Lisbet Thorborg
Dansk udtale - ovebog
Forlaget Synope™
Lisbet Thorborg
Dansk udtale - pvebog
© Forlaget Synope™
1. udgave, 1. oplag 2003
Fotografisk, mekanisk eller anden gengi velse af
denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifplge
gtddende dansk lov om ophavsret.
Illustrationer: Kim Trab Baigsteen
Tryk: Trekroner Tryk og Grafik
ISBN 87-988509-4-6
Printed in Denmark, 2003
Bestilling af:
•	Dansk udtale for begyndere
•	Kassetteband til ‘Dansk udtale for begyndere’
•	Dansk udtale - pvebog
•	Kassetteband til ‘Dansk udtale - pvebog’
•	Dansk udtale i 49 tekster (ni veauet efter ‘Dansk udtale for begyndere’)
•	Kassetteband til ‘Dansk udtale i 49 tekster'
Forlaget Synope™, 7020 2810
www.synope.dk
e-mail: forlaget@synope.dk
Af samme forfatter:
‘Dansk grammatik i praksis’, grundbog, facitliste og lydband (Akademisk Forlag, 1992)
‘Dansk talesprog i praksis’, grundbog, facitliste, kortspil og lydband (Akademisk Forlag, 1996)
‘Dansk udtale i praksis’, grundbog, facitliste og lydband (Akademisk Forlag, 1998)
‘Dansk udtale i 49 tekster’, grundbog med cd-rom og lydband (Forlaget Synope™, 2001)
‘Dansk udtale for begyndere’, grundbog med cd-rom og lydband (Forlaget Synope™, 2003)
Forord
Denne bog er en praktisk pvebog beregnet for undervisningen i dansk som andet- og fremmedsprog.
Bogen udgpret basismateriale til det malrettede arbejde med dansk udtale. Den henvender sig til sprog-
skoleme (spor 2 og 3 fra begyndemiveau, men ogsa spor 1 fra trin B). savel som til ungdomsskoler,
hpjskoler, daghojskoler, tekniske skoler, arbejdspladser og andre steder, hvor der undervises i dansk
som andet- og fremmedsprog, og hvor der er behov for udtaletraening.
Bogen giver en grundig og letforstaelig introduktion til det danske lydsystem. Alle sprogets lyde gennem-
gas savel som faenomener som tryk og rytme, assimilation, reduktion, laengde og stpd. De forskellige
lydlige faenomener traenes et ad gangen i saerskilte Pvelser. 0vebogen giver saledes mulighed for malret-
tet, systematisk training, og den er velegnet, hvor der er brug for god tid til detaljerne.
0vebogen er forsynet med en cd-rom, hvor pvelseme er indtalt med pauser og gentagelser til den stu-
derende. Dette giver mulighed for reguker, praktisk traening hjemme savel som i klassen eller i abne
studievaerksteder. (Lydudgaven findes ogsa i kassettebandsudgave).
Bogen er overskuelig i sin opbygning og nem at ga i gang med. Arbejdet med enkeltlyd er organiseret
efterbogstaveme i alfabetet. Bogstaveme gennemgas et ad gangen, og ved hvert bogstav indledes med
enpraesentationsside med oversigt over de udtalemuligheder, det pagaeldende bogstav matte have.
Samtidig med traening af lydene oparbejdes saledes samtidig en bevidsthed omkring forholdet mellem
lydogskrift.
Pnesentationssiden er ligeledes forsynet med tegninger af mundstillinger og forklaringer pa, hvordan ly-
dene artikuleres. Nogle af de mest almindelige fejlkilder er angivet, og der gives sma praktiske rad til,
hvordan man finder lydene.
0vebogen som del af et samlet udtalesystem.
0vebogen kan bruges alene, men kan ogsa med fordel anvendes sammen med tekstbogen ‘Dansk ud-
tale for begyndere’. (Den kan endvidere anvendes i tilknytning til udtaletekstbogen pa naeste niveau:
‘Dansk udtale i 49 tekster’).
Hvor pvebogen tilgodeser den malrettede og systematiske traening af enkeltfaenomener, saetter tekst-
bogen fokus pa training af 1yd i sammenhaeng og tager udgangspunkt i gehpr. Tekstbogen er bygget op
over en raekke sma letforstaelige tekster med relevant hverdagsagtigt emneindhold, og den er holdt i et
enkelt sprog med et dagligdags ordforrad.
Tekstbog og pvebog supplerer saledes hinanden, og de to bpger taenkes brugt i en vekselvirkning, hvor
man efter behov bevaeger sig fra helhed til del og fra del til helhed.
3
I nd liold
Alfabetet........................................................................... s.	6
Ttyk pa enkeltord................................................................... s.	7
Reduktion og assimilation:
Frekvente ord med reduktion......................................................... s.	8
E-bortfald.......................................................................... s.	10
Assimilation........................................................................ s.	11
Assimilation over ordgnenseme....................................................... s.	12
Assimilation: ‘den’ [r/n], ‘dem’ {dm} og ‘en’ [nJ .................................. s.	13
Tryksvage endelser:
Endelsen-e.......................................................................... s.	14
Endelsen-er......................................................................... s.	15
Endelsen-ere........................................................................ s.	15
Endelsen-re/-rer.................................................................... s.	16
Endelsen-en......................................................................... s.	17
Endelsen -eme....................................................................... s.	18
Endelsen -ene....................................................................... s.	18
Endelsen-et......................................................................... s.	19
Endelsen -ede....................................................................... s.	20
Endelsen -te........................................................................ s.	20
Laengde og stdd:
Laengde............................................................................. s.	21
Stpd................................................................................ s.	22
0velser med stpd.................................................................... s.	23
Saetningstryk:
0velser med sstningstiyk - faste rytmiske grupper................................... s.	24
Tiykkets placering i sstningen...................................................... s.	26
Vokaler:
Vokalskema.......................................................................... s.	27
Vokalsaenkning...................................................................... s.	28
Udtale af A......................................................................... s.	29
0velsermedA......................................................................... s.	30
Udtale af/F......................................................................... s.	31
0velser med ЛЕ...................................................................... s.	32
Udtale afE.......................................................................... s.	33
0velsermedE......................................................................... s.	34
Udtale af I......................................................................... s.	35
0velser med I....................................................................... s.	36
Udtale af 0......................................................................... s.	37
0velser med 0....................................................................... s.	38
Udtale afY.......................................................................... s.	40
0velsermedY......................................................................... s.	41
Udtale af A......................................................................... s.	42
0velser med A....................................................................... s.	43
Udtale af О......................................................................... s.	44
4
ChelsermedO........................................................................ s.	45
UdtaleafU.......................................................................... s.	46
OxelsermedU........................................................................ s.	47
Konsoiianter og halvvokaler:
Oxersigt over konsonanterog halvvokaler............................................ s.	48
Konsonantemes og halvvokalernes artikulationssted.................................. s.	49
Udtale afR......................................................................... s.	50
Oelsermed R [r].................................................................... s.	51
Ovelsermedhalvvokalen [л] (herunderassimilationermedr)............................. s.	52
Udtale afH......................................................................... s.	53
OxelsermedH........................................................................ s.	53
Klusiler. lukkelyde................................................................ s.	54
UdtaleafD.......................................................................... s.	55
OxelsermedD........................................................................ s.	56
Oxelsermeddetblode D [Zl].......................................................... s.	57
Udtale afT......................................................................... s.	58
ChelsermedT........................................................................ s.	59
UdtaleafG.......................................................................... s.	60
ChelsermedG........................................................................ s.	61
Udtale af К........................................................................ s.	62
OxelsermedK........................................................................ s.	63
Udtale af В........................................................................ s.	64
OxelsermedB........................................................................ s.	65
Udtale afP......................................................................... s.	66
ChelsermedP........................................................................ s.	67
Udtale afF......................................................................... s.	68
ChelsermedF........................................................................ s.	69
Udtale afV......................................................................... s.	70
Oxelsermed V [i>].................................................................. s.	71
Ovelsermedhalvvokalen [ip|......................................................... s.	72
Udtale afL......................................................................... s.	73
ChelsermedL........................................................................ s.	74
Udtale afN......................................................................... s.	75
ChelsermedN........................................................................ s.	76
Chelsermed-ng/-nk.................................................................. s.	77
Udtale afM......................................................................... s.	78
OxelsermedM........................................................................ s.	79
Udtale afS......................................................................... s.	80
OxelsermedS........................................................................ s.	81
Udtale afC......................................................................... s.	82
ChelsermedC........................................................................ s.	83
Udtale af J........................................................................ s.	84
OvelsermedJ........................................................................ s.	85
Lirenejledning..................................................................... s.	86
Chersigtoveranvendtelydskrifttegn.................................................. s.	88
5
Alfabetet
0velse: Lyt og gentag:
Aa [a ]	Bb [be!	Cc [.sr]	Dd [de’]	Ее И	Fflfffl	Gg leje’]
Hh [/?«]	li 1Л	Jj [pdj	Kk [Ы’]	LI [ff/|	Mm Iff»?]	Nn [ff/?]
Oo |A|	Pp [pe]	Qq I	Rr |ш]	Ss |ff.s|	Tt [te’J	Uu И
Vv [pe’] Ww [djblve’}	Xx [<zgs]	Yvlyl	Zz [seed]	/Lie |ff’]	0O le>l	Aa |4’]
Bemrerk: Vokalerne er lyse, konsonanterne er mprke.
Vokaler og konsonanter, der ikke er i alfabetet:
(Angivet i lydskrift)
1.	[a| : ham
2.	|^| : f0rste
3.	|o] : sgn
4.	|j| : b0m
5.	[a] : gar
6.	[j] : kom
7.	[d] : mad
8.	[j] : mor
9.	[y] : lang
6
Tryk pa enkeltord
0velse 1: Ord med tryk pa fprste stavelse.	0velse 4:
Lyt og gentag:	Lyt og gentag med tydeligt tryk pa stavelsen efter trykstregen '.
1. 'arbejde 2. 'spstcr	1. januar 2. fortaeller
3. Terie	3. toi'let
4. ’sommer	4. 'supermarked
5. 'rejsc 6. 'dansker	5.	politik 6.	betaler 7.	'Arhus 8.	Kpbenhavn
0velse 2: Ord med tryk pa anden stavelse.
Lyt og gentag:
1. aVis	0velse 5: Tryk i sammensatte ord.
2. mu'sik	Bemrerk: Der er hovedtryk pa fprste ord i
3. be'spge 4. fa'milie	sammenseetningen. Andet ord har bitryk. Dette noteres ikke her. Lyt og gentag:
5. august
о 6. parkere	1.	'mormor 2.	tundstykker 3.	'sommerhus 4.	kaffekop
0velse 3: Ord med tryk pa tredje stavelse.	5. TranskbrOd
Lyt og gentag med tydeligt tryk pa stavelsen efter trykstregen '.	6. kaememaelk
1.	telefon
2.	paki'staner
3.	medi'cin
4.	Helsing'pr
5.	appel'sin
6.	restaurant
7
Frekvente ord med reduktion
Der er ofte stor forskel mellem skrift og 1yd pa dansk. Mange bogstaver forsvinder eller skifter kvalitet i
bestemte bogstavkombinationer.
Der er ogsa ofte forskel pa. hvordan ord udtales isoleret og inde i en sretning. Isoleret har alle ord tryk og
udtales distinkt. Inde i en sa.*tning mister mange ord deres tryk og far en redueeret udtale.
L;eg mrerke til den redueerede udtale af fplgende meget almindelige smaord i fig. saetninger.
0velse 1: Pronominer.
Lyt og gentag:
1-jeg	[/«1	eks.: .Jeg gar nu.
2. mig	[/„O']	eks.: Jeg glaeder mig.
3. sig	[set]	eks.: Hun saetter iig.
4. dig	[da]	eks.: Jeg henter dig.
5. vores	[rm|	eks.: Han ordner /ore! bil.
6.jeres		eks.: Vi vander eres blomster.
7. deres	[da js |	eks.: Hun passer leres born.
8. nogen	[/10.71]	eks.: Der er ikke nogen tebler.
9. nogle	[/10.71 ]	eks.: Hun bager nogle boiler.
10. noget	[над]	eks.: De spiser logel mad.
0velse 2: Andre smaord.
Lyt og gentag:
l.og	bl	eks.: Hun sidder og laeser.
2. ogsa	[J5]	eks.: Hun taler )gsa fransk.
3. ikke	[eg]	eks.: Han er ikke hjemme.
4. at(+inf.) [j]		eks.: Han begynder at ga.
5. for at	[/jj]	eks.: Han ringer for at melde sig syg.
6. til	[tej	eks.: Hun er til fest.
7. med	[ma’]	eks.: Hun er sammen med Pia.
8. ved	[И	eks.: De sidder ve< bordet.
9. af	[«1	eks.: De tager a sted.
8
Ovelse 3: Verber i nutid.
Lytog gentag:		
1. skal	lsga\	eks.: Jeg ska hjem.
2. vil	[re]	eks.: Jeg vi sove.
3. kan		eks.: Vi kai komme i morgen
4. tager	|toj	eks.: De tager i byen.
5. giver		eks.: De giver hende penge.
6. bl i ver	[blu]	eks.: Det bliver koldt.
7. siger	k'-'l	eks.: Hun siger nej.
8.sporger	\sbj.i ]	eks.: Hun sparger sin mor.
Ovelse 4: Infinitiv.
Lytog gentag:
1.have	IM	eks.: Han skal lave fri.
2. lide	[//I	eks.: Hun kan ikke lidt pl.
3. tage	M	eks.: De vil tage til Arhus.
4. give		eks.: Du ma ikke ’ivt op.
5. lade	|/«l	eks.: Du ma lade viere.
6. bede	[be\	eks.: Du ma bedt om hjaelp.
Ovelse 5: Datid.
Lytog gentag:
1. skulle	UM	eks.: De skulle i byen.
2. ville	[w]	eks.: De ville i biografen.
3. kunne	[A-zz|	eks.: Han kunne ikke tage med.
4. sagde	[$««]	eks.: De >agd ja.
5.havde	[/zrzd]	eks.: Hun lavd gaester.
6. tog	[m]	eks.: Han og til stranden.
7.gav	{g«\	eks.: De »av ham lov.
8.blev	\ble\	eks.: Hun dev glad.
9. spurgte	\sbo.ul\	eks.: Hun purgte sin veninde.
Bemtvrk: Kunne, ville og skulle kan ogsa udtales: [kunn, vill, sgull\.
9
E-bortfald
Bemaerk: Inde i en saetning bortfalder e ofte efter lydene [.v, f, h, d, g] - altsa efter bogstaveme:
s, f, p, t, k, b, g.
0velse 1: Mangdeangivelser.	0velse 3: Infinitiv pa -e.
Bemaerk: De markerede e’er udtales ikke.	Bemaerk: De markerede e’er udtales ikke.
Lyt og gentag, husk e-reduktion:	Lyt og gentag:
1.	en pos abler 2.	enbakk ag 3.	en das tomater	1.	Hun skal hent br0d. 2.	Du skal pass pa. 3.	De skal drikk kaffe.
4. en flask e vin	4. De skal snakk dansk.
