етек saperpavtigit. umiarssuaKartitdlugo pularneK saperpavkit.
0velse 30.6.
Pitamit napineKarputit iserKuneKarnatitdle. ajoKimit ugperissamik kalatdlisdr-nermigdio atuartineKartarpunga. merKavut iinugo kivfamit parineKasangitdlat. puissimit malugineKangilase. nukagpiarKamit orningneKarpugut ukatdlinigdlo tunineKardluta. palasikdnit unukut KaerKuneKartarpunga. atissagssavut arnamii merssorneKartarput. ilane iliniartitsissumit pinguarKuvdluta anitsiartineKartar-pugut. eKaluit nivingartitdlugit uvavnit ikiorneKasautit. merKat ajoKimit tikit dluarKuneKarput atuarfingmutdlo iserKuneKardlutik. autdlarlinase uvavnit (uvavtinit) kavfisoruneKasause nerisineKardlusilo. KingmiarKat nukagpiarKamii atorne Karsinaulerput.
0velse 30.7.
ikerasakut ingerdlavdluta puissit amerdlasdt takuvavut. kangerdluk takisdK ornigagssararput. merKat mingnerit angnernit ikiomeKartarput. eKaluit mingnerit eKalungnit mamamerssauput. sigssaK ujaragtdK pisugfigineK кавипагрок. aulisartoK pfkorigsoK Narssame napipara ikingutigilerdlugulo. majuardluta какар iia aputikineK avKutigarput. Schweiz nunat KaKartunerit ilagat. sisorautit akisui 1така jutdlimut pismdusavatit. Upemavik igdloKarfit inukinerit ilagat. какак portusdK Шпек ajorpara. Kingmit igdloKarfingme sdkanerit Kingmeratit.
0velse 30.8.
sukanerssarse malingneK sapingilara. pikoringnerssarput Danmarkimut autdlasaoK iliniamiardlune. OKarfigara amit kussanarnerssat pisiariumavdlugo. tatsit Ka-ningnerssat upernakut ека1ока<1агрок. sisorarnermut ptkoringnerssarse aitsat takuvara. pissaK^nginerssavut ikiortarpavut. ukatdlit Kaningnerssat serKorneKar tinane pangaligdlune autdlarpoK. Kalatdlit nunane igdloKarfit angnerssat Nung mik taissarpat. nukigtunerssavut erninaK Kasussangitdlat. autdlaisit angnerssat tunineKarerpOK- angnerssarse Kinuvigara ikiorKuvdlunga. igdloKarfit mingnerssait inukiput.
225
0velse 31.1.
atuartut егшпак sisorarfigssamingnut autdlamiarput. nagsataka pujortulerKap inanut ilivaka. aulisartOK ikingutiminit tikitdluarKuneKarpOK. егшпак ornigagssavsi-nut tikisause. Kamutivnut ikisinauvutit. amat ikfngutimingnit KaerKuneKartarput. unukut nerissarfivtine nerissarpugut. pujortulerKangnut manakut atemiarpit? unugo piniartut igdluane siningniarpunga.
0velse 31.2.
oKalugfik igdloKarfiup igdluinit ponunerssauvoK. Paviap ikingutainit ikiorneKar-taipunga. angutip ernerminut piniartarnine OKalugtuarai. nagsatagssase kuffertiv-sfnut ikisavase. panitit igdlup silalane nSpipaka. piniartut igdlumingnut uterput. atatavtfnit OKarfigineKarpugut. eKaluit uvavtinit suliarineKarput. merKavut si nig-fimingniput. unungmut ajoKivsinut pularKuneKarpuse. uvdlakut nuliavnit kav-fisortineKartarpunga. sanassoK ananaminit aggerpoK. aussaK mana KeKertanut ornigtagkavtinut autdlamiarpugut. кака! portunerssane aputeKarnerussarpoK. agpat aningaussautivnit akilisavatit. Kainat пипакагГшр sanaviane suliarisavat.
0velse 31.3.
puissit pilagsigik! makigitse! umiatsiarput ujarKamut pitugsiuk! atuagkase aisigik! igdluvtinit anigit! ipilit nungdkit! autdlaisit nagsaruk! егшпак sinigit! tugtup пека nerisiuk! atissatit kikissamut nivingakit! sinigdluaritse! ajoKip atata ikioruk!
0velse 31.4.
agdlagkerivingmut atemiarit! Katanguti'ka oKarfiginiarsigik! erninak. akilerniar-siuk! igsiavigssangnut inginiarit! merKavut parivdluarniarsigik! pujortulerKav-tinut ikiniaritse! sanassoK uvavtmut каегкишагик! autdlaisivut atorniakit! erner-se OKarfiginiarsiuk! kavfisorniaritse! piniartut malingniakit! atatat orningniaruk!
0velse 32.1.
ajoKe at at a v nut окагрок Nungmut iliniarniardlunga autdlarsfnaussunga. ananang-nit pasivara ukiaro tugtuniarniartutit. nalungilat siko ajortitdlugo Kimug-semeK ajortugut. igdlumlnit takuva sisoramiardluse autdlartuse. nalungiliuk ukioK naparsimavingme unfngassunga? агпак neriugpoK тёгкапе sisorarfingmingnit егшпак utisassut. atatavsinit tusarparput unugo ajoicivtfnut pulasassuse. piniartut aitsat tikisimas sut OKarput kangerdluk sikusimassoK. ihniartitsissup pasi-va agdlangnermik pikorigsutit. merKat suaorpat pujortuIerKat nunaKarfivtinut tikilersut. niuvertorutsip oKarfigatigut Pavia mitersimavdlune aggersoK. neriug-pugut ikingutivsinit ikiorneK^sassugut.
226
0velse 32.2.
naldngilara uvdlume Kajagssangnik sanajumangitsutit. pasererpat takussaKangit-sugut. agdlagfingme pasivarput merKavut Disko-mut ilaus£ngitsut. takusinauva-ra sule Kasiangitsutit. tusarerpisiuk aKigserniarnivsine ilausfnaungitsunga? isu-maxarpunga tarsitinago utisangitsut. arnap oKautiga puissip neKauteKangi-tsuse. sanassoK igpagssaK окагрок igdlugssarput eminaK inisangitsoK. nakor-saK окагрок tatdlivne ajOKuteKangitsunga. ikfngutivsinit pasivara igpagssaK pissaKangitsuse. piniartup OKarfigatigut siko sule KimugserfigineKarsinaungit-sok, pasivisiuk aKago atuasangitsugut?