5.et stykkekage 6. en pakk sm0r 7. en ask tandstikker	5.	Han skal lase lektier. 6.	Han skal vask op. 7.	De skal lapp cykler.
8. en tub tandpasta	8. Hun skal puds vinduer.
0velse 2: Datid pa -te.
Bemaerk: De markerede e’er udtales ikke.
Lyt og gentag:
l.HankprL hjem.
2.	Hun rejste vak.
3.	De spist * frokost.
4.	Hun kpbl e ind.
5.	Hanhprt musik.
6.	De talte fransk.
7.	Hunbagt kage.
8.	Hun last> avis.
10
Assimilation
Det tryksvage e p| assimilerer ofte med en nabolyd. [<?] forsvinder, og nabolyden bliver laengere. [<?] kan
assimilere med en foregaende vokal og med: d, j, J, id, I. m, n, ij.
Bemaerk: -re udtales [ j|.
thelse 1: E-assimilation med vokal. Bema?rk: De markerede e’er udtales ikke, men foregaende vokal bliver laengere. Lyt og gentag med tydelige assimilationer: 1.	[aa] :bage, kag 2.	[aa] : bare, var 3.	[ее] : eg , Steg 4.	[n] : sig,, pig 5.	[aa] :nogen, god 6.	[////] : uge, stu 7.	[yy] :nye, syg 8.	[гео’]: keg . vaege 9.	[aa] : soge, K0g 10.	[da] : a n.tai n II.	[aa] :hard ,gard Ovelse 2: Assimilation med konsonant eller halvvokal. Benuerk: De markerede e’er udtales ikke, men foregaende udtalte konsonant bliver laengere. Husk, -re udtales [jj. Lyt og gentag: 1.	|/i| :hend ,kend 2.	[/»]: kommv, samm 3.	[/] : haelde, taell 4.	[у] : mange, peng 5.	[d] :bad .vide 6.	[/] : lej , drej 7.	[w] : breve, love 8.	[j] : kero, hpre	0velse 3: Vaer opmaerksom pa assimilationer. Lyt og gentag: hvid - hvide gul - gul e gr0n - gr0nn god - god ny - nye hard - hard h0j - h0j lang - lange billig - billig tom - tomm dyr - dyre Ovelse 4: Vaer opmairksom pa assimilationer. Lyt og gentag: 1. nogle nye stole 2. en lille pig 3.	nogle nemm pengt 4.	nogle hard dag? 5.	nogle fine dug 6.	nogle billige varer 7.	nogle dygtige drenge 8.	nogle sjove brev 9.	nogle gode vej
11
Assimilation over ordgraenserne
0velse 1: Udtale af ‘er’.
Lyt og gentag. Bemaerk den forskellige udtale af 'er". E’et i ‘er’
assimilerer med den foregaende 1yd, og 'er’ hdres ikke som et
selvstamdigt ord.
1. det er	[dee]	eks.: Det er sommer.
2. der er	[daa]	eks.: Der er k0.
3. jeg er	[jaa]	eks.: Jeg er sulten.
4. du er	[duu |	eks.: Du erhurtig.
5. vi er	[vii]	eks.: Vi erhjemme.
6.1 er	[«]	eks.: 1 er heldige.
7. de er	[r/z7]	eks.: De er pa ferie.
8. han er	[han <v]	eks.: Hanersur.
9. hvad er	[vaa]	eks.: Hvad er det?
10. hvor er	[nor a ]	eks.: Hvor er Peter?
11. er de	[ar/z]	eks.: Er de gaet?
0velse 2: Udtaleaf ‘en’ og ‘et’.
Lyt og gentag. Bemaerk den forskellige udtale af: ’en' og ‘et’.
1. og en	[jazz]	eks.: De har en hund og en kat.
2. til en	[fee/ij	eks.: Hun ringer til en ven.
3. meden	[mcecen]	eks.: De kom med en gave.
4. i et	[Hd]	eks.: De bor i et hus.
5. pa en	[pddn]	eks.: Han sidder pa en stoL
6. af en	[aan |	eks.: Han laner penge if en ven.
7. haveen	[ha an]	eks.: De skal have en bil.
8. taeer et V-	[ta’ad]	eks.: Hun tager et aeble.
9. det er en	[deen]	eks.: Det er en fredag.
10. der er en	[daan]	eks.: Der er en uge til ferien.
11. hende en	[/zezz]	eks.: Han lante hende en tier.
12. ham en	[ham]	eks.: Hun giver lam en bog.
12
Assimilation: ‘den’ [dn]9 ‘dem’ [bm] og ‘en’ [л]
Chelse 1: Tryksvagt 'den' [</«]. Remark: e udtales ikke i ’den’, og trykket lapses pa pnepositionen. L\tog gemag: tiled d.n ['ma-dn] til den [Wn| tden [4dn\ hosd n [hjsdn] \edd n ['wy//i| 'pa dm ['prk/ii] ford n [Ул/л| 'omden ['□/// Wn] af d n ['fld/r] Ovelse 2: Tryksvagt ‘dem’ [/ли]. Benuerk: e udtales ikke i ‘dem', og d assimilerer med m ogblivertil laebelyden [/?|. Lyt og gentag: ineddem ['/пл7л?г] til dem	[Уе/ли] t dem	[4bm] hos dem [Vusbin] \eddem ['vebmj 'pa dem	['pa bin] for dem	[fjbin] om eni	['j//i’/?/n| 'afdem ['oZw/|	Ovelse 3: Lyt og gentag: 1.	Hun fortaeller om dem. 2.	Hun ringer til lem. 3.	Hun snakker med dem. 4.	Hun spiser hos dem. 5.	Hun venter pa dem. 6.	Hun kigger i dem. 7.	Hun gpr rent for deni. 8.	Hun lanerpenge afdem. 0velse 4: en [л]. Bemaerk: e udtales ikke i datids- endelsen -te og heller ikke i ‘en'. Lyt og gentag: 1.	Han mpdt n ven. {'medn] 2.	Hun sendte < n pakke. ['sandn] 3.	Han spiste en mad. ['sbi:sdn\ 4.	Hun taendte en cigaret. 5.	Han laest? n bog. 6.	Hun bagte n kage. 7.	Hun stegmtnbof. 8.	Han hort n ed. 9.	Han kpbt en cykel.
13
Endelsen -e
Det tryksvage e bortfalder ofte (se s. 10), men bibeholdes i visse situationer. Der er stbrst tendens til al
udtale e [з] for pause, i enkeltord. i langsom / distinkt tale og efter tunge konsonantgrupper.
0velse 1: -e |j| i infinitiv.	0velse 3:	
Lyt og gentag:	Lyt og svar i flertal.	
vask - vaske	et skab -	to skabe
spis - spise	en gris -	to grise
laes - laese	en vaeg -	to vaegge
hent - hente	en kat	to katte
kpb - kpbe	en bold -	to bolde
vent - vente	et hus	to huse
stop - stoppe	en ost	to oste
0velse 2: Flertals-e ved adjektiver. Lyt og gentag:	0velse 4: Lyt og svar i flertal:
sort - sorte	en fransk ost - to franske oste
flot - flotte	en m0rk port - to mprke porte
let - lette	en staerk hest - to staerke heste
smuk - smukke	et flot hus	- to flotte huse
staerk - staerke	en fraek kat - to fraekke katte
maet - maette	en smuk hat - to smukke hatte
	en tyk gris - to tykke grise
	et sort skib - to sorte skibe
14
к	Endelsen -er	
(helse 1: -e [2] / -er [□].	0velse 2:	-er |.?]:
Bemark: R udtales ikke.	Lyt og svar i flertal pa -(e)r.	
Lyt og gentag:	en taske	- to task r
kese - Ises r	enjakke	- tojakker
spise - spis ,t	en kop	- to kopp er
sTiakke - snakke •	en pige	- to pig er
\ente - venter	en kvinde	- to kvind r
ttende - taend r	en kage	- to kager
vaske - vaskiT	en bil	- to bil r
huske - husk г	et aeble	- to aebler
<obe - kob r mode - mpder	en flaske	- to flask or
Endelsen -ere
(helse 1: -ere [jj|. Bem:vrk: R udtales ikke. Lytoggentag: en dansker	-	to dansk те en iraner	-	to iran re enpakistaner - to pakistan re en tyrker	-	to tyrk те enbager	-	tobagere en laerer	-	to laerere en slagter	-	to slagtere en computer	-	to eomputere en daseabner	-	to daseabnere	0velse 2: -ere [jj], Lyt og svar i 2. grad (komparativ) pa -ere. varm	-	varmcre kold	-	kold re hpj	-	h0j те billig	-	billigere let	-	lett те svaer	-	svaer re ny	-	nyere hurtig - hurtig. re dyr	-	dyr те
15
Endelsen -re / -rer
Ovelse 1: -re [□]. Adjektiver i flertal.	Ovelse 3: -rer |j|. Verber i nutid.
Bemarrk: Forste ord udtales med kort vokal for [./].	Bemierk: Vokalen for -rer bliver lang.
Andet ord har lang vokal, og r udtales ikke her.
Kombinationen -re udtales [.?].	Lyt og gentag:
Lyt og gentag:	laer - la? er [7гг.-э|
stor	- store ['.sy/o.-j] dyr	- dyre	h0r - h0 er k0r - korer
sur - sure	f0r - f0rer
kaer - k;e e	baer - baerer
skor - sk0re	styr - sty rer
m0r - m0re	skaer - skae er
saer - stere
Ovelse 2: -re | j|. Substantiver i flertal. Ovelse 4:
Lyt og gentag:		Lyt og svar i flertal:	
ur	- ure	1. et stort bord -	fire store borde
tur	- tu-e	2. et dyrt ur	fire dyre ure
bord	- borde	3. en sk0r fyr	fire sk0re fy re
fyr	- fyre	4. en dyr tur	fire dyrt tu e
d0r	- d0re	5. en stor d0r	fire sto e d0 e
haer	- haeie		
mur	- mure		
16
Endelsen -en
Ovelse 1: Endelsen -en efter vokaL
Beniark: E udtales ikke, men foregaende vokal bli-
ver kengere, eks.: dagen ['da'an],
Lytoggentag:
dagen - farvn - pig n
keen - ugen - byen
la?gen - seen - gard n
(helse 2: Endelsen -en efter konsonant.
Bemterk: E udtales ikke i -en.
-re udtales [?].
Lytoggentag:
0velse 4:
Lyt og gentag med korrekt udtale af endelsen -en:
1.	Konen tager bussen.
2.	Damen taender lampen.
3.	Drengen henter tasken.
4.	Manden fanger fisken.
5.	Chefen haever stemmen.
6.	Pigen kpber ringen.
7.	Moren hjaelper faren.
8.	Fyren rover banken.
9.	Naboen vander planten.
10.	Pedellen vasker trappen.
1. |J/i] : luft n - fest n	- ost n
2. [//i| : skuff n - kaff n	- chef n
3. [//;] : skol n - pill n	- boll n
4. [/in] mand n - kon n	- van n
5. [.y/i] : bussen - ros n	- is n
6. [d/i] : mad< n - sid n	- gad n
7. [i///i| :gavn - hav n	- farv n
8. [/7i | :vej n - rej n	- kpj n
9. [j/i| mor n - fy n	- tu 'П
Ovelse 3: Endelsen -en i saerlige kombinationer.
Ветатк: -n i endelsen -en assitnilerer her med foregaende konsonant. E udtales stadig ikke.
Lytoggentag:
1. [/ii/ii]: -men:	damen -	timen -	lommen	- varmen -	stemmen -	trommen.
2. [bm]: -ben / -pen:	klubben -	saeben -	aben	- trappen -	lampen	mappen.
3. [<7#1 :-ggen/-ken:	vaeggen -	tyggen -	myggen	- tasken -	fisken	flasken.
-1- [Wj] : -пёеп:	ringen -	tingen -	sengen	- drengen -	gangen	ingen.
5. [ygy]: -nken:	banken -	tanken -	baenken	- enken	hanken	laenken.
17
Endelsen -erne
0velse 1: Bestemthedsendelsen -erne [jna], 0velse 2:
Lyt og gentag:	Lyt og svar i bestemt form flertal pa -erne:
kvindeme	gaest - gaesterne
pigerne naboeme	serviet - servietterne kop - koppeme
bpfferne	ske - skeerne
tomaterne	kjole - kjolerne
agurkeme aeblerne	jakke - jakkerne bluse - bluserne
kageme taskerne	ven	- venneme fest	- festerne
Endelsen -ene
0velse 1: Bestemthedsendelsen -ene [-ш].	0velse 2: -ene [n^|.
Bemaerk: Fprste e udtales ikke. Det assimilerer ofte med den foregaende 1yd. Lyt og gentag:	Lyt og svar i bestemt form flertal -ene. Husk: Fprste e udtales ikke. kniv - kniv ne
mamd ne	glas - glass ne
bpm ne	lys - lys ne
dreng me 10g ne brpd ne	dag	-	dag. ne skab	-	skab' ne aeg	-	aegg. ne
stol ne	vaeg - vaegg ne
bord ne	gang - gang me
dug ne kun ne	penge - peng' ne kort - kort ne
baenk ene
18
Endelsen -et
Ch else 1: Bestemthedsendelsen -et [d],
Bemjrk' E udtales ikke i -et.
Husl Det blode d udtales med tungen nede bag
tendeme i undermunden
Om udtale af det blode d. se ogsa s. 55.
Lyt og gentag:
bent t
bord 1
huset
unt
skab
Lepp* t
korlet
Its t
bamet
tOgi‘1
spillet
0velse 3:
Lyt og gentag:
1.	Han har bytt ur L
2.	Han har flyttet klaveret
3.	Hun har syel gardinet.
4.	Hun har farv haret.
5.	De har lav it k0kken t.
6.	De har reparer 4 taget.
7.	Han har sla t graesset.
8.	De har fundet passet.
(helse 2: Fornutid pa -et [<5].
Lytog svari fprnutid:
snakker -	har snakk t
spiller -	har spillet
tasker -	har vaskot
henter -	har hent 4
ringer -	har ring t
so\ er	harsovet
later	har lavet
tenter -	har vent. 4
passer -	har pass 4
lot er	har lovet
19
Endelsen -ede
0velse 1: Dadd pa -ede [ddl.
Bemaerk: E’erne i -ede udtales ikke.
Husk: Det bl0de d udtales med tungen nede bag
taenderne i undermunden.
Om udtale af det bl0de d, se ogsa s. 55.
Lyt og gentag:
vask de - hentede - snakkede
la\ ede - vagn de - vent ede
ringede - spillede - legede
0velse 2:
Lyt og svar i datid:
plejer	-	plejede
lukker	-	lukk ede
bytter	-	byttede
passer	-	pass ede
danser	-	dans ede
banker	-	bankede
arbejder	-	arbejdede
lover	-	lov ede
savner	-	savn ede
flytter	-	flyttede
kigger	-	kiggede
abner	-	abn de
0velse 3: -ede [dd] og -et [d].
Udtal alle bl0de d'er tydeligt.
Husk: E’erne i endelserne udtales ikke.
Lyt og gentag:
1.	Han ordncde fjernsyn t.
2.	De abn de vinduet.
3.	Hun slukk ede lyset.
4.	Han rensede tpj- t.
5.	Hun vaskede gulvet.
6.	De passede barn et.
7.	Han huskede brevet.
8.	Han mist de kprekort et.
Endelsen -te
0velse 1: Datid pa -te.
Bemaerk: E udtales ikke i endelsen -te.
Lyt og gentag:
1.	Hun rejste tilbage.
2.	Han s0gt: arbejde.
3.	De laert dansk.
4.	Han kprt i byen.
5.	Hunbetalt regningen.
6.	De laestte brevet.
7.	Han spist sin mad.
8.	Hun kendt hans bror.
20
Laengde
Bade wkalerog konsonanter kan vaere korte og lange. Som tommelfingerregel gaelder det, at en vokal er
lang, hvis den efterfolges af en enkelt konsonant, og den bliver kort, nar to konsonanter fplger efter. Voka-
len er ogsa lang foran en anden vokal, eks.: frue.
Bemxrk: Der er ogsa to konsonanter ved ’skjult’ dobbeltkonsonant (en ekstra konsonant, som viser sig i
flertal eller i bestemt form, eks.: bus - bussen).
En konsonant elleren halvvokal bliver normalt lang i forbindelse med e-assimilation. Det gaelder folgende
konsonanter I halvvokaler : [d, J, w, I, m, 11, у ].
Langde noteres i lydskrift med , under den lange konsonant og med: efter en vokal. eks.: skole [’ago./].
(helse 1: Kort / lang vokal.	0velse 3: Kort / lang konsonant.
Lytoggentag:	Bemaerk: Der er her stod pa den korte konsonant. Oin stod se naeste side.
Itesse - laese fadde - fade	Lyt og gentag:
httlde hade	hen - henne
kolle - kole	hjem - hjemme
\ille - hviie	al - alle
pippe - pibe h\lde - hyle kappe ktebe	lang	-	lange ung	-	unge ned	-	nede ud	-	ude skriv - skrive
(helse 2: Lang / kort vokal. Benuerk: Der er her vokalsaenkning. (Se s. 28).	h0j - h0je
Lytoggentag:	Ovelse 4:
tine - tinde sene - sende	Bemaerk: Lange vokaler og konsonanter er her understregede.
ene - ende	Lyt og gentag:
hane - Hanne	1. Rune skal spise.
th de - flytte n\de - nytte skole - skolde	2.	Ole er laege. 3.	Idaerjyde. 4.	Lene skal hviie.
Rune - runde	5.	Lone skal bage. 6.	Kare vil ryge. 7.	Tpve er hjemme. 8.	Lise er alene. 9.	Pia skal sove.
21
St 0(1
St0d h0res som en kortvarig afbrydelse af lyden.
Ved stod sker der en kortvarig lukning i struben. Denne
lukning fremkommer ved en stramning i stemmelaeberne.
(Se tegningen).
Find stedet i halsen, hvor stodet laves:
Prov at hoste, og laeg maerke til det sted i struben. hvor
der sker en lukning, f0r hostel kommer.
Eks. 1:
Lyt til fig. og bemaerk forskellen:
a)	Uden st0d: pre ['0: j]
b)	Med st0d: per ['0’3]
Bemaerk: Hvor lyden fortsaettes ubrudt. og der ’synges’
pa 0'et i ‘pre’, sker der en kort afbrydelse af lyden i ‘per’.
Stemmelaeber
Traen st0det:
Overdriv og g0r f0rst afbrydelsen lang.
Gpr den derefter gradvist kortere, indtil den far en naturlig
varighed, og opbremsningen kun bliver kortvarig.
Eks. 2:
Lyt og gentag:
Byer: ['by’ a] -	['by’ jJ -	['by’ □]	- [7яДэ]
Bemaerk: Der kan kun vaere st0d i stavelser, som ogsa har tryk.
St0det kan ligge pa en lang vokal eller pa en stemt konsonant efter kort vokal.
22
0velser med st0d
CKelse 1: Intel stod / stod pa vokal. Husk at lyden skal afbrydes totalt i ordet med st0d.	0velse 3: Stdd pa konsonant, stpd pa vokal, intet stPd.
Lytog gentag:	Lyt og gentag:
ktsser - Ire'ser	l.pen’ - pae’n - penne
byger - by er minder - me’ner	2. ind’	- e’n	- inde 3. fuld’ - fu’gl - fulde
ore - 0'er	4. vild’ - hvil - ville
soger	-	so’er noget	-	na'et tiger	-	tier duen	-	du’gen	5. haeld' - hael - haelde 6. bind’ - be’n - binde
guld - gul
Ovelse 2: Intet stpd / stod pa konsonant.	0velse 4:
Lytoggentag:	Udtal alle stod tydeligt.
kender(vb.) - taen’der (subst.)	Lyt og gentag:
ender	- ren’der	1. FranTc 10Ъег en tur'.
finner	- fintier	2. Clan’s ser’ en fil’m.
skinner	- skinner (vb.)	3. Tom’ ry’ger en cigar’.
gteller	- gael’der men	- maen’d	4. Mari’e far’ sin 10n’. 5. Lillian laser dp Yen.
him	- hunti	6. Mere’te spi’ser en i’s.
\en	- venti	7.	Ju’lie крЪег en bi’L 8.	Pe’ter betaler regning’en. 9.	Helen bor’ i by’en. 10.	Bo’ fintier en ti’er.
23
0velser med saetningstryk - faste rytmiske grupper
Ovelse 1: Pronomen + verbal og
determinativ + substantiv.
Bemark: Kun verbet og substantive! har her tryk.
Lyt og gentag:
1.	Hun 'spiser / et 'aeble. /
2.	Han henter/ noget brod. I
3.	De kpber/ nogle boger. I
4.	Hun be'spger/ sin 'spster. /
5.	Han hjaelper I sine for'teldre. I
6.	Han bender / hendes 'nabo. /
7.	De 'passer / deres 'arbejde. I
Ovelse 3: Verbal + retningsangivelse.
Bemaerk: Kun et tryk. Verbet mister tryk.
Lyt og gentag:
1.	De gar 'ind. I
2.	De lober 'nd. /
3.	Hun kommer tilbage. I
4.	Han kprer hjem. I
5.	De er gaet 'ud. /
6.	Han er kort i byen. /
7.	Hun er taget til 'fodbold. I
8.	De er rejst til 'Spanien. I
Ovelse 2: Sammensat verbal.
Bemaerk: Der er kun tryk pa sidste del af
verbet (en rytmegruppe).
Lyt og gentag:
1.	Han er 'saet. I
2.	De er 'rejst. /
3.	Hun har 'sovet. /
4.	Han bliver 'fyret. I
5.	De ma komme. /
6.	Hun kan Vente. /
7.	Han vil 'laese. /
8.	De skal flytte. /
Ovelse 4. Verbal + slutadverbial.
Bemaerk: Verbet mister tryk. da det indgar i fast
forbindelse med slutadverbialet.
Lyt og gentag:
1.	Hun kpber 'ind. /
2.	Han spiser 'op. /
3.	De rydder 'op. /
4.	Hun haelder hiaelken / 'ud. /
5.	Hun kegger ‘tpjet / 'sammen. I
6.	Han lukker Vinduet / "i. /
7.	Han laser 'dpren / 'op. /
8.	Hun lasgger bogen / Vaek. /
24
Oxelse 5: Maengdeenhed + substantiv.
Benutrk. Kun et tryk pa sidste led.
Lytoggentag:
Lenflaske Vin./
2.	en buket blomster. I
3.	en teske choko'lade. I
4.	en pakke Vis. /
5.	en liter intelk. /
6.	et kilo gulerOdder. /
7.	en pose kartofler. /
S. en kande kaffe. I
0velse 7. Verbal + nOgent led.
(Nogent led: et substantiv uden
nogen form for artikel I bestemmerled).
Bemaerk: Kun et tryk. Verbet mister tryk.
Lyt og gentag:
1.	Hun laver “mad. /
2.	Hun laeser aVis. /
3.	De k0ber bpger. /
4.	Han henter br0d. /
5.	Han h0rer kadio. I
6.	Hun skal vaske t0j. /
7.	Han har passet b0rn. I
8.	Hun har bagt kage. /
Ovelse 6. Verbal + praedikat.
Benuerk: Kun et tryk. Verbet mister tryk.
Lytoggentag:
I.	Han hedder'Jens. /
2.	Han er taxachauffor. I
3.	Hun er forkplet. /
4.	De er for'elskede. /
5.	Hun har vaeret 'sur. /
6.	Han vil vaere laege. /
7.	Hun er blevet klippet. I
8.	Han har vaeret 'syg. I
0velse 8. Praeposition + styrelse.
Bemork: Ved proposition + substantiv I egennavn
ligger trykket pa styrelsen.
Ved praeposition + pronomen ligger trykket pa
praepositionen.
Lyt og gentag:
1 a. Han bigger / pa billedet. /
lb. Han bigger/ 'pa det. /
2a. Han kinger I til Lone. /
2b. Han 'ringer / til hende. /
3a. Hun Venter / pa sin bror. I
3b. Hun Venter / 'pa ham. I
4a. Hun leger/ med bornene. I
4b. Hun leger / 'med dem. /
25
Trykkets placering i saetningen
I almindelig neutralt sprog er der forholdsvis faste retningslinier for trykkets placering i satningen. Denne
bestemmes hovedsageligt af de syntaktiske forhold inden for satningens rammer (syntaktisk tryk).
Sarlige forhold kan dog gpre sig galdende og pavirke trykfordelingen. F.eks. kan trykket i forbindelse med
emfase (emfatisk tryk) eller med sarlig fremhavelse af et led (f.eks. fremhavelse af lighed eller kontrast)
placeres nasten hvor som heist i satningen. Ogsa udeladte led og reference!' til noget uden for saetningen
kan gribe ind og andre trykkets sadvanlige placering (kontekstbestemt tryk).
I almindelige neutrale satninger uden sarlige fremhavelser optrader en rakke faste forbindelser med en-
hedstryk: grupper hvori visse ord mister deres tryk, idet de knyttes til andre led i rytmiske helheder samlet
omkring et falles tryk.
Grupper med enhedstryk:
1	Pronominer + verbal. Pronominet mister tryk.
Eks.: Hun 'gik. / Hun Vasker sig. / Hun Viste ham I brevet. / Hun Viste ham det. /
2.	Artikel (eller: nogle / noget / lidt), possessivt pronomen + substantiv. Artiklen mister tryk.
Eks.: En bog. I Nogle bpger. / Lidt 'kaffe. / Hun 'spiser / sin 'mad. /
3.	Sammensatte verbaler. Der er normalt ikke tryk pa hjalpeverber og modalverber.
Eks.: Han er 'gaet. I Han skal 'ga. / Han ma vare 'gaet. /
4.	Verbal + reining (ved bevagelsesverber) eller slutadverbial. Verbet mister her sit tryk.
Eks.: Han gik ‘ud. / Han er taget hjem. / Han er kbrt til 'Odense. I Han er blevet sagt 'op. I
5.	Flere substantiver sammen og sammensatninger med substantiver, tai. tiller og egennavne.
Eks.: Et stykke 'kage. / Et par liter 'mailk. / Klokken ti. / Onkel Peter. I Jens 'Ole. I
6.	Verbal + pradikat. Verbet mister tryk.
Eks.: Hun hedder 'Anna. / Hun er 'larer. / Hun har varet 'syg. / Hun har meldt sig 'syg. /
7.	Verbal + npgent led (et substantivisk led uden determinativ (artikel)). Verbet mister tryk.
Eks.: Hun spiser'is. / Hun laser aVis. / Hun har hentet brod. I
(Sammenlign: Hun 'spiser / en is. / Hun laser / arisen. I Hun har bentet / noget brod. /
8.	Praposition + styrelse bestaende af substantiv eller egennavn. Trykket ligger pa styrelsen.
Eks.: Han 'skriver / til sin 'spster. I Han Venter / pa Ole. I
Bemark: Ved praposition + pronomen ligger trykket pa prapositionen.
Eks.: Han'skriver / til hende. / Han Venter /'pa ham. /
26
Vokalskema
Fuldvokaler	Fortunge vokakT		Bagtungevokaler
H'ltuna.'stillitig hlleabniipgraj ▲ ▼ Liv tungestilling Arftnirgsgrad	i (lige) e (hele) a (ntese) a (gade, nat) a (far) Urundede vokaler	zy	(syge)	и	(bluse) 0	(m0dc)	0	(kone) 0	(rdver)	a	(male) 0	(r0re)	a	(harde) 3 (kommer) Rundede vokaler	
Enihidere svagtryksvokalen e [a|. som er en urundet midttungevokal.
I- og Y-raekken
Fortunge
U-rtekken
Bagtunge
Sarnian beraegersig nedad gennern henholdsvis i-raekken, y-raikken
og u-rtckken. bevmger tungen (og kaeben) sig gradvist nedad. saledes
at munden abnes mere trin for trin.
Bevaeger man sig pa tvaers af rack-
kerne. er tungestillingen den
samme i i-raekken og y-raekken.
men kebestillingen skifter fra run-
dede til urundede keber.
Et skift mellem i og у foregar sale-
des som ren ‘laebegymnastik’.
Tungestillingen fastholdes, men
derskiftes mellem "lang mund' og
Tund mund’’ iii yyy iii yyy.
Det samme sker ved skift mellem e
og 0 - blot er tungestillingen her
ikke helt sa h0j som ved i og y.
Fravra-kkentd u-rtekken skeret skift frafortunge til bagtunge Lae
beme er i begge tt If ae Ide rundede.
\ed skift mellem у og u fastholdes laebcstillingen Crund mund') sale-
des. mens tungen bevaeges frein og tilbage: yyy uuu yyy uuu
Det sammen sker red skift mellem 00g о - blot er tungestillingen her
ikkehelt sa hoj som ved у og u.
Rund mund'
27
Vokalsaenkning
Lange vokaler udtales som hovedregel, som de skrives. Ved korte vokaler forekommer der derimod ofte -
men langt fra altid - ‘vokalssenkning’ - det vil sige, at vokalen synker et - eller undertiden flere trin og udta-
les som en mere aben vokal laengere nede i samme raekke (se nedenfor).
T kan altsa f.eks. udtales [/] og [e] og [бт]. Eks: fine finde L/enaJ, frisk \frcesg].
Bemaerk: I forbindelse med r synker vokalen ofte flere trin.
Bema:rk: 0 skifter som den eneste vokal raekke, idet 0 ogsa kan udtales [.?].
У
U
flyde
flygte
frygte
i	У	и
e	0	о
O’	b	о a
a	j	a
a		j
duge
dukke
i	У	и
e	0	о
O’	b	о a
a	j	a
a		э
skole
ost
[al
[J]
torsdag
kom
ae
i	У	и
e	0	о
a	b	о a
a	j	a
a		j
aebler
aerter
i	У	и
e	0	о
a	b	о a
a	j	a
a		э
[<?]	haber
l«]	hard
[□1	hand
mand
0
О
a


Bemaerk: Et par vokaler kan i visse ord have en anden udtale. F.eks. udtales у [5] i ‘fyrre’ og u udtales [r>|
i visse ord. eks.: hurtig, spurgte.