0velse 32.3.
sigssame takuvara pujortulerKat ujarKamut pitugkit. nalungilisiuk agpat капок akilisagivut? angutip OKautiga aulisagkat nivfngarerise. nalungilarput panivut p&rivdluartaritit. pasererpiuk atatat palasfkune napikiga? tusangiliuk sanassut atuarfiup matue suliarererait? ikingutivsinit tusarpa umiatsiarse tuniniarigse. pasiviuk Kavdlunap puissit amiutitit pisiariumagai? окагрок iputit igdluanut aisinaugika atorsinauvdlugitdlo. tusarparput piniartut KilalugaK sivisfimik piniar-dlugo pissarisimagat. KaKamut KaKivdlutatakuvarput Kainap puisse kaligka. окагрок aKago umiatsia atorsinaugigput.
0velse 32.4.
isumaKaraluarpunga dnugtinago nunaKarfigse tikisinaungikigse. pasivara тёгкар nerissagssane nungusinaungikai. atatat окагрок Kainat sule inersimangikit. tusarpa-ra neKautise sule nungdngikise. isumaKarpunga sulissut sanatitik uvavtine puior-simangikait. pasisavat pujoriautiga nanisinaungikiga. pasivarput aterdlutit niviar-siarKat napingfkitit. ajoKe OKarfigara umiatsia uvdlumtkut suliarisinaungikigput. iliniartitsissoK neriugpoK atuartut atuagkatik puiiisdngikait. eminaK takuva aut-dlaisika nagsarsimangikika. окагрок aKaguane Kingme atorsi'naungfkivut. nahi ngilara arnap sanassoK akilingfka.
0velse 32.5.
angutit OKarput amat pisiniarfingmut atisassut. angutit OKarput aKago autdlasa-natik. ajoKe окагрок piniartOK eKalungniarniangitsoK. ajoKe окагрок ukalerniar-nane. arnat isumaKarput angutit unugo angerdlasassut. arnat OKarput angutit tikinigssanut kavfiliusavdlutik. piniartOK окагрок ikinguta umiarssuarnut ilaungit-sok. niuvertorutsip ajoKe OKarfiga йпиак sinigdluarsimanane.
0velse 33.1.
pasivara niviarsiarKap pulamiardlungaomigkanga. nalungilaraJensip utarKisagati-gut. atuarfingme takuvarput iliniartitsissup atuartut anitsiarKugai. takuvarput
piniartup autdlaisine sigssamut Kimagka. naparsimassut nalungilat nakorsap parivdluasagatik. tusangilara angutit serKorKuganga. arnap erninaK pasiva angutit ikiorneK saperane. sanassut agdlagfigatigut Clip Ilulissaninerane Kaencussaratik. nalungilara kivfap oKarfigereratit. aulisartunit OKarfigineKarpunga ikerasaup ке-Kertanut aiumagatigut. nalagkap OKautiga sanassup nerrivit suliarerersimagai. tusarparput angutit Disko-mut ilaussugssat ujaratit. tusangilisiuk kivfap iser-Kuvdluse suaorase. тёгкар tusarsimangila arnap inariartorKugane. tusarpara palastkut pujortulerKamingnut ilaoncugase.
0velse 33.2.
angutit OKautigat sanassdkut suliagssaKarnermit pulancfingikatik. iliniartitsissup maluga atuartut issigingfkane. pasiviuk nukagpiarKat ilagisindungikatit? aulisartup OKarfiganga utarKiumangikase. naluviuk nakorsap uvdlut tatdlimat sulerKu-ngikanga? merKat sule tusarsim^ngilat ajoKip aKagumut atuarKungikatik. pasisi-naungilara 6lip s6k akisimangikatigut. pasivara piniartut aKago pulasangikanga. neriugpugut nukagpiarKat aKigssit uniusdngikait. naparsimassup pasiva nakorsap erninaK misigssorsindungikane. Kat&ngutivsinit pasivara Paviap uvdlaK orningi-kase. окагрок sigssamut atertutit takusimdngikatit. ernine oKarfigai Kingmitik uvdlume nerisisangfkait. tusarpat aKago Kingniine atdsAngikai. nalungiliuk ananakut uvdlumikut anerKimgikatigut? атак окагрок Anip uvdlume panigput plirisin&ingika.
0velse 33.3.
atatavnit ananavnitdlo tikitdluarKuneKarpunga. piniartoK Kainaminut ikivoK. agpat Kuinguavtinut ilineKasaput. atuartut sisorarfigssamingnut ingerdlaniarput. piniamermut atortugssavsinik nagsatagssaKarpuse. kigutit nakorsanut misig-ssortiniarpoK. niviarsiarKat Katangutivnut pularKuneKarput. emera isilersoK suliv-fiminit aggerpoK. pujortulerarse Katangutingnit pitungncK^saoK. ananarse tupiv-sinipoK. puisse Kainangnut pitusavat. nakorsap pujortuleranut ikiniardlune окагрок. KaerKussavut tugtut neKautivtinik nerisiniarpavut. angut takussarse Uma-nap aulisagkeriviane sulissarpoK.
0velse 34.1.
Hansikut OKarput Kingmitik uvdlume atorniangfkitik. inuit OKarput OKautsivut pasisinaugitik. piniartut neriugput unugtinago ornigagssartik tikisagigtik. amap pasivS aningaussautine puiorine. aulisartup OKarfigatigut pujortulerarse suliarisaginc. sanassup OKaifiginiarpaseigdlorse suliarisinaungikine. atata окагрок ikingutine sule pularKungikine. merKat OKarput nerissagssatik nungiisfnaungikitik. niviarsiarKat OKarput puissip amia nivingarsimangikigtik. palasip naluva pujor-
228
tautine sumut Kimagkine. piniartoK окагрок Kingmine pitungniangikine. angui окагрок portugkat uvdlume ainiangfkine. Paviakut OKarput nanup amiutertik tuniniangikigtik. sanassoK окагрок inuit mardluk suliagssaKartisinaugine, suli-ssut OKarput nerrivik erninaK inerniarigtik.