28
Udtale af A
| i] eren fortungevokal.
Tungestilling: lax.
Bemark: Tungen saenkes en smule fra
Jet flade a [«.] til det mere abne a [o|.
Det morke a fa] er en
bagtungevokal.
Tungestillingen er lav.
Tungen saenkes og triek-
kes bagud fra (nJ til [aj.
Fra skrift til 1yd
Bogstaxet a kan udtales pa folgende mader: fo] - herunder det lange flade a [«.-]
og det korte og lidt mere abne а [л] - saint [or],
Вешлтк: Kombinationen -ar udtales (a], og -are udtales |aa|. R udtales ikke her.
Ox else: Lyt og laeg maerke til den forskellige udtale af a:
I. [«]:]«.•] :dame,vase.kage.
[o| : mand. alle, hat.
2 [a]: him. lang, kam, snakke.
29
0velser med A
0velse 1: Det lange flade a [«.•] og det korte 0velse 3: [«.] I [«] / [cd.
mere abne a [«J.
Tungen saenkes lidt fra [«;] til [«J.
Lyt og gentag:
bane	-	bande
hane	-	Hanne
mase	-	masse
Ane	-	Anne
lave	-	lande
vase	-	vaske
Lyt og gentag:
Ane	-	Anne	-	Ame
hane	-	Hanne	-	hare
vane	-	vande	-	vare
капе	-	kande	-	Karen
0velse 2: Kort [r/| og kort [a].	0velse 4: Bogstavkombinationer.
Tungen tnekkes bagud fra |«] til [a].	-ar udtales [aj. -are(r) udtales [ои].
Lyt og gentag:	Bemaerk: r udtales ikke.
land - lang	Lyt og gentag:
sat - sagt
kan - kam	hr- hare
han - ham	hr - b re
skal - skak	v r - vare
hat - haft	svar - sv irer spar - sp irer f r - f мгег
30
Udtale af /К
Ы er en fortungevokal.
Tungehpjde: midt.
Tungen sienkes en smule fra
kJ til [o|. Kieben synker, og
munden abnes lidt mere.
Fraskrifttil lyd
Bogstavet te kan udtales pa fplgende mader: [a-] og [<?]
Ovelse: Lytog laeg mterke til den forskellige udtale after
1. kJ : Itese. ttende, stette.
2. [«J : vart, mterke, sterlig.
31
I		Ovelser med Ж
Udtale af /Е	Gvelse 3: te [rr.-| / a [a;].
0velse 1: ie (re] / |«],	Lyt og gentag:
Tungen saenkes fra [a] til |«|.	haeve - have
Lyt og gentag:	gieve - gave tie ее - Tage
miend - mierk	laege - lagde
viek - vaerk	hvaese - vase
tieller - tierter
vaelter - vierter	jieger - jager ktere - kager
aeder - aerter	
siekke - stierke	saere - sager
liegge - laerke	Bemaerk: Udtalen kan variere i kombinationerne
naenne - nierme	-aeger og -acre. Bade [ст] og [«] kan her fore-
skiende - skiemie	komme.
Supplerende pvelser	0velse 4: [e] / |rr] / [«]. Husk: Tungen saenkes fra [e] til \a\ til [a].
0velse 2: [e] / [a].	Lyt og gentag:
Tungen saenkes fra |e] til [«].	hvede - vaede - vade
Lyt og gentag:	hele - hiele - hale
Lene - laene	mele - miele - male
hele - htele	vege - viege - vage
mele - miele	le	- lie - lag
kede - kiede
hvede - vaede
vinde - vienne
tinde - tiende
32
Udtale af E
‘Lang mund’
Fortunge
[e] er en fortungevokal.
Tungestilling: hpj.
Tungen seenkes fra \e] til
[a| til [«] til [aj. Kreben
synker, og munden abnes
mere og mere.
Fra skrift til 1yd
Bogstavet e kan udtales pa fplgende mader: [e], [a.’]. [«], [a] og endelig som det tryksvage e [<?], en urun-
det midttungevokal. (Se ogsa s. 14 om [<?]).
Bemaerk: Det tryksvage e bortfalder dog ofte (se s. 10), eller det assimilerer med en nabolyd, som sa bli-
vet'laengere. Se herom s. 11-13 samt afsnittene om tryksvage endelser s. 15-20.
0velse: Lyt og laeg maerke til den forskellige udtale af e:
1.	И : sene, nede, mene.
2.	(<t| : kende, sende, efter.
3.	[o] : herre, gerne, fred.
4.	[a] : rejse, tegne, nej.
5.	[<?] : forste, sidste, Anne.
i	У	и
e	0	о
a>	d	о a
a	Э	a
a		.?
33
0velser med E
Udtale af E Ovelse 1: e |r.’| / [a?\. Tungen seenkes lidt fra [e] til [a,|. Lyt og gentag: ene	-	ende sene	-	sende hele	-	Helle lede	-	lette svede	-	svende vene	-	vende Ovelse 2: e [ej / [aj. Tungen saenkes ‘to trin’ fra [e] til [«]. Lyt og gentag: ved	-	vred bed	-	bred her	-	hr. fed	-	fred te	-	tre smede - smerte Ovelse 3: e [e| / [a]. Tungen saenkes ‘fire trin’ fra [e] til [a], Lyt og gentag: le - leg se - sej neg - nej ve - vej fe - fej P - Peg	Ovelse 4: [-] / [a]. Lyt og gentag: f0rst - f0rste bedst - bedste sidst - sidste st0rst - st0rste mindst - mindste aeldst - aeldste Ovelse 5: Bogstavkombinationer. -ej og -eg udtales [cy], nar de indgar i en diftong (altsa i samme stavelse). Lyt og gentag: 1. -ej: vej, hej, spejl, fejl, rejse, sejle. pleje. 2. -eg: regn, tegne, lege, stege, pege, egen. Supplerende pvelse Ovelse 6: i [/.•] / e [e:|. Tungen sienkes fra [z] til [el. Lyt og gentag: sine	-	sene mine	-	mene lide	-	lede Line	-	Lene vide	-	hvede smide	-	smede
34
Udtale af I
[fl er en fortungevokal.
Tungestilling: h0j.
Fortunge
Tungen samkes fra
[i] til |e| til ]. Kaeben
synker. og munden abnes
mere og mere.
Fra skrift til lyd
Bi .4d\et i kan udtales pa folgende mader: [/], [e|, [a-] og foran vokal ogsa [/'].
(helse: Lyt og laeg nuerke til den forskellige udtale af i:
1.	1/| pige, sige. fine.
2.	[f] : vinde. ikke, fisk.
3.	[ff| drikke, ringe, briller.
4.	[/] familie. historic, station.
z	У	и
e	0	о
a	d	о a
a	0	a
a		j
35
0velser med I
Udtale af I	0velse 3: i [z] / [e] / [се].
0velse 1: i [г] / [e].	Lyt og gentag:
Tungen scenkes lidt fra [i] til [e].	stige - stikke - strikke
Lyt og gentag:	fine - finde - friske pile - pille - prikke
mine - minde	bide - binde - bringe
fine - finde
pine - pinde
vine - vinde
pile - pille
stile - stille
0velse 2: i [z] / [a-].
Tungen srenkes ‘to trin' fra [i] til [«?].
Lyt og gentag:
rige - krige -	Rikke krikke
pige - dige - biller -	prikke drikke briller
skriv -	skrift
36
Udtale af 0
‘Rund mund'
Fortunge
Tungen bevieges nedad fra
|n| til [o] til [5]. Kieben synker.
og munden abnes mere og mere.
[0] er en fortungevokal.
Ved [0] er tungestillingen den samme som ved
[e], men laeberne er rundede ved [0], mens [c|
udtales med ‘lang mund'.
Find [0]: Sig: eeee. fasthold tungestillingen og
skift til rundede keber: 0000. Skift et par gange
fra ‘lang’ til ‘rund’ mund: eee 000 eee 000.
Fra skrift til 1yd
Bogsta\eto kan udtales pa fplgende mader: [0J, [0], | .)] og [.?].
Bem.vrk: Kombinationerne -0g og -0j udtales [j/J.
Ovelse: Lyt og keg mterke til den forskellige udtale af 0:
I.	[0]: mode. here, besoge.
2.	[o|: son, bonner. svemme.
3.	[5]: snior. fdrst. 101‘dag.
4.	[j] : hoj. log. rog.
37
0velser med 0
Udtale af 0	0velse 4: 0 [0] / [0] / [5] / [jJ.
0velse 1: 0 [0] / [0].	Lyt og gentag:
Tungen saenkes lidt fra [0] til [0].	t0 - t0m - t0r - t0j
Lyt og gentag:	b0g - b0n - b0r - b0j
spd - spn	
s0 - s0m	0velse5: Bogstavkombinationer.
t0 - t0m b0g - b0n	Bemaerk: -0g og -0j udtales [.>/]. nar de indgar i en diftong (altsa i samme stavelse).
sk0r - sk0n	Lyt og gentag:
k0d - k0n	1. -0g: r0g, 10g, m0g, d0gn. sm0g.
0velse 2: 0 [0] I (.9].	2. -0j : h0j, t0j, st0j, fl0j, 0jne, k0je.
Tungen saenkes ‘to trin’ fra [0] til [0I.	
Lyt og gentag:	Supplerende ovelser
s0ge - s0rge b0g - ber g0 - g0r m0d - m0rk 10	-	t0r d0 - d0r (subst.)	0velse 6: e [e] / 0 [0]. Skift fra ‘lang’ til ‘rund’ mund. Tungen flyttes ikke. Lyt og gentag: leve	- 10ve sele	- s01e
0velse 3: 0 [0] / [□].	nede - n0de
Fra hoj fortungelyd til lav bagtungelyd.	gedde - g0de
Lyt og gentag:	led - 10d
t0 - t0j b0g - b0j h0 - h0j П10	-	IT10g k0 - k0je 0	-	0je	ked - k0d
38
Ovelse 7: 0 I0J / о [о].
Skift fra fortunge til bagtunge.
Tungehpjden er den samme, og begge har
rundede Iteber.
Tungen tnekkes bagud fra [0J til [t>],
Lyt og gentag:
mode - mode
bpder - boder
fpde - fode
Ode - ode
more - more
sole - sole
Ovelse 9: 0 [5] / a [a].
Skift fra fortunge til bagtunge.
Tungehpjden er den samme, og begge har
rundede Iteber. Tungen trtekkes bagud fra
[j] til [aj.
Lyt og gentag:
torre	-	tare
sorge	-	sare
gore	-	garde
f0r	-	far
sporger	-	spar
hpr (subst.) -	har
Ovelse 8: 0 [o] / a [«].
Skift fra fortunge til bagtunge.
Tungehojden er den samme, og begge har
rundede Leber.
Tungen trtekkes bagud fra [o] til [a],
Lyt og gentag:
10n - lan
skpn - skan
rode - rade
rpbe - rabe
hOne - hane
Oh - ah
39
Udtale af Y
‘Rund mund’
Fortunge
Tungen bevzeger sig nedad
fra |z/J til [0] til [r>], Kteben
synker og munden abnes
mere og mere.
[//] eren fortungevokal. Tungestilling: hoj.
Ved у er tungestillingen den samme som ved i.
men keberne er rundede ved y. mens i udtales
med lang mund'.
Find |z/|: Sig: mi, fasthold tungestillingen, men
skift til rundede fremskudte laeber: yyyy.
Skift et par gange fra lang' til ’rund' mund.
iii yyy iii yyy.
Fra skrift til lyd
Bogstavet у kan udtales pa fplgende mader: [zy|. [0] og [o|
0velse: Lyt og laeg mterke til den forskellige udtale af y:
1,	[ty] : nye, syge, lyse.
2.	[0] : tynde, skynde, flytte.
3.	[0] : ryg (subst.), tryg, bryllup.
40
0velser med Y
Udtale afY	0velse 4: у [z/| / 0 [0].
0velse 1: у [i/J / [0].	Lytoggentag:
Tungen saenkes lidt fra [z/| til |r»l-	syge - spge
Lyt og gentag:	byge - bpge
flyde - flytte nyde - nytte skyde - skytte syne - synde dybe - dyppe lys - lyst (subst.)	lyve - 10ve tyve - t0ve nyde - n0de jyde - j0de dyr - d0r (at d0) tyr - t0r (at t0)
0velse 2: у [z/] / [d].	0velse 5: у [z/| / u [zz].
Tungen saenkes ‘to trin’ fra [y] til [0].	Laeberne er ved [zz] rundede lige som ved Q/j.
ryge	-	rykke Thyge	-	trykke bryde	-	brygge fryde	-	frygte dybe	-	dtyppe rydde	-	ryste	men hvor \y\ er en fortungevokal er [zz] en bag- tungevokaL Laebestillingen fastholdes, mens tungen traekkes bagud fra [z/| til [zz], Lyt og gentag: syge - suge byge - buc dyre - duer
Supplerende pvelser	hyre - huer
0velse 3: i [/] / у [z/J.	myre - mure
Lteberne skifterfra ‘lang’ til ‘rund’ mund. Tungen flyttes ikke.	syre - sure fyre - fuger
Lyt og gentag:	tyre - tuer
sige - syge
rige - ryge
tie - Thyge
dine - dyne
fire - fyre
siger - syre ni - ny li’ - ly	41
Udtale af A
‘Rund round'
Bagtunge
[«| er en bagtungevokal.
Tungeh0jde: midt.
Tungen bevteges nedad
fra [a] til [a] til [э]. Kzeben
synker. og munden abnes
mere og mere.
Fra skrift til 1yd
Bogstavet a kan udtales pa frtlgende mader: [«], [a] og [j|.
Ветгегк udtalen af kombinationen -ar [a] og -are(r) [aa]. R udtales her ikke.
Ovelse: Lyt og laeg maerke til den forskellige udtale af a:
1. [a] : lane, made, aben.
2 Г i 1	о	CO
. [a] : gar, nar, ar.
3. [□] : hand. vadt. radden.
i	У	и
e	0	о
ce	d	о a
a	j	a
a		э
42
0velser med A
Udtale af A	Ovelse 4: о [o| / а [я]. Bemterk: Hvor Iteberne strammes ved [o] er de af-
Ovelse 1: a [л] / [a].	slappede ved [a].
Tungen stenkes fra [b] til [a].	Tungen seenkes fra [o] til [«].
Lyt og gentag:	Lyt og gentag:
ga - gar fa - far	skole - skale mole - male
sta - star	ose - Ase
spa - spar о	о	Lone - lane soler - saler
sa - sar
la - lar	node - nade
Ovelse 2: a [«J / [□].
Tungen stenkes 'to trin’ fra [«] til [.?].	Supplerende dvelser
Lyt og gentag:	Ovelse 5: re |<r] / 0 [d] / a [a].
gra - grat rabe - rabte	Skift fra 'lang mund’ ved |<r| til ‘rund mund’ ved [b] og [b]
ma - matte trade - tradte	Tungen trtekkes bagud fra |b| til [b].
vad - vadt	Lyt og gentag:
bla - blat	ken	- 10n	- lan skaend - skpn - skan
Ovelse 3: Bogstavkombinationer. Husk: -ar udtales [ctj og -are(r) [aa].	aed - rpd - rad
Lyt og gentag:
s ar - sarer
tar	-	tarer
gar	-	garde
hard	-	h irde
kar	-	К are
skar - skar t
43
Udtale af О
‘Rund mund'
Bagtunge
[o] er en bagtungevokal.
Tungestilling: h0j.
Tungen bevreges nedad fra
[o] til [«] til [dj til |j].
К a.1 ben synker. og munden
abnes mere og mere.
Fra skrift til 1yd
Bogstavet о kan udtales pa fplgcndc mader: [o], [«], [a] og [jj.
0velse: Lyt og lasg maerke til den forskellige udtale af o:
1.	[a] : skole, kone, rose.
2.	[я] : onsdag, ost, bog.
3.	[or] : kort, sport, sover.
4.	[э] : komme, stop. ofte.
i	У	и
e	0	о
a	d	о fl
a	3	a
a		j
44
0velser med О
Udtale af О
Ovelse 1: о [<?] / [д].
Tungen stenkes lidt fra [o] til |«|.
Lasberne er stramme ved [o] og
afslappede ved [«].
Lyt og gentag:
ose - oste
bone - bonde
kone - koge
ode - onde
bo - bog
to - tog (subst.)
Ovelse 2: о [о] I [а].
Tungen stenkes ‘to trin' fra [o] til [а].
Lyt og gentag:
bo	-	bort
ко	-	kort
stor	-	stork
spor	-	sport
pose	-	porse
mose	-	morse
Ovelse 3: о [о] / [з].
Tungen stenkes ’tre trin’ fra [o] til [j].
Supplerende pvelser
Ovelse 4: u [и] / о (<?] / a [д].
Tungen stenkes fra u til о til a.
Lteberne er fremskudte ved u. strammede ved
о og afslappede ved a.
Lyt og gentag:
uh	-	oh	-	ah
mule	-	mole	-	male
skule	-	skole	-	skale
rude	-	rode	-	rade
slug	-	slog	-	sla
Ovelse 5: e [e] I 0 [д| / о [д|.
Tungehpjden er den samme fra |e| til [0J til [o]-
Hvor e har ‘lang mund", er lteberne rundede ved
[0] og [0].
Tungen trtekkes bagud fra [0] til [0]. (fortunge -
bagtunge).
Lyt og gentag:
fede	-	fdde	-	fode
mede - mode - mode
sele	-	s01e	-	sole
nede	-	n0de	-	node
b	-	bog	-	bo
se	-	S0	-	so
Lyt og gentag:
to	-	tom
Ole	-	Olle
pote	-	potte
rode	-	rotte
ose	-	ogsa
coma	-	komma
45
Udtale af U
‘Rund mund’
Bagtunge
|и] er en bagtungevokal.
Tungestilling: hoj.
Tungen bevaeges ‘to trin’ nedad
fra [«] til [«]•
Kteben synker og munden abnes
lidt mere.
Fra skrift til 1yd
Bogstavet u udtales pa folgende mader: [и] og [«].
Bemaerk: U udtales [o] i visse ord (f.eks. hurtig, spurgte).
0velse: Lyt og laeg maerke til den forskellige udtale af u:
1. [и]: stue, ude, huse.
2. [д] : slukke, mund. ung.
i	У	и
e	0	о
a	d	о a
a	3	a
a		3
46
0velser med U
Udtale af U
Ovelse 1: u [w] / [«].
Tungen saenkes ‘to trin’ fra [zz] til [«].
Lytog gentag:
Sune - sunde
Rune - runde
huler - huller
sluge - slukke
du - dum
brug - brugt
0velse 3: u [w]/ о [о].
Tungen stenkes lidt fra [«] til [о].
Lteberne er fremskudte ved [z/| og stram-
mede ved |o|.
Lyt og gentag:
ugle - Ole
Tune - tone
skule - skole
bude - boede
bure - borde
ture - Tore
Supplerende pvelser
Ovelse 2: i [Z] / у [z/J / u [«].
Tungestillingen er h0j ved alle tre vokaler.
Skift fra ‘lang mund' ved [z] til ‘rund mund’
ved [z/J og [z/J.
Tungen triekkes bagud fra [z/J til [zz|.
Lyt og gentag:
sige	-	syge	-	suge
rige	-	ryge	-	ruge
tie	-	Thyge	-	Tue
Line	-	lyne	-	lune
0velse 4: u |и. ] / a [«.].
Tungen stenkes ‘to trin'.
Lyt og gentag:
lune - lane
Thule - tale
rude - rade
bude - bade
kube - kabe
tube - tabe
47
Oversigt over konsonanter og halvvokaler
Som det ses pa nedenstaende skema saint pa tegningen pa folgende side, har hver konsonant sit sarlige
artikulationssted:
Nogle konsonanter artikuleres med laberne. andre med fortungen eller bagtungen havet mod et givel
punkt i overmunden.
Ligeledes har hver konsonant sin sarlige artikulations-made:
Ved lukkelydene dannes kortvangt et fuldstandigt lukke for luftstrpmmen pa artikulationsstedet. Lukkelyd-
ene kan vare aspirerede (pustede) eller uaspirerede. Ved hammelydene dannes et hamme for luftstrom-
men pa artikulationsstedet. Ved nasalerne passerer luften nd gennem nasen, idet ganesejlet her sankes.
og ved lateralen I passerer luften ud langs siderne pa tungen (se de sma figurer naste side). Ved h er der
fri passage for luften.
Halvvokalerne: [/ / d /./ / zz? J er vokallignende konsonanter, der kun findes i stavelser med fuldvokal. De
indgar sammen med fuldvokalen i en diftong - en slags glidelyd (eks.: tur [?»./]) eller i en triftong - en
glidelyd bestaende af en fuldvokal + Here halvvokaler, (eks.: kurv ['Azz.zzz?J).
Visse konsonanter er stemte og andre ustemte. Ved stemte
lyde er stemmelaberne spandte. og der dannes et hamme
for luftstrommen i struben. hvorved der skabes vibration.
		laebelyde	fortungelyde	bagtungelyde	
lukkelyde	aspireret	P	1	к	ustemt
	uaspireret	b	d	g	
haemmelyde		f	s		
		V	J	r	stemt
nasaler		m	n	У	
lateral			I		
halvvokaler			5 -j	IV - J	
h	ustemt
[y| : lang [d] : mad [./] : mor [zz»|: soy
48
Konsonanternes og halvvokalernes artikulationssted
Ganesejlet er brevet.
Luften passerer ud gennem munden.
in, n og IJ.
Luften passerer ud gennem nresen.
49
Udtale af R
Dansk r [r] er et bagtunge-r, og lyden kommer fra
halsen. Bagtungen halves mod drpblen. Fortungen
er inaktiv og holdes nede.
Bemaerk: Pa mange sprog findes et rulle-r', som
artikuleres med fortungen. Dette r findes ikke pa
dansk.
Find [r]: Start med at sige 'ah’ [a]. Suet nu
r" foran - uden at bevtege fortungen: [га].
Vaer opmaerksom pa. at r-lyden kommer fra halsen.
Halvvokalen r [./] eren [j]-lignende 1yd og kommer
ogsa fra halsen. Bagtungen stenkes og tnekkes til-
bage. Luften passerer stdjfrit.
Det vokaliske r indgar sammen med en foregaende
vokal i en diftong - en glidelyd.
Find [j]: Lad foregaende vokal glide over i en [j]-
lignende lyd. Luk munden godt op pa [ j]-lyden.
Eks.: mor: |/no jJ.
Afkort derefter [jJ-lyden. og du far udtalen [wra].
Fra skrift til lyd
Bogstavet r kan udtales pa fplgende mader: [r] og [j| eller [-]. |r] findes fprst i ordet og efter konsonant.
Efter vokal udtales r [./] - bortset fra fig. kombinationer. hvor det assimilerer med en nabolyd:
Tryksvagt -er udtales [j], -re(r) udtales ligeledes [j], og -ere [j.>]. Se s. 15. 16 og 52.
Kombinationen -ar udtales [a], -are [c«x]. -ar [a] og -are [c«x|. Se s. 30. 43 og 52.
0velse: Lyt og Iseg maerke til den forskellige udtale af r:
1.	[r] : rig, gra, kro.
2.	[л] : mor. tur. fyr.
3.	[-] : Isere, har, ar.
50
0velser med R [r]
Ovelse 1: R + bagtungevokaler. Husk: R-lyden kommer fra halsen. Hold fortungen nede (om npdvendigt med en finger over tungen). Lyt og gentag: ar	-	rar amme	-	ram me Anders	-	Randers amt	-	ramt ak	-	rak om	-	rom о	о a	-	ra ord	-	ror Ovelse 2: Bagtungekonsonant + r. Lyt og gentag: kam	-	kram kop	-	krop koge	-	kroge ga	-	gra god	-	gro gem	-	grim Ovelse 3: Lsebelyd + r. Lyt og gentag: rar	-	fra rom	-	from rat	-	brat ro	-	bro rav	-	Prag rest	-	prast raekke	-	frakke	Ovelse 4: Fortungekonsonant + r. Lyt og gentag: rabe	-	drabe rad	-	trad rumme - tromme ro	-	tro ruge	-	true red	-	trsed Ovelse 5: R + fortungevokal. ret	-	trat rpd	-	grpd Rikke -	drikke ris	-	pris rig	-	fri rydde -	fryde Ovelse 6: R i ordinitiale konsonantgrupper. Udtal alle konsonanter tydeligt. Prpv evt. fprst at lave et 1 ilie ophold mellem konsonanterne for al vare sikker pa at fa alle med. Gpr derefter ophol- det kortere, og drop det til sidst. Lyt og gentag: ra	-	gra	-	skra Ruth	-	brudt	-	sprut ringe	-	bringe	-	springe rige	-	krige	skrige
51
0velser med halvvokalen [л]
0velse 1: |-./]. Udtal med tydelig diftong. Lad forste vokal	gane - gerne fattig - ferdig
glide over i en j-lignende lyd. Husk at abne munden godt pa r (л-lyden).	капе - kerne
	syne - syrne
Lyt og gentag:	
	lette - laerte
se - ser	salig - sterlig
le - ler	dyt - dyrt
sne - sner	sut - surt
sy - syr fy - fyr	0velse 3:
bo - bor	Lyt og gentag:
gro - gror d0 - d0r	et stort bord
	en keer bror
0velse 2: [-л-|.	et dyrt ur
Lyt og gentag med tydelig	en sk0r fyr
forskel pa de to ord:	en sur sekreteer
kigge - kirke	en dyr tur
Assimilationer med R
0velse: -ar [a], -are [aa]
-ar [a], -are [aa],
Lyt og gentag:
Oversigt:
Lyt og gentag:
-er	Ы	Leser	-ar	[a] : far
-re	Ы	hpre	-are(r)	[c«x| : farer
-rer	bl	he rer	-ar	|«| : sar
-(r)ere	[jj]	herere	-are(r)	[aa| : sarer
Assimilationer mellem -er. -re. -rer og -ere:
se s. 15 og 16.
1. [a] / [aa] far - fare har - hare bar - bare	
var -	vare
2. [a] / [aa] gar -	garde
hard -	harde
о	о
ar	are
о sar -	sare
52
Udtale af H
H-lyden kommer fra halsen. Luften passerer ud gennem munden uden modstand. Tungestillingen afhaen-
ger af de omkringliggende lyde. Lyden er stilie og stpjfri.
Find h: Tag en dyb indanding. Slap sa af, og and ud. Maerk hvordan luften stpjfrit passerer ud fra halsen.
Fra skrift til lyd
Bogstavet h kan udtales pa fplgende mader: [Al og |-].
H udtales ikke i kombinationerne: hv- og hj-.
Bemaerk: I hurtig tale udelades h ofte i tryksvage ord inde i saetningen.
Eks.: Han har haft hund: [han a afd 'hun’\.
0velse:
Lyt og laeg maerke til udtalen af h:
1. [A]: hus, hest, hedder.
2. [-] : hv- : hvem. hvad. hvor.
hj- : hjem, hjaelpe, hjerte.
0velser med H
0velse 1: - / h-
0velse 2: h / r.
Lyt og gentag:	Bemaerk: Ved h-lyden passerer luften stpjfrit ud gennem munden. Ved r fremkommer nogen stpj.
op - hop ar - har	idet bagtungen haeves mod drOblen. Lyt og gentag:
0	- h0	har - rar
ud - hud	hub - nib	h0J ' r08
at - hat	,	husk - rusk ham - ram
al - halv	, -	hue - ruge hiv - nv
and - hand	hus - rus
0st - h0st
53
Klusiler (lukkelyde)
P. t, к og b, d, g er alle klusiler - lukkelyde. Under artikulationen opstar der et kortvarigt fuldsttendigt lukke
for luflstrpmmen. Parvist har de samme artikulationssted.
P og b er begge kebelyde. t og d artikuleres begge med tungespidsen bag trenderne i overmunden, og к og g
artikuleres begge med bagtungen htevet mod den harde gane.
R t og к er i indlyd (som forste bogstav) aspirerede (pustede: umiddelbart efter det fuldsttendige mundlukke
folger et pust). T er derudover ogsa affrikeret. dvs. det folges af en lille s-lyd. altsa ts.
(Se ogsa s. 58 om t. s. 62 om к og s. 66 om p).
B, d og g er uaspirerede (ikke pustede). Bemaerk: b.d og g er alle ustemte pa dansk.
Klusilsviekkelse: P. t og к er som naevnt aspirerede (pustede) i indlyd. men inde i ordet - efter konsonant
og ved dobbeltkonsonant. altsa ved -pp. -tt. -kk mister de aspiration og udtales [&], [J] og [9].
Ordfinalt udtales de ogsa ofte |/?|, |<7| og [<y|. men kan undertiden - isaer for pause ogsa udtales aspireret
som [p], [z|. [А].
0velse 1: uaspireret/ aspireret. Husk at puste pa andet ord. Lyt og gentag: bind	-	pind bus	-	puds dag	-	tag dyr	-	tyr god	-	ко ged	-	ked 0velse 2: Klusilsvaekkelse. Husk at p. t. к inde i ordet udtales [/?1, |r/J, [g]. 1 andet ord pustes altsa ikke. sp [л/?], st [.«/] ,sk [.sp], Lyt og gentag: pille	-	spille pande - spande tak	-	stak tyr	-	styr kat	-	skat kald	-	skal	0velse 3: Klusilsvtekkelse. Husk at ogsa -pp. -tt, -kk udtales [/?|, [J] og [<y|. Lyt og gentag: 1.	Hun vaekker sin datter. 2.	Han snakker med sin faetter. 3.	Hun venter ved stoppestedet. 4.	Hun saetter sig pa trappen. 5.	De lukker klokken otte. 6.	De skal bytte det smukke taeppe. 7.	Hun putterjakken i vaskemaskinen. 8.	Hun haelder suppen op i koppen. 9.	Han slukker lyset i kokkenet.