0velse 34.2.
pasisavat puidsangikivkit. tusarerpisiuk neKinik pisitikumagivse? atatarput окаг-figarput ujaraluardluse nanisimangikivse. pasisinaungilarput igpagssaK s6k iser-figingikivtigut. arnavsinit tusarpara filmertugut takiingfkivtigut. neriugpunga pi-niartitdluta Kimasangikingma. neriugpunga sigssame utarKiniarivsinga. nalungilat егтпак akilerniarivkit. tusangilisiuk unungmut KaerKugivtigit. pasererpara aKago ikiorsinaungikivsinga. neriugpunga Ikerasangmut pujortulerKangnik ingerdla sinaugingma. atatap OKarfigase Umanamut ilagisinaungfkivse? nah'mgilara tikit-dluarKusagivtigut. palasip nulia окагрок inuvdkiarKUtisagivtigit. ncriugpugut пекл nik tunisinausagivse. nalungilarse naparsimanivsine ikiorumagivse.
0velse 34.3.
Pavia окагрок (така ukioro KilalugaK pissarisinaugine. Pavia окагрок (така ukioro KilalugaK pissarisfnauvdlngo. panit окагрок aningaussautine nungusima-gme. panit окагрок aningaussautine nungiisimavdlugit. piniartut OKarput какате tugtut mardluk unioritik. piniartut OKarput какате tugtut mardluk uniordlugit. nukagpiarKat OKarput pujortautit tigungikigtik. nukagpiarKat OKarput pujortautit tigunago. KavdlunaK окагрок niuvertorutsip pania napisimangfkine. KavdlunaK окагрок niuvertorutsip pania napisimanago. ikingutit OKarput iputit umiatsiamut ilingfkigtik. ikingutit OKarput iputit umiatsiamut ilinago. palase окагрок ajoKit napingikine. palase окагрок ajoKit napinagit. атак окагрок panine utar-Kiumangikine. атак окагрок panine utarKiumanago. nakorsat OKarput kivfap talia misigssorigtik. nakorsat OKarput kivfap talia misigssordlugo. тёгак окагрок agpa nerisinaugine. тёгак окагрок agpa nerisinauvdlugo. sanassut OKarput uvdlume kivfat pu&rsinaungikitik. sanassut OKarput kivfat uvdlume pularstnaunagit. niuvertoruseK окагрок Kamutine ukioro atusangikine. niuvertoruseK окагрок Kamutine ukioro attisanagit. iliniartitsissut OKarput autdlaisitik nagsdngikitik. ilf-niartitsissut OKarput autdlaisitik nagsamagit. piniartut OKarput aussaK kanger-dldnguame puissit tatdlimat autdlaigitik. piniartut OKarput aussaK kangerdlu-nguame puissit tatdlimat autdlaivdlugit. atuartoK окагрок atuagkane manakut aisagine. atuartoK окагрок atuagkane manakut aisavdlugit. aulisartut OKarput ingerdlavdlutik erninaK iluliarssuaK tikikigtik. aulisartut OKarput ingerdlavdlutik erninaK iluliarssuaK tikitdlugo.
229
0velse 34.4.
eKalungniartut OKarput utarkisangikivtik. kivfarput soraersoK neriugpoK puiiisa-ngikivtine. inuit pasivat tusarsinaungikigtik. nukagpiarKat pasivat KaKamut ilagiu-mangfkivtik. arnap nalungila unugo omigsinaungikivne. puissit malugilerpat tikile-rivtik. ajokip OKarfigatigut akissasagivtme. palasip pasismaungila igpagssaK pularsimdngfkivsine. ajoKikut OKarfiganga uvdlume ikiusangikivtik. arnat isuma-Karput aKago OKarfigisagigtik. merKat nalungilat atuarfingme parissarivtik. King-mip maluga pitungniaringue. aulisartup OKarfiganga pisiniarfingme utarKmgfking-ne. nakorsap OKautiga ikiorivsme. n£parsimassut neriugput erninaK misigssusa-givtik.
0velse 35.1.
ikingutivnit ikiorneKasaunga. nunaKarfmguavtfnut autdlarniarpugut. igdluvstne siningniardlutik OKaiput. nakorsaK pujortulencap к an i рок. amat ikingutimingnut pulasaput. Kamutivnut ikisautit. piniartOK autdlaisiminik nagsataKarpoK. nakorsaK uvdlakut naparsimassut inainut isertarpoK. pujortautit iningne nanivara. ana-nap naparsfmavingme unmganerane Katangutivsinit parineKasause. aussakut ka-ngerdlup KeKertainut autdlartarpugut. kigutit kigutit nakorsanit misigssomeKar-tarput. aningaussat paningnit nanineKarput. peKanginivtine Kingmivut ernivtinit nerisineKasaput. niuvertoruseK ikingutiminut kavfisoriartorpoK. piniartut Kingmitik pissamingnik nerisitarpait.
0velse 35.2.
piniartup nulia ornigsiuk ikiordlugulo (orningniarsiuk)! aulisagkat pissase nivingar-sigik (nivfngarniarsigik)! sigssamut ateritse Kainasilo suliaralugit (aterniaritse)! manakut makigitse (makmiaritse)! tatdlit nakorsamut misigssortiguk (misigssor-tiniaruk)! ikingutika Nungmit tikitut ikiukit (ikiorniakit)! nerigit (neriniarit)! atuagkaka igdluvnut aikit (ainiakit)! pujortulerKavtfnut ilaorKusigik (ilaorKuniarsigik)? KilalugaK pilagsiuk (pilangniarsiuk)! igdlunguavtinut iserit (iserniarit)’
0velse 35.3.
isumaKarput puissip Kainat malugingikai. pasivarput tugtut malugileratigut. tu-sarparput arnap тёгкапе naparsimatitdlugo parivdluartara. anSnaga окагрок sanassut aKago ilagisinaungfkanga. агпак окагрок тёгкапе martiniarine. angutit OKarput pissatik pujortulerKamingnut ikiniaritik. OKarfigatigut Anip unugo parf-sangikase. naldngilara niuvertorutsip erninaK akilemiaranga. piniartup pasiva puisse kivisinago ornigsinaungikine. okautigineKarpOK nakorsap uvdlume misigssor-nidngikatit. tusarpara angutip ikiorKuvdlune Kinuvigig^se. какатй takuvarput atatakut tugtut mardluk malerssorait. atatarput окагрок palasip unugo pularneK saperatigut.
230
0veJse 35.4.
isumaKarpunga atatakut erninaK utisangitsut. naldngilat igpagssaK autdlarsima-ssuse. iliniartitsissup maluga uvdlume Kasussugut. pasisinaungilara йпиак s6k sinigdluarsimangitsutit. ajoKip atataga OKarfiga atuarfingme pfkorigsunga. sanassup OKautigS Pavia kangerdlungme mitersimassoK. takuvara niuvertorutsikunut kavfisoriartortutit. ajoKip pasiva atuartut kussanartumik atuarsinaulersut. nakorsaK arnavtinut окагрок naparsimangitsugut. nalungilat suliagssaKarnermit miter-niarniangitsunga. OKarfigineKarput sulivfigssaKangitsuse. piniartut OKautigat kangerdlungme sule miteKangitsoK.
0velse 35.5.
neriugpunga autdlartinatit omigsinaugivkit. OKarfigingilase unugo pularsinau-ngfkivse? pasisavarse utarKiumangikivse. atatap naluva pisiniarfingmit anissugut napikivtigut. neriugpugut aussaro tugtuniarnigsavtine ilagisagivtigut. ananaga окагрок manakut inartisangikingma. pasivara ilivsinut kavfisoriartorKugivsinga. naldngilat Kimagsinaungfkivkit. окагрок aningaussanik ananavtinit pissavtinik akilisagivtigit. ernerse окагрок aKago ikiorsinaungikivsinga. ananaga окагрок unugo filmertarfingmut KaerKugingma. isumaKarpunga neKinguamik tunisinau-givse. tusarpara puisse arKalersitdlugo serKorKungikivtigut. iliniartitsissup nalungila ujaraluardlutit naningikivtigit. pasingilarput KdrKumut aterdluta malingi-kivtigut.
0velse 36.1.
atuarfiup inaisa igsiave aussaK sanassuvtinit sananeKarput. nunavta imai puissi-tuvdlutigdlo aulisagartuput. igdluvse matue KaKortuput. ikingutivit pane igdluvsi-nut neriartorput. nalagkama Kingme igdlup silatanitarput. pujortulerKap nalagata autdlaisai aKugtarfianiput. kivfarpit suliagssai Kasunarput. Kalatdlit nunata кака! taseKarput. ikingutivta autdlaisait Kuinguaniput. angutit nalungisama savautait aussakut narssamitarput. ajOKip meraisa aningaussautait nerrivingmiput. Katangu-tivse nagsatait nerissagssauput.
0velse 36.2.
ananama merssugagssai nerissarfingmut aisavaka. Clip angutata Kaja piniartup pisiariumagaluara tusarpara. atuarfivta agdlagtarfia sanassup uvdlume suliart-sava. merKavse ikingutait autdlalersut takuvaka. nunaKarfivse aulisagkerivia iser-figarput takuniardlugo. umiarssuit nalagata meraisa aUtartik ilagissarp^t. Kata-ngutivta Kamutait autdlarnigssavtine atorsinauvavut. arnap meraisa Kingmiarau-tait igdlup silatane takuvavut. Paviap sulissuisa autdlaisait tiguvaka aKugtarfing-mutdlo ilivdlugit. atatarpit pujortulera manakut aterfiginiarparput.
231
0velse 36.3.
Katangutima pissatik sigssame pilarerpait. atuarfiup kivfata Kamutinguane unugo suliariniarpai. ananavse agdlagkane aitsat inerpai. merKat ikingutaisa iliniagagssa-tik sule inersimangilait. umiarssup ilaussuisa nagsatatik umiarssuarmut Kimagpait. kigutit tfakorsata aitsat tiki tup merKavta kigutait misigssusavai. arnat aulisa-gautimik ilat iganiardlugo OKarput. ernerpit avatane Kdinaminut iliva. ningiup ag-pautime ilait tiguvai iganiardlugit. ajokip pujortautime ilat uvavtfne puiorsimava. isertinatik ilagissavse atissatik kikissamut nivingarpait. panivit sisorautitik dniikut atortarpait. inuit sanatimik ilait sanavi vtine puiorsimavait. niuvertorutsivta ка-mu tine atortangilai. atatama nalunaerKutane piniarnermine aserorpa. ilavta umiatsiartik parivdluartarpat.
0velse 37.1.
aningaussauteKarama akilemiarpavkit. suliagssaKaKigavta ilagisinaungilavse. neKit Kalangmata arnat nererKuvatigut. uvdlume silageKingmat autdlarniarpugut. merKat KasoKigamik егшпак inariartomiardlutik OKarput. какар portunerssanut pigama imarssuaK issigineK sapmgilara. atuarfingmut majuarame ajokip merKat iserKuvai. nukagpiarKat atuareramik sigssamut aterput. igpagssaK inaravit eminaK sinilerpit? igdluvtinut iseravta amavta kavfisorKuvatigut. pujortulerKavta motdria aserormat autdlarsinaungilagut. puissit arKarmata arKarfiat tuaviordluta ornilerparput. sisorarfingmit uteravit panika napipigit? iliniagagssaKaravse manakut pinguamiardluse anisinaungilase. ukiaK eKalungniaravse pissaKardluar-puse, ila?