54
Klusiler (lukkelyde)
P. t, к og b, d, g er alle klusiler - lukkelyde. Under artikulationen opstar der et kortvarigt fuldstendigt lukke
for luftstrpmmen. Parvist har de samme artikulationssted.
P og b er begge Irebelyde. t og d artikuleres begge med tungespidsen bag tenderne i overmunden. og к og g
artikuleres begge med bagtungen brevet mod den harde gane.
P, I og к er i indlyd (som fprste bogstav) aspirerede (pustede: umiddelbart efter det fuldstrendige mundlukke
folger et pust). T er derudover ogsa affrikerel, dvs. det fplges af en lille s-lyd, altsa t.
(Se ogsa s. 58 om t, s. 62 om к og s. 66 om p).
B, d og g er uaspirerede (ikke pustede). Bemrerk: b,d og g er alle ustemte pa dansk.
Klusilsvaekkelse: P, t og к er som nrevnt aspirerede (pustede) i indlyd. men inde i ordet - efter konsonant
og ved dobbeltkonsonant, altsa ved -pp, -tt, -kk mister de aspiration og udtales [b], [rZJ og [</].
Ordfinalt udtales de ogsa ofte [/?], [rZ] og [#], men kan undertiden - is ter for pause ogsa udtales aspireret
som [pl, [z], [Л].
Ovelse 1: uaspireret / aspireret.
Husk at puste pa andet ord.
Lyt og gentag:
bind	-	pind
bus	-	puds
dag	-	tag
dyr	-	tyr
god	-	ко
ged	-	ked
Ovelse 2: Klusilsvaekkelse.
Husk at p, t, к inde i ordet udtales [Л], [rf], Iff]-
1 andet ord pustes altsa ikke.
sp [лЛ]. st [.wZ] ,sk [.vp].
Lyt og gentag:
pille	-	spille
pande - spande
tak	-	stak
tyr	-	styr
kat	-	skat
kald	-	skal
Ovelse 3: Klusilsvaekkelse.
Husk at ogsa -pp, -tt, -kk
udtales [&], |<7] og [(/].
Lyt og gentag:
1.	Hun vaekker sin datter.
2.	Han snakker med sin fetter.
3.	Hun venter ved stoppestedet.
4.	Hun saetter sig pa trappen.
5.	De lukker klokken otte.
6.	De skal bytte det smukke taeppe.
7.	Hun putter jakken i vaskemaskinen.
8.	Hun haelder suppen op i koppen.
9.	Han slukker lyset i kpkkenet.
54
0velser med D
0velse 1:	d- [d-1 / st- [sz/-].	0velse 3: nd, Id, rd + r eller -ig >
Lyt og gentag:		Bemcerk: ] disse kombinationer udtales
dum		Lyt og gentag:
	stum	
danse -	standse	andre - undre - mindre
dyr	styr	aeldre - aidrig - heldig
due	stue	ordre - faerdig - indisk
dine	Stine	
dreng -	streng	0velse 4: [-d] / [-<5].
		Husk: efter vokal udtales d [d].
0velse 2:	|-J Stumt d.	Lyt og gentag:
Lyt og genta	o*	lyt - 1yd
1.-nd:		gut - gud
kande -	vende - minde	glat - glad
ende	runde - bonde	mat - mad
2. -Id:		tit - tid
kolde -	vilde - haelde	hat - had
uld	fyld - meld	
3. -rd:		
bord	jord - hard	0velse 5: -dd [<5],
nord 4. -ds:	ord - mord	
		Lyt og gentag:
	spids - puds	sidder
plads -		hedder
sidst -	bedst - vidst	fpdder
5. -dt:		sludder
midt	lidt - vadt	rpdder
rodt	hvidt - fodt	madder
I -isk.
d.
56
0velser med det bl0de D [d]
Ovelse 1: - / [d].
Husk: Ved blpdt d er tungen nede
bag trenderne i undermunden.
Lyt og gentag:
le	-	led
se	-	sid
neg	-	ned
fe	-	fed
b	-	bed
ve	-	ved
Ovelse 3: [-vj I [-<5].
Lyt og gentag:
bas - bad
lys - 1yd
hus - hud
hvis - ved
bus - bud
Lis - lid
Ovelse 2: [-</] / [-dj.	Ovelse 4: [-/| / [-d].
Husk: Placer tungen oppe bag taenderne i	For tungen op ved [/] og ned ved [d|.
overmunden ved |c/| og ned bag taenderne i	Bemaerk: 1 udtales ligesom hardt d med tungen
undermunden ved [d].	oppe bag taenderne i overmunden.
Lyt og gentag:	Lyt og gentag:
hatte - hade	al - ad
putte - pude	sal - sad
matte - made	stol - stod
bytte - byde	uld - ud
smitte - smede	al - ad
modte - mode	hel - hed
saette - ssede	f01 - fed
flytte - flode	gal - gad hvil - hvid
57
Udtale af T
T |z] udtales ligesom d med tungespidsen bag taen-
derne i overmunden.
T [/] er aspireret (pustet), hvor d er uaspireret. T
er efterfulgt af en lille s-lyd: ts.
Find [r]: Sig fprst: da da da da, og maerk hvordan
tungespidsen bevaeger sig op bag taenderne i over-
munden.
Gentag, men pust nu samtidig og sig: ta ta ta ta.
Husk den lille s-lyd ved ts.
Fra skrift til 1yd
Bogstavet: t kan udtales pa fplgende mader: |/| og [rZ].
T udtales |/| - altsa aspireret - fprst i ordet, men det udtales [cZ] inde i ordet og ved -tt. Ordfinalt udtales
t normalt [d], men fpr pause ogsa [r].
Bemaerk: Endelsen -et udtales [d]. Se s. 19.
0velse: Lyt og laeg maerke til den forskellige udtale af t:
1. [r] : tom, tand, taske.
2. [rZ] : stemme, vente, datter.
58
0velser med T
Ovelse 1: t-.	Ovelse 4: -tt.
Husk at puste ved t Husk ogsa den lille s-lyd efter t: t.	Husk: -tt udtales |<7|. Lyt og gentag:
Lyt og gentag:	faetter
tak - te - tur	datter
tom - ti - taet	saetter otte atten
Ovelse 2: d- /t-.	katte
Ikke pustet / pustet.
Lyt og gentag:
dag - tag dit - tit	Ovelse 5: -t / -Ct. Udtal begge konsonanter tydeligt.
d - te	Pas pa der ikke kommer et ekstra e efter -t.
dyr - tyr	Lyt og gentag:
dan - tand	set - sent
dolk - tolk
dam - tarn	saet - scndt
dur - tur	gut - gult hat - halvt gaet - gemt
Ovelse 3:	tot - tomt
Bemaerk: t udtales [rj fprst i ordet, men [t/J efter konsonant / inde i ordet. st- [w/].	ladt - lagt midt - mist lidt - list
Thor	-	stor
tak	-	stak
ti	-	sti
ta	-	sta
top	-	stop
tyr	-	styr
59
Udtale af G
G [y| udtales med bagtungen hievet mod bageste del af
den harde gane.
G er ustemt og uaspireret (ikke pustet).
Find [ff]: sig: ga - ga - ga - ga - ga, og m;erk, hvordan
bagtungen h;ever sig mod bageste del af den harde
gane.
Fra skrift til lyd
Bogstavet g kan udtales pa fplgende mader: |y|, [/]. [zp| og [-].
Bemasrk: G udtales [y] i indlyd. ved -gg og ved -gt. G udtales [/J eller [-] foran fortungevokal og ved -1g,
og det udtales [«?] eller ]-J foran bagtungevokal og ved -rg.
Bemasrk: Kombinationen -ng udtales [у].
0velse: Lyt og laeg maerke til den forskellige udtale af g:
1.	[t/J : ga, Legge, sagt.
2.	[j] : lege, r0g, vaelge.
3.	[ w]: lag, koge, bjerg.
4.	[-] : uge, bruge, rig.
5.	[y] : lang, synge, haenge.
60
0velse 1: g [<:/].
Lyt og gentag:
0velse 5: [д’] I [шр].
Lyt og gentag:
l.(g-):	god -	gift	- gammel	dag	- daglig
2- (-gg):	laegse - CO	kigge	- begge	fag	- faglig
3. (-gt):	S0gl	tcgte	- vigtig	bag	- bagdor
				sag	- sagfprer
0velse 2: g [/].
0velse 6: |^r] I [/] / |zp] / (-].
Lyt og gentag:
1.	(-eg [q/J): regne - 2.	(-0g |.?/]): Ipgn - 3.	(-1g):	saelge - Ovelse 3: g [zp].	tegne - pege m0g - d0gn vadge - b01ge	Lies, lyt og gentag:		
		1- leg 4. lige 7. lagt 10. lygte	2. lag 5- ligge 8. lagde 11.lag	3- log 6. luge 9. laegge 12. lagkage
Lyt og gentag: l.(-og):	klog	bog - og	0velse 7: -1g [Ij] / -rg [jzp]. Lies, lyt og gentag:		
2. (-ag):	lage	mage - tage	1. Helge	2. haerge	3. aergerlig
3. (-ag [czzpJ): brage	drage - krage	4. B0rge	5. b01ge	6. bjerge
4. (-rg):	bjerge -	B0rge - faerge	7. saelge	8. S0rge	9. vaelge
0velse 4: g [-].
Lyt og gentag:
1. [z]: pige	- lige	sige
2. [p|: dage	- kage	bage
3. [«>]: laege	- vaege	taege
4. [z/J: syge	- ryge	stryge
5. [0]: spge	- K0ge	b0ger
6. [zz|: uge	- bruge	kugle
7. (-ig): mulig	- saerlige - О	darligt
61
Udtale af К
К [А | udtales ligesom g med bagtungen ha?vet mod
bageste del af ganen.
К er aspireret (pustet). hvor g er uaspireret.
Find [A]: Sig fprst: ga ga ga ga, og mterk hvordan
bagtungen haever sig mod bageste del af ganen.
Gentag, men pust nu samtidig og sig: ka ka ka ka.
Fra skrift til 1yd
Bogstavet к kan udtales pa fplgende mader: [A] og |c/|.
К udtales [A] - altsa aspireret - fdrst i ordet, men det udtales [<y| inde i ordet og ved -kk.
Ordfinalt udtales к normalt [#], men fpr pause ogsa [А].
0velse: Lyt og laeg maerke til den forskellige udtale af k:
1. [A'l : kom, kan, kam.
2. [</1 : sko, skal, vaekke.
62
0velse 1: g- / к-. Husk at puste ved k. Lyt og gentag: gulv	-	kul gar	-	kar ged	-	ked sane	-	капе gd	-	ко gal	-	karl god	-	ко gik	-	kig О	О gaer	-	kaer 0velse 2: к- [Л] / sk- |.sz/|. Husk: Pust kun pa к fprst i ordet. Lyt og gentag: kat - skat k0d - sk0d kur - skur kar - skar kald - skal kpn - sk0n kaffe - skaffe ко - sko	0velse 3: -kk-. Husk: -kk udtales [c/1. Der pustes ikke. Lyt og gentag: klokke vaekker takker snakker slukker sokker 0velse 4: -Ck. Udtal begge konsonanter tydeligt. Lyt og gentag: fold	-	folk meld	-	maelk stil	-	stilk fald	-	Falck tys	-	tysk dus	-	dusk dans	-	dansk Svends	-	svensk
63
Udtale af В
В er en liebelyd. Munden lukkes her helt, og
laeberne modes.
В er ustemt og uaspireret (ikke pustet).
Fra skrift til lyd
Bogstavet b udtales normalt [/?].
I visse ord udtales b dog |w| eks.: peber. kobber.
Bemaerk: I ord med lang vokal har b undertiden to udtalemuligheder:
[/2] eller [«2], eks.: kobe, lobe |7<rZw| / ['leiviv].
0velse: Lyt og laeg maerke til udtalen af b:
[Л]: bor, bil, nabo.
64
0velser med В
0velse 1:	[b-] / [^-].	0velse 3: b |b] / [«?].
Lyt og genta	‘g:	Lyt og gentag:
bille	spilde	kpber ['k0’bj] / [lfc0ivj]
bort	sport	Ipber
bark	spark	taber
bande -	spande	griber
bade bare baek bor	spade spare spaek spor	raber
0velse 2: -b I -bt.
Lyt og gentag:
k0b - k0bt
dyb - dybt
d0b - d0bt
skab - skabt
tab - tabt
draeb - draebt
rab - rabt
slab - slaebt
65
Udtale af P
P er ligesom b en laebelyd. Munden lukkes helt. og
laeberne modes.
P er aspireret (pustet), hvor b er uaspireret.
Find |pj Luk munden og sand laeberne.
Bemaerk: Laeberne skal vtere atslappede og
uspiendte. Slip nu og pust luft ud mellem laeberne:
pppuh.
Fra skrift til lyd
Bogstavet p kan udtales pa fplgende mader: [/?] og [/?].
P udtales [/?] - altsa aspireret - torsi i ordet. men det udtales [/?] inde i ordet og ved -pp Ordfinalt uddtales
p normalt [£>], men for pause ogsa [p|.
0velse: Lyt og laeg maerke til den forskellige udtale af p.
1. [/?] : post, pakke, pille.
2. [b] : spare, sport, stoppe.
66
0velser med P
Ovelse 1:	b / p.	Ovelse 3: -pp- [Z?|.
В og p er begge laebelyde. Der pustes ikke		Her pustes ikke ved p.
ved b, men	der skal pustes ved p.	Lyt og gentag:
Lyt og gentag:		trappe
bas	pas	hoppe
bakke -	pakke	klippe
bil	pil	gruppe
bedst -	pest	oppe
byt	pyt	suppe
basta -	pasta	kopper
basse -	passe	slappe
balle	Palle	droppe
0velse 2: p [/?] / [Z?J.
Ovelse 4: Ordfinalt -p efter konsonant.
Bemaerk: p udtales [b] efter konsonant. Her pustes
altsa ikke
Lyt og gentag:
port	-	sport
pasne	-	spaene
pa	-	spa
pille	-	spille
pande - spande
pege	-	spege
potte	-	spotte
par	-	spar
Udtal begge konsonanter tydeligt.
Lyt og gentag:
valg - hvalp
kam - kamp
dam - damp
ham - hamp
gis - gisp
skal - skalp
bum - bump
67
Udtale af F
F [/] udtales (ligesom v) med underlieben h;evet mod
taenderne i overmunden. F er aspireret (pustet) og
ustemt, hvor v er uaspireret og stemt.
Find [/]: H;ev undertaken, sa den rprer taenderne i
overmunden. pust luft ud mellem Uenderne og sig: ffff.
Sammenlign f og v med p og b.
Hvor f og v udtales med underkeben
mod taenderne i overmunden, lukkes
munden hell ved b og m, og laeberne
mpdes.
P er ligesom f aspireret, mens b og
v er uaspireret.
Fra skrift til 1yd
Bogstavet f udtales normalt [/].
F udtales dog [iz>] i praefikset af-, eks.: aftale.
0velse: Lyt og laeg maerke til den forskellige udtale af f:
1. [/] : far, fin, kaffe.