0velse 37.2.
ilulissanut pigunik piniartut Kagssutitik nivingasavait. KaKamut majuarune kanger-dlup angnerssa issigineK sapisangila. palasikdnut iseruvit nulia uvavtinut kavfi-soriartorKiisavat. fabrikime suliumaguvse nalaga ornisavarse suliagssavsmik ape-ralugo. igdluvsinut iseruma ikiorumarpavkit. pivfigssaKarunik orningniarpa-nga ikiorumavdlungalo. suliagssavtinik ineruvta mitemiardluta autdlarniarpugut. suliagssavnik ineruma omingniarpavse. KaKanguit erK^nguavtimtut aputeKaler-pata sisorarfigisavavut. pivfigssaKarune pulasavatit. Nungmut autdlaruvse agdlag-kaka nagsasavase. igdloKarfingmut tikikuvit ikfngutika inuvdluarKutisavatit. Ki-lalugkat tikigpata piniartut uvdlut tamaisa piniamiarUsaput. pisiniarfingme ipi-leKarpat kilut mardluk pisiarisavatit. tuperfigssavtinut tikikuvta neKiliusaunga. sila aKago ajorpat aulisartut kangerdlungmut autdUsangitdlat.
0velse 37.3.
ukioK piniartAngfnama manakut puissip neKauteKangilagut. pujortulerKavta motdria autdiartfsinaungingmat ikfngutivta misigssorpa. sule makmgfnavse
232
iserfigiumangilavse. K&cat aputeKangingmata sisorarfigisinaungilase. kangerdluk tauna miteKangingmat avdlamut autdlAsause. merKase aKago atuariartusA-ngingmata igdloKarfingmut ilagisavaka. merKat feriaKangfnamik atMartik ilagi-sindungilAt. pivfigssaKAnginavit unugo sisorarfingmut autdlasangilatit. uvdlaK u vfa-ngfname unugo uvfasaoK. pivfigssaKanginame ikiorneK saperpatigut. nerissagssa-Kanginavse palase igpagssaK KaerKungilarse. OK&ngfnavit agpat sumut ilfsagflea naluvara. Kingmit sivisumik atorneKarsimanginamik manakut nalagtangitdlat. sivisumik nenngmavta ananavta егшпак nerisipatigut. aningaussautesAnginama filmertarfingmut ilagisinaungilavse. kavfiuteK&ngfaavta sukasumik pisiniarfing-mukasautit.
0velse 37.4.
aKago autdlarsinaungfkuma aKaguago autdlarniarpunga. kangerdluk sikoKdngig-pat nunakut Kimugsisaput. Kasungikuvse ornisavavtigut ikiordlutalo. sigssamit majuarsimangigpataomisavatit agpanigdlo pisiniardlutit. епйпак sigssamut atingi-kune nakorsaK autdlartfnago napisangila. Kainat tArsitinago tikfngigpata ujardlugit autdlarniarpugut. sanassut uvdlume aggersinaungikunik aKago omisavanga. er-шпак isingtkuvit atatat ujarniardlutit окагрок. neKauteKangfkuvta ernivta Olfkut aperisavai tunerKuvdluta. Disko-mut ilaungikune (така helikopterimik tiki-saoK. sikukut ingerdlasinaungikuvse nunakut Kimugsisause. sila ajungigpat Uma-namut Kimugserdluta autdlarniarpugut. pissaKardhiAngfkunik igdlugssartik akiler-sinau sang ilat.
0velse 37.5.
sivisumik suligangama KasoKalunga angerdlartarpunga. suliagagssaminik inera-ngame nukagpiaraK sigssame pinguartarpOK. aulisartut aulisarerdlutik tikfkangata meraisa pujortulerainut aterfigissarpait. silagigkangat nukagpiarKap umiatsiaK atortarpa. autdlarangavse kia Kingmise peKanginivsfne parissarpai? uvdlakut ise-rangamik atuartut ajoKimit tugsiartineKartarput. piniarningnit tikikangavit Kingmi-tit nerisitarpatit. pivfigssaKarangavta Kangerdlugssuarmut Kimugsertarpugut.
0velse 38.1.
ilama Kimangmanga piniarfigssavnut autdlarpunga. igpagssaK pulanginavtigut uvdlume uvavtinut neriartusause. NOngmut ilagiumagangma ananaga nuanarpoK. suauleravsinga pasivara tugtunik takussaKartuse. niuvertorutsfkut tikitdluar-Kungmatigut igdluanut ilagavut. amat nererKungmatigut Kujavdluta ingfpugut. sivisumik akilingingmanga agdlagfiginiarpara akilerKuvdlunga. igpagssaK King-miminik atortisfnAungmaminga piniartOK nuanangilaK. aKago atuartisanginamisi-gut ajoKe piniarniardlune окагрок. kivfat inarterera misigut atissagssatik suliariler-
233
pait. aperinginavtigut ikiungilavtigit. misigssoreraminga nakorsaK окагрок anger-dlarsinaussunga.
0velse 38.2.
aggersutit takunginavtigit sivisumik utarKigaluarpavtigit. Kinuvigigavse ikiorKuv-dluta erninaK ornigpavtigut. angutit ikingutigigamise tikikangamik pukirtarpase. neKimik tuniniaramisit piniartup igdlorse tikipa. ajoKip anitsiarKungmase pinguar-niardluse anivuse, ila? ernivse ikiormase aulisagkat suliaralugit erninaK inerpu-se. igpagssaK pulangfnavkit Narssamit tikftut n^pingilaka. palasip ernerisa takugamisit Kinuvigatit ikiorKuvdlutik. ananavse isertuse tusarsimanginamise tikinigssarse utarKigaluarpa. nakorsat makerKungingmatit sinigfingne uningasau-tit. malingfnavse takungilara KilalugarssuaK pissarigigse. sanassup malingneK sa-permatit kisimitdlutit tikiputit.
0velse 38.3.
erninaK omingigpanga sivisunerussumik utarKiniangilaka. OKarfigingikuvtigut helikopterip KaKugo tikinigssa nalusavarput. ilavta sigssame napingikunisigut pasisinausangilat suminersugut. uvdlume ikiorsinaungikungma suliagssaka inersi-naungilaka. tugtup malugfngigpatigut (така pissarisavaiput. ajoKfkutKaerKugpati-gut OKarfigisavatit suiiagssaKamermit pisinaungitsugut. aulisartup pujortulerKa-minut ilaorKugpanga ama uvanga Ilulissanut pisaunga. nakorsap misigssoruninga pasisava talera sumik ajoKuteKartOK. atatavta tikikunisigut Kasunerput mahigfsava. Kamutingnut ikencungikungma ilauvfigssaKangilanga. pularuvtigut tikitdluarKiisagivtigit nalungilat, ila? ikingutima tikikuninga piniarnine OKalugtu-arisava.
0velse 38.4.
nakorsap biliminut ikerKungigpase naparsimavingmut pisugtariaKarpuse. ikingu-tivit ikiorneK saperunisit aKago aggerniangilaK. sikume napi'ngikuvkit piniartut igdluane utarKiumarpavkit. iliniartitsissup KaerKtingigpase uvavtine nerisinauvuse. merKat aperingigpatit dnugo anisassugut OKarfigfsangilatit. nakorsap naparsimavingme uningarKugpatit Kingmitit peKanginingne parisavaka. piniartut ilaginia-ngigpase kisimitdluse autdlartariaKarpuse. manakut ikioruvse unugo sulisangi-se, ila? кекепате takungikuvtigit pasisavarput angerdlarersutit. nukagpiarKat uvdlume orningikunise aKago orningniarpase. ernerpit aKago aulisarnermut ilagi-sinaugunisit nuanasaoK. unugo iserfigiguvse aussaK Kangerdlugssuarme tugtuniar-nerput oKalugtuarisavarput.
234
0velse 39.1.
puisse arkartOK takugavko агкагЛа tuaviordlunga ornigpara. atuagkatit igdluvsine puioragkit angerdlasautit aivdlugit. inuit aitsat tikitut nalugamigit orningilai. nunaKarfmguarput tikikavsiuk niuvertoruserput autdlarsimavoK. ikingutima KilalugaK kalingneK saperamiko suaorpanga ikiorKuvdlutik. Kagssutivut ilulissamut nivfngareravtigik piniartut igdludnut autdlarpugut. arnat puisse pifarermassuk meraisa neKit Kuimingnut ilivait. pissaka Kainavnut pitoreravkit pilangniardlugit sigssamut autdlarpunga. bilip niviarsiaraK apormago taliata aipa napivoK. uvisa nerissagssatik nungungmatigik arnat kavfisorKuvait. KeKertanguaK tikikavtigo ilama Kimagpanga. karse Kamutingnut ikineK saperagko ikiiisavavkit. ananavta eKaluit suliarerermagit tuperme kavfisorpugut. angutit nerissagssatik nunguka-mtkik kavfisortitdlutik oKalugtualerput. ukatdlip malugigamiuk omingniarivne KfirKumut autdlarpoK.
0velse 39.2.
KeKertanguit tikikuvkit Kingmit sigssamut pitungniarpaka. piniartup OKarfigigpane nukagpiarKap pasisava Kingmit parivdinartariaKarine. tugtup tumai atuaruvtigik tugto nanisavarput. agpat sineriak tikigpassuk piniartut pissaKardluasaput. amap agpat igagpagit tupermut neriniardluta isisaugut. nagsatagssase pujortulerKamut ikiguvsigik autdlaisise puiusangilase. Kavdlunat niuvertoruseK ornigkunfko tikit-dluarKuneKasaput. autdlaisiga atorniarugko Katangutivnit tigusinauvat. tikitut Kamutitik suliariniarunikik sanavigput atorsfnauvat. puisse autdlaisimassane ornig-kuniuk Kainaminut pittisava. atatarse aperiguvsiuk йпака umiatsia aKago ator-sfnauvarse. Kingmitit neristniarugkit nerissagssait Kuivtinit tigusinauvatit. arnat atissavut merssorpatigik aKago atorsinausavavut. takussane malerssorunigit (така ilait pissarisavai. Kajara ineiuvko avdlamik suliagssaKangilanga. bilerput misigssoruvtigo ajoKuta erninaK pasisavarput.
0velse 39.3.
uniordlugo serKoravne ukaleK pangaligdlune KimavoK. suliagssamingnik ikiorag-tik Katangutika agsut Kujaput. sigssame napfkavtine piniartup neKimik pissame ilanik tunivatigut. ikioravtik arnat suliagssatik erninaK inerpait. nakorsap akiler-mane piniartup nanup amianik tuniva. suaoravsine angutip ornigpase. angutit napingmane piniartoK OKalugtuarpoK Kilalugkamik takussaKardlune. aperigavtik ikingutika akiput uvdlume pularsinaunanga. angutit serKormatik puissit ima-mut arKarput. igdluminut iserKungmatik arnat iserput nerissarfingmilo ingitdlutik. merKatit ilaoncugavtik angerdlarput nagsatagssatik aivdlugit. kivfarput ipilinik tunigangne nuanardlune angerdlarpoK.
235
Ovelse 39.4.
agdlagfigiguvne erninaK utisaoK. nakorsap misigssorpane angutip pasisava sumik ajoKuteKardlune. ikingutivta pularpatik panivta tusasavat капок itugut. ajoKikut Nungmut autdlarKugpane autdlarumarpoK. Kingmika uvdlume ndnup neKainik nerisikuvtik aKago pangaligdluasaput. merKat KaerKuguvtik erninaK aggisiput. kalatdlit ornigkuvtik ikiorumfirpatigut. aperigungne atatama Kdinat suliaralugo ikitisavdtit. suaoruvtik ernivta pasisavat aggisavdlutik. OKarfigiguvsine nukag-piarKap agdlagkat aisavai. arnat iserKugpatik merKat pfnguarungndisaput. King-mingnik atortisinaugugtik nukagpiarKat aKago aKigsserniarniarput.
Ovelse 39.5.
OKarfiginginavtik ilama sigssame utandngilanga. sanassup umiatsiarput sule j inersimangingmago aKago autdlarsinaungilagut. uvdlume pularsinaungikuvtine 1 palasip aKagumut KaerKusavStigut. niuvertorutsip aKago sulisingigpatik angutit aulisamiardlutik autdlasiput. ajoKip oKarfigingingmatik atuartut iliniagagssa-mingnik nalliput. igpagssaK Kingmise pitugsimanginavtik manakut Kimaput. siko Kimugserfigisinaunginamiko nundkut ingerdlassariaKarput. Kingmitit aKago ator-niangikugkit uvanga atorumagaluarpaka. Olikut Kingmitik nanisimdnginamikik sule ujarpait. angutip neKautine nungusimangikunigit ilftinik tuniumarpatit. pdrtu-gauterse aisimanginavsiuk agdlagkerivingmut ainiarpara. piniartOK Ilimaname napingikugko kisimitdlutit angerdlasautit. atatakut Kingmitik atungigpatigik (така j uvanga atorsinauvika. tarsitinago кекейак tikisinaungikuniuk piniartOK sikurne sinigtariaKarpoK. Kajara ukiaK suliarisimanginavko manakut atorsinaungilara. ] aningaussautivut nanisindunginavtigik uvdlume akilerneK saperpavtigit.