2. [zp] : aflevere, aflyse, aftale.
68
0velser med F
0velse 1: b / f. Husk: Ved b modes laeberne. Ved f haeves underlaeben mod taenderne i overmunden. Husk at puste ved 1. Lyt og gentag: bil	-	fil bal	-	fald bed	-	fed b0de	-	fode blot	-	flot bred	-	fred Ovelse 2: v / f. Bade v og f udtales med underlaeben mod taenderne i overmunden. Der pustes ikke ved v, men der skal pustes ved f. Lyt og gen tag: vare - fare vin	-	fin ved	-	fed hvem - fem vat	-	fat vest - fest void - fold hvad - fad	Ovelse 3: p / f. Der pustes ved bade p og f. P er en laebelyd, men f udtales med underlaeben mod taenderne i overmunden. Lyt og gentag: pinde - finde pil	-	fil pa -fa par	-	far plov	-	flov plaske - flaske Palle	-	falde plet	-	flet Ovelse 4: Ordfinalt -f. Lyt og gentag: bpf - chef stof - straf fif - giraf Ovelse 5: -ft. Lyt og gentag: sat - saft atten - aften hat - haft skidt - skift grat - groft krat - kraft gitter - gifter hactter - haefter
69
Udtale af V
V [t>] udtales med underlaeben haevet mod taenderne i
overmunden. Mundvigene er trukket ud til siderne
(‘lang mund’). Lyden er stemt.
Find [nJ: Haev underlaeben, sa den rprer taenderne i
overmunden. Traek mundvigene ud til siderne, slap af i
laeberne, og sig hurtigt: va va va va - (pust ikke).
V [it] har to artikulationssteder: laeberne og bagtungen.
[trj udtales med ’rund mund’ og spaendte laeber.
Bagtungen er haevet mod bageste del af ganen.
Find [tp]: Rund keberne og sig: uuuu. Maerk hvordan
bagtungen haever sig. Spaend nu laeberne og sig:
wa wa wa - av av av [o®].
Fra skrift til 1yd
Bogstavet v kan udtales pa fplgende mader: [u] og [tr| og |-].
Bemaerk: v udtales [u] fprst i ordet og efter konsonant. V [w] findes efter vokal. ftrl er en halvvokal og
indgar i en diftong (en glidelyd) med den foregaende vokal.
V udtales i mange ord ikke ved -Iv. Eks.: halv.
0velse: Lyt og lasg masrke til den forskellige udtale af v:
1.	[n] : vand, ven, kvinder.
2.	[tp|: navn, love, skov.
3.	[-| : seiv, halv, giver.
70
0velser med V [p]
Ovelse 1: v-/Cv-.
Husk ‘lang mund" og afslappede laeber.
Lyt og gentag:
vare - svare
vinge - svinge
hvede - svede
vend - Svend
vane - svane
vin - svin
vinde - kvinde
hvidt - kvit
0velse 3: b / p / v / f.
В og p er laebelyde, mens v og f udtales med
underkeben haevet mod taenderne i overmunden.
Der pustes ved p og f. men ikke ved b og v.
Lyt og gentag:
bare -	parre -	 vare -	fare
bil	pil	 hvil -	fil
bedst -	pest	 vest -	fest
bind -	pind	 vind -	find
bade -	padde -	- vade -	fade
0velse 2: v / b.
Hvor v udtales med underkeben mod uenderne i
overmunden, udtales b med keberne samlet.
Lyt og gentag:
vane	bane
vide	bide
vade	bade
hvidt	bidt
hvad	bad
vinde -	binde
vakke -	begge
71
0velser med halvvokalen [ш]
0velse 1: Ordfinalt v [-w|.	0velse 4: [-w] / [-um |.
Husk rundede fremskudte Leber og haevet bag- tunge ved [wj.	Lyt og gentag:
Lyt og gentag:	mave - maven
	gave - gaven
syg - syv lar - lov	farve - farven
rar - rav	have - haven
rig - riv	10ve - 10ven
hvor -	vov le	-	lev	skove - skoven
har - hav	0velse 5: Ordfinalt -vL
	Lyt og gentag:
0velse 2: [-10-].	sjov - sjovt
Lyt og gentag:	sktev - skavl
	S10V - S10VI
ende - evne henne - hasvne	flov - flovt
rene - revne gam - gavn 0rer - 0ver arer - over	lav - lavt
Ovelse 3: [-w] / [ -wj |.
Lytog gentag:
lave	laver
love	lover
leve	lever
skrive -	skriver
sove	sover
72
Udtale af L
Dansk 1 er et fortunge-1 og udtales med tungespidsen
bag txndeme i overmunden. Luften passerer ud gen-
nein munden langs siderne af tungen.
Bemark: Bagtungen holdes nede.
Bemaerk; Pa visse andre sprog findes bade et fortunge-
oget bagtunge-1. Bagtunge-1 udtales ligesom fortunge-1
med tungespidsen bag taenderne i overmunden. men
samtidig haves bagtungen mod bageste del af ganen.
Bagtunge-1 findes ikke pa dansk.
Find [/]: Sig: la la la la la la la - og maerk, hvordan tun-
gespidsen bevaegersig op bag taenderne i overmunden.
Hold bagtungen nede. og lad luften passere ud gennem
munden. Hold om nodvendigt for naesen for at hindre
luften i at komme ud denne vej.
Sammenlign 1 og n:
Bade ved n og 1 placeres tungespidsen
bag tamderne i overmunden.
Ved n er ganesejlet saenket, og luften
passerer ud gennem mesen.
Ved 1 er ganesejlet tuevet, og luften
passerer ud gennem munden pa begge
sider af tungen.
Fraskrifttillyd
Bogstavet 1 udtales [/] i alle positioner.
Ch else: Lyt og keg maerke til udtalen af 1:
[/]: let, lane, taelle, maelk.
73
0velser med L
0velse 1:	0velse 4: -1 / -1C.
Bemaerk: L artikuleres med tungespidsen. Bagtungen er stenket.	Brug stadig kun tungespidsen ved 1. Htev ikke bagtungen. Udtal begge
Lyt og gentag:	konsonanter tydeligt.
lille - lilla - Laila	Lyt og gentag:
alle - Ulla - villa	halv	- hals al	- Als
0velse 2: 1- / C1-.	Keld - kselk
Husk stadig fortunge-1.	meld - mtelk told - tolk
Lyt og gentag:	tael - telt
la	- bla	kold - koldt
let	- plet lade	- blade	fuld - fuldt held - helt
saks - slags led - gled Lasse - klasse	0velse 5: -1C-.
lappe - klappe Lotte - flotte	Lyt og gentag: aeske -	elske maette -	meldte
0velse 3: |/| / [nJ.	katte - kaldte
Husk: Ved n passerer luften ud gennem naesen. Ved 1 passerer luften ud langs begge sider af tungen.	Jeppe - hjaelpe sutte - suite
Lyt og gentag:	haette -	haeldte sikke -	silke
henne - Helle	stikke - stilke
Anne - alle
taende - tslle
vine - hviie
kande - kalde
ende - sei de
mane - male
kender - kaelder
74
Udtale af N
\ [»] udtales med tungespidsen bag taenderne i over-
niunden.
X eren nasal: Luften passerer ud gennem naesen.
Bemaerk: Ganesejlet er sienket.
Find |n|: Sig: na na na na na. og maerk hvordan tunge-
spidsen bevieger sig op bag taenderne i overmunden.
Sig nu: nnnnn. og nuerk ogsa, hvordan luften passerer
ud gennem mesen.
-ng |y] udtales iigesom g og к med bagtungen hievet
mod bageste del af ganen. [у] er en nasal, og luften
passerer ud gennem naesen.
Find [y]: Start med g. som artikuleres samme sted
som [у]. Sig: ga ga ga ga. og maerk, hvordan bagtungen
hsses mod bageste del af ganen
Pros igen og slut nu med [y] - altsa: ga ga ga ga gang.
Lad luften passere ud gennem naesen ved [у].
Gentag et par gauge.
Fra skrift til 1yd
Bogstavet n udtales [n|. Kombinationen -ng udtales |y], og -nk udtales [yr/J.
(helse: Lyt og laeg maerke til udtalen af n og fig. n-kombinationer:
1.	[/;] : Nina, nonne, mand.
2.	[y] : ringe, mange, gang.
3.	[yy|: Ьжпк, tank, onkel.
75
0velser med N
Ovelse 1: n- / Cn-.	Ovelse 4: -nC.
Lyt og gentag:	Lyt og gentag:
nyde - snyde	sand - sans
neg - sne	dan - dans
nuser - knuser	maend - mens
nive - knive	en - ens
nu - gnu	kan - kant
naeh - knae	ond - ondt
	send - sendt
Ovelse 2: -n.	ven - vent
Placer tungen bag taenderne i overmunden	rund - rundt
ved n.	hen - hent
Husk: Luften passerer ud gennem naesen.
Lyt og gentag:
vi - vin
ha - han
da - Dan
se - sen
si - sin
ja - Jan
0velse 3: -nt- [-/?</].
Udtal begge konsonanter tydeligt.
Husk at saette tungespidsen op bag
taenderne i overmunden ved n.
Lyt og gentag:
hastte - hente
saette - sendte
tastte - tasndte
skytte - skyndte
spastte - spasndte
rette - rendte
76
0velser med -ng / -nk
Ovelse 1: -k / -ng. Bemaerk: Tungestillingen er den samme sedkog-ng [у]. Lyt og gentag: gak - gang rak - rang htek - hang stek - seng lak - lang tak - tang 0>else2: -n/-ng. Husk Skift fra tungespids til bagtunge fra n til -ng. Lyt og gentag: sand - sang land - tang vinde - vinge lane - lunge finder - finger henne - hrenge Ovelse 3: -ng [y] / -nk |yy], Lyt og gentag: syng - synk hans - hank tans - tank	seng - saenk bange - banke laenge - laenke mange - manke vinge - vinke Bemaerk: Hvis ordet ‘mange" udtales med hardt g - altsa ['maijga] i stedet for [’maya], prpv da at lave en lille pause for e: mang - e. Got derefter gradvis pausen mindre. Eks.: mang - e. mang-e, mange. 0velse 4: -n / -ng / -nk. Lyt og gentag: sand	-	sang	-	sank han	-	hang	-	hank bande	-	bange	-	banke Ovelse 5: [y| + t. Lyt og gentag. lang - langt tung - tungt haeng - haengt ung - ungt pung - punkt
77
Udtale af M
M er en laebelyd. Munden lukkes og laeberne samles.
M er en nasal. Ganesejlet er saenket, og luften passerer
ud gennem naesen.
Fra skrift til lyd
Bogstavet m udtales f/n] i alle positioner.
0velse: Lyt og lasg masrke til udtalen af m:
[«?]: mor, stemme, gemt.
78
0velser med
Ox else 1: m- / sm-.
Husk: Luften passerer ud gennem naesen ved m.
Lyt og gentag:
mage mukke -	smage smukke
ma	sma
mil	smil
maske -	smaske
mule	smule
Ox else 2: -m / -mC.
Lyt og gentag:
ram	ramt
tarn	tamt
dam	damp
bom	bump
tom	tomt
gem	gemt
kam	kamp
lamme	lampe
ammer	amter
blomnier -	blomster
hammer -	hamster
79
Udtale af S
Ved s placeres tungespidsen helt oppe bag tivnderne i
overmunden - dog uden at rare. Tungen er spidset og
luften passerer ud gennem en smal passage midi pa
tungen i en Idle skarp lyd.
Bentrerk: s er altid ustemt pa dansk
Find |s|: Start med t, som har samme artikula-
tionssted som s (blot rarer tungespidsen ved t alveolar-
randen. hvor der ved s er en smal passage for luften).
Lad langsomt tungespidsen slippe kontakten med
alveolarranden. og du har s-lyden: tttsss.
Sic derefter: ti - t i - si.
•-	s
Sj [.y] udtales lidt kengere tilbage i munden og med
mere ‘flad' tunge. Her hreves forreste del af tungen
mod den harde gane. og en bredere luftstrpm passerer.
Find [л/]: Start med j. Nar tungen er placeret til j-ly-
den, sa.'ttes en s-lyd foran - altsa: ja - sja.
Fra skrift til lyd
Bogstavet s er altid ustemt og udtales [v], Forbindelsen sj- (eller sh-) udtales [.v/J.
Bemaerk: Uanset skrivemade findes der kun disse to s-lyde pa dansk.
Bogstavet z udtales ogsa [s] : zebra. Zoologisk Have.
Bogstavet c udtales ofte [л]. og forbindelsen ch- udtales oftest [sjj. Se s. 82. 83.
Ogsa j og g udtales i visse fremmedoid [sj], eks.: genert, jaloux.
0velse: Lyt og laeg maerke til udtalen af s og sj:
I. [s] : sige, syg, Susanne.
2. [sy]: sjov, sjaelden. Sjaelland.
80
0velser med S
0velse 1: t / s.
Husk: T o" s artikulere^ rursten samine sted.
Ved s rorer tungespidsen dog ikke helt. og der
bliver saledes en sinal passage for luften.
Lyt og gentag:
tale	-	sale
tie	-	sige
. °	о
ta	-	sa
bus	- busk
hus	- husk
hvis	- hvisk
has	- bask
hvas	- vask
rus	- rusk
ture - sure
ttende - sende
tand - sand
Bemaerk: Indsietter kursisten et e for s. kan det
vaere en god ide fprst at skrive det. der faktisk
siges. eks.: e-sige og udtale det [e'si.i].
Herefter laves pause mellem e og sige: e - sige.
Siden nojes man med at ttenke e og udtale sige
og ender med helt at droppe e.
0velse 2: VsV.
Husk: S er ogsa ustemt mellem to vokaler.
Lyt og gentag:
pose	-	Lise
vase	-	spise
krise	-	lease
Susanne - musik
0velse 4: -Cs.
Udtal begge konsonanter tydeligt.
Lyt og genlag:
fik - fiks
lak - laks
sak - saks
wok - voks
stek - sek.s
dan - dans
sand - sans
rend - rens
han - hans
0velse 5: s- / sj-.
Husk: Tungen bevteges hdt bagud fra s til sj.
0veise 3: -s I -sC.
Lyt og gentag
hvis	-	vist
gt.es	-	gaest
lys	-	lyst
Mads	-	mast
Lyt og gentag:
sov	SJOV
sat	sjat
sael	sjasl
Sus	sjus
sal	sjal
soppe -	shoppe
81
Udtale af C
Om artikulation af [л] og |.y/| se s. 80 og [ArJ s. 62.
Fra skrift til 1yd
Bogstavet c kan udtales [sj og [kJ. Kombinationen: ch udtales normalt [sj|, men kan i visse ord ogsa udta-
les [rj’J eller [kj\ (f.eks. i checke og chianti ['kjanti\.
C udtales [.v] foran: i, e, ae, у og 0. C udtales [Ar] foran u, o. a. 1 og r og sidst i ordet.
0velse: Lyt og lasg masrke til udtalen af c og ch:
1.	[,v] : cirka. centrum, cigaret.
2	[sy]: chef, chokolade. charme.