236
ORDLISTE
aggerpoK kommer herhen. angalavoK
nsermer sig angerdlamut
agdlagfik kontor, skrivebord 6p
agdlagkat, П brev aperivoK
agdlagkerivik posthus aporpa
agdlagpoK skriver aput
agdlagtarfik tavle агкагрок
agpa alk, tomvie атак
agssak hfind arpagpoK
agsut meget artorpfi
fiipa. .fiipa den ene. .den anden aserorpoK
aitsfit netop, lige, for nylig assitiaK
a’rtsaaguaK for kort tid siden atata
aiva henter det аХекагрок
aja moster aterpoK
ajaupiaK stok aterta
ajoKe kateket atissaK
ajoKuteKarpoK er d&riig, syg atorfigfi
qjornarpoK er umuligl atorpfi
ajorpoK er dfiriigt atortOK
axago i morgen atuagkat, fl
aKaguago i overmorgen atufingivfik
aKaguane den fplgende dag atuarfik
aKigsseK гуре atuarpoK
aKugtarfik styrehus atuartOK
ake pris, vederlag augpatugtoK
skeKarpoK koster aulisagaK
akilerpfi betaler det autisagkerivil
akivoK svarer aulisarpoK
ama ogsfi aulisartoK
атек skind aussaK
amerdlasfll mange autdlait
anana mor autdlaivfi
anerpoK g0r ondt autdlarpoK
aningaussat, fl penge avataK
anitsiarpoK holder frikvarter aVKusineK
anivoK gfir ud avKUt
angerdlarpoK gfir hjem avdla
angivoK er stor
angut mand eKaluk
rejser omkring lyem ja spdrger stpder mod det
sne dykker kvinde
Ipber (mennesker) magter det ikke gfir i stykker billede far hedder gfir nedad lad os gfi nedad tpj, kteedningsstykke {finer det af ham bruger, ifiner det noget, der bruges bog skoleferie skole
Iteser skdebarn rod fisk fiskehus fisker en fisker sommer bpsse skyder det rejser, tager afsted fangstblsere (anlagt) vej vej, rate en anden
fjseldprred, laks
23;
егкак omegn ineKat en man deter vaerelse med
егпек spn inerpa gpr det ferdigt
eminaK snart, hurtigt inetpoK er ferdig
ersivoK er bange inuk menneske, gr0atander
inungorpoK f0des
RlnierpoK g&r i biografen indvigsiorpoK holder fpdselsdag
indvdluarit farvel
igavfik kpkken indvdtuaritse
igavoK laver mad inQvdluarpoK lever vet, godt
igfiax bred inga den derhenne
igdlo hus ingerdlavoK gta, bevieger sig
igdloKarfik by ingerdtapa transporterer det
igpagssaK i gftr ingipoK setter sig
igpagssanut end i gSr ipile ®bie
igsiavik stol iput Sre
igsiavoK sidder iserpoK kommer ind
ikerasak sund isslga betragter det
ikingut ven issigpoK er koldt
ikiorpa hjaelper ham isuma mening, tanke
ikitsit hendstik йегрок vftgner
ikivfi bringer det ombord itivoK er dyb
laegger det p5 steden ivssoK t0rv
ikivoK g&r ombord, sasttei
sig рй staden xaerKuva inviterer ham, siger,
ila en faeile at han skal komme
ilS ikke sandt? Kagssutit, fl gam, net
ilaga fplges med ham KajaK kiyak
tedsager ham кйкак fjzetd
itane undertiden, engang KaKivoK g&r op pa, bestiger
imellem KaKortoK(K’aKortoK) hvid (JutianehSb)
ilat en af dem KaKugo hvomSr (fremtid)
itauna det kan du tro как overflade
ilaussoK passager KalagpOK koger
itauvox ddtager. er med Kaligpaut ferve
ItimanaK Ktaushavn Kamiitit, fl skede
iliniarpa laerer det KanigpoK er пгег, er i nierheden
iliniartitsissoK terer Kanga hvomfir (fortid)
itivS tagger det капок hvorledes
ilivse I, jer капок ipa? hvordan har han det
ilutiaK isfjadd капок pissoKarpa? hvad skete der?