3.	[A:] : clips, cafe, plastic.
82
0velser med C
0velse 1: с [л].
Lyt og gentag:
citron
cykel
cigar
celle
medicin
central
balance
0velse 2: ch- [sj].
Lyt og gentag:
chock
chance
champagne
chauffpr
brochure
check
0velse 3: c [&].
Lyt og gentag:
creme
Claus
coca-cola
Cuba
cafeteria
cancer
cognac
83
Udtale af J
J [/] udtales med fortungen hievet mod den harde gane.
Halvvokalen j indgar sammen med en vokal i en diftong
- en glidelyd, eks.: maj.
Find [/]: Sig: jajajaja ja, og nuerk, hvordan fortungen
hteves mod den harde gane.
Hvis 'j' udtales med for meget st0j, pr0v da at udskifte
‘j’ med T. (Skriv evt. ‘i’ over ‘j’).
Fra skrift til 1yd
Bogstavet j udtales [/]. Diftongen -ej (-eg) udtales [cy|, og -0j (-0g) udtales [o/].
Bemaerk: J udtales i visse ord [<r//’| f.eks.: job. jazz, og i visse ord [лу]. eks : jaloux.
0velse: Lyt og laeg maerke til udtalen af j og fig. j-kombinationer:
1.	[7] : jakke,juni, maj.
2.	-ej : [ay] : nej, veje, leje.
3.	-0 : |j/| : h0j, 0je, fl0j.
84
0velser med J
0velse 1: - / j-. Husk: J eren i-lignende 1yd. Udskift evt. j med i for at finde j-Iyden. Lyt og gentag: Olle - jolle er - jer ord - jord ugle - jule ode - jode уde - jyde es - Jes 0velse 2: - / -j. Lyt og gentag: var - vej har - haj nar - nej mars - majs rase - rejse boiler - bdjler 0velse 3: Cj-. Lyt og gentag: bame - Bjame Berg - bjerg bom - bj0rn finde - fjende sov - sjov taekke - tjekke for(vb) - fjord folde - fjoile	0velse 4: -ej 1 -eg [aj] og -0j / -0g [jj], Lyt og gentag: 1. -ej / -eg: [qj] : vej - sej - regne - tegne 2. -0j / -0g: [jj] : toj - r0g - mog - fl0jte 0velse 5: |aj] / [oj]. Lyt og gentag: hej - h0j eje - 0je negle - n0gle feje - f0je stege - st0je hej st - h0jst sejle - s0jle leg - 10g 0velse 6: La?s. lyt og gentag: l.egen	2.10gn	3. n0je 4. dreje	5. tr0je	6.	d0gn 7.p\eje	8. bpjle	9. rejse 10. veje 11. regn 12. b0je
85
Laerervejledning
Indhold og opbygning
Denne bog er en praktisk ovebog til training af dansk udtale. Alle vigtige omrader af det danske lyd-
system behandles. Der arbejdes med prosodiske fenomener som reduktion. assimilation, kengde. stod,
tryk og rytme savel som med artikulation af enkeltlyd og med skrift/ lydforhold.
De forskellige lydmaessige faenomener tnenes i saerskiltepvelser, ogderrettes fuldopmaerksomhed
moden ting ad gangen. Bogen er saledes velegnet, hvor der er behov forgod tid til detaljeme.
Arbejdet med sprogets lyde fplger bogstaveme i alfabetet. Samtidig med traening af lydene opnas sale-
des ogsa en forstaelse for forholdet mellem skrift og lyd. Hvert bogstav indledes med en praesentations-
side med en oversigt over pagaeldende bogstavs udtalemuligheder. Bogstavkoinbinationer med saerlig
udtale er ligeledes angivet. Der er endvidere tegninger af mundstillinger og forklaringer pa. hvordan ly-
den artikuleres.
Herefter folger en raekke praktiskepvelser til traening af lydene. Mange af ovelseme bestar af minimale
par, dvs. ordpar, der kun adskiller sig fra hinanden pa et punkt (eksempelvis vokalkvalitet. aspireret I
uaspireret), og de er beregnet som lytte- og imitationsOvelser. De enkelte konsonanter optraeder ofte i
forskellige positioner i ordet. De optraeder ofte bade som ene konsonant og i konsonantkombinationer-
og bade i ordinitiale og ordfinale stavelsen da det at kunne artikulere en lyd i en position ikke npdven-
digvis er ensbetydende med. at man ogsa kan artikulere den i en anden position.
I afsnittet med assimilation og reduktion gennemgas ogsa udtale af forskellige bpjningsendelser Disse
pvelser er velegnede som supplement til den elementaere grammatikundervisning, da de giver mulighed
for at indpve udtalen af bpjningsendelserne i takt med. at de pagaeldende grammatiske former
introduceres.
Om det praktiske arbejde
Til stptte forden praktiske traening er hver bog forsynet med en cd-rom, hvorpa bogenspvelserer ind-
talt med gentagelser og med pauser til den studerende. (Lydudgaven findes ogsa pa kassetteband). Dele
af den praktiske traening kan forega i sproglaboratorium. i studievaerksteder eller hjemme.
Det er imidlertid vigtigt at understrege betydningen af grundig instruktion fpr traening pa egen hand.
Mange kursister kan ikke h0re deres egne fejl. Og de. der kan det, ved ofte ikke. hvad de skal gpre for
at rette dem. Det vil i mange tilfaelde kraeve en praecis forstaelse af, hvad problemet bestar i, og en prae-
cis viden om, hvad man faktisk skal gprc i stedet. Dette kraever npje instruktion og individuelle korrek-
tioner. Det er her vigtigt, at kvreren sikrer sig. at hver enkelt kursist forstar instruktionen og er i stand til
at frembringe den pagaeldende lyd. fpr man gar i gang med den egentlige traening.
Her kan tegningeme af mundstillinger i bogen vaere en hjaelp. Gennem disse opnas bevidsthed om. hvor
i munden lyden artikuleres. Er det en fortunge-el lerbagtungelyd? Hvordan er tungehpjden? Hvordan er
laebestillingen? Er det en nasal? osv. Forklaringeme til tegningeme giver endvidere en forstaelse for
airtikulationsmaden, og de sma praktiske anvisninger hjaelper til at finde den pagaeldende lyd.
For at opna bevidsthed om en lyds artikulationssted, er det tit en god ide at sige lyden mange gauge,
kraftigt og hurtigt efter hinanden. Saledes maerker man tydeligere, hvad det er. der sker i munden, og
hvor man hair tungen.
86
Kan kursisten slet ikke finde lyden, er det tit en god ide at starte med en anden lyd, som kursisten godt
kan udtale med samme artikulationssted eller-made for at slutte med problemlyden. Kan kursisten
f.eks. ikke sige y. tager man udgangspunkt i y. som har samme artikulationssted. fastholder tungestill-
ingen og ender med ij. Altsa: ga ga ga ga ga ga gang ['усну].
Efter instruktion er der brug for masser af prakti.sk framing. Nu er tungen jo en muskel. og udtale-
arbejde indeholder saledes et vaesentligt moment af regulaer fysisk / motorisk triening. I almindelighed
har vi ikke ret megen bevidsthed om, h vad vi g0r med tungen, nar vi taler. Skal man imidlertid laere at
artikulere nye og uvante lyde, kan det vivre nodvendigt at oparbejde en vis kontrol med bade tunge og
laeber. En sadan framing tager tid og knever normalt megen gentagelse.
De fleste ovelser i bogen forlpber som ren imitation. Man lytter og gentager efter kererstemmen eller
svarer som anvist. Der arbejdes med en pvelse ad gangen, og den gentages efter behov. Herefter g5r
man videre til nieste pvclse Det er vigtigt at prioritere kvalitet fremfor kvantitet.
En del af den praktiske traming kan forega som hjemmearbejde med stptte af cd-rom’en. Det er imid-
lertid vigtigt. at der i klassen folges op pa udtalearbejdet efter den individuelle traming. Der vil lobende
vane behov for vejledning. korrektion og stottc fra kererens side, og det kan viere nodvendigt for kursi-
sten at vende tilbage til den samme pvelse Here gange.
Om brug af bogen
Ikke alle kursister har brug for at lave alle Ovelser i bogen. og det kan vaere en god ide at afditkke fael-
les og individuelle behov.
Mange ting kan med fordel gennemgas i gruppen. De fleste vil normalt have brug for at arbcjde med
prosodiske forhold. med assimilation og reduktion (herunder bpjnmgsendelser). kengde, tryk og stod
Herudover vil der normalt vaere behov for at fa et overblik over vokalsystemet og for at fa en bevidst-
hed om famomenet "vokalsienkning’. Endelig vil de fleste ogsa have brug for at arbejde med bogstav-
kombinationer med saerlig udtale.
Med hensyn til konsonateme vil det derimod ofte viere lidt mere forskelligt, hvor problemerne ligger.
Herkan det i mange tilhelde vaere hensigtsmiessigt at arbejde efter individuelle programmer. Har kursi-
steme et overblik over, hvor egne vanskeligheder ligger, kan de malrette arbejdet og koncentrere ind-
satsen omkring problemomrademe. Der vil her viere behov for individuel vejledning og individuelle kor-
rektioner.
0\ebog og tekstbog
0vebogen kan bruges alene. men den kan ogsa med fordel bruges sammen med tekstbogen “Dansk
udtale for begyndere’.
Ligesom ovelseme i Ovebogen har ogsa hver teksi i tekstbogen saerligt fokus pa et udvalgt udtale-
fenomen. - blot arbejdes der her efter gehpr og med opmaerksomhed pa lydene. som de indgar i en
teksthg sammenhaeng - med alt, hvad det indebierer af prosodiske forhold. Arbejdet med tryk og rytme
ergennemgaende i al le bogens tekster.
Ovebog og tekstbog supplerer saledes hinanden og kan med fordel anvendes i en vekselvirkning. hvor
man efter behov bevaeger sig fra del til helhed og fra hclhed til del. Hvor det er mest hensigtsmiessigt at
begynde. ma den enkelte lierer vurdere i foihold til den aktuelle malgruppe.
87
Oversigt over anvendte lydskrifttegn
Der er i bogen anvendt en lidl forenklet og let tillempet udgave af lydskriften Dania.
Bemterk: Symbolet [«] bruges i stedet for Danias [a], da dette nemt forveksles med [«].
Vokaler:
[/] : pige	l.vl ;syg	[и] : bus
|e] : mel	[0\ : spd	[n| : skole
[<rj: laese	[nJ :s0n	[n| :lase
[o] : [<r]: male	[j] : b0m	[«] : gar
[nJ: hat		| j| : tom
[«| : far
Endvidere svagtiyksvokalen [<?|: sidste
Halvvokaler:
[d]: mad	[/1: nej	[л]: tur	[w|: sov, bog
Konsonanter:
[/?] : bor		: kat	[r| : ris
| r/| : du		: let	[s] : sal
[/1 :fin	|w]	: mor	[лу] : chef
!.</] : ga	1»]	: rii	И :to
[/zj : has	ltd	: lang	[p] : vi
l/l ;ja	fp]	: post	
Se ogsa vokalskemaet s. 27 og oversigten over konsonanter og halvvokaler s. 89.
Bemierk: Bade halvvokalen og konsonanten j noteres [/].
Andre symboler:
Lydskrift: [ J
Stavelse med hovedtryk:'	(Bemaerk: Bitryk noteres ikke).
Lang (stavelsesbaerende) konsonant / halvvokal:,
Adskillelse af trykgrupper: / /
Lang vokal: ;
Stbd: ’
Forkortelser:
Konsonant: C
Vokal: V
88
Cd-rom’en afspilles fra computer: PC / MAC.
Systemkrav til PC:
•	Min. 200 MHz
•	Min. 16 MB ram
•	Cd-rom drev eller DVD-drev
•	Windows 95 / 9X / ME / NT / 2000 / XP
•	Lydkort med hojttalere eller hovedtelefoner
•	Internet browser (f.eks. Explorer 4.x eller nyere)
•	Windows Media Player (6.x eller nyere)
Afspil fra PC:
•	Er autorun aktivt, starter cd’en automatisk.
•	Starter cd’en ikke automatisk. start da gennem: ‘Denne computer’,
abn cd-mappen, marker startfilen (index index.htm) og tryk RETURN.
Afspil fra MAC:
Abn ‘Synope-cd-mappen’, marker filen ‘index.htm’, og tryk RETURN.
Frem-og tilbagespoling i Media Player:
Tnek knappen pa sogelinien frem og tilb^ge med musen. (Peg pa knappen
med musen, hold venstre mucAnap nede og tnek musen til hojre/venstre).
_______a | ед vet
aieDanskudtale
Dansk udtale - ovebog
Lydudgaven fas og>n i k.issetlebandsudgave hl bntg i klasscn
f samme forfaiter:
Forlaget Sy nope 1M
tlf.70202810
vvwvv.synope.dk
e-mail: forlaget u synope.dk
Dansk gramrnatik i praksis - grundbog. facitliste og lydbAnd
Dansk talesprog i praksifi - grundbug, facitliste. kortspii og lydbAnd
Dansk udtale i praksis - grundbog. ijct'hslc og lydbimd
Dansk udtale t 49 tekster - grundbog med cd-rom og lydbimd
Dansk udtale for bcgyiiderc - grundhog med cd-rom og lydhand
Bogen er en praktisk ovebog til mining .if dansk udtale. og den er beregnet for undcrvismngen
i dansk som andet- og fremmedsprog. Bogen go ci en grundrg og letli>r>t.telig inhoduktioii 111
det danske lydsystem Alle sprogets lyde gennemgas. og endvidere behandlcs firnomcner som
tryk og rylmc, assimilation, reduktion, Lrngdc og skid.
Ovebogen er forsynet med tegninger at mundstillinger og forklannger pi. hvordan lydene
artikuleres. Arbejdet med de enkehe lyde folgei bogstaverne i alfabetet. og det gives oversigter
over de enkelte bogstavers udtalemuligheder Samtidig rned tnenirig .if lydene opnAs siledes
ogsa en forstaelse for forholdet mellem skrift og lyd.
Ovebogen giver rig mulighed for malrettct praktisk framing. Oct Ircgges Mor vtegt pa framing af
urtikulation af sprogets forskellige lyde. og der reties fuld opmaerksomhed mod en ting ad
gangen Enkeltfitnomcner tsoleres oe tnenes t sxrskilte ovelser. og der gives saledes god
mulighed for tokos pa detaljeme
Med ovebogen folger on cd-rom, hvor alle ovelscr er indtalf med pauser til den studerende og
med gentagvlscr Cd-rom'en muhggor sdlcdcs reguktr praktisk framing hjemme og • Abne
studievaerksteder.
Ovebogen kat brtigcs alcnc, m ‘n kan ogsa tned tordcl anvendes t tilkmining til lekstbogrn
‘Dansk udtale lor bcgyndcrc D. t Kstarafen пекке smi I	। genkende
dugligdags indhold. Her tages udgangspunkt i gehor. og her traenes lydene. som de indgAr i en
teksllig SiHtnnenhieng med uh. hi ad del tndebivrer afprosodiske forhold
ISB\ 87-9X8509-4-6