Hulissat Jakobshavn KasuvoK er traei
ima sMedes Katangui en spsken
ima indhotd KavdlunaK dansker
irnax hav KavdtunatorneK det at tale dansk^ dansk
нпака mfiske som skolefag
imertarpoK henter vand Kavdlunatut p& dansk
(пагрок tagger sig, gftr i seng Kavsit hvormange
ine vaerelse Kavsiupal? hvor mange er der
238
KeKertaK 0 kussanartumik p:ent
K’eKertarssuaK Godhavn
Kilan&rft tenges efter det majuarpoK gftr opad
KimavoK flygter bort malerssorpa forfjalger det
KimagpS efterlader det maligpS fplger efter det
KimugserpoK kprer hundestede maluga bemserker det
Kinuviga beder han om noget makfpoK stir op
KingmeK hund татагрок smager godt
Kingmiarax hundehvalp mana denne
Kissuk trze, brxnde dnuk mana her i aften
KissugtarpoK henter brxnde ukiaK mana i efterSret
КОГОК dal manakut nu
кие skur matak matak, hvalhud
KujanaK tak mato dpr
KujavoK takker пгёгак bam
Rule overdel merssorpa syr det
KulinguantpoK ligger liilt oven for mikivoK er lille
misigssorpa undersdger det
kalaleK grdntender nriteK edderfugl
ka&tdlisorneK det at tate gr0n-
landsk, gr0nlandsk nagsarpa medbringer det
som skolefag naipoK er kort
kalatdlisut pa grpnlandsk nfigga nej
Kalatdlit nunSl Grpnland najugaKarpoK bor
Ka&tdlit nunane i Grpntand пйкагрок falder ned
kaligpfi bugserer det nakorsaK tege
kamagpoK er vred nfdagaK herre, leder
kangerdluk fjord nfilagpoK adlyder
KangerdlugssuaK Spndre StrpmQord nalunaerKutaK ur
kavfe kaffe naluvS kender det ikke, ved dei
kavfiliorpoK laver kaffe ikke
kavfisorpoK drikker kaffe naluvara det ved jeg ikke
kigut tand nfimik nej
kigutit nakorsat tandtege naniv& finder det
kikiak s0m папок isbjpm
kina, kikut fl hvem nangipa fortsastter det
kinaK ansigt nangmagpa barer det pa ryg-
kingorna senere gen
kingunfngua lidt senere ndparpa stiller det op
kisa til sidst ndparsimassunik
kisiane men parssissoK sygeplejerske
kisimftdlunga (jeg) alene n&parsfmavik sygehus
kisitsineK regning (som fag) napfpa mpder ham
kiv& bider det napiv& brtekker det
kjvfaK hushjadp narssaK slette, mark
kivivoK synker nauk hvor er
кйк elv пеке kpd
kussanarpoK er ржп nerissagssat fl mad
239
nerissarfik neriugpoK nerrivik nerivoK такок nikuipoK ningio mo, nisut fl niorKutigssat fl niuvertoruseK niviarsiaraK nivlngarpa nuAnarA nuanArpok пиАпегрок nfik
nukagpiaraK nulia nuna nunaicarfik nuniagpoK nungupoK
oKalugfik oKalugtuaK oxalugtuarA OKarfiga окагрок oKauseK OKautiga окогрок ornigpA
palase рапегрок panik pangaligpoK parA pArivdtuarpa peKfingilaK peKAngineK piga pikorigpoK pilagpa pinerpoK piniagaK piniartoK pinguarpoK
240
spisestue hAber bord spiser hovede rqjser sig op husmor ben
Varer udstedsbestyrer
Pige hunger det op synes om det er glad er dejligt nass dreng kone land bygd, udsted samler bast slipper op
kirke fort selling fortseller det siger noget til ham siger, taler ord, sprog siger det
er varm (om tjtj o.l.) gAr hen til ham praest er t0r datter lober (dyr) passer det passer det godt er der ikke fravser ejer det er dygtig flaeuser det er psen noget jaget fanger leger
pissaK pissaKarpoK pissarfi pisiarA pisiniarfik pisivoK pisugpoK pisugtuarpoK piva pivoK pitugpa pivfigssaKarpoK pdrtugaK portuvoK puiorpa puisse puivoK pujdgaK pujdrpft pujortaut pujortuleraK pukipoK pularpa pulArpoK puto
sanassoK sanat sanavik sanavot
saperpa sapingajagpoi. sava
serKorpoK sigssaK sila
sitagigpoK silat-siko sikuvoK sineriak sinigfik sinigpOK sinigtarfik sisorarpoK sisoraut sivisuvoK
nogct fanget
fanger noget, har fangst fanger, nedlaegger det kpber det butik fAr gAr spadserer fAr det
kommer hen til, sker fortpjer, binder det har tid
noget indpakket er hpj glemmer det saH dukker op nogct rpget rpger det pibe motorbAd er lav bespger ham gAr pa bespg et hul
tomrer
vaerktpj, redskab vacrksted
tomrer, snedkererer arbejder i tras kan det ikke kan ntesten ikke et fAr
skyder
strand vejr det er godt vejr rummct uden for is
Isegger til med is kyst seng sover sovevterelse tpber pa ski en ski varer henge
-ЧЧЙЯГ
sivnerdlugit
s6k
soraerpoK suaorpa sujaneK sujanerpOK sujugdleK sukasoK sule suliagssaK suliax suliara sidivoK sulivfik
sume sumit sumut suna, sdt fl sunauvfa
taima taim&itumik taivS takivoK takussaK takussaxarpoK takuva
taleK larsivoK tassa tassangainaK lassfiuput taseK launa tauko tauva te tiguva tikipoK tikitdluarKuva tingivoK tingmiaK toKupa tuaviorpoK tugsiarpoK tugto tulagpoK
over, mere end tume spot
hvorfor tumit atuarpai fplger sporene
holder op, er fjerdig tuniva sselger det
rSber til ham tupek telt
kiokke tuperpOK ligger i telt
ringer tupingnarpoK er forbavsende
den forste tusarpa hprer det
hurtig
cndnu ugperissak kristendom
arbejde, der skal gpres ujarak sten
gjort arbejde ujarp5 spger efter det
arbejder med det ukaleK hare
arbejder ukiaK efterSr
arbejdssted ukioK vinter, йг
hvorhenne ulapikungnaerpoK holder op med at have
hvorfra travit
hvorhen ulapipoK har travit
hvad OmassoK et dyr
taenk engang! Omat hjerte
umiaK koneb&d
saiedes umiarssuaK skib
derfor umiarssuit skib m bestetning
navner det, kalder det umiarssualivik havn
er lang umiatsiaK jolle
nogel set unlngavoK ligger i seng,
ser noget pa sygehus
ser det uniorpa skyder forbi det,
arm rammer det ikke
det bliver mprkt йпиак nat
det er йпик aften
pludselig ungasigpoK ligger langt vsek
det er ирегпак forilr
S0 UplpOK vaster
den der usingiarpa tosser det
de der ustngiaivoK tosser (intr.)
sa usiva medfprer det som last
te uvagut vi, os
tager den uvaleK eftermiddag
ankommer uvanga jeg, mig
byder ham velkommen uve agtemand
fly ver op uvfarfik badekar, -varetse
fugl uvfarpOK bader
drasber det uvdlaK en morgen, i merges
skynder sig uvdlume i dag
synger salmer uvdlut tamaisa hver dag
rensdyr шагк'ггё venter pa det
logger til land uterpoK vender tiibage
241